Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 1. August 1914 / Timeline August 1, 1914

_{Version 3.5}

Juli 1914, 2. August 1914

08/??/1914
Første australske fredsbevægelse
The Australian Peace Alliance grundlægges i Melbourne.

08/??/1914
First Australian peace movement
The Australian Peace Alliance is founded in Melbourne

08/??/1914
Den schweiziske Studiekommission
I Schweiz oprettes en Komité for studiet af grundlaget for en varig fred af professor i folkeret i Bern, Otfried Nippold.

08/01/1914
Første internationale kristelige fredskonference
Den første internationale kristelige fredskonference afholdes i Konstanz. Danske deltagere Holger Larsen og Hans Koch. Konferencen vedtager fire resolutioner, hvoraf: “1. Forsaavidt Arbejdet for Forsoning og Fremme af Venskab er en væsentlig kristelig Opgave, er det tilraadeligt, at Kirkerne i alle Lande anvedner deres Indflydelse paa Folk, Folkerepræsentation og Regering, for at oprette et godt og venskabeligt Forhold mellem Nationerne, saa at de ad den fredelige Civilisations Vej skaber den gensidige Tillid, som Kristendommen har lært Menneskeheden at stræbe efter”.
Konferencedeltagerne danner the World Alliance for Promoting Friendship through the Churches / Kirkeligt Verdensforbund til fremme af international forståelse, som grundlægges af de engelske og tyske præster Henry Hodgkin og Sigmund Schultze.
Kilde: Larsen, Holger: Fredskonferencen i Konstanz. I: Freds-Varden, 1914 s. 66-68.
Koch, Hans: Billeder fra en bevæget Rejse I-VI. I: Hovedstadens kronik, 18/8, 21/8, 30/8, 6/9, 12/9, 21/9 1914.
Larsen, Holger: En dansk Præsts Betragtninger over Konstanz-Konferencen. I: Freds-Varden, 1914 s. 74-88.

08/01/1914
Manifesto to the British People
British Section of the International Socialist Bureau, August 1, 1914
By J. Keir Hardie and Arthur Henderson
The long-threatened European war is now upon us. For more than 100 years no such danger has confronted civilisation. It is for you to take full account of the desperate situation and to act promptly and vigorously in the interest of peace. You have never been consulted about the war...

Fra Helene Stöckers optegnelser

Berlin-Nikolasse

Lørdag, den 1. August 1914

Kl. 6 kom efterretningen om mobiliseringen. Samtidig dermed tusind rygter. Den serbiske Tronfølge skulle være myrdet, men det viste sig dog ikke at passe. Derimod er Jean Jaurés blevet myrdet. Denne fredens beskytter, han er virkelig død.
Nu kan altså folke-myrderiet begynde! Hvad godt kan man herefter vente sig i denne verden?!

Mandag, den 3. August 1914

Lå næsten hele natten igennem søvnløs af rædsel. Togene med de indkaldte soldater rullede hele natten som en torden der knuede mit hjerte. Om morgenen kom efterretningen, at Libau står i flammer. - De stakkels mennesker, der bor der… Om eftermiddagen var der møde i "den nationale kvindetjeneste" på Berlins Rådhus. Jeg blev grebet af gru, da jeg på hjemvejen så folk på gaderne forfølge en mand, som man formodede var russer. Det mindede om prognomer. Når lidenskaberne først er kommet i kog viser menneskenes bestialitet sig.

Onsdag, den 5. August 1914

Efter en søvnløs nat følte jeg mig drevet ud på gaden tidligt om morgenen. Jeg blev næsten lammet af rædsel ved i morgenaviserne at se meddelelsen om Englands krigs-erklæring mod Tyskland. Samtidig bliver de patriotiske fraser i pressen, mængdens hujen og skrigen mere og mere utålelig for hver dag, der går. Hvad skal man i sådan en verden? Som var det umodne børn forkommer det hele mig. Denne tåbelige nedrakning af andre nationer, denne ørkesløse brutalitet. Århundredes møjsommelige arbejde for etisk højnelse, omsonst! Og så lader man sig rive med, om hvem man aldrig havde tænkt det! Nu er det virkelig en prøve på karakterstyrke, på intelligens, på etisk sindelag.

Søndag, den 9. August 1914

Helmut von Gerlach meddelte, at de socialdemokratiske rigsdagsmænd var meget glade, fordi de troede, at de gennem deres Kreditbevillinger havde reddet partiet. Jeg var dybt skuffet. Glade kan de være ved alt det forfærdelige?

