Det danske Fredsakademi

Læseplan og opgaver til historie

Eksempel på undervisning: plakatanalyse. Amerikanske hverveplakater fra anden verdenskrig.

De efterfølgende opgaver og spørgsml henvender sig til folkeskolen, HF-studerende og lignende.

Anvend eksempel på plakatanalyse. Lav en tilsvarende analyse af plakater fra fredsbevægelser. Bruger fredsbevægelserne de samme metoder som militærfolkene til at få deres budskab ud? Er der nogen forskel og i givet fald hvilken?

Første verdenskrig - Opgaver

1. Hvorfor går mænd og kvinder i krig?
2. Det var bogstaveligt livsfarligt at være pacifist i USA under første verdenskrig. Beskriv de amerikanske myndigheders holdning til og behandling af pacifister og militærnægtere under og efter første verdenskrig.

Mellemkrigsårene - Opgaver

Der ønskes en analyse af beslutningsprocessen omkring USA deltagelse i interventionskrigen mod Sovjetunionen.

Der ønskes en biografi over den amerikanske præsident Harding.

Der ønskes en biografi over østrigeren A. Hitler i perioden 1910-1920, specielt med henblik på hans østriske værnepligtsforhold.

Beskriv og analyser de indenrigspolitiske og økonomiske forhold i USA fra 1919 til og med børskrakket i USA.

Der ønskes en analyse af det dipomatiske spil omkring Folkeforbundets nedrustningskonference i trediverne.

Den tyske redaktør Carl von Ossietzky fik i 1936 Nobels fredspris.

Der ønskes en opgave som analyserer den danske debat for og imod tildelingen af Nobels fredspris til Carl von Ossietzky.

Hvordan var reaktionerne på tildelingen af fredsprisen til Ossietzky?

Hvordan gik det ham efterfølgende?

Litteratur:

Brug Fredsakademiets kronologi i de relevante år.

Singer, Kurt: Carl von Ossietzky : Fredshelten i Koncentrationslejren.

Igennem mellekrigsårene blev kendskabet til civil ulydighed og ikkevoldelige metoder kendt over hele verden gennem den indiske nationalistbevægelse under Mohandas Gandhis ledelse. Kunne nazisterne i Tyskland, fascisterne i Italien, Spanien og Portugal være stoppet med ikkevoldelige midler?

Der ønskes en diskussion af Den norske nobelkomités manglende nominering af Mohandas Gandhi til Nobels Fredspris.

Anden verdenskrig - Opgaver

1. Beskriv den økonomiske, sociale og politiske udvikling i 1930erne i Danmark, Norden, Tyskland, Europa og Verden.
2. Sæt den verdenspolitiske udvikling i en sammenhæng.
3. I hvilket omfang kan man drage paraleller fra 1. Verdenskrig til 2. Verdenskrig.
4. Hvilke økonomiske og politiske grunde kunne der være til at Tyskland fik lov - af tyskerne selv og udlandet - til at udvikle et nazistisk styre?
5. Beskriv den tyske militær-industrielle kompleks og oprustning før og under anden verdenskrig - hvor mange mand og materiel rådede tysk militær over - hvem var leverandørerne og hvordan blev militærapparatet financieret? Indlandske statslån (statsobligationer) - udenlandske statslån - lån i private banker?
6. Helt frem til anden verdenskrigs slutning protesterede tyskere i Tyskland på forskellig vis mod nazismen. Beskriv denne modstand, kaldet Det andet Tyskland.
7. Hvordan så danskerne på udviklingen i Tyskland i 1930erne?
8. Kan man overhovedet bruge et begreb som "danskeren"?
9. Var der forskellige opfattelser, bekymringer og syn på udviklingen i Tyskland i 1930erne blandt danskerne? Og hvordan kom eventuelle bekymringer til udtryk i Danmark?
10. Er den dansk-amerikanske aftale om forsvaret af Grønland fra 1941 i strid med grundloven og er den folkeretslig gyldig?

Historien om militærnægtere under anden verdenskrig er meget lidt beskrevet af danske historikere. Det vides dog, at der var militærnægtere i Storbritannien, USA og Canada. Beskriv eksempelvis canadiske militærnægteres forhold og behandling under anden verdenskrig.

Der ønskes en sammenligning af forholdene for amerikanske militærnægtere under første og anden verdenskrig. Hvordan ændrede de amerikanske myndigheders opfattelse af militærnægterne i perioden og hvad betød det for krigsmodstanderne? Er det acceptabelt, at amerikanske nazister ikke ville gå i krig mod Tyskland?

Fredsbevægelserne blev forfulgte i næsten alle tysk besatte lande under anden verdenskrig. Hvor blev pacifister i tysk besatte lande ikke forfulgt og forsøg at forklare hvorfor?

Besættelsen

Den tyske militære besættelse af Danmark 1940-1945 blev af de fleste børn og unge oplevet som det, den unge digter Halfdan Rasmussen i 1943 beskrev som det store Mørkeland, regeret af den onde kejser Næsegrus, som havde bestemt, at: “Børnene i Mørkeland måtte ikke fnise, - Tænk - den ganle Grimrian nægted dem at spise! Deres far og deres mor måtte aldrig si’ et ord, hvis det ikke passed ham. Å - det var en skam. Tænk - hvis nogen bare lo, blev de sat i fængsel bag en skummel kælderdør med et mægtigt hængsel. Alle deres sultne børn stod og græd ved fængselsdør’n og fik bare brød og vand! Å det stakkels Mørkeland”.

Mod så meget mørke rejser der sig en modstand:

“Men i landet boede der en som hed Jens Svede; han var smed, og du kan tro at han kunne smede! Han var bred og kæmpestor - større end din far og mor - for han havde vokseværk! Å - han var så stærk så stærk”… “Smeden kunne ikke li’ Næsegrus den blinde, som med mørkets politi spærred småfolk inde. Men så længe alt var sort, så var Mørkeland forgjort. Derfor ville smeden gi’ folket lys, så de blev fri”.

Der har efter anden verdenskrig været forskellige opfattelser af modstandskampen i Danmark.

Sammenlign interviewene med modstandsfolkene Niels Aage Skov i Politiken 16. april 2000 og Aage Staffe i Jyllands-Posten, 10. April 2000. Hvad er det for begivenheder og holdninger der gør, at deres livsforløb udvikler sig forskelligt?

Spørgsmål og opgaver til besættelsen

1. Hvilke muligheder havde Danmark, handlesmæssigt, økonomisk, militært og politisk op til 9. april 1940? (del eventuelt spørgsmålet op).
2. Hvilke muligheder havde den enkelte person d. 9. april 1940?
3. Hvilke andre muligheder end overgivelse havde politikerne og danskerne 9. april?
4. Hvem gjorde modstand, i hvilket omfang, og hvilke konsekvenser havde disse handlinger?
5. Var danskerne opdraget og undervist i militær modstand, guerillamodstand, ikke-voldsmodstand og eller civil ulydighed?
6. Ligesåvel som danskerne ikke kan anskues som en homogen masse med et fælles syn på tyskerne, så kan tyskerne heller ikke ses som en homogen masse. Var der tysk modstand imod nazisterne? I hvilket omfang? Beskriv. i hvilket omfang kom tyske anti-nazistiske flygtninge til Danmark og hvordan blev de behandlet i Danmark før og under besættelsen?
7. Hvem var det som i første omgang gjorde modstand mod den tyske anzisme, både i Tyskland og i Danmark? Hvordan gjorde de modstand?
8. Hvordan udviklede modstanden sig i Danmark op gennem besættelsen?
9. Hvilken funktion fik den illegale presse?
10. Hvad betød besættelsen for den enkelte dansker?
11. Hvilket råderum havde den enkelte dansker?
12. Hvilke signaler udgik fra politisk hold?
13. Var det muligt at blive forelsket under besættelsen?
14. Beskriv den danske skattepolitik under anden verdenskrig.
15. Nævn livsvigtige importvarer, som Danmark var afskåret fra at købe i andre lande.
16. Sæt livsvigtige varer først. Giv nogle eksempler på, hvorledes man klarede varemangelen.
17. Nævn varegrupper, som vi kunne eksportere. Hvem kunne vi sælge til? Bytte med?
18. Har tyskerne betalt for de varer, de modtog?
19. Har tyskerne betalt for de fæstningsværker danskere byggede? Hvorledes? Hvad var clearing-kontoen?
20. Hvis vi leverede varer og tjenesteydelser til tyskerne, deltog vi da i krigen på tysk side?
21. Leverede tyskerne noget til gengæld? Kul og koks? Hvad er det, hvad brugtes det til og hvem fik dem? Hvorfra fik de fabrikker, der arbejdede for tyskerne energi (kraft) til maskinerne?
22. Hvad betyder rationering?
23. Hvad var rationeret? Hvorfor? Hvad var en kødløs dag?
24. Hvad er maksimalpris?
25. Hvad er maksimaltøj?
26. Fremstillede man tøj og cykeldæk af brændenælder? Hvad er en dækslap?
27. Hvad forstår man ved en sort børs?
28. Hvem havde fordele af sort børs? Søren Rigmand eller Lars Fattigrøv?
29. Hvad er mørklægning? Hvorfor skulle man gøre det? Hvorfor skulle man sætte 15 watts pærer i sine lamper?
30. Hvorfor blev gadelygter malet blå?
31. Hvorfor blev kantstene, cyklers bagskærme og meget andet malet hvide?
32. Hvorfor gik man med hvide armbind om aftenen.
33. Hvad er en husvagt? Hvad er en mørklægningslods? Hvad er et føl?
34. Hvad er et beskyttelsesrum? Hvor fandtes de og hvordan så de ud?
35. Hvad vil det sige, at en cykel bliver skrællet?
36. Hvad røg man under krigen? Hvad lavede man te og kaffe af?

