Det danske Fredsakademi

Johannsen, Ernst: Fronterinnerungen eines Pferdes, 1929. Bemærk hestenes gasmasker. Det er ikke muleposer!

Niveau: HF / Gymnasiet / Højskoler / Voksenundervisning

Se Det danske Fredsakademis kronologi for årene 1914, 1915, 1916, 1917, 1918.

Indledning

Det danske Fredsakademis opgaver omkring første verdenskrig er et redskab hovedsageligt henvendt til undervisere som kan bruge Akademiets materialesamling som inspiration til planlægning af undervisningsforløb omkring verdenskrigen.

Formålet med opgaverne er at bibringe de studerende en fornemmelse af menneskelige, samfundsmæssige, demokratiske og kulturelle omkostninger ved krig og anvise forskellige etiske, filosofiske, moralske og politiske holdninger til krig.

Inden for den sidste snes år er der ikke skrevet meget om første verdenskrig på dansk til undervisningsbrug, hvilket denne artikel gerne skal råde bod på. Da det er forholdsvist nemt at finde oplysninger om historiske militære forhold på Internettet, har Det danske Fredsakademi valgt at lægge hovedvægten af opgaver på verdenskrigens andre aspekter: etiske og politiske holdninger, sociale forhold, osv.

Læseplaner og spørgsmål kan bruges både til opgaveskrivning, i projektorienterede tværfaglige undervisningsforløb og kan bruges i enkeltfag som dansk, samfundsfag, historie, regning/matematik og i musiske fag. Desuden kan opgaver og læseplaner anvendes af enkelte elever med specielle interesser for at uddybe et emne i en større sammenhæng.

Opgaverne kræver en general introduktion, læsning af fremstillinger samt kendskab til fakta- og litteratursøgning både i biblioteker og på Internettet. Desuden kræves sproglige og historiske færdigheder samt evne til at analysere og sammenligne tekster og placere dem i historiske og politiske sammenhænge.

En af fordelene ved at arbejde med første verdenskrig er, at stort set alt relevant materiale om krigen er offentliggjort i de lande som enten var krigsdeltagende eller neutrale, men dog berørt af krigen. Der er således ingen vanskeligheder med, at nogle dokumenter er klassificerede som det er tilfældet med senere krige.

Litteraturhenvisninger refererer til bogtrykt materiale.

Verdenskrigen

1. Kendskab til litteratursøgning og kildeforståelse er vigtig i undervisningssammenhæng, specielt når internettet giver mulighed for fremskaffelse af ellers svært tilgængelige oplysninger. Find danske, engelske og tyske fremstillinger af første verdenskrig på Internettet. Vurder og beskriv kvaliteten af det fundne materiale, herunder elektroniske leksika, undervisningsmateriale, militære hjemmesider og fredsbevægelsers hjemmesider, herunder Det danske Fredsakademis Kronologi.
2. Sammenlign oplysningerne i hjemmesider med bogtrykte fremstillinger af verdenskrigen. Hvilke ligheder eller forskelle er der i kvaliteten af oplysninger, i metodebeskrivelser, dokumentation og i kildeangivelser?
3. Første verdenskrig kaldes en europæisk stormagtskrig. Beskriv baggrunden for første verdenskrig, specielt med hovedvægten på de europæiske stormagters imperialisme og eller kolonialisme samt deres militære alliancesystemer. Hvordan adskiller den tids imperialisme sig fra nutidens? er der forskel på den tids militære alliancer og nutidens?
4. Beskriv den industrielle udvikling, herunder den våbenteknologiske udvikling som anvendes i verdenskrigen.
5. Beskriv den politiske udvikling op til og under første verdenskrig, herunder parlamentarismen og alternative politiske bevægelser i Danmark, England, Frankrig, Tyskland og USA under krigen, herunder hvilken rolle spillede krigsudbruddet for politikken og idealernes sammenbrud?
6. Hvem har det politiske og moralske ansvar for verdenskrigen? Hvem deltog og hvilke lande berøres af den?
7. Lav en kort beskrivelse af selve verdenskrigen 1914-1919, hvori forskellige samtidige opfattelser af krig debatteres.
8. Hvem tjente på krigen? Hvad dækker begrebet gullachbaron over?
9. 

