Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik 1600-1699 / Timeline on Peace and International Policy -1600-1699
Version 2.01500, 1600, 1610, 1620, 1630, 1640, 1650, 1657, 1658, 1659, 1660, 1670, 1680, 1690, 1700
1600
Litteratur: Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede. / : Troels Troels-Lund.
Fjerde udgave. - København, Kristiania : Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1914.
- http://runeberg.org/dagligt/
Gyldendal. 5. Udg., med stærkt forøget Billedstof. Ved Knud Fabricius. I-XIV, 1929-31.
1 : 1. Bog: Land og Folk ; 2. Bog: Bønder- og Købstadsboliger ; 3. Bog Herregaarde og Slotte ; 4. Bog:
Klædedragt, 2 : 5. Bog: Fødemidler ; 6. Bog: Hverdag og Fest ; 7. Bog: Aarlige Fester ; 8. Bog: Fødsel og
Daab, 3 : 9. Bog: Trolovelse ; 10. Bog: Forberedelse til Bryllup ; 11. Bog: Bryllup, 4 : 12. Bog: Ægteskab og
Sædelighed ; 13. Bog: Livsbelysning ; 14. Bog: Livsafslutning.
02/25/1600
Artikler for Bøssemestre i Købenahvn.
Kilde: Madsen, Emil: Studier over Danmarks
Hærvæsen i det 16de Aarhundrede. I:
Militært Tidsskrift, 1898, Tilllægshæfte 1. s.
15.
1601
Første globale krig?
Portugesisk-hollansk krig om kolonier starter. Den slutter i 1661.
1603
Hollandsk Østindisk Kompagni grundlægges.
1603
Skotland i personalunion med England.
1606
Etableringen af Københavns befæstning
påbegyndes.
Kilde: Bruun, Carl: Kjøbenhavn. P. G.
Philipsen, 1887 bd 1 s. 469.
1607
Englænderne kolonialiserer Virginia i det nuværende
USA.
04/11/1607
Ytringssfrihed ; Danmark
Doktor og professor i teologi Jørgen Kristoffersen
Dybvad fradømmes sit embede af konsistoriet, fordi han i
sine to disputatser de Sabbatho 1604 og de Juramento
1605 skulle have gået 'regeringen og øvrigehden alt
for nær'.
Kilde: Domfældelser over ældre
forfattere : Et bidrag til Sensurens [sic] Historie. Nordisk
Ugeskrift, 1837 s. 406.
08/15/1609
Ytringssfrihed ; Danmark
Professor i hebrarisk Iver Stub fradømmes sit embede,
fordi han havde trykt sine Thesis Theologie uden censur.
Kilde: Domsfældelser over ældre
forfattere : Et bidrag til Sensurens [sic] Historie. Nordisk
Ugeskrift, 1837 s. 406.
04/04/1611
Kalmarkrigen mellem
Danmark og Sverige
starter.
Samtidig publiceres 'Artikler for det danske krigsfolk til
fods'.
Kilde: Madsen, Emil: Studier over Danmarks
Hærvæsen i det 16de Aarhundrede.
I: Militært Tidsskrift, 1898,
Tilllægshæfte 1. s. 15.
Litteratur: Christian 4 : en europæisk statsmand. / : Steffen Heiberg. Gyldendal, .2009.
Larsen, Axel: Kampen om Kalmar 1611.
- Kjøbenhavn : Krigsvidenskabelige Selskabs Forlag
(1884).
- http://www.archive.org/details/kampenomkalmar1600lars
Wiese, Ernst: Die politik der Niederländer während des
Kalmarkriegs (1611-1613) und ihr Bündis mit Schweden (1614)
und den Hansestäden (1616) (1903).
- http://www.archive.org/details/diepolitikderni00wiesgoog
04/24/1612
Befaling til Københavns magistrat, 'at den skulle forordne
et hus, hvor de syge, sårgjorte soldater kunne indtages',
hospitalet blev senere til pesthuset og Ladegåden;
fængsel for afsindige - sindsyge. Sygehuset, Kvæsthus
for Hærens Syge, oprettes i Nørregade ved
Nørreport i København.
Kilde: Jochumsen, Mathias: Bidrag til belysning af de
sindsyges vilkår i ældre tid. Århus : Dansk
Plejeforening, 1982 s. 46-47.
05/05/1612
Første stavnsbånd i Danmark
Fyns Råd og Adel vedtager en ordning af forsvaret, hvortil
alle mandbare folk skal 'klarlige beskrives' og
bevæbnes...'og skulle efter denne dag ingen tjenestekarle
drage ud af sin tjeneste, men blive enhver til stede, som han nu
findes, under livs straf, indtil fanen nedlægges'.
Kilde: Stendal Pedersen, Finn: Den ulige frihed :
Studier i myten om stavnsbåndsløsningens betydning, s.
44.
01/20/1612
Kalmarkrigen
Freden i Knäred i Halland.
1614
Dansk oprustning mislykkes
Forsøg på at oprette en nationalhær på
4000 selvejerbønder mislykkes. Der melder sig kun 3.231.
1600 fra Skåne, 1331 fra Jylland, 200 fra Fyn og 100 fra
Sjælland; der må 88 kronbønder til for at fylde
tallet op.
Kilde: Arup, Erik: Danmarks historie, bd 3, s.
70.
Lind, Gunnar: Hæren og magten i Danmark 1614-1662.
Odense Universitetsforlag, 1994. - 559 s.
02/14/1614
Indianeren Felipe Guaman Poma de Alya færdiggør
“El primer nueva Corónica y buen gobirno / Den
første nye krønike om den gode
styreform”. Krøniken beskriver andisk historie
og det spanske herredømme i området.
Se på Internettet: El primer nueva Corónica y buen
gobirno.
03/24/1616
Kvækeren William Leddra henrettes i Massachusetts i
det nuværende USA.
Litteratur:
http://www.archive.org/stream/historicalletter00cush s. 58 ff.
1618-1648
Kejserkrigen ; trediveårskrigen
Religionskrig starter i Tyskland.
1619
Rigsrådet nægter Kong Christian 4, bevilling, en skat
til en flådeoprustning.
Kilde: Heiberg, Steffen: De ti tønder guld :
Rigsråd, kongemagt og statsfinanser i 1630'erne. I:
Historisk Tidsskrift, 1976 s. 28
1619
Første negerslaver til Amerika.
Kilde: Lomax, Louis E.: Negernes oprør. - Rhodos,
1966.
1620
Det engelske skib Mayflower sejler til det nuværende Plumouth
i USA med 100 religiøse flygtninge, emigranter.
Ny-Englandkolonierne grundlægges i det nuværende
USA.
1620
Dansk kolonialisme, Indien
Den danske admiral Ove Giedde indgår en aftale med indiske
fyrster om etablering af en handelspost med fort i Tranquebar, 300
km. syd for Madras i Indien.
12/10/1621
Forordning om 'defensionsskibe'.
