Det danske Fredsakademi

Læseplan og opgaver til krig

Kan omfatte flere fag i folkeskolernes ældste klasser, gymansierne, høj- og aftenskoler o. l. , hvis filerne ikke bliver for store.

Publikationerne i Fredsakademiet må gerne anvendes til læseprøver.

Er der behov for en emenordelt, forenklet kronologi til elever i folkeskolen?

Jakobsen, Marina: Nødvendigheden af systematisk fredspædagogik

Semesterplan - indledning.

Artikel om krig

Opgaver og spørgsmål om krig

Geografi

Historie

Religion / teologi

Regning

Samfundsfag

Sprog

Indholdsfortegnelse (Dansk, engelsk, tysk).

Opgaver og spørgsmål til krig

Hvordan opfattes begrebet fred?

Hvad er militarisme?

Hvordan løses konflikten?

Hvem er samfundet?

Hvad er verdenssamfundet?

Kan demokratier være totalitære?

Hvorfor accepterer NATO, en organisation hvis eksistensberettigelse er, at organisationen vil forsvare fred og demokrati, militærkup i medlemslandene?

Opgave: Der ønskes en tekstanalyse af Atlantpagten fra 1949 og Warshawapagten (Treaty of Friendship, Cooperation and mutual Assistance) fra 1955. Hvordan forholder organisationerne sig til begrebet fred, til FN?

Hvad er vold?

De fleste mennesker har med fornøjelse baldret eller knaldet ruder. Kan du forklare, hvad man føler derved?

Hvorfor krig?

Hvad er krig?

Hvornår er Danmark i krig?

Hvilke konsekvenser, eksempelvis på det retspolitiske område, har en dansk krigserklæring?

Hvordan påvirker krig folks bevidsthed?

Hvad er en fjende?

Hvem er din fjende?

Hvem er din næste?

Sverige har engang været Danmarks "arvefjende". Kunne du i dag forestille dig Danmark i krig med Sverige?

Hvad er frygt?

Kan man være skidebange hele tiden?

Hvad vil det sige at være ansvarlig generelt og inden for politik?

Kan man se på et menneske, når det ikke kan tage mere drilleri eller mobning?

Ville du hjælpe en god ven, hvis han bad dig om hjælp til at begå selvmord?

Hvordan opbygges fjendebilleder?

Opgave: Med udgangspunkt i den internationale organisation “Journalister uden Grænser” ønskes en analyse af massemediernes rolle i opbyggelsen af fjendebilleder ?

På hvilken måde har den militære teknologi forandret sig genenm historien frem til nutiden?

Hvilken rolle har små og store krige spillet i denne proces?

På hvilken måde kan den militær teknologiske udvikling ses som en grundlæggende drivkraft i samfundsudviklingen? Hvad virker modsatrettet?

Hvordan kan forholdet mellem civil og militær teknologi beskrives? Kan man overhovedet foretage en sådan opdeling?

Hvilke sammenhæng eller hvilke tænkelige sammenhæng er der mellem kaprustning og krige? Er de almene billeder af kaprustningens drivkræfter relevante og i givet fald, hvilke begrænsninger har de?

Hvad kendetegner kaprustningen i Den tredje verden?

Er kaprustning et rigtigt begreb? Hvilke begrænsninger er der i det?

Hvad gør folk usikre?

Hvem har ansvaret for oprustningen?

Hvordan skal man vurdere nedrustningsbestræbelserne efter anden verdenskrig?

Hvad er forskellen på afrustning og nedrustning?

Hvad er forskellen på nedrustning og rustningskontrol?

På hvilken måde påvirker ny militær teknologi aktions- reaktionsmønstret?

Hvilke roller spiller de institutionelle mønstre i militræe organisationer? Hvilke tilsvarende mønstre kan iagttages i andre samfundsområder?

På hvilke måder kan våbenindustrien og militære organisationer have sammenfaldende eller modsatrettede interesser?

Hvilken betydning har våbenindustrien for et lands økonomiske politik? I små lande? I store lande? I Danmark

Hvad ligger der i begrebet Det militær-industrielle komplex?

I hvilken udstrækning er det militær-industrielle komplex brugbart som forklaringsmodel for våbenudviklingen?

Hvilken rolle spiller kontrol- og overvågningsemtoder for nedrustning og rustningskontrol?

Kan man anvende krig som et magtmiddel med det formål at tvinge et andet land til at overholde fundamentale menneskerettigheder?

Hvad er menneskerettigheder og hvordan fortolkes de i forskellige lande og i FN?

Hvad er forskellen på en international krig og en borgerkrig? Er der andre former for krige?

Skal man opdrages til krig?

Hvad er, efter din mening, en helt?

Deltager børn i krige nu?

Svar: Ja. Børnesoldater deltager i krige, specielt i Den tredje Verden.

Hvordan bliver børn ofre i krige?

Hvad er krigstraumer?

Er der nogle lande og i givet fald hvilke, som ikke har væbnede styrker?

Er der nogle lande som ikke har efterretningstjenester, i givet fald hvilke?

Hvem er mest sårbar: Et land med væbnede styrker eller et land uden?

Er våben defensive eller offensive?

Hvordan modarbejdes krige?

Kan en pacifist acceptere begrebet fjende eller modstander? Hvilke overvejelser omkring fjendebilleder og modstand mod krige medfører problemstillingen?

Hvad er en fredsbevægelse?

Hvorfor er der flere fredsbevægelser?

Litteratur

Fahrendorff, Lars: Krig.
- Århus : Det humanistiske Fakultek Århus Universitet, 2005. - 44 s.
http://www.hum.au.dk/fak/formidling/krigweb.pdf

Grønnegaard, Geert: Krig.

Samfundsfag / historie

Artikel om ikkevold som en konstruktiv kraft af Jørgen Johansen

Kan er demokrati bære, at militærfolk er politikere?

Hvilken rolle spillede anvendelsen af civil ulydigehd i kvinderens stemmeretsbevægelse?

Udvalgte krigsskildringer i skønlitteratur

Napoleonskrigene

Tolstoj, Leo: Krig og Fred.

Første verdenskrig

Opgaver til første verdenskrig

Anden verdenskrig

Opgaver til besættelsen.

Tab anden verdenskrig

Den kolde krig

Opgaver til den kode krig.

Krigen mod terrorisme

Opgaver til krigen mod terrorisme.

Læseplaner til relaterede emner: etik, filosofi, kriser, konflikter, politik generelt, international politik, diplomati, konfliktløsning.

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen

Fredsakademiet.dk