   Litteratur Crozier, F. P.: Mænd jeg Dræbte. - København : Povl Branner, 1938. Krenchel, Ejnar: Krigens sande Ansigt : Hvad Verdenskrigens Soldater fortalte. - København : Eget forlag, 1929. Nielsen, K. V.: De landmilitære doktriner i den 1. verdenskrig. I: Militært tidsskrift, 1972 s. 52-73.

Danmark under verdenskrigen

1. Danmark var neutral under verdenskrigen på samme måde som vi havde været neutral under Krim-krigen og den fransk-tyske krig. I årene op til verdenskrigen blev neutralitet og voldgift kædet sammen i folkeretten. Beskriv og vurder den danske regerings og de danske politiske partiers holdning og politik til verdenskrigen. Ændres politik og holdninger som en følge af etiske, filosofiske eller politiske overvejelser?
2. Vurder hvilke konsekvenser den danske neutralitetspolitik fik indenrigspolitisk
3. Hvilke konsekvenser fik første verdenskrig for debatten omkring Københavns Befæstning?

Arbejdsmarkedspolitiske forhold

Delspørgsmål

Den almindelige værnepligt og både de krigsførende og neutrale landes mobilisering drænede erhvervslivet for faglært og ufaglært man(d]lig arbejdskraft. Hvilken betydning fik verdenskrigen på arbejdsmarkedet for landbrug, industri, løndannelse, arbejdsforhold, uddannelsespolitik osv.

Hvilken rolle spillede krigsfanger i de krigsførende landes økonomi?

Våbenhandel

Beskriv våbenhandelen i årene op til og under første verdenskrig og vurder, hvor effektive internationale og nationale styringsmekanismer omkring våbenhandel var.

Delspørgsmål

1. Hvilke lande havde den største våbenproduktion? Hvor stor var våbenproduktionen og -handelen?
2. Hvortil eksporteres våbnene?
3. Lav en statistik over dansk, engelsk og tysk våbenproduktion og -eksport fordelt på modtagerlande før og under første verdenskrig. Statistikken skal indeholde både værdien af de producerede og eksporterede våben og antallet eller mængden af våben.
4. Vurder om den danske våbeneksport var i overensstemmelse med daværende internationale love, eksempelvis neutrale landes i forhold til krigsførende lande
5. Find eksempler på strejker i våbenindustrien under første verdenskrigen; beskriv baggrunden for dem og deres forløb.
6. Hvilke opfattesler er der omkring ansættelsen af kvinder i industrien, herunder våbenindustrien? hvilken rolle spillede kvindernes udearbejde for kampen for kvindernes frigørelse/stemmeret?
7. Var våbenhandlerne landsforrædere og i givet fald, hvorfor blev de ikke retsforfulgt under og efter verdenskrigen?
8. Sænkningen af Lustiana var en vigtig forudsætning for USAs deltagelse i første verdenskrig. Hvilken rolle spillede den amerikanske våbenindustri og finansverden i USAs indtræden i krigen?
9. Sammenlign de dominerende staters våbenhandel omkring første verdenskrig med den aktuelle våbenhandel.
10. 

    Litteratur Butler, Smedley Darlington: War is a Racket, 1935. http://lexrex.com/enlightened/articles/warisaracket.htm Se også: http://www.rationalrevolution.net/special/war_is_a_racket.htm Lehmann-Rußbüldt, Otto: Rustningsindustriens blodige Internationale. Fremad, 1933 s. 38-49. Pille, Axel: Rustningskapitalens Blodpenge. Nye Veje, 1933. - specielt kapitlet Under Verdenskrigen. Women in the engineering trades; a problem, a solution, and some criticisms; being a report based on an enquiry by a Joint Committee of the Fabian Research Department and the Fabian Women's Group. / Barbara Drake .. (1917). - 151 s. - http://archive.org/details/womeninengineer00drakgoog

Rollespil: Tiden lige omkring krigsudbruddet. Del klassen op i grupper som repræsenterer regeringerne i Danmark, England, Frankrig, Tyskland og USA. Der skal være mindst statsoverhovedet, statsministeren, udenrigsministeren, forsvarsministeren og kirkeministeren. Diskuter på baggrund af drabet på den østrig-ungarnske tronfølger Frans Ferdinand og dennes hustru, hvordan de respektive lande skal forholde sig til Østrig-Ungarns krigserklæring til Serbien og den russiske mobilisering. Gennemgå og gennemspil handlingsforløbet og gennemgå forskellige alternativer. Hvad kunne være gjort anderledes, for at undgå krigen?

