Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik -1600 / Timeline on Peace and International Policy -1600

Version 2.0

700, 800, 900, 1000, 1100, 1200, 1300, 1400, 1492, 1500, 1510, 1520, 1530, 1540, 1550, 1560, 1570, 1580, 1590, 1600


Oldtiden.

1272 f.Kr
International politik
Freds- og venskabstraktat mellem farao Ramses II. fra det gamle Egypten og hittitterkongen Hattushili III, som regerede i det nuværende Anatolien i Tyrkiet.
Kilder: Assyrisk, babylonisk, ægyptisk og persisk kronologi sammenlignet med Bibelens kronologi. Bind 1 : Persisk kronologi og længden af jødernes babyloniske fangenskab. / Rolf Furuli. Gramma, 2006 - 247 s.
http://www.reshafim.org.il/ad/egypt/ramses-hattusili-treaty.htm
og
- http://web.archive.org/web/20021226004751
- http://www.bakeru.edu/html/faculty/jrichards/World+Civ+I/E-Source+11-Treaty.htm

55 f. Kr.
Romeriget erobrer det nuværende Storbritannien.

0?
Alken Enge - Massegrav ved Mossø
En arkæologisk lokalitet med et uhørt stort forskningspotentiale.
Den langstrakte Illerup Ådal gemmer på flere gode fund end det verdenskendte våbenofferfund ved Fuglsangskoven. I et større vådområde ved Illerup Ås udløb i Mossø er der gennem tid fremdraget store mængder humane knogler og andre spektakulære fund, skriver Skanderborg Museum.

33?
Kristen pacifisme
Jesus af Nazaret holder sin pacifistiske bjergprædiken.

100?
Tidlige kristne pacifister
Den kristne teolog Tatianus, skriver at "for kristne var drab i krig lige så utilstedeligt som ethvert andet slags mord".
Kilde: Tolstoj, Leo: Magtens Lov og Kærlighedens Lov. 1910 s. 47.

117
Romeriget når sin største udstrækning.

200?
Den kristne teolog og filosof Origenes fra Grækenland skriver, at "Vi løfter intet våben mod nogen nation, vi lærer ikke krigskunsten, thi ved Jesus Kristus er vi blevne fredens børn" .
Kilde: Tolstoj, Leo: Magtens Lov og Kærlighedens Lov. 1910 s. 47-48.

212
Den europæiske middelalder begynder
Kejser Caracallis borgerbrev om borgerbrev til alle romeriets frie indbyggere.

247
Roms forfald begynder
Gotherne går over Donau.

280
Yemen forenes.
Kilde: The Martyrs of Najrān and the End of the Himyar : On the Political History of South Arabia in the Early Sixth Century. / : Norbert Nebes. I: The Qurʾān in Context Texts and Studies on the Qurʾān Historical and Literary Investigations into the Qurʾānic Milieu / Edited by Angelika Neuwirth ; Nicolai Sinai ; Michael Marx - Leiden ; Boston : Brill, 2010 s. 37-59.

03/12/295
Den unge numidiske kristne Maximillian henrettes som militærnægter af Dion, den romerske prokonsul over Afrika.
Kilder: En militærnægter fra oldtiden. I: Freds-Varden, 1927: 1 s. 10-13.
Lloyd, Julius: The North African Church.
- London : Society for Promoting Christian Knowledge, 1880. - 432 s.
- http://archive.org/details/northafricanchur00lloyuoft

09/22/300
Civil ulydighed - under forfølgelser af kristne
Den kristne romerske officer Mauritius og hans thebanske legion nægter at deltage i hedenske ofringer og i kristenforfølgelser. Derfor dræbes Mauritius og legionens 6.600 mand på ordre fra kejser Maximian.

301
Kristendom statsreligion i Armenien.

375
Hunnerne erobrer ostrogoternes rige.

09/09/378
Goterkrigen
Andet slag ved Adrianopel, Tyrkiet.

406
Vestgoterne erobrer Rom. Antikken ophører og går i glemmebogen.
Folkevandringstiden starter.

410
Storbritannien uafhængig.

415-416?
Astronomen, filosoffen og matematikeren Hypatia af Alexandria myrdes af en kristen hob.
Litteratur: Thomas, Lewis 1689-1749?, "The History of Hypatia: a most Impudent School-Mistress of Alexandria, Murder'd and torn to Pieces by the Populace, In Defence of Saint Cyril and the Alexandrian Clergy, From the Aspersions of Mr. Toland".
- London : Printed for T. Bickerton, 1721 (35 p. ; 20 cm).
- http://www.polyamory.org/~howard/Hypatia/Lewis_1721.html , og
- http://archive.org/search.php?query=Hypatia
Tetradymus : containing: I. Hodegus; or the pillar of cloud and fire - II. Clidophorus; or of the exoteric and esoteric philosophy - III. Hypatia; or the history of a ... lady - IV. Manganeutes; being a defense of Nazarenus (1720).
- http://archive.org/details/tetradymusconta00tolagoog

436
Ødelæggelse af det burgundiske rige i Rhinens midte.