Kilde: Becker-Christensen, Henrik: Flådemagt og
protektionisme : Træk af defensionsskibsordningen i
Danmark-Norge i 1600-tallet. I: Festskrift til Vagn Dybdahl,
1978 s. 30-55.
1622
Den svensk-norske pacifist Anders Pedersson Kempe
fødes.
1623
Katolsk føderalisme
Den franske munk og folkeretsekspert Emeric Crucé
udsender “Le nouveau Cynée ou Discours
d’Estat représentent les occasions et moyens d’
establir une paix generelle, et la liberté du commerce par
tout le monde”, en 'afhandling om universel fred',
hvori han anbefaler en statslig organisation af hele verden, men
med bevarelse af de enkelte staters selvstændighed.
07/01/1623
Forordning om 'opbud'.
1624
Kvækeren og pacifisten
Georg Fox fødes.
12/24/1624
Det danske postvæsen oprettes.
Kilde: Det kongelige danske Postvæsen gennem 300
Aar, 1624-1924 / redigeret af Jørgen Bergsøe.
Generaldirektoratet for Psotvæsnet, 1924. - 521 s. ; s.
31.
1625
Hollænderen Hugo
Grotius publicerer
“De iure belli ac pacis libri tres”
/“Om retten i krig og fred”. Heri
formulerer han som en af de første en teori for en
international retsorden, naturretten eller folkeretten.
Hollænderne er bl.a. imod Øresundstolden.
02/03/1625
Militærskat, Danmark
Nye toldafgifter, 'toldrulle', til betaling af 'forsvarsudgifter',
rigets defension.
Kilde: Venge, Mikael: Dansk Toldhistorie 1 :
Middelalderen indtil 1660. Toldhistorisk Selskab, 1987 s. 248
ff.
04/01/1625
Ny værnepligtslov
Adlen mister sin skattefrihed, idet en forordning
pålægger, at fra hvert adeligt gods, skulle der af
hvert 312 t. hartkorn stilles en sværtbevæbnet rytter
med 'gerust hest, armeret ud i sit fulde kyrasse fra hoved til
knæ, med tvende gode pistoler og en god degen'.
Kilde: Arup, Erik: Danmarks historie, bd 3, s.
29.
05/09?/1625
Royal krigspropaganda i Danmark under kejserkrigen eller
30-årskrigen
Christian 4. deltager som kredsoberst i den tyske religionskrig
uden rigsrådets samtykke og uden støtte fra den danske
stat. Han deltager med fire regimenter på ialt 30.000 mand.
En omfattende gejstelig krigspropaganda i Danmark tager sin
begyndelse. Danmark taber.
Kilde: Douglas Lockhart, Poul: Dansk propaganda under
Kejserkrigen 1625-29. I: Historie Århus, 1998:2 s.
222-248.
03/14/1626
Militærskat, Danmark
Rigsrådet udskriver landskat til betaling af krigen og den
hovedsagelig lejede hær.
1627
Sørøvere fra Nordafrika hærger Island.
11/05/1627
Jylland og Hertugdømmerne besættes af tyskerne under
Wallenstein som bygger en befæstning ved Fladstrand, det
nuværende Frederikshavn. Besættelsen af Jylland
medfører en faldende skatteindtægter stærk
stigning i almindelig kriminalitet.
Kilde: Galster, Kjeld: Kriminaliteten efter
Besættelsen af Jylland 1627-29. I: Jyske
Samlinger, 1948: 2. s. 116-134.
11/29/1627
Militærskat, Danmark
Ny landskat til betaling af krigen vedtages. Den kan ikke betales
af jyderne. Desuden vedtages St Annætolden, der var
båndlagt til Københavns befæstning ved St.
Annæ bro.
1628
Den Slesvig-Holstenske folkeretsekspert Samuel Rachel
fødes.
1628
Der indføres militærpligt i Norge.
1628
Sørøvere fra Nordafrika hærger Island.
01/13/1628
Militærskat, Danmark
En madskat udskrives. Bønder og præster skal betale
for proviant til flåden.
02/18/1628
Ny landskat til betaling af krigen vedtages.
02/22/1628
Krigspropaganda ; Danmark
Kgl. forordning om bededage.
02/24/1628
Krigspropaganda ; Danmark
Kgl. forordning om bededage.
03/08/1628
Ved et stændermøde i Christiania [Oslo] vedtages en
bevilling til landets forsvar.
06/??/1628
En generalkrigssoldkommisær udnævnes af
Rigsrådet.
09/22/1628
Krigspropaganda ; Danmark
Kgl. forordning om bededage.
09/08/1628
Ny landskat til betaling af krigen vedtages.
1629
Sørøvere fra Nordafrika hærger Island og
Færøerne. 300 islændinge og 30 kvinder fra
Færøerne blev solgt som slaver i Algier og
Tripoli.
03/06/1629
Freden i Lübeck
Chr. 4. forlanger, at rigsrådet skal betale ham personligt en
mio. rigsdaler for at underskrive fredsbetingelserne. Kong
Christians krig påførte, ifølge Erik Arup, de
jyske bønder store personlige tab af menneskeliv, ejendom og
formue, i rene skatter må de danske og norske bønder
og borgere bidrage med mindst en mio. rigsdaler. Hertil kommer
yderligere en mio rigsdaler til kongen.
08/09/1629
Danmarks måske første artikulerede pacifist Jesper
Baltzarsen Könecken fødes.
1630?
Dansk strafferet skærpes efter militære
metoder
Træhesten, det barbariske afstraffelsesmiddel for soldater i
tredveårsrkigens hære, anvendes af Christian 4.s
domstole som straf for de danske bønders forsømmelse
af deres hoveripligt. Den spanske kappe, prygl, ja selv
dødsstraf foreslog han sine lensmænd at anvende, hvis
en bonde tillod sig at protestere mod det hoveri eller det
fæstningsarbejde, der var blevet ham pålagt.
Kilde: Arup, Erik: Danmarks historie, bd 3, s.
29.
1631
Aalborg fæstning
Aalborg fæstning genopføres ved tvangsarbejde under
Christian d. IV.
Kilde: Flindt, H. E.: Byens veto mod at
befæstes. I: Det ny Aarhundrede, 1905 s. 341.
1631
Nyboder i København bygges som frie boliger til
flådens mandskab. Byggeriet financieres af
bådsmandsvågningstolden, der var en årlig afgift
på alle dansk-norske skibe kombineret med en lastetold
på udenlandske skibe.
01/08/1632
Den tyske folkeretsekspert
Samuel von Pufendorf fødes.
08/29/1632
Den engelske filosof, John
Locke, fødes.
1633
Kunst for fred
Den franske kunstner Jacques Callot (1592-1635) udsender
“Grandes Misère de la
Guerra”/“Krigens store
elendighed”.
10/11/1634
Den anden store Manddrukning i Vadehavet.
1638
Første del af Sully eller Henri IV af Bourbons store
fredsplan for Europa / le grand dessein, offentliggøres.