Gennemdiskuter i hele klassen de forløb I har gennemspillet. Hvor realistiske ville alternativerne dengang have været? Hvor sandsynligt vil det være at tilsvarende situationer vil kunne opstod i verden i dag? Hvilke årsager er der til at situationen i Europa i dag måske er anderledes og hvor ligger grænsen østpå til at det virkelig er anderledes? Hvorledes ville NATO eller en eventuel EU-hær kunne agere, hvis tilsvarende situationer som de der førte til første verdenskrig opstod for eksempel mellem Rusland og Ukraine?

Delspørgsmål

1. Find og beskriv tyskeren Ernst Friedrichs store billedværk om krigen: “Krieg dem Krige” som udkom i midten af tyverne. Hvilke holdning[er] er baggrunden for Friederichs valg af dokumentarisk materiale i hans bog?
2. Find antallet af døde, savnede og sårede soldater og civile under verdenskrigen opdelt på lande og beskriv krigens menneskelige omkostninger, eksempelvis på det psykologiske område. Hvor mange danskere døde som en følge af fronttjeneste, sejlads eller selvmord under første verdenskrig?
3. Find antallet af krigsfanger under verdenskrigen fordelt på de krigsførende lande. Der ønskes en komparativ beskrivelse af forholdene for krigsfanger i de enkelte krigsførende lande og i neutrale lande, eksempelvis Danmark.
4. 

   Litteratur Antallet af dræbte engelske soldater fremgår bl.a. af Imperial War Graves Commission's rapport som udkom omkring 1937. Marckmann, Anton: Sønderjyske krigsinvalider fra 1. Verdenskrig : Sociale og lægelige aspekter. I: Sønderjyske Årbøger 2001. s. 143-180. Schlütter, Poul: Sikken et liv : Erindringer 1999. s. 9-10.

5. 
6. Hvor mange børn blev forældreløse som en følge af verdenskrigen?
7. Hvor mange børn døde som en følge af underernæring under og efter verdenskrigen?
8. Hvor mange børn led af underernæring under og efter verdenskrigen og hvilke psykiske eftervirkninger (krigstraumer) havde de?
9. Hvor mange blev flygtninge som en følge af første verdenskrig og hvad var årsagerne til at de flygtede?
10. 

    Litteratur Bang, Nina: Tyske Børn. I: Tilskueren, 1919:2 s. 147-153. Fry, Ruth: I genopbygningens tjeneste : Kvækernes Hjælpearbejde, 1914-1923. Askov Boghandel, 1945. Jacobsen, Sigurd: Wienerbørn i Landflygtighed. I Kommission hos Gyldendalske Boghandel, 1943. Jöhlinger, Otto: Udsultningskrigen. - København : Nordiske forfatteres forlag, 1918.

11. Hvordan blev krigsinvalider og deres pårørende behandlet under og efter verdenskrigen i Danmark og i Tyskland?
12. Hvor mange og hvilke dyr blev dræbt som en følge af krigen?
13. 

    Litteratur Kock, J. C.: Forsørgelsen af de Krigbeskadigede og disses efterladte i Danmark og i Tyskland. Socialt Tidsskrift. Oktober 1926.

14. Er der nogen forskel på antallet af døde i uniform og døde civile under første verdenskrig og i aktuelle krige?
15. Beskriv krigens kort- og langsigtede sociale-, handelspolitiske og økonomiske omkostninger i Danmark, Tyskland og England, herunder militærudgifterens størrelse i faste, sammenlignelige 1914-priser. Udgifterne til krigen, herunder våbenhandlernes fortjenester og krigsskadeerstatninger, kan sammenregnes i regneark.
16. Hvad betød verdenskrigen for kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og hvilken rolle spillede verdenskrigen for kvindernes frigørelsesbestræbelser i de krigsførende og neutrale stater?

    Litteratur Brittain, Vera: Ungdommens Testamente. 1933. Klos, Michael: De tyske arbejderkvinder og verdenskrigen 1914-18. I: Arbejderhistorie : Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie, 1991:38 s. 49-62.

