![]() Det danske FredsakademiBegrebet krig - Indholdsfortegnelse
Krige er undtagelser i en lang fredsperiode
Krig er den ene stats mere eller mindre organiserede voldsanvendelse mod en anden og borgerkrig er en gruppe borgeres organiserede voldsanvendelse mod en anden gruppe borgere. Krig varer et vist antal år, måneder eller dage, mens fred er tidsubestemt eller evig. Fred er normal-tilstanden. Krige er derfor en afbrydelse af freden og ikke omvendt. Imperier kommer og går; men livet består. Historiebøger og nyhedsmedier er fulde af den ene grusomme beretning efter den anden om krige. Antallet af krige er tilsyneladende uendelig [se eksempelvis: 100 år for barbariet af Jørgen Steen Nielsen : Information, 26.6.1999]. Fra visse sider hævdes det gerne, at der igennem menneskehedens historie, altid har været krige og de bogholderimæssige problemer med at registrere antallet af krige, deres omfang og menneskelige lidelser er store. Men krig er en afbrydelse af freden i det begrænsede område og i den begrænsede periode, hvor krigen har været forberedt og senere foregår. Pointen er, at historikere, journalister og samfundsforskere beskæftiger sig med det som de opfatter som fortællermæssigt spændende. De begivenheder som skaber den historie, de vil berette og sælge. Almindelige menneskers daglige dont er ofte uinterssant for samfundsforskere og historikere - bortset fra socialhistorikere*, med mindre de i deres dagligdag yder et større eller mindre bidrag til et lands evne til at føre krig (*Hobsbawn, Erik: Fra sosialhistorie til samfundshistorie. I: Kontrast, 1978:7 s. 35-49). ![]() Traditionelle historiebøger er fulde af beretninger om, hvordan konflikter og kriser udvikler sig til krige. Magthavernes og befolkningernes reaktioner. Slagene, de dræbte, sårede og efterladte. De sejrende og de slagne. Men krigen mellem landenes forholdsvis små militære styrker varede måske kun tre måneder og var den eneste krig, det år. I alle andre lande var der fred. Alligevel er krigen det eneste som der berettes om. LitteraturData om ældre krige findes bl.a. i: Wright, Quincy: Et akademisk fredsforskningsforum som publiserer materiale om aktuelle krige er: Uppsala Conflict Data Project Siden 1988 har SIPRI publiceret data og analyser om krige i sine
årbøger. Fra 1993 har der i Journal of Peace
Research været publiceret lister over væbnede
konflikter. Dette materiale samles på Center for Freds-
og konfliktforskning på Universitetet i Uppsala;. Se også Armed conflict in the world today : a country by country review prepared by Karen Parker og Anne Heindel, for Humanitarian Law Project/ International Educational Development and Parliamentary Human Rights Group (UK) Spring 1999. ISBN 1 901053 05 9. Fra indledningen![]() While we have tried to include all relevant Security Council and General Assembly resolutions, inclusion of resolutions of the Commission on Human Rights and Sub-Commission on Prevention of Discrimination and Protection of Minorities is limited to those adopted after 1990 except when earlier resolutions are especially relevant. Citations to reports of the Secretary-General and the various reports of the rapporteurs are similarly limited in scope as are Chairman's Statements of the Security Council (documents in the S/PRST series). Reports of treaty bodies, reports of the UN High Commissioner for Refugees (UNHCR), provisional reports of rapporteurs to the General Assembly, resolutions of the Economic and Social Council (included in past years) and letters and notes verbale are not included. Omfattende litteraturliste. Et tredje lettere tilgængeligt fredsforskningsforum som publiserer materiale om krige er: Project Ploughshares: a Canadian Peace Research and Advocacy organization, has, for some years, published an annual compilation of world (both internal and external) conflicts. Udvalg af online hjælpemidler til konfliktanalyser Twentieth Century Atlas - Alphabetical List of War, Massacre, Tyranny and Genocide - Matthew White. Krig er en teknologisk opfindelseKrige udkæmpes af mennesker med våben. Uden mennesker og våben, ingen krige. Mennesket er, ifølge den tyske biolog, Fr. Georg Nicolai, biologisk set, svagt udrustet og et enkelt menneske kan ikke undertvinge sig mere end et eller et par mennesker, hvis de slås med deres naturlige redskaber: hjerne, arme, ben og muskler. Mennesket er sammenlignet med andre dyr ikke engang særlig godt fysisk udrustet. Mennesket kan ikke flyve som fuglen, det kan ikke leve i havet og er begrænset til at leve på landjorden, hvor mennesket heller ikke har nogle specielle fysiske formåen ud i det krigeriske. Skulle mennesket bedømmes fysisk efter 13 skalaen, på dets evner ud i det krigeriske, ville karakteren være 03. Mennesker slås først og fremmest for at opnå magt over andre. Til at øge evnerne ud i det krigeriske, må magthavere og dem, som gerne vil have magten, opruste deres fysiske formåen med krigsredskaber:
Med det uundgåelige resultat, at der er næsten lige
så mange der har gavn af krige og krigsforberedelser som der
er ofre og modstandere af krige og krigsforberedelser. LitteraturEjsing, Jens: Opdagelsen af agerjord gjorde os krigeriske. I: Berlingske Tidende, 09/18/2004. Krig som sygdomDen tyske børnelæge Emil Flusser skrev i 1932 bogen Krieg als Kranheit, hvori han på baggrund af erfaringerne fra første verdenskrig, mente, at krige og krigsdeltagelse ikke kun gjorde soldaterne syge af slagmarkens grusomheder; men også magthaverne var blevet syge af nationalisme og magtbegær. I en ny undersøgelse skriver Joanna Bourke i An Intimate History of Killing, at historikerne begår den fejl, at de kun opfatter den ene side af krigen - fornøjelsen ved at kæmpe og dræbe som noget sygt, mens den anden side - angeren, krisen, traumet som det normale. Men traumer og traumebehandling er forudsætninger for, at krigen kan fortsætte. LitteraturAggernæs, Anton: Krig og produktion og distribution af
våben som globalt sundhedsproblem. Hvad gør
lægestanden ved det? I: Ugeskrift for læger,
4. juni 2001 s. 3269-3271. Krigenes sundhedsmæssige eftervirkninger
Når kamphandlingerne stopper, er det ikke forbi med krigens virkninger. Allerede E. Wiinblad og Alsing Andersen beretter i Det danske Socialdemokratis historie, 1871-1921, at en amerikansk kommission konstaterede i 1920, at to millioner børn sygner hen i Berlins kommuneskoler af mangel på næring. De angribes af knokkel- og leddetuberkulose. Hertil kommer, hvad den bekendte kvindelæge Dr. Loeser meddelte på naturforskermødet i Nauheim, at efter krigen er mindst hvert 25. barn fra fødslen syfilistisk belastet (bd. 1 s. 324). I engelske Sindsygehospitaler befinder sig endnu (maj 1927) den Dag i Dag 6000 Krigsofre. Andre 4000 Mennesker lider som en Følge af Krigen af Epilepsi. 57.000 Soldater blev i sin Tid afskedigede som toberkulosesyge, og af disse er siden over 20.000 døde. Man har i England henved 2000 krigsblinde og et større Antal Krigsinvalider med Rygradsbeskadigelser, der aldrig mere vil kunne forlade deres Senge. Endnu den Dag i Dag ligger i de engelske Sygehuse 9000 tidligere Soldater som følge af Krigsbeskadigelser, noterer Fred og Frihed, 1927:5 s. 5 med Weltjugendligas Pressekorrespondenz som kilde. Efter anden verdenskrig døde overlevende ofre fra atombombeeksplosionerne over Hiroshima og Nagazaki. LitteraturGreen Nielsen, Thorkild: Krigen er slut - sulten
forsætter. I: Information, 07/30/2002. Krigens økologiDer er direkte og inddirekte miljøomkostninger ved krige. Igennem det tyvende århundrede har våben fået større ildkraft. Nye materialer tages i anvendelse til produktion af våben. Militæret anvender ofte våben og miljøfarlige kemikalier uden at det selv eller offentligheden erkender deres farlighed for mennesker og miljø. Dette gælder eksempelvis for alle former for anvendelse af kernevåben og forringet uran. Golf-syge børn undersøges : Både forsvaret, regeringen og De konservative vil have klarlagt, hvorfor børn af krigsveteraner får typiske Golf-krigssygdomme. Ritzaus Bureau, Information, 02-05-2000. Våbenhandlen er vokset Det militære forbrug af naturresourcer vokser. Krige fører til mindre civil produktion, herunder landbrugsproduktion. Kemiske våben og løvfældningsmidler som anvendes i Vietnam-krigen er stadig virknningsfulde. Landminer som miljøtrussel. Kilder: FNs miljøorganisation UNEP. Krigens psykologi
