Det danske FredsakademiSkemaer og formularer virker ikke endnu og er KUN eksempler. SemestreFredsakademiets undervisningstilbud kan tages som en samlet uddannelse eller som enkeltfagskurser. TilmeldingEleven tilmelder sig Fredsakademiets semestre og enkeltfagskurser via email. Forudsætningerne for tilmelding er relevant uddannelse fra folkeskolen, gymnasie/HF, universitetet eller dokumenteret stor interesse for emnet, computer med modem og interntadgang, samt egen emailadresse. Eleverne inddeles i klasser af seks til tolv elever som får deres eget private chatrum, overvåget af deres underviser. Formålet med uddanneslenFormålet med Fredsakademiets fredsforskeruddannelse er, at give de studerende forudsætninger for analyse af fredspolitiske problemer som er af særlig relevans for forståelsen af aktuelle problemer, herunder problemer i tilknytning til deres fag og at give dem forudsætninger for selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner inden for fagområdet. Der tilsigtes videnskabelighed, anvendelse af referencer, bibliografier og teoretiske rammer i semestrenes opgaver. Læseplaner udarbejdes af undervisere og studerende i fællesskab. Forslag til uddannelseIndtil der knyttes lektorer, studienævn og andre undervisere til Fredsakademiet, består undervisningsforløb hovedsageligt af tematiserede litteraturlister og inspirerende spørgsmål. Fredsakademiets Fredsforskeruddannelse. Svarer til normal phd-uddannelse. 10 semestre afsluttende med forsvaret af en dokterafhandling. Fredsakademiets Fredsarbejderuddannelse. Svarer til Bacheloruddannelsen. 6 semestre. Websted for undervisere i fagets videnskabsteori: Almen information om Fagets Videnskabsteori. Merrit- og efteruddannelseStuderende har mulighed for at tage dele af Fredsakademiets specialiserede undervisningstilbud som et supplement til deres egen uddannelse. Eksempelvis kan lægestuderende tage kurser om sundhedsmæssige riscici ved krige. Mediestuderende kan tage kurser om propaganda osv. Personer som har færdiggjort en uddannelse kan tage enkelte semestre eller moduler som led i efter- eller videreuddannelsesforløb. Enkelte aspekter skal muligvis udbygges gennem hele undervisningsforløbet. Der skal udarbejdes et pointsystem for hvert modul i semestrene, hvilket giver de studerende valgfrihed til selv at sammensætte deres uddannelsesforløb. Skriftlige opgaverDer skal anvendes mindst én primærkilde og fem sekundære kilder pr. større opgave. Tekster som benyttes til opgaver kan være elektroniske eller bogtrykte. Elektroniske tekster skal vedhæftes opgaver som dokumation. Eleverne opfordres til selv at udvikle problem-formuleringer, gerne i samarbejde med Fredsakademiets undervisere. SemestreEleven deltager i undervisningen ved læse pensum og ved at besvare semestrets og lærernes spørgsmål i samarbejde med de andre elever i klassen. De studerende forudsættes at skrive resumé eller abstracts af pensum til de forskellige semestre. Semester 1 Semester 1 - BasisårFørste semester er et tværfagligt samfundsvidenskabeligt grundkursus. Eleven får kenskab til videnskabelig informationssøgning og - vurdering og gennem læsning af fredspolitiske klassikere af filosoffer og fredsforskere som Niccolò Macchiavelli, Erasmus af Rotterdam, Hugo Grotius, Johan Galtung, Anders Boserup og Jan Øberg grundlæggende viden om fred og konflikter, fredsundervisning, freds- og konfliktforskning, militarisme, folkeret, civil ulydighed og ikkevold samt militærnægtelse. Vejleder: Semestrene består desuden af indledende kurser i: Mellemfolkelig forståelse, herunder international ret Militarisme, oprustning/nedrustning Eksempel, det amerikanske stjernekrigsprojekt. Alternative livsformer/kulturer Konfliktens sociologi Forståelse for krigens rædsler Alternativ forsvar og sikkerhed, herunder civil ulydighed og ikkevold Fredspædagogik Fredens psykologi Forståelse af kunst - billedanalyse Fredssprog og -billeder Handlemuligheder Semester 2 - BasisårStrukturel og kulturel vold Vejleder: Aftales med eleven Værnepligt Værnepligt i Danmark, Militær eller civil. Historie, love. Vejleder: Peter Michael Bom Hansen Freds- og konfliktforskning, teorier og skoler Konfliktårsager i international politik Konfliktløsning - konflikthåndtering Menneskerettigheder i international politik Semester 3 - Civil ulydighed/Ikkevold og våbenhandelCivil ulydighed/Ikkevold Eleven lærer om civil ulydighed/ikkevold fra middelalderen
og fremefter til aktuelle demokratiske protestformer.