Søndag, den 7. August 1914

Pressen bringer kommentarer til landstormens indkaldelse. Man bliver mere og mere ligegyldig, næsten afstumpet, frygter jeg. Men krigsfraserne og selvforherliglelsen er mig næsten uudholdelige. En ligefrem væmmelse føler jeg i en artikel i "Der Tag". Kristelige Krigstanker. En sådan grad af hykleri og fordrejelse kan man næsten ikke forestille sig. En følelse, der gør mennesker så bestialske mod alle, der lever uden for deres nationale grænsepæle, kan ikke være af det gode. En frygtelig rest af raseri og vildskab må være endnu stækere i menneskerne end vi, der har kæmpet for kultur, hidtil har kunnet tro.

Fredag, den 28. August 1914

Sejr over englænderne. Vi har hver dag en eller anden "sejr". Men det samme hævder de andre. Hvor er sandheden?

3. December 1914

I går har Dr. Karl Lienknecht, Deputeret i Rigsdagen, som alerede inden krigens begyndelse voldsomt har bekæmpet militarismen. nægtet krigskreditterne. Det er sandelig som et første opgående lys i mørket. Ubegribeligt er kun hadet og raseriet mod ham fra hans egne socialdemokratiske partifællers side. Men derved er der også slået en breche i krigsovertroens mur.

30. Januar 1915

Jeg har meldt mig ud af folkekirken. Hidtil har jeg undladt at tage dette skridt af hensyn til mine forældre, for hvem den calvinistiske tro er dyrebar. Men siden kirken så åbenlyst er gået i krigens tjeneste og er blevet hadets præstinde, kan man ikke længere forsvare det. En så anset teolog som professor Baumgarten har erkendt den skæve stilling, kirken er kommet i. Han forsøger at klare sig gennem et "Bjergprædikenens moratorium". En etik på orlov så at sige, hvilken meningsløshed! Derfor har jeg følt mig forpligtet til at begrunde min udtrædelse af folkekirken med kirkens ukristelige standpunkt siden krigens begyndelse.
Det forfærdelige er: Kirken, videnskaben, den åndelige elite, de socialistiske partier, alle de magter, om hvilke man havde troet, at de ville være et bolværk mod krigen og hadet og den meningsløse gensidige ødelæggelse, de har alle svigtet i prøvelsens time.
Betyder det ikke et totalt sammenbrud af vor kultur?

Kilde: Stöcker, Helene: For 25 Aar siden. Mennesket og Magten, 1939:7 s. [1-3] - moderniseret retskrivning.

08/01/1914
Første verdenskrig starter officielt
Tyskland erklærer krig mod Rusland, efter længere tids mobilisering.

Danmark, Sverige, Norge, Belgien, Holland, Spanien Schweiz og Tyrkiet er officielt neutrale under 'den store krig'.
Den danske Sikringsstyrke på 18.000 mand indkaldes.
Under hele verdenskrigen sælger Danmark kryolit fra Grønland til den tyske våbenindustri.

Søfyrbøder Antonius Andersen, der er ansat på en færge mellem Århus og Kalundborg, strejker og går fra borde. Grunden til strejken er krigsmodstand og færgens planlagte transport af soldater. Antonius Andersen fængsles efterfølgende for mytteri.
Det er muligvis den eneste strejke i forbindelse med krigsudbruddet.
Kilde: Petersen, Carl Heinrich: Samfundshjælpen og situationen i 1920: Et højdepunkt i klassekampen i Danmark. I: Fra Klassekampens slagmark i Norden. 1976. - ISBN 87-87458-74-8 s. 75-76.

Strike agaisnt the war
Danish maritime boilerman Anthony Andersen, who is employed on a ferry from Aarhus to Kalundborg, strikes and disembarks. The reason for his strike is war resistance and the ferry's planned transport of soldiers. Anthony Andersen is imprisoned following the mutiny. It is possibly the only strike in connection with the outbreak of war.
Source: Petersen, Carl Heinrich: the Social Aid and the situation in 1920: A highlight of the class struggle in Denmark. In: From the class struggle battlefield in the North. In Danish. 1976. - ISBN 87-87458-74-8 pp. 75-76.