17. Find en ugeration af varer for en tysk og en dansk arbejderfamilie i 1917. Gennemgå listen over fødevarer og lav en middag til klassen i skolekøkkenet baseret på resultatet. (Den danske læge Mikkel Hindhede udarbejdede en standard for ernæring som spillede en stor rolle for rationering af fødevarer).

    Litteratur Cohn, Einar: Danmark under den store Krig : En økonomisk Oversigt. Gad/The Carnegie Endowment for International Peace, 1928 Referencer til The Carnegie Endowment for International Peace serie om “Verdenkrigens økonomiske og sociale Historie” findes på Internettet. Socialdemorkatiet under Krig og Dyrtid : Samling af Oplysninger. - København, 1918. Se også Dansk Socialhistorie.

18. Første verdenskrig er blevet kaldt den første industrialiserede krig. Beskriv de nye våben som anvendes under verdenskrigen.
19. Beskriv de kortsigtede og langsigtede miljøomkostninger i forbindelse med krigen, eksempelvis minefelter, slagmarker, fæstningsanlæg og ødelæggelser af naturområder, herunder etableringen af krigsgasdepoter.
20. Sammenlign våbentyperne som blev anvendt under første verdenskrig med de våben der anvendes i aktuelle krige.
21. Find og vurder eksempler på kulturelle ødelæggelser under første verdenskrig.
22. Udarbejd et kort som viser de lande som deltog i verdenskrigen iberegnet stormagternes kolonier. Udarbejd et tilsvarende kort over USAs frihedskrig. Sammenlign de to kort.
23. Krig blev opfattet som en normal begivenhed i årene omkring første verdenskrig. Beskriv propagandaen under krigen for krigsdeltagelse i Tyskland, England og i USA.
24. Er der nogle forskelle på den tids krigspropaganda og nutidens krigspropaganda? Opfattes krige stadigvæk som normale?
25. Vurder hvilke politiske forandringer der skete i stormagterne som en følge af verdenskrigen?
26. Beskriv og vurder verdenskrigens konsekvenser for ytringsfriheden, censur o. l. både i de krigsførende og neutrale stater.
27. Hvem vandt første verdenskrig? Generalerne eller politikerne? Vurder hvilke politiske grupperinger som bedst kom ud af krigen?

Lav et rollespil i klassen om fredsforhandlingerne efter første verdenskrig. Deltagerne er stats- og udenrigsministrene fra England, Frankrig, Tyskland og USA. Hav forberedt et resume over verdenskrigens resultat og genenmspil først forhandlingerne i tiden efter våbenstilstanden som de foregik i årene efter verdenskrigen. Forsøg at tolke, hvilke kort- og langsigtede problemer disse forhandlinger medførte. Hvordan ville I have gjort det anderledes? Kunne forhandlerne have forhindret den tyske oprustning i mellemkrigsårene? Er der nogle aktuelle paralelle konflikter og fredsforhandlinger, så som Balkan og Mellemøsten?

Pacifisme under første Verdenskrig

1. Hvilken betydning fik første verdenskrig for fredsarbejdet før, under og efter krigen?

Delspørgsmål

1. Hvilke lande både krigsførende og neutrale havde værnepligt og hvor lang var værnepligten?
2. Hvor mange blev mobiliseret både i krigsførende og i neutrale lande?

Sikringsstyrken

1. Beskriv baggrunden for indkaldelsen af den danske sikringsstyrke?
2. Hvilke politiske og militære betydninger havde sikringsstyrken?
3. Hvilke former for militærtjeneste var der?
4. Hvor mange blev indkaldt og hvor lang var tjenestetiden?
5. Beskriv og vurder forholdene for de menige soldater? Indkvartering, kost og løn osv..
6. Beskriv soldaternes familiers sociale forhold.
7. Hvilke lande både krigsførende og neutrale anvendte frivillige soldater?
8. Hvordan betragtede myndighederne, herunder efterretningstjenesterne, i Danmark, England, Tyskland og USA fredsbevægelser, militærnægtere og pacifister?
9. Hvordan var nationale mindretal stillet over for værnepligten i de krigsførende lande, eksempelvis i Tyskland?
10. Beskriv den sønderjyske optantbevægelse. Hvad var baggrunden for bevægelsen?
11. Hvordan reagerede de værnepligtige sønderjyder på de tyske indkaldelsesordrer?