Litteratur: Grand
Design of Henry IV. From the memoirs of Maximilian de
Bethune due de Sully (1559=1641).
- London : Sweet and Maxwell, Limited ; the Grotius Society
publications. Texts for Students of International Relations).
1638
Japan udviser udlændinge og lukker landet.
01/11/1638
Lægevidenskabsmanden, neuroforskeren (hjerneforskeren),
geologen og den katolske biskop Niels Steensen eller Niels
Steenssøn (Steno) fødes.
1639
Grundet religiøs forfølgelse grundlægges
kolonien Rhode Island i det nuværende USA. Mange engelske
Kvækere emigrerer dertil.
1639
Biskop krigen / Bellum Episcopale mod Skotland (1639-1640) - del af
Wars of the Three Kingdoms.
12/01/1640
Portugal uafhænig fra Spanien efter 60 års
besættelse.
1641
Rhode Island vedtager lov om
religionsfrihed.
10/22/1641
Oprør i Irland starter.
Elektroniske primærkilder: 1641 Depositions
Timeline. Trinity College Dublin, MSS 809-841.
1642
Aalborg fæstning
Rigsrådet bevilliger to skatter til opførelsen af
Aalborg fæstning.
Kilde: Flindt, H. E.: Byens veto mod at
befæstes. I: Det ny Aarhundrede, 1905 s. 341.
1642
Borgerkrig i England starter.
Litteratur: Catalogue of the pamphlets, books,
newspapers, and manuscripts relating to the civil war, the
commonwealth, and restoration, collected by George Thomason,
1640-1661. - London : British Museum. Dept. of Printed Books.
Thomason Collection; Volume: 1, (1908).
http://www.archive.org/details/catalogueofpamph01brituoft
Catalogue of the pamphlets, books, newspapers, and manuscripts
relating to the civil war, the commonwealth, and restoration,
collected by George Thomason, 1640-1661. - London : British
Museum. Dept. of Printed Books. Thomason Collection; Volume: 2,
(1908).
- http://www.archive.org/details/catalogueofpamph02brituoft
Edwards, Peter: Dealing in Death: The Arms Trade and the
British Civil Wars, 1638-52.
- Stroud, Gloucestershire, UK: Sutton Publishing, 2000.
1642
Aalborg fæstning
Da fjenden nærmede sig Aalborg åbnede borgerne byporten
op på vid gavl og sendte bispen ud til den svenske oberst for
at bede ham om at vise mildhed med indvånerne. Kort tid
herefter forsvinder fæstningen omkring byen. Borgerne hjalp
nu og da naturen med at jævne og slette voldene.
Kilde: Flindt, H. E.: Byens veto mod at
befæstes. I: Det ny Aarhundrede, 1905 s. 341.
Jørgensen, Chr.: Det underjordiske Aalborg. Indhold:
Udgravninger i 1934 på Bispegårdens grund ; Et nyt
fund, der fortæller om Aalborgs befæstning ; Det store
gennembrud ved anlægget af det nye Vesterbro 1930-31 ; Hvor
lå Aalborg Gråbrødrekloster? ; Aalborgs
befæstning og Skipper Klemens nederlag ; Aalborgs
ældste havn, byens hoved I: Fra Himmerland og Kjær
Herred. - side 262-315 : ill. - 1934. - ISSN 0107-9301
Stenholm, J.P.: Skipper Klement og Aalborg Slot : Om Skipper
Clement, slaget ved Svenstrup og det gamle Aalborghus Slot.
I: Fra Himmerland og Kjær Herred. - side 131-147 : ill. -
1918. - ISSN 0107-9301
Aalborgs historie *. - [Ålborg] : Aalborg kommune,
1987-1992. - 5 bind : ill. [Bind] 2 : Aalborg under krise og
højkonjunktur fra 1534 til 1680 / Lars Tvede-Jensen,
Gert Poulsen. - 1988. - 387 s.
1643-1645
Torstenssonkrigen, hvorunder der er problemer med vagttjeneste og
udskrivning af skatter, kobberskat, til krigen.
Kilde: Korff, Knud E.: Ret og pligt i det 17.
århundrede : Retspraksis samt økonomiske, sociale
og kriminelle forhold i Åsum herred 1640-48. Odense
Universitetsforlag, 1997. - 254 s.
06/14/1643
Ny britisk censurlov.
Kilde: 'June 1643: An Ordinance for the Regulating of
Printing.', Acts and Ordinances of the Interregnum, 1642-1660
(1911), pp. 184-186.
http://www.british-history.ac.uk/report.aspx?compid=55829. Date
accessed: 03 August 2008.
06/24/1643
Ny engelsk værnepligtslov.
Kilde: 'June 1643: An Ordinance for raising men for the
defence of the Isle of Wight.', Acts and Ordinances of the
Interregnum, 1642-1660 (1911), pp. 187-188.
http://www.british-history.ac.uk/report.aspx?compid=55831. Date
accessed: 03 August 2008.
03/25/1644
Svensk militær begår massakre på omkring 500
soldater fra Skåne, Noterer Politiken, 04/13/2007.
10/14/1644
Den engelsk-amerikanske kvæker og pacifist William Penn
fødes.
Kilde: En af Guds Helte : William Penn : En
Levnedsskildring. /.
- København : Kirkeklokkens forlag, 1916. - 140 s. :
ill.
05/20/1645
Demografi ; Danmark
Kgl. missiv til biskoppen over Sjælland Stift om at
føre kirkebøger.
08/13/1645
30 årskrigen
Ved freden i Brømsebro mister Danmark Halland til
Sverige.
Kilde: Lorents, Yngve: Efter Brömsebrofreden :
Svenska och danska förbindelser med Frankrike och Holland
1645-1649. - Uppsala : 1916. - 144 s.
1646
Svensk våbenfabrikation
Våbenfabrikken Bofors etableres.
Kilde: Bofors: Bofors, 1958 s. 7.
05/17/1646
Kongebrev til
præster om at føre kirkebøger
...'Desligeste ville vi nådigst, at I præsterne udi
eders stift alvorligen tilholder, at I holder rigtig kirkebog ved
dag og datum på, hvor mange udi deres sogne fødes, hvo
dertil fader står, og hvor mange årligen tilsammen vies
og dør. Ville vi og nådigst, at I siden skal have god
indseende med, at sådant af dennem efterkommes.'
02/12/1647
Dansk våbenfabrikation 1
Eksplosion og efterfølgende brand i Fyrværkerikammeret
på Tøjhuset i København.
Fyrværkerikammeret flyttes efterfølgende til
Bryghuset.
12/10/1647
Devaluering, Danmark
Forordning om kurserende 'krigsmønt'.
Kilde: Rise Hansen, C.: Aktstykker og Oplysninger til
Rigsrådets og Stændermødernes Historie i
Frederik IIIs Tid I (1648-1650). - København, Selskabet
for Udgivelse af Kilder til Danmarks Historie ; Gad, 1959 s.
10-11.