Grève contre la guerre
Danois mer Fèvre Anthony Andersen, qui est employé sur un ferry de Aarhus à Kalundborg, les grèves et débarquent. La raison de sa grève de la résistance guerre et de transport prévues du traversier de soldats. Anthony Andersen est emprisonné suite à la mutinerie. Il est peut-être la grève que dans le cadre de la déclaration de guerre.
Source: Petersen, Carl Heinrich: l'aide sociale et de la situation en 1920: Un point culminant de la lutte des classes au Danemark. Dans: Du champ de bataille la lutte des classes dans le Nord. En danois. 1976. - ISBN 87-87458-74-8 pp 75-76

Huelga contra la guerra
Marítimo danés caldera hombre Anthony Andersen, que se emplea en un ferry desde Århus a Kalundborg, huelgas y desembarque. El motivo de la huelga es la resistencia a la guerra y el transporte previsto del transbordador de soldados. Anthony Andersen es encarcelado tras el motín. Es, posiblemente, la huelga sólo en relación con el estallido de la guerra.
Fuente: Petersen, Carl Heinrich: la ayuda social y la situación en 1920: Un punto culminante de la lucha de clases en Dinamarca. En: Desde el campo de batalla la lucha de clases en el norte. En danés. 1976. - ISBN 87-87458-74-8 pp 75-76.

Streik gegen den Krieg
Dänische see Heizer Anthony Andersen, der auf einer Fähre von Aarhus nach Kalundborg, Streiks und ausschifft eingesetzt wird. Der Grund für seine Streik ist Widerstand gegen Krieg und der Fähre geplanten Transport von Soldaten. Anthony Andersen wird nach der Meuterei eingesperrt. Es ist möglicherweise der einzige Streik im Zusammenhang mit dem Ausbruch des Krieges.
Quelle: Petersen, Carl Heinrich: Das Sociale Hilfe und die Situation im Jahr 1920: Ein Highlight des Klassenkampfes in Dänemark. In: Vom Klassenkampfes Schlachtfeld im Norden. In Dänisch. 1976. - ISBN 87-87458-74-8 S. 75-76.

Børsen i København lukkes midlertidigt.

Der er under første verdenskrig 609 fængslede russiske militærnægtere. De løslades i 1917.
Kilde: Russiske militærnægtere. I: Freds-Varden, 1922 s. 43-45.

I Tyskland træder Belejringsloven af 1851 i kraft. Loven indebærer, at militæret får diktatoriske beføjelser og kun er ansvarlig over for den tyske kejser.
Kilde: Wigfoss, Ernst: Värdskriget och Vårldsfreden : Dokument och Reflektioner.
- Stockholm : Tiden, 1915. - 258+469 s.

Fagforeninger i de krigsførende lande undertrykkes og forfølges.
Antimilitaristiske anarkister i de krigsførende lande forfølges politisk og deres aviser og tidsskrifter censureres eller forbydes. Den svenske antimilitarist C. J. Bjöklund udvises fra Østrig til Sverige.
Som en følge af de tyske militære indkaldelser kommer tyske kvinder, husmødre ud på arbejdsmarkedet. En udvikling som var begyndt før verdenskrigen, men som forstærkes af den. 'Kvindehæren' organiseres bl. a. i Nationaler Frauendienst.
Kilde: Klos, Michael: De tyske arbejderkvinder og verdenskrigen 1914-18. I: Arbejderhistorie : Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie, 1991:38 s. 54.
Aubert Lindbæk, Sofie: Tyske Kvinder under Krigen. I: Gads Danske Magasin, 1916. s. 539-544.

Samtidig begynder kvinder at organisere sig i kvindefredsgrupper.
Kilde: Anderssson, Irene: Kvinnor mot krig : Aktioner och nätverk för fred 1914-1940.
- Lund : Lunds Universitet. Historiska instituationen, 2001. - ISBN 91-628-4901-8

Vareudvalget eller vareforsyningsudvalget på Færøerne nedsættes.
Kilde: Tarbersen, Ken: Færøsk og dansk politik 1917-1920. I: Historie Århus, 1996:1 s. 146-152.
Der indføres lukketid kl. 23 på engelske værtshuse, fordi regeringen frygter, at arbejderne drak for meget øl i stedet for at arbejde i ammunitionsfabrikkerne.
Kilde: Theils, Lone: Fuld tid på vej til britiske pubber. I: Berlingske Tidende, 03/25/2004.

08/01/1914

Top

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk