Geografi ; natur og klima ; demografi ; historie ; krige ; kultur ; kunst ; film ; musik ; politiske partier ; forsvar ; fredsbevægelser ; religion ; sociale forhold ; uddannelse ; økonomi og våbenhandel.
Geography; Nature and climate; Demography; History; Wars; culture ; Art; Film; Music; political parties ; Defense; Peace movements; Religion; social conditions ; Education; Economy and arms trade
geografía; la naturaleza y el clima; demografía; la historia; guerras; la cultura; arte; película; la música; los partidos políticos; defensa; movimientos por la paz; la religión; condiciones sociales; formación; economía y el comercio de armas.

Chiles politik:

Demokratisk parlamentarisme
/ Democratic parliamentarism
/ Demokratischen Parlamentarismus
Administrationshistorie
/ Administrative history
/ Histoire administrative
/ Verwaltungsgeschichte:
/ : Division for Public Administration and Development Management (DPADM Department of Economic and Social Affairs (DESA United Nations 2004.
- http://www.unpan.org/country_profiles
Forfatning, grundlov / constitution / Verfassung: 1811 ; 1812 ; 1814 ; 1818 ; 1822 ; 1823 ; 1826 ; 1828 ; 1833; 1925; 1980.
Forfatningsdomstole / Constitutional Courts
Præsidenter og diktatorer:
  1. Salvador Allende 1970-1973
  2. Augusto Pinochet Ugarte 1973-1981
Regeringer / Governments:
Lovgivende forsamling, parlament:
Chile er medlem af Fællesskabet af Latinamerikanske og Caribiske Stater;
/ The Community of Latin American and Caribbean States;
/ Communauté des États Latino-Américains et Caribéens;
/ Comunidad de Estados Latinoamericanos y Caribeños, CELAC;
Comunidade de Estados Latino-Americanos e Caribenhos;
Gemeenschap van Latijns-Amerikaanse en Caraïbische Staten;
og er repræsenteret i Det Latinamerikanske og Caribiske Parlament, Parlatino
/ The Latin American and Caribbean Parliament
/ Parlamento Latinoamericano y Caribeño
- http://www.parlatino.org/es/
Og den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling
Emneblade om Den Europæiske Union. / : Jesper Tvevad, 2015.
'Regelmæssig kontakt mellem Europa-Parlamentet (EP) og latinamerikanske parlamentarikere begyndte i 1974 med den første af 17 interparlamentariske konferencer. Dette var det første — og i mange år det eneste — forum for institutionaliseret politisk dialog mellem Europa og Latinamerika. I 2006 erstattedes de interparlamentariske konferencer af Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (Eurolat) — den parlamentariske institution for det biregionale strategiske partnerskab. Eurolat fungerer som et forum for drøftelse, overvågning og vurdering af alle spørgsmål af relevans for partnerskabet. Det har 150 medlemmer: 75 fra EP og 75 fra de latinamerikanske subregionale parlamenter, herunder Parlatino (det latinamerikanske parlament), Parlandino (det andinske parlament), Parlacen (det mellemamerikanske parlament) og Parlasur (Mercosur-parlamentet), samt fra Chiles og Mexicos kongresser. Eurolat har siden 2006 afholdt otte ordinære plenarmøder, senest i juni 2015. Det næste plenarmøde finder sted i andet halvår 2016.'
Leder: Det politiske klima i Chile og omegn. I: Information, 1. november 2019.
Valg / Elections:
Unge vælgere ryster Chiles magtelite. / : Anne M. Sørensen. I: Politiken, 3. december 2017.
Tekst:
Præsidentsvalg:
1826 ; 1827 ; 1829 ; 1831 ; 1836 ; 1841 ; 1846 ; 1851 ; 1856 ; 1861 ; 1866 ; 1871 ; 1876 ; 1881 ; 1886 ; 1891 ; 1896 ; 1901 ; 1906 ; 1910 ; 1915 ; 1920 ; 1925 ; 1927 ; 1931 ; 1938 ; 1942 ; 1946 ; 1952 ; 1964 ; 1970 ; 1999–2000 ; 2005–06 ; 2009–10 ; 2013 ; 2017.
Parlamentsvalg / Parliamentary elections:
1915 ; 1918 ; 1921 ; 1925 ; 1937 ; 1941 ; 1945 ; 1949 ; 1953 ; 1957 ; 1961 ; 1965 ; 1969 ; 1973 ; 1997 ; 2001 ; 2005 ; 2009 ; 2013 ; 2017.
Lokalvalg:
2017.
Folkeafstemninger / Referendums:
Forfatningsændring 1980.
Forfatningsændring 2020.

