Geografi ; natur og klima ; demografi ; historie ; krige ; kultur ; kunst ; film ; musik ; politiske partier ; forsvar ; fredsbevægelser ; religion ; sociale forhold ; uddannelse ; økonomi og våbenhandel.
Geography; Nature and climate; Demography; History; Wars; Culture ; Art; Film; Music; Politics; Political parties ; Defense; Peace movements; Religion; Social conditions ; Education , Economics and Arms trade.
Geografie, Natur, Bevölkerung, Geschichte, Kriege, Kultur, Politik, Verteidigung, Friedensbewegungen, Religion, Soziales, Bildung, Wirtschaft und Waffenhandel.
Géographie; Nature et climat; Démographie; Guerres; Histoire; Culture ; La musique; Politique; Partis politiques ; La défense; Mouvements de paix; Religion; Conditions sociales ; Éducation; Économie et commerce des armes

Tysk politik:

German policy:
Deutsch Politik:
Demokratisk parlamentarisme
/ Democratic parliamentarism
/ Demokratischen Parlamentarismus
Administrationshistorie
/ Administrative history
/ Histoire administrative
/ Verwaltungsgeschichte:
/ : Division for Public Administration and Development Management (DPADM Department of Economic and Social Affairs (DESA United Nations 2004.
- http://www.unpan.org/country_profiles
Forbundsrepublikken Tyskland / Bundesrepublik Deutschland er en videreførsel af de historiske stater Vesttyskland og Østtyskland fra 3. oktober 1990. Fra sommeren 1945 til sommeren 1949 var Tyskland besat af stormagterne fra anden verdenskrig: Frankrig, Storbritannien, Sovjetunionen og USA.
Germany / Bundesrepublik Deutschland, is a continuation of the historical states West Germany and East Germany from 3 October 1990. From the summer 1945 to the summer 1949, Germany was occupied by Great Powers of World War II: France, Britain, the Soviet Union and the United States.
Deutschland / Bundesrepublik Deutschland ist eine Fortsetzung der historischen Staaten West-Deutschland und Ost-Deutschland vom 3. Oktober 1990 Vom Sommer 1945 bis Sommer 1949 wurde Deutschland durch die Großmächte des Zweiten Weltkriegs besetzt: Frankreich, Großbritannien, der Sowjetunion und der Vereinigte Staaten
Forfatning, grundlov / constitution / Verfassung: 1806, 1848, 1849, 1871, 1919, 1934, 1949, 2000, 2012.
Bemærk også, at Tyskland er medlem af EU.
German Constitutional Documents since 1871: selected texts and commentary. / Editors: Louise Wilhelmine Holborn et al.
- London : Pall Mall, 1970.
Forfatningsdomstol / Constitutional Court
European Commission for Democracy Through Law (Venice Commission): “Co-operation of Constitutional Courts in Europe Current Situation and Perspectives”: Working Document for the XVIth Congress of the Conference of European Constitutional Courts.
- Strasbourg : Secretariat of the Venice Commission, Council of Europe, 2014.