Eksemplificeret ved den civile ulydigheds metoder og historie,
herunder Leo Tolstoj, Mohandas Gandhi og Trident Ploughshare
2000-bevægelsen. Kvinder, krig og fred. Våbenhandel, internationalt og dansk Eleven lærer om globaliseringstendenser inden for den moderne våbenproduktion -forskning og -handel. Hvilken rolle spiller det militær-industrielle komplex i dag? Hvad sker der fra der kommer en ordre på et våben? Fra bestillingen via fabrikken til grossisten, pengeoverførslen og transporten til arsenalet og slagmarken. Våbenhandlens samfundsøkonomiske betydning herhjemme, i EU og i Den tredje Verden. Pensionskasernes invisteringer i våbenindustrien. International og dansk logivning, dansk våbenproduktion og -eksport. Organisatoriske og etiske protester mod våbenproduktion, eksemplificeret med den internationale kampagne mod landminer og det norske initiativ mod små våben. Vejleder aftales med den studerende. Semester 4 - PraktikVejleder aftales med den studerende. Semester 5 - Fredssagen, fredsbevægelsernes historie og politikIdehistorien bag fredssagen gennemgås sammen med historien om fredsbevægelserens historie siden napoleonskrigene. Hvorfor er der så mange fredsbevægelser? Var fredsbevægelserne styret fra Moskva under den kolde krig som det hævdes fra borgerlig side? I givet fald, hvorfor overlevede fredsbevægelserne den kolde krig? Vejleder: Holger Terp Semester 6 - Stor skriftlig opgave efter eget valg100 sider a4 eller tilsvarende som html-fil. Vejleder aftales med den studerende. Semester 7 - Massemediernes rolle omkring fred, krig, propagandaMassemedier, TV, fjernsyn, radio, Internettet, er ofte monopoliserede kapitalkrævende forretninger som har stor indflydelse på den offentlige mening om fred og krig. Mange medier opfattes som idealistiske, men er det en myte? Manipuleres der med medierne, således at ytringsfriheden i demokratiske lande reelt udhules? Vejleder aftales med den studerende. Semester 8 - demokrai og efterretningstjenesterDemokrati, tilgængelighed, hemmeligholdelse, arkivlovgivning De vestlige lande som er medlemmer af NATO og EU roser sig af at de er demokratiske, at der er parlamentarisme. Men gælder demokratiet alle aspekter i det offentlige rum eller er der undtagelser? Hvordan informeres folketinget om sikkerhedspolitiske spørgsmål. Demokrati-praksis undersøges med efterretningstjenester og parlamentarisk kontrol af disse som eksempel. Herunder gennemgås regler for hemmeligholdelse af dokumenter og arkivlovgivning. De danske klassificeringsregler stammer fra den kolde krig. Skal de fornys? Vejleder aftales med den studerende. Efterretningstjenester, overvågning Eleven lærer om anvendelsen af efterretningstjenester i lande med forskellige politiske styreformer. Hvordan bruges efterretningstjenester? Hvilke former for efterretningstjenester er der? Hvordan er lovgivningen omkring efterretningstjenester og hvordan fungerer den politike, demokratiske kontrol med efterretningstjenesterne? Vejleder aftales med den studerende. Semester 9 - Udvidet konfliktløsning, fredspædagogik og -psykologiVejleder aftales med den studerende. Fredspædagogik og -psykologi indledes med en indføring i generelle psykosociale aspekter, herunder katastrofeberedskab og behandling af krigstraumatiserede - herunder børn. Centrene for behandling af toturofre og traumecentret på Rigshpspitalet er udgangspunket for denne del af semestret. Vejleder aftales med den studerende. Semester 10phd-afhandling Vejleder aftales med den studerende. Når eleven tilmelder sig et af Fredsakademiets semestre, sker der fra lærerside følgende: Elevens tilmelding sendes automatisk til den eller de undervisere, der er ansvarlige for området. Kursusmateriale og opgaver fremsendes med elektronisk post til eleven som oplyses om, hvilken klasse han/hun er i Eleven skal kontakte og samarbejde de andre elever i klassen Læreren følger eleven gennem undervisningsforløbet og svarer på eventuelle spørgsmål. Læreren fremsender eksamensopgave(r) - de skal ikke ligge på nettet. Eleven går til eksamen. Censor og lærer bedømmer eksamensresultatet som meddeles eleven, ikke godkendt, godkendt, godt godkendt. Lærer og elev evaluerer undervisningsforløbet. Et år efter. Eleven får tilbud om yderligere kurser.
|