Igennem historien er en mængde forkerte beslutninger truffet eller taget af militære ledere. Næsten alle menneskeskabte katastrofer skyldes militæret. En af krigens omkostninger er drab. En handling som også går ud over dem, som udfører dem. Hvor alvorligt er det at dræbe et menneske? I en undersøgelse, refereret i Psykosocialt katastrofe-beredskab s. 108, over 37 hollandske politibetjente, der havde været involveret i alvorlige skudepisoder, hvor folk var blevet dræbt eller såret, viste det sig, at 46 % led af Post Traumatisk Stres Symdromet enten på undersøgelsestidspunktet eller tidligere. Kun 9 % havde slet ingen symptomer. FNs Verdenssunhedsorganisation WHO har udgivet en liste over det, den anser for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser ICD10. Den sygdom, som vi oftest støder på hos de syge krigsofre, er omtalt i diagnose F43, skriver advokat Hans Boserup i Politiken 19/04/2001. Både soldater og civile rammes af traumer under og efter krigsdeltagelse. Efter første verdenskrig diagnostiseredes traumatiserede soldater med, at de havde fået granatchok. Efter Vietnamkrigen hed det, at mange hjemvendte amerikanske soldater psykisk led af et Vietnamsyndrom. Når traumatiserede soldater kommer hjem fra krig uden at være helbredt fra deres lidelser, går det ud over soldaterne og deres familier. ![]() En undersøgelse fra Forsvarets Center for Lederskab viser, at 83 procent af de danske soldatater som har været udstationeret i Eks-Jugoslavien lider af stressreaktioner som følge af udstationeringen, hvilket giver sig udslag i problemer med temperementet, irritabilitet og problemer i parforholdet, skriver Information 13/08/2001. Når børn anvendes som børnesoldater, så er det fordi de er for unge til at reflektere over, hvad de bliver fortalt. Krig og kvinderKvinder er fra naturens side ikke så fysisk stærke som mænd. De har ikke, i langt de fleste lande, haft en aktiv militærtjeneste, hvor de skulle kæmpe med våben i hånden. Kvinders rolle før og under krig er anderledes. Inden krigen skal de føde drenge som gennem leg, skole og uddannelse kan opdrages og udlæres som soldater. Under krig kan eller skal/beordres kvinder til at arbejde i våbenfabrikker og andre steder, hvor man på grund af krigsdeltagelse mangler ufaglært mandlig arbejdskraft. Når militære styrker demobiliseres, formindskes, ansættes kvinder i militæret enten som en nødløsning eller som en arbejdskraftreserve. Kvinder i det militære system![]() Kvinder ansættes første gang i våbenindustrien under den amerikanske borgerkrig. Under den industrielle revolution ansættes kvinder i industrien, en udvikling som forstærkes under første verdenskrig, specielt i England, hvor der var stor mangel på mandllig arbejdskraft. Samtidig ansættes et meget stort antal kvinder direkte af militæret ofte som sygeplejester. Efter første verdenskrigs afslutning demobiliseres kvinderne i våbenindustrien og i militæret. En tilsvarende udvikling fandt sted under anden verdenskrig i Storbritannien og i USA. LitteraturBurcharth, Martin: Omkel Sam inviterer kvinder i krig. I: Information, 03/08/2003. Enloe, Cynthia: Does Khaki become you? : The militarisation of women's lives. 1983. - ISBN 0-86104-704-4 Fafner, Hans Henrik: Hvert barn er en ny soldat. I: Information, 8.3.2001. French, Sandy: Forsvaret til kamp for kvinder. I: Information, 03/08/2003. Liebst, Asger: Et stykke med bart afgør slaget. I: Information, 03/08/2003. Lussu, Joyce: Kvinder og krig. 1983. - ISBN 87-7474-059-8 Olsen, Tom Allan: Er der soldater, er der bordeller. Informations kronik , 06/03/2001. Roll Anker, Nini: Kvinnen og den svarte fuglen. Krigens økonomi![]() Mange katastrofer er ikke skabte af naturen. de er menneskeskabte, som en følge af krige. Under krige flygter civilbefolkningen fra krigsskuepladsen og når bønderne flygter fra et område dyrkes ellers frugtbare jorde ikke. Et aktuelt eksempel er Gash Barka-regionen, kaldet Eritreas kornkammer. Her er bønderne flygtet, med det resultat, at krigen mellem Etiopien og Eritrea får katastrofale langtidsfølger, noterer Information 10-06-2000. I en rapport om borgerkrige og udviklingspolitik som Verdensbanken offentliggjorde i 2003, hedder det, at fattigdom og arbejdsløshed i langt de fleste tilfælde er årsag til en lang række af verdens krige. De økonomiske årsager camufleres som etniske, specielt i forbindelse med borgerkrige. LitteraturFAO: Armed