02/??/1648
Anden engelske borgerkrig starter.
05/17/1648
Våbenfabrikken Brobyværk
grundlægges på Fyn.
Kilde: Hoff, Arne: Bidrag til våbenfabrikken
Brobyværks historie.
http://fynhistorie.dk/node/5587
10/24/1648
Med den Westfalske fred sikres et almindeligt anerkendt
regelsæt for stater,
folkeretten.
1649
Den russiske Duma ophæves.
1649
Borgerkrig i England slutter. England republik under Oliver
Cromwell.
01/??/1649
De engelske utopister, the
Diggers, grundlægger et ikkevoldeligt kollektiv
på kongejord.
04/20/1649
The Digger's publicerer: The True Leveller's Standard
Advanced... (April 20, 1649).
The Work we are going about is this, To dig up Georges-Hill and the
waste Ground thereabouts, and to Sow Corn, and to eat our bread
together by the sweat of our brows. And the First Reason is this,
That we may work in righteousness, and lay the Foundation of making
the Earth a Common Treasury for All, both Rich and Poor, That every
one that is born in the land, may be fed by the Earth his Mother
that brought him forth, according to the Reason that rules in the
Creation...
1650
Barokken og
oplysningstiden starter.
1650?
Oprør i Irland nedkæmpes. 900.000 irlændere
dræbes af englænderne eller flygter til
Nordamerika.
04/17/1651
Holland erklærer krig mod de britiske kanaløer, Isles
of Scilly.
Der sluttes fred i 1986.
05/16/1651
Imperialisme, Danmark
Frederik III giver Glückstadt privigelier på handel med
Afrika.
Kilde: Nørregaard, Georg: Guldkysten : De
danske etablissimenter i Guinea. Vor gamle tropekolonier, Fremad,
1968, bd 8 s. 27.
1652
Fredskirke 5
George Fox og Margareth Fell stifter Kvækerne eller
Vennerens Samfund, i England.
Litteratur: Weddle, Meredith Baldwin: Walking in the way
of peace : Quaker pacifism in the seventeenth century. - ISBN
0-19-513138-X
1652
Engelsk-hollandsk flådekrig.
1653
Katolsk føderalisme
Thomas Campanella udsender en plan til dannelsen af et
universalmonarki under pavens ledelse.
1653
Oliver Cromwell begår militærkup i England.
1654
Kvækeren George Fox, erklærer sin pacifisme over
for Oliver Cromwell
Kilde: Hirst, Margaret
E.: Quakers in Peace and War s. 532.
1654
Portugeserne erobrer hollænderne Brasilienske koloniområder.
1655
Britterne erobrer Jamaica fra Spanien.
Kilde: Manley, Michael: Jamaica : Kampen for
selvstændighed. 1983. - ISBN 87-7028-395-8
1655
Voldgift
Ifølge Westminster-traktaten mellem England og Frankrig,
bestemmes det, at alle spørgsmål om skadeserstatning
for opbragte skibe lige siden 1640, skal afgøres af seks
kommissærer, tre fra hvert land, og i tilfælde af
uenighed henlægges sagen til afgørelse i den fri
Hansestad, Hamburg.
1656
Hollænderne erobrer Ceylon fra portugeserne.
1657
Civil ulydighed i USA
Puritikanere i Massachussets vedtager en lov som forbyder
Kvækere at opholde sig i kolonien. Kvækere fra
Rhode Island missionerer alligevel i kolonien.
1657
England kongerige
Oliver Cromwell dør og erstattes af Charles II.
01/??/1657
Hvervning af tropper til nationale rytterkompagnier begynder.
06/01/1657
Karl X Gustavs första danska krig
Frederik 3 erklærer krig mod Sverige under
Karl X Gustav med det formål, at generobre
Halland.
Danmark er allieret med Nederlandene (Holland), Polen og kurfyrsten
af Brandenburg.
Svenskerne allierede sig med hertugen af Gottorp.
Kilder og litteratur: Skåne –
Halland – Blekinge : De gamla danska landskapen.
Åberg, Alf: Striden om Skåne. 1994. - ISBN
87-14-29367-6
Fridericia, Julius Albert: Danmarks Riges Historie
1558-1699.
- København : Det nordiske Forlag, 1896-1902. - 673 s.
Fridericia, Julius Albert: Adelsvældens sidste Dage:
Danmarks Historie fra Christian IV's Død til
Enevældens Indførelse (1648-1660). - København
P.G. Philipsens Forlag, 1894. - 650 s.
- http://archive.org/details/adelsvaeldenssid00frid
Leyers Politie: Det er: Hvad Skick oc Ordning udi
Kiøbenhaffner holten fra den 11. Augusti 1658 der
Beleyringen begyntis indtil den 11. Feb. 1661 (1659) Næst
Beskriffvelse Aff Guds Ord hvor udi en god Politie bestaar / A.
Matthiesen Hjørring, Hiøring. - København :
Graae, 1781. - ca. 200 s.
Meyer Hansen, Laura: De overlevende - Brusk Herred anno
1660.
Det vakande ögat : Svensk underrättelsetjänst
under 400 år. / Lennart W. Frick ; Lars Rosander. - Lund :
Historiska Media, 1998. - ISBN 91-88930-31-9
Wagner, Kim: Snaphanelederen Svend Poulsen : En
militærhistorisk biografi. Tøjhusmuseets forlag,
2004?
06/01/1657
Svenske soldater overskrider den danske grænse.
Fridericia, J. A.: Danmarks Riges Historie 1558-1699 s.
382.
07/??/1657
Der indføres krigsskatter i Danmark pga pengemangel:
Forhøjede toldafgifter, skat på alt levende
kvæg, en komsumtionsafgift af alt hvad der indkom til byerne
til at slagtes eller forbruges og som noget nyt, en
stempelpapirafgift.
Fridericia, J. A.: Danmarks Riges Historie 1558-1699 s.
384.
10/28/1657
Svenskerne erobrer den nye fæstning Frederiksodde.
Fridericia, J. A.: Danmarks Riges Historie 1558-1699 s.
388-189.
1658
Første kendte militærnægtersag i USA
Kvækeren Richard Keene fra Maryland nægter at
lade sig opøve i militærtjeneste. En sum på
61.15£ konfiskeres fra ham
Kilde: 0-86571-090-2 s. 18.
01/30/1658
Svenskerne går over isen mellem Jylland og Fyn. Fyn erobres
og udplyndres.
Fridericia, J. A.: Danmarks Riges Historie 1558-1699 s.
392-393.
02/03/1658
Den nordiske krig
Frederik IIIs brev til Københavns Universitet om at
føre 'stuidosis til gemyt, at det dennem oc vel anstaar, sig
godvillig til felles conservation oc defension at instille,
etc'.
Kilde: Nyerup, Rasmus: Efterretninger om Kong Frederik
den Tredje og de mærkværdigste i Danmarks og Norge
under hans Regjering indtrufne Begivenheder. Trykt i Thieles
Bogtrykkeri, 1817. - 456 s. [Haves: Odense Centralbibliotek].
