Geografi ; natur og klima ; demografi ; historie ; krige ; kultur ; kunst ; film ; musik ; politiske partier ; forsvar ; fredsbevægelser ; religion ; sociale forhold ; uddannelse ; økonomi og våbenhandel.
Geography; Nature and climate; Demography; History; Wars; Culture ; Art; Film; Music; Politics; Political parties ; Defense; Peace movements; Religion; Social conditions ; Education , Economics and Arms trade.
Géographie; Nature et climat; Démographie; Guerres; Histoire; Culture ; La musique; Politique; Partis politiques ; La défense; Mouvements de paix; Religion; Conditions sociales ; Éducation; Économie et commerce des armes

Camerouns politik:

Demokratisk parlamentarisme
/ Democratic parliamentarism
/ Demokratischen Parlamentarismus
Administrationshistorie
/ Administrative history
/ Histoire administrative
/ Verwaltungsgeschichte:
/ : Division for Public Administration and Development Management (DPADM Department of Economic and Social Affairs (DESA United Nations 2004.
- http://www.unpan.org/country_profiles
Forfatning, grundlov / constitution / Verfassung: Constitution of the Republic of Cameroon, 1996.
- http://confinder.richmond.edu/admin/docs/Cameroon.pdf
Præsidenter / Presidents:
  1. Ahmadou Ahidjo 1960-1982
  2. Paul Biya 1982-.
Regeringer / Governments:
Lovgivende forsamling, parlament:
Valg / Elections:
Elections Cameroon 2006-.
African Elections Database 2004-.
- http://africanelections.tripod.com/index.html
Præsidentsvalg:
2013
Parlamentsvalg / Parliamentary elections:
East Cameroon achieved independence on 1 January 1960 as the Republic of Cameroon, and on 1 October 1961 the Southern part of British Cameroon reunited with the East, while the North opted for unification with Nigeria. Both Cameroons then formed the Federal Republic of Cameroon with Mr Ahmadou Ahidjo Babatoura as President of the Federation in 1961.
Mr Ahidjo banned all political parties except his own in 1966, effectively turning Cameroon into a single party state. He merged most of the political parties in West and East Cameroon to form the Cameroon National Union (UNC). In 1972, a new constitution replaced the federation with a unitary state (the constitution has since been revised1). On 4 November 1982, Mr Ahidjo, who was serving his fifth presidential term, resigned as President and was constitutionally succeeded by his Prime Minister, Mr Paul Biya.
Mr Biya reconstituted the UNC as the Cameroon People’s Democratic Movement (CPDM) or Rassemblement Démocratique du Peuple Camerounais (RDPC) following a coup attempt in April 1984.
2004 ; 2011.
Lokalvalg:
Folkeafstemninger / Referendums:
Tekst.
Se også:

Se tillige: Afrikansk politik ; Amerikansk politik ; Asiatisk politik ; Europæisk politik ; Politik fra Oceanien (inkl. Australien og New Zealand)
Afghansk politik ; Albansk politik ; Algerisk politik ; Andorras politik ; Angolas politik ; Antigua & Barbudas politik ; Argentinsk politik ; Armensk politik ; Aserbajdsjans politik ; Australsk politik ; Bahamaøerne politik ; Bahrains politik ; Bangladesh politik ; Barbados politik ; Belgisk politik ; Belizes politik ; Benins politik ; Bhutans politik ; Boliviansk politik ; Bosnien-Hercegovinas politik ; Botswanas politik ; Brasiliansk politik ; Britisk politik ; Brunei Darussalams politik ; Bulgarsk politik ; Burkina Fasos politik ; Burundis politik ; Cambodjansk politik ; Canadisk politik ; Centralafrikansk politik ; Chilensk politik ; Colombiansk politik ; Comorernes politik ; Congolesisk politik ; Costa Ricansk politik ; Cubansk politik ; Cypriotisk politik ; Dansk politik ; Den demokratiske republik Congos politik ; Djiboutisk politik ; Dominicas politik ; Dominicansk politik ; Ecuadoriansk politik ; Egyptisk politik ; El Salvadoransk politik ; Elfenbenskystens politik ; Eritreas politik ; Estlands politik ; Etiopisk politik ; Fijis politik ; Filippinsk politik ; Finsk politik ; De forenede arabiske Emiraters politik ; Fransk politik ; Fransk Polynesiens politik ; Færøsk politik ; Gabons politik ; Gambiansk politik ; Georgiens politik ; Ghanas politik ; Grenadas politik ; Græsk politik ; Grønlandsk politik ; Guatemalas politik ; Guineansk politik ; Guinea-Bissausk politik ; Guyansk politik ; Haitiansk politik ; Honduransk politik ; Hollansk politik ; Hvideruslands politik ; Indisk politik ; Indonesisk politik ; Irakisk politik ; Iransk politik ; Irsk politik ; Islandsk politik ; Israelsk politik ; Italiensk politik ; Jamaicas politik ; Japansk politik ; Jordans politik ; Kap Verdisk politik ; Kasakhstanisk politik ; Kenyansk politik ; Kinesisk politik ; Kirgisistans politik ; Kiribatisk politik ; Kosovoansk politik ; Kroatiens politik ; Kuwaits politik ; Laotisk politik ; Lesothisk politik ; Letlandsk politik ; Libanesisk politik ; Liberiansk politik ; Libysk politik ; Liechtensteins politik ; Litauens politik ; Luxembourgs politik ; Madagascars politik ; Makedonsk politik ; Malawisk politik ; Malaysiansk politik ; Maldiviensk politik ; Malis politik ; Maltesisk politik ; Marokkansk politik ; Marshalløernes politik ; Mauretaniens politik ; Mauritiusk politik ; Mexicansk politik ; Mikronesisk politik ; Moldovisk politik ; Monacos politik ; Mongoliets politik ; Montenegros politik ; Mozambiques politik ; Myanmars politik ; Namibias politik ; Naurus politik ; Nepals politik ; New Zealandsk politik ; Nicaraguansk politik ; Nigers politik ; Nigeriask politik ; Norsk politik ; Nordkoreansk politik ; Omans politik ; Pakistansk politik ; Palaus politik ; Palæstinas politik ; Panamansk politik ; Papua Ny Guineansk politik ; Paraguays politik ; Peruviansk politik ; Polsk politik ; Portugisisk politik ; Qatars politik ; Rumænnsk politik ; Russisk politik ; Rwandas politik ; Salomonøernes politik ; Samoas politik ; San Marinos politik ; São Tomé & Principles politik ; Saudiarabisk politik ; Schweizisk politik ; Senegals politik ; Serbisk politik ; Seychellernes politik ; Sierra Leones politik ; Singapores politik ; Skotsk politik ; Slovakiets politik ; Sloveniens politik ; Somalisk politik ; Spansk politik ; Sri Lankas politik ; St. Kitts & Nevis politik ; St. Lucias politik ; St. Vincent & Grenadinernes politik ; Sudanesisk politik ; Surinamsk politik ; Svensk politik ; Swazilandsk politik ; Sydafrikansk politik ; Sydkoreansk politik ; Sydsudans politik ; Syrisk politik ; Tadsjikistansk politik ; Taiwanesisk politik ; Tanzaniansk politik ; Tchads politik ; Thailandsk politik ; Tjekkisk politik ; Togos politik ; Tongas politik ; Trinidad & Tobagos politik ; Tunesisk politik ; Turkmenistansk politik ; Tuvalus politik ; Tyrksk politik ; Tysk politik ; Ugandas politik ; Ukrainsk politik ; Ungarnsk politik ; Uruguays politik ; USAs politik: indenrigspolitik ; udenrigspolitik ; Usbekistansk politik ; Vanuatus politik ; Vatikanstatens politik ; Venezueleansk politik ; Vietnamesisk politik ; Yemens politik ; Zambias politik ; Zimbabweansk politik ; Ækvatorial Guineask politik ; Østrisk politik ; Østtimors politik.

Litteratur

Cameroon: legislative and Municipal Elections 30 September 2013. / : Report of the Commonwealth Expert Team
- http://www.electionpassport.com/files/CET-2013-Elections-Final-Report.pdf
Cameroon presidential election 9 October 2011
Report of the Commonwealth Expert Team - http://thecommonwealth.org/sites/default/files/news-items/documents/Cameroon%20Presidential%20Elections%202011%20Final%20Report.pdf


Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page