conflicts leading cause of world hunger emergencies. Militære invisteringerDe ønonomiske aspekter begyndte forskere først at beskæftige sig med omkring første verdenskrig. Normann Angel udsendte bogen Det store bedrag i 1910… LitteraturBourke, Joanna: Dixon, Norman F.: Nicolai, Georg Fr.: Tuchman, Barbara W.: Holmes, Richard [ed]: Krigens årsagerÅrsager til krige skal søges i, hvordan krige gennem tiden er blevet anvendt til at fremme egoistiske, politiske, økonomiske og religiøse mål. Altså magt. Militæret ønsker magtfuldkommenhed uden en demokratisk opposition. Ydre fjender skabes, når regenter er presset indenrigspolitisk af oppositionen, hvilket der er en række eksempler på historisk: Indenrigspolitisk
Hvordan gik det så med magtbevarelsen? Cæsar myrdes, Danton henrettes, Vilhelm politisk flygtning i Belgien, Den russiske Zar myrdes under revolutionen, Nixon tvinges til at træde tilbage, den argentinske militærjunta tvinges efter kæmpedemontrationer til at træde tilbage i 1983, Margaret Thatcher bevarer magten til 1990, hvor hun i en intern partikamp taber. Partikampen ender med at ødelægge hendes parti. USA og de andre NATO-lande tvinges på grund af krigen med Irak til at opretholde høje forsvarsudgifter, Ruslands økonomiske og politiske situation forværres pga krigen i Tjetjenien. Udenrigspolitisk - Kampen om jura, økonomi og ressourcerBlandt udenrigspolitiske årsager til krig kan nævnes:
LitteraturBlut für öl. Temanummer i Der Spiegel, 2003:3 s. 86-109. Ønsket om magtfuldkommenhed Den militære magtfuldkommenhed ses gennem dets beslutninger for at fremme mål og strategier, eksempelvis udviklinge af kernevåben, som anses for vigtige i den totale strategi. I disse situationer er demokratisk kontrol totalt fraværende, samtidig med, at de militære beslutninger som sker under stor hemmeligholdelse, påvirker vores fremtid mere end beslutninger truffet i parlamentariske forsamlinger. KonklussionKrige er altså, biologisk set, en unaturlig, sygelig eller traumatiserende virksomhed for mennesket og krige er derfor kun mulige gennem politiske beslutningsprocesser, teknologiske opfindelser, produktion og salg af våben og opdragelse. Da hele denne kostbare, kompliserede proces, der skal sættes i gang for at forberede og gennemføre en krig er unaturlig, kan den kun finde sted i samfund, hvor beslutningsprocessen hemmeligholdes så meget som det overhovedet er mulig. Dette viser, at krige er teknologiske opfindelser og at krige er et redskab for at opnå politiske og økonomiske mål, samt, at der er store økonomiske, demokratiske og menneskelige omkostninger forbundet med krige. LitteraturBjøl, Erling: Clausewitz, Carl von: Kaldor, Mary Midlarsky, Manus I. [ed]: Morgenthau, Hans J.: Morgenthau, Hans J.: Storch, Axel: Sun-tzo: Waltz, Kenneth N: Waltz, Kenneth N.: Online hjælpemidler til konfliktanalyseIntranational Politcial Interactions (IPI) Interstate System dataset Mangler referencer til værktøj til dataanalyse. Udvalg af online hjælpemidler til analyse af specifikke krigeFørste verdenskrigFredsakademiets læseplan til første verdenskrig ; Versailles Treaty Den spanske borgerkrigHørup, Ellen: Spain
the Battlefield of Capitalism. Den finsk-sovjetiske vinterkrigNielsen, Gunnar: Krigens Ofre : Ødelæggelser og Genrejsning. Politikens kronik, 06-06-1942. Anden verdenskrig / WW2 ; Second World WarChronology of international events, march 1938 to december
1941. - Department of State, Bulletin, December 27, 1941, p.
590. Den kolde krigKoreakrigenKorean War Project fra amerikanske krigsveteraner. VietnamkrigenAmerikanske og deres allieredes synspunkter og kilder: MellemøstenIsrael,
atomvåben | FalklandskrigenFalklands War: Bibliography The Falklands :
Politics and War Vol 1 G. M. Dillon. Golfkrigen - USAArkin, William M.: The Gulf War: Secret
History. Krigen mod terror - USAIrakkrigenRussian Army GRU Rethinking The War : Web Resources for Teaching the War Kindergarten through CollegeTeaching:
|