Rørdam, Holger: De
danske og norske Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar
mod Karl Gustav : 
Et bidrag til Kjøbenhavns Universitets Historie 1658-1660. -
Købehnhavn : C. G. Iversen, 1855. - 228 s. ; s. 168.
02/11/1658
Svenskerne når Sjælland. I København er
garnisionen 'næppe mere end 2000 mand'.
Vornede bønder, der
ville tage tage frivillig krigtjeneste,
får løfte om stavnsbåndsfrihed.
Fridericia, J. A.: Danmarks Riges Historie 1558-1699 s. 394
og s. 404-405.
02/26/1658
Freden i Roskilde
Danmark afstår alle besiddelser øst for Øresund
til Sverige og Norge afstår Härjedalen, Jämtland og
Bohuslän. Krigen medfører kriser i erhvervslivet,
økonomien, moral og tillid, herunder blandt de studerende
ved Københavns Universitet.
Kilde: Weibull, Carl Gustav: Freden i Roskilde den 26
februari 1658. - Stockholm : Gothia, 1958. - 206 s.
08/??/1658
Karl X Gustavs andra danska krig
Karl X Gustav bryder freden i Roskilde og erobrer store dele af
Sjælland.
08/10/1658
Patriotisk lovgivning
Kongebrev, om at
'studenterne tilholdes at tage Gevær'. Samme dag lover
universitetets vicerektor, at 'betale daglig for 25 pligtkarle, som
skulde arbejde paa Gravene og Voldene'. To andre kongebreve samme
dag lover tapre vornede [bønder] og
nordmænd, 'al kongelig Naade forsirket', privigelier for
københavns indbyggere og at 'søge efter hvem som sig
paa Forræderi kan opholde'.
Kilde: Nyerup, Rasmus: Efterretninger om Kong Frederik
den Tredje og de mærkværdigste i Danmarks og Norge
under hans Regjering indtrufne Begivenheder s. 81-83.
08/10/1658
Studenterne, omkring 600 i Tallet [i alt red.], 'gribe til
Gevær'.
Kilde: Nyerup, Rasmus: Efterretninger om Kong Frederik
den Tredje og de mærkværdigste i Danmarks og Norge
under hans Regjering indtrufne Begivenheder s. 88.
Se også: Troels Lund: Historiske fortællinger :
tider og tanker (1910).
http://www.archive.org/details/historiskefortae04troe
08/14/1658
Det første tyske Rhinforbund grundlægges.
Elektroniske primærkilder:
http://www.historicum.net/themen/erster-rheinbund-1658/
08/15/1658
Kongebrev, hvori der pålægges de studerende
større nøjagtighed i opfyldelsen af deres
militære pligter.
Kilde: Rørdam, Holger: De danske og norske
Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod Karl
Gustav s. 171.
09/05/1658
Kongebrev, til profesorer ved Københavns Universitet om at
'tilholde studenterne at varetage deres [militære ]
poster.
Kilde: Rørdam, Holger: De danske og norske
Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod Karl
Gustav s. 174.
09/16/1658
Pacifisten Jesper
Baltzarsen Könecken skriver sit første brev til
den svenske Kong Karl Gustav.
Kilde: Könekenii, Jasperi: Mediationes
Pacificæ ... s. [24-29].
10/05/1658
Konfirmation på
studenternes 'leges Militares'
Den hværvede hær i København er nu oppe på
'omtr. 7000 Mand'.
Det er ikke nok; der indføres værnepligt for de
studerende ved Københavns Universitet.
Hvo som absenterer
… skal angribes eller 'straffes med Relegation'. Kun en trediedel af
studenterne efterkommer ordren.
Der er et maleri af 'Københavnske Studenters og Professores
Deltagelse i Hovedstadens Forsvar under Belejringen 1658-1659' af
V. Rosenstrand i Universitetets Festsal. Der er malet 11 studenter
på maleriet.
Kilde: Fabricius, A.: Illustreret Danmarkshistorie for
Folket II. Gyldendal, 1915. s. 345.
Fridericia, J. A.: Danmarks Riges Historie 1558-1699 s.
405.
Rørdam, Holger: De danske og norske Studenters Deltagelse
i Kjøbenhavns Forsvar mod Karl Gustav s. 73-78.
11/09/1658
Kongebrev, til professorer ved Københavns Universitet om at
'tilholde studenterne endnu nogen tid flittigt at tage vare
på deres poster'.
Kilde: Rørdam, Holger: De danske og norske
Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod Karl
Gustav s. 180.
1659
Ytringsfrihed ; Danmark
Præsten Jonas Kolding til Angst og Gjersten i Ribe
Stift suspenderes i et halvt år fra sit embede, fordi han
året før i sin Descriptio Daniæ havde
skrevet, at der i slaget ved Falkenberg var faldet over 6000
svenske, skønt den i anledning af sejren skuepenge kun siger
5000. Til københavnske professorer (konsestorie rettten)
beviste han, at der intet var anført i hans bog, uden hvad
der var taget af ældre svenske trykte kilder, og Jonas
Kolding frikendes.
Kilde: Domsfældelser over ældre
forfattere : Et bidrag til Sensurens [sic] Historie. Nordisk
Ugeskrift, 1837 s. 406.
01/01/1659
Kongebrev, til rektor og professorer ved Københavns
Universitet om at 'tilholde studenterne at stå i reserve om
natten'.
Kilde: Rørdam, Holger: De danske og norske
Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod Karl
Gustav s. 188.
01/07/1659
Diplomat udskrives til krigstjeneste
Kongebrev om, at der i hvert hus i staden (København) skulle
antegnes, 'hvis dygtige mandkøn der findes, som kan
gøre tjeneste mod fjenden'. Blandt de registrerede i
lægdsrullen er den østriske diplomat, baron Johan de Goes og hans
fire tjenere.
Kilde: Marquard, E.: Kjøbenhavns Borgere 1659.
- København : Kraks forlag, 1920. - s. 8.
Hampton Frosell, P.: Diplomati og religion : Gesandterne for
de katolske magter og deres kirkepolitik i Danmark c. 1622-1849, C.
A. Reitzel, 1990 s. 18.
02/10-11/1659
Svenskerne angriber København
Angrebet mislykkes. Store svenske tab.
Litteratur: Kjøbenhavns belejring og Fyens
gjenerobring.
Skildringer fra Carl-Gustavs-fejden 1658-59. Efter forfatterens
død samlede af P. Fr. Rist og H.W. Harbou (1896).
- http://www.archive.org/details/kjbenhavnsbele00sr
Generallieutenant Jørgen Bjelkes selvbiografi,
udgiven for første gang (1890).
- http://www.archive.org/details/generallieutenan00bjel
Sørensen, Søren Anton: Kjøbenhavns
belejring og Fyens gjenerobring: Skildringer fra
Carl-Gustavs-fejden 1658-59. Efter forfatterens død samlede
af P. Fr. Rist og H.W. Harbou. - [Kjøbenhavn] Nordiske
forlag, E. Bojesen, 1896. - 193 s.