Se tillige: Afrikansk politik ; Amerikansk politik ; Asiatisk politik ; Europæisk politik ; Politik fra Oceanien (inkl. Australien og New Zealand)
Afghansk politik ; Albansk politik ; Algerisk politik ; Andorras politik ; Angolas politik ; Antigua & Barbudas politik ; Argentinsk politik ; Armensk politik ; Aserbajdsjans politik ; Australsk politik ; Bahamaøerne politik ; Bahrains politik ; Bangladesh politik ; Barbados politik ; Belgisk politik ; Belizes politik ; Benins politik ; Bhutans politik ; Boliviansk politik ; Bosnien-Hercegovinas politik ; Botswanas politik ; Brasiliansk politik ; Britisk politik ; Brunei Darussalams politik ; Bulgarsk politik ; Burkina Fasos politik ; Burundis politik ; Cambodjansk politik ; Camerouns politik ; Canadisk politik ; Centralafrikansk politik ; Colombiansk politik ; Comorernes politik ; Congolesisk politik ; Costa Ricansk politik ; Cubansk politik ; Cypriotisk politik ; Dansk politik ; Den demokratiske republik Congos politik ; Djiboutisk politik ; Dominicas politik ; Dominicansk politik ; Ecuadoriansk politik ; Egyptisk politik ; El Salvadoransk politik ; Elfenbenskystens politik ; Eritreas politik ; Estlands politik ; Etiopisk politik ; Fijis politik ; Filippinsk politik ; Finsk politik ; De forenede arabiske Emiraters politik ; Fransk politik ; Fransk Polynesiens politik ; Færøsk politik ; Gabons politik ; Gambiansk politik ; Georgiens politik ; Ghanas politik ; Grenadas politik ; Græsk politik ; Grønlandsk politik ; Guatemalas politik ; Guineansk politik ; Guinea-Bissausk politik ; Guyansk politik ; Haitiansk politik ; Honduransk politik ; Hollansk politik ; Hvideruslands politik ; Indisk politik ; Indonesisk politik ; Irakisk politik ; Iransk politik ; Irsk politik ; Islandsk politik ; Israelsk politik ; Italiensk politik ; Jamaicas politik ; Japansk politik ; Jordans politik ; Kap Verdisk politik ; Kasakhstanisk politik ; Kenyansk politik ; Kinesisk politik ; Kirgisistans politik ; Kiribatisk politik ; Kosovoansk politik ; Kroatiens politik ; Kuwaits politik ; Laotisk politik ; Lesothisk politik ; Letlandsk politik ; Libanesisk politik ; Liberiansk politik ; Libysk politik ; Liechtensteins politik ; Litauens politik ; Luxembourgs politik ; Madagascars politik ; Makedonsk politik ; Malawisk politik ; Malaysiansk politik ; Maldiviensk politik ; Malis politik ; Maltesisk politik ; Marokkansk politik ; Marshalløernes politik ; Mauretaniens politik ; Mauritiusk politik ; Mexicansk politik ; Mikronesisk politik ; Moldovisk politik ; Monacos politik ; Mongoliets politik ; Montenegros politik ; Mozambiques politik ; Myanmars politik ; Namibias politik ; Naurus politik ; Nepals politik ; New Zealandsk politik ; Nicaraguansk politik ; Nigers politik ; Nigeriask politik ; Norsk politik ; Nordkoreansk politik ; Omans politik ; Pakistansk politik ; Palaus politik ; Palæstinas politik ; Panamansk politik ; Papua Ny Guineansk politik ; Paraguays politik ; Peruviansk politik ; Polsk politik ; Portugisisk politik ; Qatars politik ; Rumænnsk politik ; Russisk politik ; Rwandas politik ; Salomonøernes politik ; Samoas politik ; San Marinos politik ; São Tomé & Principles politik ; Saudiarabisk politik ; Schweizisk politik ; Senegals politik ; Serbisk politik ; Seychellernes politik ; Sierra Leones politik ; Singapores politik ; Skotsk politik ; Slovakiets politik ; Sloveniens politik ; Somalisk politik ; Spansk politik ; Sri Lankas politik ; St. Kitts & Nevis politik ; St. Lucias politik ; St. Vincent & Grenadinernes politik ; Sudanesisk politik ; Surinamsk politik ; Svensk politik ; Swazilandsk politik ; Sydafrikansk politik ; Sydkoreansk politik ; Sydsudans politik ; Syrisk politik ; Tadsjikistansk politik ; Taiwanesisk politik ; Tanzaniansk politik ; Tchads politik ; Thailandsk politik ; Tjekkisk politik ; Togos politik ; Tongas politik ; Trinidad & Tobagos politik ; Tunesisk politik ; Turkmenistansk politik ; Tuvalus politik ; Tyrksk politik ; Tysk politik ; Ugandas politik ; Ukrainsk politik ; Ungarnsk politik ; Uruguays politik ; USAs politik: indenrigspolitik ; udenrigspolitik ; Usbekistansk politik ; Vanuatus politik ; Vatikanstatens politik ; Venezueleansk politik ; Vietnamesisk politik ; Yemens politik ; Zambias politik ; Zimbabweansk politik ; Ækvatorial Guineask politik ; Østrisk politik ; Østtimors politik.

Litteratur

CRS: Chile: Political and Economic Conditions and U.S. Relations. / : Peter J. Meyer. 2014.


Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page