forskning

Det at forske. Systematiske videnskabelige undersøgelser og studier, eksempelvis fredsforskning og militærforskning.
Formålet med forskningen er at øge den videnskabelige og teknologiske viden. Forskningsråd er kollegiale forvaltningsorganer.
Bevillinger i det offentlige forskningsbudget til forskningsråd og forskere bestemmes politisk i forskningspolitikken.
Forskning er enten humanistisk, naturvidenskabelig, samfunds- eller teknologisk forskning.
Forskning kan være privat eller offentlig og foregår på universiteter og højere læreanstalter eller som sektorforskning.
Grundforskning og anvendt forskning
Bekendtgørelse om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, 2017
Ved grundforskning forstås aktiviteter, der vedrører teoretiske og forsøgsmæssige arbejder med henblik på erhvervelse af ny viden og grundlæggende elementer uden specifik anvendelse for øje. Resultatet af de gennemførte aktiviteter forventes ikke at kunne kommercialiseres på kort eller mellemlangt sigt.
Ved anvendelsesorienteret forskning forstås aktiviteter, der vedrører planlagt forskning og kritiske undersøgelser med det formål at erhverve ny viden og nye færdigheder, der kan anvendes til udvikling af nye produkter, processer eller teknologier. Resultatet af de gennemførte aktiviteter forventes ikke at kunne kommercialiseres på kort sigt.
Resultaterne af teoretisk eller eksperimentel grundforskning anvendes eksempelvis anvendtes teorerisk fysik (atomfysik) i Manhattanprojektet under anden verdenskrig til udviklingen af de første atombomber.
Bekendtgørelse om sektorforskningsinstitutioner, 2012.
§ 1. Lov om sektorforskningsinstitutioner gælder for følgende institutioner:
1) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
2) SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
3) Statens Serum Institut.
Bekendtgørelse af lov om sektorforskningsinstitutioner, 2014.
§ 1. Loven gælder for statsinstitutioner, der har forskning som et hovedformål, jf. dog stk. 2.
Loven gælder ikke for institutioner under Kulturministeriet eller for universiteterne.
Forskningspolitiske myndigheder
Beretning om styringen af forskningsindsatsen inden for Sundheds-ministeriets, Miljø- og Energiministeriets og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris områder : Beretning fra rigsrevisor fremsendt til Folketinget i henhold til § 18, stk. 1, i lov om revision af statens regnskaber m.m., 1998.
Det offentlige forskningssystem består af et besluttende, et rådgivende og et udførende system. Det besluttende system består af Regeringens Forskningsudvalg, Forskningsministeriet og ressortministerierne samt af de 6 statslige forskningsråd, der både har besluttende og rådgivende kompetence. Folketingets Forskningsudvalg udøver den parlamentariske kontrol med regeringens forskningspolitiske aktiviteter.
Se også: Forsknings- og Teknologiministeriet ;
Uddannelses- og Forskningsministeriet ;
Undervisnings- og Forskningsministeriet ;
Undervisningsministeriet.
Økonomi.
Tal om de danske universiteter 2017. / : Danske Universiteter, 2018.
Danmarks Statistik opgør bevillinger og udgifter til offentlig forskning og udvikling i det offentlige forskningsbudget og i Nationalregnskabet.
Se også: Forskningsmidler, herunder tilskudsfinansieret
forskningsvirksomhed.
Forskningsresultater registreres i Den Danske Forskningsdatabase.
Aktuelle og historiske forskningsråd.
  1. Atomenergikommissionen
  2. Danmarks Forskningsråd
  3. Danmarks Frie Forskningsfond
  4. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
  5. Danmarks Grundforskningsfond
  6. Danmarks Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd
  7. Dansk Erhvervsudviklingsfond
  8. Energiforskningsrådet
  9. Det Europæiske Forskningsråd
  10. Forsknings- og Innovationsstyrelsen
  11. Forskningsbiblioteksrådet
  12. Forskningens Fællesudvalg
  13. Forsknings-politisk Råd
  14. Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation
  15. Forskningsrådet for Natur og Univers
  16. Forskningsrådet for Samfund og Erhverv
  17. Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom
  18. Forskningsrådet for Teknologi og Produktion
  19. Forskningsrådet for Udviklingsforskning
  20. Forskningsrådenes Centraludvalg
  21. Forskningsstyrelsen
  22. Forsvarets Forskningsråd
  23. Det Frie Forskningsråd
  24. Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, Europa-Kommissionen
  25. Grønlands Forskningsråd
  26. Nordisk Publiceringsnævn for Samfundsvidenskabelige Tidsskrifter
  27. Nordisk Råd for Forskning i Europæisk Integrationsret
  28. Nordisk samarbejdsnævn for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning
  29. Nordisk Samarbejdsnævn for Samfundsvidenskabelig Forskning
  30. Planlægningsrådet for forskningen
  31. Rådet for Trafiksikkerhedsforskning
  32. Rådet for Ulandsforskning
  33. Socialforskningsrådet
  34. Statens Almindelige Videnskabsfond
  35. Statens forskningsråd
  36. Statens Humanistiske Forskningsråd
  37. Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd
  38. Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd
  39. Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd
  40. Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd
  41. Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd
  42. Styrelsen for Forskning og Innovation
  43. Styrelsen for Forskning og Uddannelse
  44. Det Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd
  45. Tilsynet med Nukleare Anlæg
  46. Videnskabernes Selskab.

Litteratur
Beretning om Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd, Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd, Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd, Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og Statens Humanistiske Forskningsråd, Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd i sammendrag. / : Forskningssekretariatet, 1975.
Betænkning om Dansk Polarcenter. / : afgivet af Udvalget vedrørende Dansk Polarcenter. 1990.; Betænkning. 1191)
De danske statslige forskningsråd - og rådsmedlemmernes syn på forskningsanvendelse. / : Line Gry Knudsen. WP 11/2001.
Erhvervslivet dominerer i regeringens udvalg. I: Arbejderen, 6. juli 2018.
 Forskningskommissionens betænkning. / : Forskningskommissionen, 2001. ; Betænkning 1406)
Leder: Forskningsfrihed er blevet taget for givet. I: Information, 29. januar 2018.
Tal om forskning: Pengestrømme i Danmarks forsknings- og innovationssystem ; Årlig statistik og analyse om forskning og innovation. / : Styrelsen for Forskning og Uddannelse, 2018.
Tal om forskning og innovation er Styrelsen for Forskning og Uddannelses årlige bevillingsstatistik med grundtal for Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Innovationsfond og Horizon 2020.
Publikationen viser blandt andet, at de tre fonde og Horizon 2020 i 2017 modtog knap 7.500 ansøgninger, hvoraf 1.523 opnåede bevilling. Omregnet i kroner og øre svarer det til, at de fire aktører tilsammen blev ansøgt om ca. 34 mia. kr. og bevilgede ca. 4 mia. kr. I 2017 udgjorde bevillingerne fra Horizon 2020 til danske deltagere godt 1,3 mia. kr., hvil-ket svarer til 34 procent af de samlede konkurrenceudsatte forsknings- og innovati-onsmidler. Dermed er Horizon 2020 den største finansieringskilde til konkurrenceudsatte forsknings- og innovationsmidler i Danmark efterfulgt af Innovationsfonden.
Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page