- http://archive.org/details/kjbenhavnsbele00sr
02/11/1659
Københavns Borgerrepræsentation grundlægges.
04/28/1659
Om Havnens Bevogtning
Til borgemestere oc raad i Kiøbenhafn.
F. 3. Wor gunst tilforn. Wi bede eder etc., at i giører
eders beste at forskaffe os af woldene 200 mand, som kunde indtil
widere blifve brugt paa schibene til hafnens forsichring her for
wor festning Kiøbenhafn. Dermed. Hafniæ 28 april
1659.
Ligesaadant bref fich borgemestere och raad i Christianshafn om 20
mand eller fleere, om behof giøres, dateret 29 april
1659.
Kilde:
Kjøbenhavns Diplomatarium, Bind: V s. 617-618.
Nummer: 1538
06/27/1659
Svenskerne bombarderer Århus.
Kilde: Livet i Århus i gamle viser eller hvorledes
man har sunget om store og små, alvorlige såvel som
muntre hændelser i købstaden og dens omegn gennem tre
hundrede år. Samlet og kommenteret af en gammel borger. /
: Bernhardt Jensen. Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg.
Universitetsforlaget i Aarhus. 1975.
09/19/1659
Kongebrev, til rektor og professorer ved Københavns
Universitet om yderligere at 'tilholde studenterne at gøre
deres pligt med at stå i reserve'.
Kilde: Rørdam, Holger: De danske og norske
Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod Karl
Gustav s. 189-190.
09/19/1659
Kongebrev til universitetets rektor Mag. R. E. Brockmand om
'afleveringen af de forløvede [deserterede] studenters
våben'. Samme dag får Mogens Kragh brev om 'de
bortkommende Studenters Gewehr'. Blandt de forløvede
studenter kan nævnes den unge medicinstuderende Niels Steensen / Nicolaus Steno, der flygter til Amsterdam i
Holland.
Kilder: Rørdam, Holger: De danske og norske
Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod Karl
Gustav s. 200-201 og Alan Cutler: Steno. Gyldendal, 2006
s. 45.
11/14/1659
Krigsfanger deserterer
Slaget ved Nyborg. Efter slaget 'puttes krigsfangerne uden videre
ind i egne regimenter, hvorfra dog mange undløb'.
Kilde: Krarup, Frederik: Meddelelser af og i anledning af
Major Johan de Beverens Dagbog fra Svenskekrigene
1659-1660. I: Historisk Tidsskrift, 1839? vol. 4
række, bd 3 s. 655.
07??/1660
Betænkning fra Rigsrådet om reducering af den hvervede
hær som erstattes af en stående hær.
Købstæderne beordres at mønstre
feltskjærere og feltkister.
05/23/1660
Våbenfabrikken Brobyværk ophører.
Kilde: Hoff, Arne: Bidrag til våbenfabrikken
Brobyværks historie.
05/27/1660
Fredspagt mellem Danmark og Sverige.
09/08/1660
Stænderforsamlingsmøde i København. Et forslag
om en omsætningsskat fører til diskussion om
skatteprivigelier. Under forhandlingerne enes stænderne om,
at hæren skal reduceres og omsætningsafgift
indføres.
10/04/1660
Første forslag om at lade det valgte kongedømme
afløse af et arvekongedømme.
10/13/1660
Forslaget om et arvekongedømme i Danmark vedtages af
stænderforsamlingen.
10/20/1660
Kongeligt enevælde, diktatur i
Danmark
Frederik III lader 'rigsrådets breve bringe op på
slottet'. Derved har han taget magten.
Kilde: Olden-Jørgensen, Sebastian:
Enevoldsarveregeringsakten og Kongeloven :
Forfatningsspørgsmålet i Danmark fra oktober 1660 til
november 1965. I: Historisk Tidsskrift, 1993:2 s.
295-321.
Litteratur: Bøggild-Andersen, C. O.:
Statsomvæltningen i 1660 : Kritiske studier over kilder
og tradition.
- Århus : Universitetsforlaget, 1971. - 463 s.
10/26/1660
Statskollegiet dannes.
Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie
1660-1676 / udgivet ved J. Lindbæk. - København :
1903-04. - 651 s.
11/21/1660
Kvækerne, ledet af
George Fox (1624-1691), erklærer deres kristne pacifisme over for
den engelske konge Charles II. Kvækernes pacifisme tages
meget ilde op, som titlen på en udateret bog lader antyde: "A
letter to the People called Quakers, on the enormous and ridicolous
Inconsistency in refusing to find Substitutes in the
militia…" Ud over verbal forfølgelse fængsles
og mishandles kvækerne pga deres pacifisme, både i
Storbritannien og senere i USA.
Kilde: Hirst s. 68. og ter Meulen, Jacob: Bibliography of
the peace movement 1480-1776.
1661
Kvækerne sender en “list of sufferings” i de
Nordamerikanske kolonier til Charles II.
01/10/1661
Kongeligt diktatur i Danmark
Med Pragmatisk Sanktion om Kongens Arveret, kaldet
Enevoldsarveregeringsakten, indføres kongens enevælde
i Danmark; enevælden bekræftes med
kongeloven i 1665.
Litteratur: Damsholt, Tine:
Fædrelandskærlighed og borgerdyd : Patriotisk
diskurs og militære reformer i Danmark i sidste halvdel af
1700-tallet. Museum Tusculanum, 2001.
Heiberg, Peter Andreas: Enevoldsmagtens Indførelse i
Danmark i Aaret 1660 : Historisk og Kritisk
Undersøgelse. - Drammen : C. F. Rohde, 1828. - 222 s.
Heibergs afhandling forbydes i Danmark
Kongeloven og dens Forhistorie : Aktstykker, udgivne af de
under Kirke- og Undervisningsministeriet samlede Arkiver. -
København : Reitzel, 1886.
02/14/1661
Højesteret oprettes.
Kilde: Jørgensen, Troels G.: Danmarks-Norges
Højesteret 1790-1814.
Gyldendal, 1930. - 170 s.
1662
Amter erstatter len i Danmark.
10/11/1662
Forordning om skæppekornskat til hæren.
04/28/1663
Kongelig ordre 'til Norges Kansler Ove Bjelke, at 8 navngivne
Personer, som "formedest Rebellion i Udskrivningen, og Drab begaaet
paa Lieutenant Wilhelm", vare dømte i Kongens Naade og
Unaade, skulde fremdeles ned til Bremerholm for at arbejde i
Jern'.
Kilde: Nyerup, Rasmus: Efterretninger om Kong Frederik
den Tredje og de mærkværdigste i Danmarks og Norge
under hans Regjering indtrufne Begivenheder s. 377.
08/06/1663
Danmarks måske første artikulerede pacifist Jesper
Baltzarsen Könecken indstævnes for Consistorii
Ret.
