Geografi ; natur og klima ; demografi ; historie ; krige ; kultur ; kunst ; film ; musik ; politiske partier ; forsvar ; fredsbevægelser ; religion ; sociale forhold ; uddannelse ; økonomi og våbenhandel.
Geography; Nature and climate; Demography; History; Wars; Culture ; Art; Film; Music; Politics; Political parties ; Defense; Peace movements; Religion; Social conditions ; Education , Economics and Arms trade.
Géographie; Nature et climat; Démographie; Guerres; Histoire; Culture ; La musique; Politique; Partis politiques ; La défense; Mouvements de paix; Religion; Conditions sociales ; Éducation; Économie et commerce des armes

Myanmar ; Burmas politik:

Myanmar ; Burma er et militærdiktatur, specielt i perioden 1962-2011. Burma var en såkaldt socialistisk, etpartistat 1964-1988.
/ Burma was a so called socialist, one-party state from 1964 to 1988.
Administrationshistorie
/ Administrative history
/ Histoire administrative
/ Verwaltungsgeschichte:
/ : Division for Public Administration and Development Management (DPADM Department of Economic and Social Affairs (DESA United Nations 2004.
- http://www.unpan.org/country_profiles
Forfatning, grundlov / constitution / Verfassung: 1948 ; 1962 ; 1974 ; 2008.
Forfatningsdomstol / Constitutional Court
Præsidenter:
  1. Sao Shwe Thaik 1948-1952
  2. Ba U 1952-1957
  3. Win Maung 1957-1962
  4. Ne Win 1962-1981
  5. San Yu 1981-1988
  6. Sein Lwin 1988
  7. Aye Ko 1988
  8. Maung Maung1988
  9. Saw Maung 1988-1992
  10. Than Shwe 1992-2011
  11. Thein Sein 30 March 2011-
General Ne Win: A Political Biography. / : Robert Taylor. Institute of Southeast Asian Studies, 2015.
Regeringer / Governments:
States and Region Governments in Myanmar. / : Hamish Nixonet al. The Asia Foundation., 2013.
- https://asiafoundation.org/resources/pdfs/StateandRegionGovernmentsinMyanmarCESDTAF.PDF
Lovgivende forsamling, parlament: Overhus og Underhus. Overhus: Amyotha Hluttaw.
Myanmar: Pyithu Hluttaw (House of Representatives)
- http://www.ipu.org/parline-e/reports/2388_A.htm
Myanmar: Amyotha Hluttaw (House of Nationalities)
- http://www.ipu.org/parline-e/reports/2389_A.htm
Valg / Elections:
Union Election Commission
The Asian Network for Free Elections (ANFREL)
- http://anfrel.org/country-profiles/Myanmar
Præsidentsvalg:
Parlamentsvalg / Parliamentary elections:
1951-1952, 1956, 1960, 1990, 2010, 2015. , 2020.
According to the Inter-Parliamentary Union, 'The election date was definitely set on 6 November 1989. The multiparty polling was the first in 30 years, since the assumption of power by the Burma Socialist Programme Party (BSPP). The name of the country was changed from "Burma" to "Myanmar" in May 1989.'
Aung San Suu Ky
Lokalvalg:
Folkeafstemninger / Referendums:
Se også:

Se tillige: Afrikansk politik ; Amerikansk politik ; Asiatisk politik ; Europæisk politik ; Politik fra Oceanien (inkl. Australien og New Zealand)
Afghansk politik ; Albansk politik ; Algerisk politik ; Andorras politik ; Angolas politik ; Antigua & Barbudas politik ; Argentinsk politik ; Armensk politik ; Aserbajdsjans politik ; Australsk politik ; Bahamaøerne politik ; Bahrains politik ; Bangladesh politik ; Barbados politik ; Belgisk politik ; Belizes politik ; Benins politik ; Bhutans politik ; Boliviansk politik ; Bosnien-Hercegovinas politik ; Botswanas politik ; Brasiliansk politik ; Britisk politik ; Brunei Darussalams politik ; Bulgarsk politik ; Burkina Fasos politik ; Burundis politik ; Cambodjansk politik ; Camerouns politik ; Canadisk politik ; Centralafrikansk politik ; Chilensk politik ; Colombiansk politik ; Comorernes politik ; Congolesisk politik ; Costa Ricansk politik ; Cubansk politik ; Cypriotisk politik ; Dansk politik ; Den demokratiske republik Congos politik ; Djiboutisk politik ; Dominicas politik ; Dominicansk politik ; Ecuadoriansk politik ; Egyptisk politik ; El Salvadoransk politik ; Elfenbenskystens politik ; Eritreas politik ; Estlands politik ; Etiopisk politik ; Fijis politik ; Filippinsk politik ; Finsk politik ; De forenede arabiske Emiraters politik ; Fransk politik ; Fransk Polynesiens politik ; Færøsk politik ; Gabons politik ; Gambiansk politik ; Georgiens politik ; Ghanas politik ; Grenadas politik ; Græsk politik ; Grønlandsk politik ; Guatemalas politik ; Guineansk politik ; Guinea-Bissausk politik ; Guyansk politik ; Haitiansk politik ; Honduransk politik ; Hollansk politik ; Hvideruslands politik ; Indisk politik ; Indonesisk politik ; Irakisk politik ; Iransk politik ; Irsk politik ; Islandsk politik ; Israelsk politik ; Italiensk politik ; Jamaicas politik ; Japansk politik ; Jordans politik ; Kap Verdisk politik ; Kasakhstanisk politik ; Kenyansk politik ; Kinesisk politik ; Kirgisistans politik ; Kiribatisk politik ; Kosovoansk politik ; Kroatiens politik ; Kuwaits politik ; Laotisk politik ; Lesothisk politik ; Letlandsk politik ; Libanesisk politik ; Liberiansk politik ; Libysk politik ; Liechtensteins politik ; Litauens politik ; Luxembourgs politik ; Madagascars politik ; Makedonsk politik ; Malawisk politik ; Malaysiansk politik ; Maldiviensk politik ; Malis politik ; Maltesisk politik ; Marokkansk politik ; Marshalløernes politik ; Mauretaniens politik ; Mauritiusk politik ; Mexicansk politik ; Mikronesisk politik ; Moldovisk politik ; Monacos politik ; Mongoliets politik ; Montenegros politik ; Mozambiques politik ; Namibias politik ; Naurus politik ; Nepals politik ; New Zealandsk politik ; Nicaraguansk politik ; Nigers politik ; Nigeriask politik ; Norsk politik ; Nordkoreansk politik ; Omans politik ; Pakistansk politik ; Palaus politik ; Palæstinas politik ; Panamansk politik ; Papua Ny Guineansk politik ; Paraguays politik ; Peruviansk politik ; Polsk politik ; Portugisisk politik ; Qatars politik ; Rumænnsk politik ; Russisk politik ; Rwandas politik ; Salomonøernes politik ; Samoas politik ; San Marinos politik ; São Tomé & Principles politik ; Saudiarabisk politik ; Schweizisk politik ; Senegals politik ; Serbisk politik ; Seychellernes politik ; Sierra Leones politik ; Singapores politik ; Skotsk politik ; Slovakiets politik ; Sloveniens politik ; Somalisk politik ; Spansk politik ; Sri Lankas politik ; St. Kitts & Nevis politik ; St. Lucias politik ; St. Vincent & Grenadinernes politik ; Sudanesisk politik ; Surinamsk politik ; Svensk politik ; Swazilandsk politik ; Sydafrikansk politik ; Sydkoreansk politik ; Sydsudans politik ; Syrisk politik ; Tadsjikistansk politik ; Taiwanesisk politik ; Tanzaniansk politik ; Tchads politik ; Thailandsk politik ; Tjekkisk politik ; Togos politik ; Tongas politik ; Trinidad & Tobagos politik ; Tunesisk politik ; Turkmenistansk politik ; Tuvalus politik ; Tyrksk politik ; Tysk politik ; Ugandas politik ; Ukrainsk politik ; Ungarnsk politik ; Uruguays politik ; USAs politik: indenrigspolitik ; udenrigspolitik ; Usbekistansk politik ; Vanuatus politik ; Vatikanstatens politik ; Venezueleansk politik ; Vietnamesisk politik ; Yemens politik ; Zambias politik ; Zimbabweansk politik ; Ækvatorial Guineask politik ; Østrisk politik ; Østtimors politik.

Litteratur

Kuppet i Myanmar: Landets militær opgav aldrig magten : Aung San Suu Kyi og toppen af Myanmars regeringsapparat blev mandag fjernet i et militærkup. For ti år siden indledte juntaen en reformproces, der førte til frie valg og et tiltrængt magtskifte. Nu er generalerne tilbage. / : Lasse Karner. I: Information, 2. februar 2021.

Tekst.


Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page