- http://www.venice.coe.int/files/2014-05-02-CECC-e.pdf
Præsidenter:
Richard von Weizsäcker 1984–1994
Regeringer / Governments:
Tyske statsministre, Rigskanslere, forbundskanslere / Reichskanzler Bundeskanzler
  1. Otto von Bismarck
  2. Leo von Caprivi
  3. Prince Chlodwig zu Hohenlohe-Schillingsfürst
  4. Bernhard von Bülow
  5. Theobald von Bethmann-Hollweg
  6. Georg Michaelis
  7. Georg von Hertling
  8. Prince Maximilian of Baden
  9. Friedrich Ebert
  10. Philipp Scheidemann, Ministerpräsident
  11. Gustav Bauer, Ministerpräsident und Bundeskanzler
  12. Hermann Müller
  13. Konstantin Fehrenbach
  14. Joseph Wirth
  15. Wilhelm Cuno
  16. Gustav Stresemann
  17. Wilhelm Marx
  18. Hans Luther
  19. Wilhelm Marx
  20. Hermann Müller
  21. Heinrich Brüning
  22. Franz von Papen
  23. Kurt von Schleicher
  24. Adolf Hitler
  25. Joseph Goebbels
  26. Schwerin von Krosigk
  27. Konrad Adenauer
  28. Ludwig Erhard
  29. Kurt Georg Kiesinger
  30. Willy Brandt
  31. Helmut Schmidt
  32. Helmut Kohl
  33. Gerhard Schröder
  34. Angela Merkel
Lovgivende forsamling, parlament:
Der Deutsche Bundestag / Den tyske forbundag
- http://www.bundestag.de/
Forbundsdagen udgør det ene af landets to lovgivende forsamlinger; den anden er Forbundsrådet, der består af de 16 ministerpræsidenter. Forbundsdagen har 598 medlemmer samt et varierende antal tillægsmedlemmer, der vælges hvert fjerde år ved forholdstalsvalg kombineret med flertalsvalg i enkeltmandskredse
Deutsche Bundestag: Wissenschaftlicher Dienst
- https://www.bundestag.de/ausarbeitungen/
Features of Parliamentary Websites in Selected Jurisdictions.
The Law Library of Congress, Global Legal Research Center.
- http://www.loc.gov/law/help/parliamentary-websites/features.php
Valg / Elections:
Parties & Elections In Europe: The database about parliamentary elections and political parties in Europe, by Wolfram Nordsieck.
- http://www.parties-and-elections.eu/index.html
Præsidentsvalg:
Parlamentsvalg / Parliamentary elections:
1871 ; 1874 ; 1877 ; 1878 ; 1881 ; 1884 ; 1887 ; 1890 ; 1893 ; 1898 ; 1903 ; 1907 ; 1912 ; 1919 ; 1920 ; Maj 1924 ; December 1924 ; 1928 ; 1930 ; July 1932 ; November 1932 ; 1933 ; 1936 ; 1938 ;1949 ; 1953 ; 1957 ; 1961 ; 1965 ; 1969 ; 1972 ; 1976 ; 1980 ; 1983 ; 1987 ; 1990 ; 1994 ; 1998 ; 2002 ; 2005 ; 2009 ; 2013 ; 2017 ; 2021.
Historical exhibition presented by the German Bundestag: Elections in the Weimar Republic. / ; Deutscher Bundestag, 2006.
Der blev ikke afholdt parlamentsvalg i Tyskland under første og anden verdenskrig.
Valg til Europa-Parlamentet / European Parliament elections:
1979 ; 1984 ; 1989 ; 1994 ; 1999 ; 2004 ; 2009 ; 2014 ; 2019.
Leder: Et mindre tysk Europa. I: Information, 29. maj 2019.
Lokalvalg:
Delstatsvalg:
2016 ; 2021.
Folkeafstemninger / Referendums:
Tekst:

Se tillige: Afrikansk politik ; Amerikansk politik ; Asiatisk politik ; Europæisk politik ; Politik fra Oceanien (inkl. Australien og New Zealand)
Afghansk politik ; Albansk politik ; Algerisk politik ; Andorras politik ; Angolas politik ; Antigua & Barbudas politik ; Argentinsk politik ; Armensk politik ; Aserbajdsjans politik ; Australsk politik ; Bahamaøerne politik ; Bahrains politik ; Bangladesh politik ; Barbados politik ; Belgisk politik ; Belizes politik ; Benins politik ; Bhutans politik ; Boliviansk politik ; Bosnien-Hercegovinas politik ; Botswanas politik ; Brasiliansk politik ; Britisk politik ; Brunei Darussalams politik ; Bulgarsk politik ; Burkina Fasos politik ; Burundis politik ; Cambodjansk politik ; Camerouns politik ; Canadisk politik ; Centralafrikansk politik ; Chilensk politik ; Colombiansk politik ; Comorernes politik ; Congolesisk politik ; Costa Ricansk politik ; Cubansk politik ; Cypriotisk politik ; Dansk politik ; Den demokratiske republik Congos politik ; Djiboutisk politik ; Dominicas politik ; Dominicansk politik ; Ecuadoriansk politik ; Egyptisk politik ; El Salvadoransk politik ; Elfenbenskystens politik ; Eritreas politik ; Estlands politik ; Etiopisk politik ; Fijis politik ; Filippinsk politik ; Finsk politik ; De forenede arabiske Emiraters politik ; Fransk politik ; Fransk Polynesiens politik ; Færøsk politik ; Gabons politik ; Gambiansk politik ; Georgiens politik ; Ghanas politik ; Grenadas politik ; Græsk politik ; Grønlandsk politik ; Guatemalas politik ; Guineansk politik ; Guinea-Bissausk politik ; Guyansk politik ; Haitiansk politik ; Honduransk politik ; Hollansk politik ; Hvideruslands politik ; Indisk politik ; Indonesisk politik ; Irakisk politik ; Iransk politik ; Irsk politik ; Islandsk politik ; Israelsk politik ; Italiensk politik ; Jamaicas politik ; Japansk politik ; Jordans politik ; Kap Verdisk politik ; Kasakhstanisk politik ; Kenyansk politik ; Kinesisk politik ; Kirgisistans politik ; Kiribatisk politik ; Kosovoansk politik ; Kroatiens politik ; Kuwaits politik ; Laotisk politik ; Lesothisk politik ; Letlandsk politik ; Libanesisk politik ; Liberiansk politik ; Libysk politik ; Liechtensteins politik ; Litauens politik ; Luxembourgs politik ; Madagascars politik ; Makedonsk politik ; Malawisk politik ; Malaysiansk politik ; Maldiviensk politik ; Malis politik ; Maltesisk politik ; Marokkansk politik ; Marshalløernes politik ; Mauretaniens politik ; Mauritiusk politik ; Mexicansk politik ; Mikronesisk politik ; Moldovisk politik ; Monacos politik ; Mongoliets politik ; Montenegros politik ; Mozambiques politik ; Myanmars politik ; Namibias politik ; Naurus politik ; Nepals politik ; New Zealandsk politik ; Nicaraguansk politik ; Nigers politik ; Nigeriask politik ; Norsk politik ; Nordkoreansk politik ; Omans politik ; Pakistansk politik ; Palaus politik ; Palæstinas politik ; Panamansk politik ; Papua Ny Guineansk politik ; Paraguays politik ; Peruviansk politik ; Polsk politik ; Portugisisk politik ; Qatars politik ; Rumænnsk politik ; Russisk politik ; Rwandas politik ; Salomonøernes politik ; Samoas politik ; San Marinos politik ; São Tomé & Principles politik ; Saudiarabisk politik ; Schweizisk politik ; Senegals politik ; Serbisk politik ; Seychellernes politik ; Sierra Leones politik ; Singapores politik ; Skotsk politik ; Slovakiets politik ; Sloveniens politik ; Somalisk politik ; Spansk politik ; Sri Lankas politik ; St. Kitts & Nevis politik ; St. Lucias politik ; St. Vincent & Grenadinernes politik ; Sudanesisk politik ; Surinamsk politik ; Svensk politik ; Swazilandsk politik ; Sydafrikansk politik ; Sydkoreansk politik ; Sydsudans politik ; Syrisk politik ; Tadsjikistansk politik ; Taiwanesisk politik ; Tanzaniansk politik ; Tchads politik ; Thailandsk politik ; Tjekkisk politik ; Togos politik ; Tongas politik ; Trinidad & Tobagos politik ; Tunesisk politik ; Turkmenistansk politik ; Tuvalus politik ; Tyrksk politik ; Ugandas politik ; Ukrainsk politik ; Ungarnsk politik ; Uruguays politik ; USAs politik: indenrigspolitik ; udenrigspolitik ; Usbekistansk politik ; Vanuatus politik ; Vatikanstatens politik ; Venezueleansk politik ; Vietnamesisk politik ; Yemens politik ; Zambias politik ; Zimbabweansk politik ; Ækvatorial Guineask politik ; Østrisk politik ; Østtimors politik.

Litteratur

Acton Collection : Class 34: Germany, Austria, and Hungary (1908). - 468 s.
/ : Cambridge University Library; Acton, John Emerich Edward Dalberg Acton, Baron, 1834-1902.
- http://archive.org/details/a544738500actouoft
Bismarck - jernkansleren - Europas statsmand. / : Jonathan Steinberg. Sohn, 2012.
- https://archive.org/search.php?query=Otto%20von%20Bismarck
Skandalen om den nynazistiske terrorcelle NSU er langtfra slut. / : Mathias Sonne. I: Information, 30. juli 2018.

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page