09/13/1663
Første kendte slaveopstand i Virginia, USA.
Yderligere oplysninger om slaveriets historie, se på
Internettet:
Kronologi om slaveriet før-1700 se Cora Agatucci’s Afrikanske kronologi.
http://web.cocc.edu/cagatucci/classes/hum211/timelines/htimelinetoc.htm
1664
Imperialisme, Storbritannien
England erobrer hollandske besiddelser i Nordamerika.
1665
Myndighederne i Massachussets beordres af den engelske regering til
at acceptere Kvækerne.
11/14/1665
Kongeligt diktatur, Danmark
Med den hemmelige kongelov bekræftes
enevælden som varer til 1849. Kongeloven
offentliggøres først i 1709.
Kilde: Danmarks Love 1665-1937 / udgivet af O. A.
Borum ; Vinding Kruse.
- København : Gad, 1937. - 2272 s.
1666
Imperialisme ; Dansk Vestindien
Danmark køber øen St. Jan i Caribien af Frankrig.
01/29/1666
Frankrig erklærer krig mod Storbritannien.
11/11/1666
Forordning om proviantskat til flåden.
1667
John Amos Comenius publicerer Angel of Peace.
1667
Rusland erobrer Ukraine.
01/26/1667
Kgl. forordning som 'forbyder fremmede at have fast ejendom i
landet', Danmark.
10/19/1667
Civil ulydighed
Kongebrev til Niels Stensen / Steno om at rejse tilbage til
Danmark. Steno forhaler hjemrejsen til Freederik III er
død.
1668
Imperialisme, Spanien
Spanien erobrer Mikronesien i Stillehavet.
1671
Civil ulydighed
Udtrykket Non-Resistance anvendes muligvis for
første gang i bog af Thos. Bentley: “An
examination of the Doctrine of non-Resistance, as held by the
people called Quakers”.
1671
Greve og friherrestanden oprettes.
03/31/1671
Autodafe, Sverige
Den af Anders Pedersson Kempe fra tysk oversatte bog af
Paul Felgenhauer: Perspicillum Bellicum / Det ähr
krigz-perspectiv... dømmes til at brændes sammen med
andre værker af både Felgenhauer og Kempe.
Kilde: Thuesen, Arthur: Beslaglagte og supprimerte
bøker vedrørende Norge.
- Oslo : Gyldendal 1960 s. 153-157.
1672
Første aviser udkommer i Danmark med beskrivelser af
Frankrigs krig mod Holland.
Kilde: Stolpe: P. M.: Dagspressen i Danmark bd2, 1879
; 1977.
10/14/1672
Dansk forbud mod import af tyske bøger med katolske
emner.
1673
Marinekommisison nedsættes.
1674
Første neutralitetserklæring i Schweiz.
1674
Niew Amsterdam engelsk og får navneforandring til New
York.
1675
Imperialisme ; Dansk Vestindien
Danmark køber øen St. Thomas i Caribien af
Frankrig.
03/01/1675
Kongelig befaling om 'udrustning af flåden'.
Kilde: Griffenfeld og vore Flaadeudrustninger
1675-1676. I: Historisk Tidsskrift, 1914:3-4 s.
238-286.
09/??/1675
Den skånske krig
Danmark og Holland i krig med Sverige til 1679. Mange danske
militærnægtersager.
1676
Samuel Rachel publicerer afhandlingen dissertationes de jure
naturae et gentium.
10/26/1676
Dansk våbenfabrikation 2
Fyrværkerikompagniet, det senere Hærens Laboratorium og
Ammunitionsarsenalet, Elling oprettes. Fyrværkerikompagniet
tilknyttes til Tøjhuset og til hæren.
12/05/1676
Slaget ved Lund. Danskerne taber.
1678
Etnisk udrensning og krigsforbrydelser i Skåne
Den svenske konge begynder etnisk udrensning i de tidligere danske
landsdele Skåne, Halland og Blekinge. Tusindvis af
skånske frihedskæmpere, Snaphanerne, blev spiddet
levende på spidse pæle i 1659. I Blekinge 1564? blev
2000 mænd, kvinder og børn myrdet i et blodbad
så voldsomt, at vandet i Rønne Å blev
rødt. Det er en dansksindet skånsk historiker, Per
Ragnarson, der trækker disse grusomheder frem fra kampen om
Skåneland, hvor der i løbet af 400 år blev
udkæmpet 33 krige, skriver Politiken 19/04/2000 og Lorry
17/06/2000.
01/24/1679
Den tyske folkeretsekspert Christian Wolff fødes.
08/06/1679
Dansk våbenfabrikation 2
Fyrværkerikompagniet springer i luften, “formeldest Guds
vejr og Tordenslag”.
08/23/1679
Fredsafslutning mellem Danmark og Sverige. Efterfulgt af
forsvarsforbund.
1680
Den danske hær er på 32690 mand heraf 20846 i Danmark
og 11744 i Norge.
Kilde: Jahn, F. H.: Oplysninger om Hærens Styrketal
og udgifterne til den i Aarene 1680 til 1896 / indsendt af
oberst Otto Waupell. I: Militært Tidsskrift, 1898 s.
392-405.
1680
The Pueblo Revolt of 1680 — also known as Popé's
Rebellion — was an uprising of most of the Pueblo Indians
against the Spanish colonizers in the province of Santa Fe de Nuevo
México, present day New Mexico. The Pueblo killed 400
Spanish and drove the remaining 2,000 settlers out of the province.
Twelve years later the Spanish returned and were able to reoccupy
New Mexico with little opposition. WIKI.
- https://archive.org/details/aztecruinsnation00listrich
1681
Kvækeren William
Penn køber et landområde i Storbritanniens
koloni i Nordamerika, som senere får navnet:
Pennsylvania.
1682
William Penns “store lov” for Pennsylvanias befolkning
garenterer borgerrettigheder.
03/09/1683
Militær straffelov -
før civil lov
Christian V. udsender to militære love: et Krigsartikelbrev
om krig til lands; hvor der bl.a. indføres dødsstraf
for drab på krigsfanger; og en Krigsretsinstruktion,
hvorefter alle til den væbnede magt hørende personer
skulle svare for krigsret i alle kriminelle sager samt i alle
civile sager som forfalde mellem de militære indbyrdes.
Lovene kopieres fra en tilsvarende svensk lov.
Kilde: Olsen, N. F.: Christian den femtes
Krigsartikelbrev af 9. Marts 1683. Retshistorisk afhandling.
1983?
Olsen, N. F.: Den landmilitære straffelov - 3000
år. I: Militært tidsskrift, 1983 s.
166-180.
Westrup, C. W.: Den militære juridiktion. I:
Tilskueren, 1914:1 s. 470.
04/15/1683
Civil straffelov -
Afrustning af danske præster
Chr. den femtes Danske og Norske Lov
offentliggøres. Ifølge lovbog 2, artikel 2 bestemmes
det om præster: “De skulle alle gaa rettelig
præsteklædte, som kand sømme een Guds Tjener:
Ingen Vaaben, Kaarder eller Bysser bære eller med sig
føre. Deris Hustruer og Børn skulle klæde
sig tarveligen som denne Stand sømmer uden al
Overdaadighed”.