    Litteratur om fredsarbejde under første verdenskrig Ammundsen, Valdemar: Krig og Krigsførende Kristne : Strejflys fra Tyskland, Frankrig, England. Gad, 1916. Boulton, David: Objection overruled. Macgibbon & Kee. - London : 1967. Brockway, Fenner: Bermondsey Story : The Life of Alfred Salter. ISBN 0-9526203-0-8 s. 57-74. Biografi over en engelsk læge og pacifist, som bl.a. var aktiv i Det uafhænige Arbejderparti og i No Conscription Fellowship. Bugge Wicksell, Anna: Fredsarbejde under Verdenskrigen. I: Tilskueren, 1916:1 s. 526-544. Carpenter, Edward: Aldrig mere! : En indsigelse og et Varselsraab til europas Folk. I: Tilskueren, 1916:2 s. 540-553 - her i en engelsk udgave fra The Project Gutenberg. Carsten, F. L.: War against War : British and German Radical Movements in the First World War. ISBN 0-7134-3697-2 Falkner Sørensen, Svend: Faneflugt? : Dansksindede soldaters flugt fra tysk krigstjeneste 1914-1918. ISBN 87-7406-041-4. Fredens Martyrer : Engelske Militærnægtere under den nuværende Krig. Frimodt, 1917. Graham, John W.: Conscription and Conscience : A History 1916-1919. Allen & Unwin, 1922. Huges, William R.: Indominatble Friend : Corder Catchpool, 1883-1952, specielt katitlerne 2 og 3, s. 18-49. Housmans, 1964. Kruse, Alfred: Den svenske Højforræderi-proces. Internationalt Korrespondancevureau, 1916. Petersen, Carl Heinrich: Arbejderaktivisten Andreas Fritzner satte fængselsrekord. I: Den glemte socialisme. ISBN 87-7496-788-6, s. 142-146, Pollard, John F.: The Unknown Pope : Benedict XV (1914-1922) and the Pursuit of Peace. - London : Geoffrey Chapman, 2000. Porter, Bernard: Plots and Paranoia : A History of Political Espionage in Britain, 1790-1988. ISBN 0-04-445258-6, s. 120-150. Russell, Bertrand: The Collected Papers of Bertrand Russell : Vol. 14: Pacifism and Revolution, 1916-18, London : Routledge, 1995. Saunders, Malcolm: Quiet Dissenter : The life and thoughts of an Australian pacifist Eleanor May Moore, 1875-1949. ISBN 0-7315-1321-5, specielt kapitlerne: Becomming a pacifist, The Sisterhood of International Peace og From pacifist to peace worker, s. 60-115. Sørensen, Mathias: I fremmed Klædning : Et Personligt indlæg mod det Onde ved Krig og Militarisme, - Hvidovre : Eget forlag, 1927. Terp, Holger: Peace in Print.

12. Hvad var straffen for militærnægtelse under første verdenskrig i de enkelte lande?
13. Hvilke lande havde militærnægterordninger under og efter verdenskrigen og hvorfor fik de dem?
14. I hvilke krigsførende lande forekom deserteringer, faneflugt og mytterier under og efter første verdenskrig og hvordan er disse forhold beskrevet på Internettet?
15. Hvilke nye typer fredsgrupper opstod som en følge af første verdenskrig? Eksisterer nogle af dem i dag og i givet fald hvorfor?
16. Var den indiske ikkevoldstilhænger Mohandas eller Mahatma Gandhi pacifist under første verdenskrig?
17. Hvilke initiativer blev taget for at forhindre en gentagelse af verdenskrigen?
18. Hvilke internationale traktater blev foreslået og rent faktisk gennemført?

Læseplan og opgaver til skønlitteratur om Første verdenskrig

Otto Dix: Flanderen (efter Le Feu af Henri Barbusse), 1934-6, oil and tempera on canvas, 200 x 250 cm, Staatliche Museen Preußischer Kulturbesitz, Berlin. © SESAM, Paris, 1998.

1. Barbusse, Henri: Ilden : En Korporals Dagbog. John Martin, 1919.
2. Digte fra Verdenskrigen / udvalgte og oversatte af Valdemar Rørdam. Aschehough, 1919. Se også Jørgen Sandvads litteraturhenvisninger i anmeldelsen Krigens Poesi i Tilskueren, 1919:2 s. 177-180.
3. Hasek, Jaroslav: Den gode Soldat Svejks Eventyr under Verdenskrigen. Nyt nordisk Forlag, Arnold Busk, 1931.
4. Lamszus, Wilhelm: Krigen : Billeder fra den kommende Krig. Fremad, 1914.
5. Martinet, Marcel: Ned med Vaabnene!
6. Paasche, Hans: Fremmedlegionær Kirsch : En eventyrlig Rejse fra Kamarun til de tyske Skyttegrave i Krigsaaret 1914-15. Nordiske Forfatteres Forlag, 1917. Romanen findes kun på Det kongelige Bibliotek.
7. Remarque, Erich Maria: Intet nyt fra Vestfronten. Gyldendal, 1929.
8. Remarque, Erich Maria: Tiden der fulgte. Gyldendal, 1931.
9. Renn, Ludwig: Krig. Jespersen & Pio, [1929]. Tysk udgave 1928.
10. Sloan Goldberg, Nancy: French Writers of the Great War.
11. Wells, H. G.: Hr. Britling og Verdenskrigen. Aschehough, 1916.

Nyere udgaver, herunder Internetbaserede udgaver, kan benyttes.

Opgaver til skønlitteratur om første verdenskrig

1. Beskriv forfatterne til ovennævnte romaner biografisk og deres litterære produktion. Brug litteraturhistorier, leksika og Internettet til at finde oplysninger om forfatterne. Bedøm kvaliteten af oplysningerne i de forskellige fremstillinger.
2. Var nogle af forfatterne til de ovennævnte værker selv soldater under første verdenskrig? Hvilke etiske, filosofiske og politiske holdninger præger deres romaner?
3. Hvilke konsekvenser fik forfatterskabet for forfatterne under nazitiden?
4. Hvilke af bøgerne blev udsat for autodafeer i nazitiden?
5. Hvilke af romanerne er filmatiserede?
6. Hvordan er romanerne brugt senere? Er der nogle moderniseringer af temaer i romanerne?
7. Har nogle af romanerne været anvendt i andre dele af kulturlivet: teater, opera, operette, sange, viser, skuespil osv. og i givet fald hvor?
8. Find andre skønlitterære fremstillinger af første verdenskrig. Opdel dem i katagorier for og imod krigen. Find ud af, hvornår teksterne er skrevet og afgør om det har betydning for værkerne.
9. Find eksempler på kunst: malerier, grafik, tegninger, fotomontager om og fra første verdenskrig.
10. Hvilke af de ovennævnte romaner er tilgængelige på Internettet?
11. Hvad er det for holdninger til krigen som forfatterne har?
12. Hvad er den ideologiske, fortællermæssige forskel på “Hr. Britling og Verdenskrigen”, “Ilden” og “Intet nyt fra Vestfronten”?
13. Er krigsskildringer i romanerne troværdige?
14. Skriv en synopsis til en multimedieproduktion, en hjemmeside, en roman, en novelle - fristil - eller et digt om en aktuel krig efter eget valg.
15. Lav en hjemmeside om Danmark, Færøerne og Grønland under første verdenskrig.

Terp, Holger: Første verdenskrigs sange: Samlet og dokumenteret af Holger Terp, Det danske Fredsakademi. Juni 2014.
Nogle af første verdenskrigs sange, her dokumenterede amerikanske, engelske og tyske og sange .

Fredsakademiets diskografi over første verdenskrig, cirka 450 stk. grammofonplader .

Christmas in the harem
By A. Nonny Mouse
It were Christmas in the harem, all them eunuchs was hangin round,
And, four and twenty lassies was lyin' on the ground,
when in came the bald, fat sultan from out of his marble halls.
Sayin', "What do you want for Christmas, lads"?
And all them eunuchs answered,
(sung) "Tidings of comfort and joy, comfort and joy,
oh tidings of comfort and joy".

Far, Far From Ypres - Songs, Poems And Music Of World War One (2CD), CAMSCO Music, 2008-2009

Forslag til facitliste.

Top