Tak til Aage Staffe for inspiration til nogle af spørgsmålene.

Litteratur

Staffe, Aage: Terror, krig, fred i det tyvende århundrede. Forlaget Step.
Tema 1 : Tyskland - Europa 1914-33-39. 2002. - ISBN 87-98-84554-3
Tema 2: Bød Danmark nazisterne velkommen d. 9. april 1940? 2002. - ISBN 87-98-84557-8
Tema 3: Samarbejdet og lydighedens år 1940-42. 2003. - ISBN 87-98-84558-6
Tema 4: Samles et splittet folk 1943-44 : Folkestrejker - jødeforfølgelser 1943-44. 2003. - ISBN 87-98-84559-4

Tiden efter anden verdenskrig

Der ønskes en beskrivelse af det internationale freds- og hjælpearbejde under og efter anden verdenskrig, eksempelvis gennem Fredsvennernes Hjælpearbejde og den internationale kampagne mod toberkulose 1947-1951.

Der ønskes en analyse af stormagterens rivalisering og styrkeforhold før og i perioden efter anden verdenskrig.

I årene efter anden verdenskrig blev en lang række kolonier, eksempelvis Indien, selvstændige. Bevarede kolonimagterne kontrollen over deres tidligere kolonier og i givet fald hvordan?

Der ønskes en analyse af begrebet uland, med specielt henblik på begrebets formulering.

Den kolde krig - Opgaver

Hvad er en kold krig?

Hvilken rolle spillede dannelsen af militær-industrielle komplekser i supermagterne under den kolde krig?

I hvor mange tilfælde var den kolde krig varm under den kolde krig?

I mellemkrigsårene talte man om et anderledes Tyskland. Forskellen på de anderledes i Tyskland var holdningen til pacifisme. Hvem var de anderledes under den kolde krig?

Er den dansk-amerikanske aftale om forsvaret af Grønland fra 1951 i strid med grundloven og er den folkeretslig gyldig?

Hvad var de danske motiver for at indgå aftalen?

Blev fangerne i Thuleområdet flyttet med tvang før Thulebasens anlæggelse?

Der ønskes en undersøgelse af den offentlige kritik af Danmarks rolle under den kolde krig, med særlig henblik på dansk atomvåbenpolitik 1979-1988.

Danmark efter den kolde krig

Der ønskes en analyse af skiftet i den danske sikkerhedspolitik i forbindelse med anvendelsen af krigsskibet Ofert Fisher under den første Golfkrig.

Der ønskes en opgave som analyserer Golfkrigssyndromets udbredelse.

Top