Litteratur: Appel, Hans Henrik: Tinget, Magten Og
Æren : Studier i sociale processer og magtrelationer i et
jysk bondesamfund i 1600-tallet. Odense Universitetsforlag,
1999.
06/16/1683
Fyrværkerikompagniet springer i luften på grund af
vådeild.
10/06/1683
13 Mennonite familier fra den tyske by Krefeld ankommer til
Philadelphia i det nuværende USA.
 |
 |
 |
11/06/1684
Under Christian V. oprettes den kgl. danske fortifikationsetat,
forløberen for forsvarets bygningstjeneste.
"The Glorious Revolution" i England baner vejen for en konstitunelt kongedømme.
12/03/1684
Filosoffen, forfatteren, og historikeren, Ludvig Holberg,
fødes.
03/21/1685
Den tyske barok komponist og musiker Johann Sebastian Bach,
fødes.
Litteratur:
Great Composers: Bach, Johan Sebastian.
'J.S.Bach occupies a pivotal place in the history of music. His
compositions reprensents both the height of the Baroque and the
beginning of the Modern Age of music. Filmed in Leipzig, London and
America, this documentary both fascinating and authoritative
features specially-filmed extracts with John Eliot Gardiner
conducting the Monteverdi Choir and English Baroque Soloists,
performing the Mass in B minor,Andras Schiff playing the Goldberg
variations,Jacques Loussier improvising on the Toccata and Fugue in
D minor as well as demonstration by Ton Koopman,Tini Mathot,Joanna
MacGregor and the Thomanerchor of Leipzig.Biographical and critical
commemtary is provided by leading Bach scholar,Christoph Wolff and
Robert Marshall,while Charles Rosen and Jonathan Miller discuss
Bach's masterpiece the St. Mathew Passion'.
10/22/1685
Flygtningebegrebet formuleres i Frankrig
De protestantiske franske huguenotternes religionsfrihed givet med
ediktet fra Nantes erstattes af ediktet fra Fontainebleau, som
erklærede protestantismen for ulovlig i Frankrig. Flere
100.000 af dem flygter til resten af Europa, Nordamerika og
Sydafrika.
Kilde: Revocation of the Edict of Nantes, October 22,
1685.
Modern History Sourcebook:
http://www.fordham.edu/halsall/mod/1685revocation.html
1688
Første britiske lovgivning mod Kvækerne.
06/22/1688
Den schweiziske læge Johannes Hofer (1669-1752) udvikler
begrebet nostalgi i en
doktorafhandling som en epidemi af hjemve blandt schweiziske
lejesoldater i Frankrig og Italien.
1689
Den schweiziske forbundsdag erklærer, at neutralitet er republikkens
grundlag.
1689
Dansk-svensk flådemobilisering.
Litteratur: Syge matroser. I: Dragør
Nyt 14, 1978 og "Brikker til et Dragør-puslespil" (1990) af
Birte Hjorth.
'I sommeren 1689 var der stort postyr i Store Magleby - eller
Hollænderbyen, som den hed dengang. Det var der
forøvrigt også i de andre Amagerbyer - Tårnby,
Kastrup, Sundbyøster og - vester, men nok mest herude i
Store Magleby.
Årsagen til dette var en påtvungen indkvartering af
flere hundrede syge søfolk - matroser og
bådsmænd fra flåden, som skulle plejes og passes
af den stedlige befolkning.'
1690
Den engelske filosof John
Locke publicerer: Treatises on Government. John Lockes ide om
international organisering mod krig videreudvikles af William
Penn i 1693.
09/25/1690
Første avis i de nordamerikanske kolonier
Den britisk-amerikanske publicist Benjamin Harris (1673-1716)
udgiver den første nordamerikanske avis, Publick Occurrences Both Forreign and
Domestick. Avisen udkom imidlertid kun denne ene dag.
Kolonimyndighederne forbød fortsat udgivelse af avisen og
beordrede den lukket, hvilket skete.
09/25/1690
The first newspaper in the American colonies
The Anglo-American publicist Benjamin Harris (1673-1716) publishes
the first North American newspaper, Publick Occurrences Both
Forreign and Domestick. The newspaper was published only this one
day. The colonial authorities prohibited continued publishing the
newspaper and ordered it closed, which it did.
03/10/1691
Første to årige nordiske neutralitetsforbund
indgås mellem Danmark-Norge og Sverige til forsvar af handel
og søfart under den pfalziske arvefølgekrig.
1693
William Penn
foreslår oprettelsen af et Europæisk parlament for at
skabe fred i Europa i: “An essay towards the present and
future peace of Europe by the establishment of an European Dyet,
Parliament or Estates”.
03/17/1693
Det nordiske neutralitetsforbund udvides til at omfatte
væbnet neutralitet.
1697
Danmark indleder slavehandel.
01/26/1699
Freden i Karlowiwitz
Fredsslutninger i januar 1699 i Karlowitz (det nuværende
Sremski Karlovci) mellem Osmannerriget og Østrig, Polen og
Venezia.
Efter traktaterne måtte sultanen afstå Morea
(Peloponnes) til Venezia, Podolien og en del af
Højrebredsukraine til Polen, samt, det centrale Ungarn,
Transsylvanien og hovedparten af Slavonien til Østrig.
Litteratur: A general collection of treatys of peace and
commerce, manifestos, declarations of war, and other publick
papers, ... Vol.IV. ... To which is subjoin'd, a compleat list of
all the treatys and publick papers in these 4 volumes. 1732
Printed for J. J. and P. Knapton, J. Darby, D. Midwinter and A.
Ward, A. Bettesworth and C. Hitch [and 7 others in London] in
London.
- https://archive.org/details/generalcollectio00lond
11/28/1699
Forordning Om de rette Nye Almanakker / Som alleene herefter
skal brugis og følgis i Kongens Riger og Lande.
Kiøbenhavn / den 28. Novembris / Aar 1699.
Tryckt udi Kongl. Majest. og Univers. priviliegerde Bogtrykkerie /
udi Studii-Stræde.
'Vii Friderich den Fierde / af Guds Naade / Konge til Danmark og
Norge / de Venders og Gothers / Hertug udi Slesvig / Holsten /
Stormarn og Ditmersken / Greve udi Oldenborg og Delmenhorst /
Giøre alle Vitterligt / at Vi allernaadigst have for got
befunden / at paabyde og anordne / saa som Vi og hermed paabyde og
anordne / at udi indkommende Aar 1700. Februarii Maanet ej skal
have uden 18 Dage / saa at nest efter den 18. Februarii skal
tællis den 1. Martii, og saaledes Paaske-Dag i samme Aar
indfalde den 11. Aprilis, hvorefter de rette nye Almanakker skal
indrettis;'
 |
 |