439
Vandalerne erobrer Karthago fra romerne

440
Borgerkrig og hungersnød starter, Storbritannien.

451
Slaget på de katalauniske Marker.

455
Vandalerne plyndrer Rom.

489
Østgoten Theodoric invaderer Italien og bygger sit eget rige.

525
Ethiopien erobrer store dele af Yemen.

575
Sydarabien bliver en persisk provins.

04/20/571
Profeten Muhammed fødes.

632
Profeten Muhammed dør.

632
Muslimer erobrer Yemen.

638
Muslimer erobrer Jerusalem.

700
Den europæiske middelalder begynder.

711
Islamske hære besætter Spanien, hvilet resulterer i religionskrige mellem kristne og muslimer.

718
Efter slaget ved Covadonga i den Iberiske halvø skabes Kongeriget Asturien.

752
Kirkestaten eller Pavestaten etableres.

872?
Kongeriget Norge etableres.

878
Danalagen etableres i Storbritannien.

886
Forlig mellem Alfred den store og danske vikinger.

920
Islands Alting, parlament, oprettes.

980
Vikingeborgen Aggersborg opføres i Han Herred, ved Aggersund på nordsiden af Limfjorden.
Litteratur: Limfjordsmuseet og Nordjyllands Amt: Aggersborg: Kulturmiljø nr. 72. Udateret. 9 s.
- http://vesthimmerland.odeum.com/download/pdf/kulturmiljoer/aggersborg.pdf

982
Den landsforviste drabsdømte Erik den røde sejler fra Island. Han opdager Grønland og modtages venligt af befolkningen.
Kilde: Gad, Finn: Grønlands historie indttil 1700, I. - København : Nyt nordisk Forlag, 1978. - 461 s.

1000
Islandske vikinger nedlægger deres våben på Altinget.

1016
Knud den store konge af England, Danmark og Norge.

1070
Sidste vikingetogt mod England. Vikinger afløses af kongens hird.

1087
Urban II pave.

1095
Første korstog begynder efter pave Urban IIs opfordringer. Gudsfreden vedtages på kirkemødet i Clermont. Korstog afløser vikingetiden.

1097
St. Hugh of Lincoln nægter at betale skat til Richard Løvehjertes krig mod Frankrig.

1100

1111
Danmark angriber Finland.
Litteratur: http://193.184.161.234/DF/detail.php?id=1111

1113
Den Suveræne og Militære Malteserorden af Sct. Johannes af Jerusalem, Rhodos, Malta og Rom grundlægges.

1122
Konkordatet i Worms mellem kejser Henrik V og pave Calixtus II.

01/07/1131
Erik Ejegods søn, Knud Lavard, dræbes.

06/25/1134
Kong Niels dør efter at have regeret Danmark i 30 år med en hær på syv mand.

06/25/1134
King Niels dies after having ruled Denmark for 30 years with an army of seven men.

1139
Krigsetik - Andet katolske laterankoncil
Pave Innocens II forbyder brug af armbrøster mod andre kristne. Bemærk forbeholdene.
Canon
... '29. Vi forbyder under bandlysning det morderiske virke af armbrøstmænd og bueskytter, det er Gud hadefuldt, at være ansat mod kristne og katolikker fra nu af. "

1139
Second Council of the Lateran
Pope Innocent II prohibits the use of crossbows against other Christians. Note the reservations.
Canons
...'29. We prohibit under anathema that murderous art of crossbowmen and archers, which is hateful to God, to be employed against Christians and Catholics from now on.'
Source: - http://www.legionofmarytidewater.com/faith/ECUM10.HTM

1147
Andet korstog starter. Samtidig grundlægges Portugal.

1167
Ærkebiskop Absalon overtager en borg i byen Havn som en del af et len.
25 Marts 1193
'Pave Celestinus III. stadfæster Erkebiskop Absalon Borgen i Hafn, som Kong Valdemar har givet ham og den pavelige Legat Centius stadfæstet. Dennes Stadfæstelse er indført i Brevet og indbefatter desuden Godset, der nævnes i Nr. l, samt Kaldsretten til Hafns, Brønshøjs og Amagers Kirke. Her udsiges tillige, at Absalon har givet det hele til Roskilde Kirke, dog med Forbehold af Brugsretten sin Levetid, hvilket ogsaa var stadfæstet af Paverne Urban III. og Clemens III. samt Kannikerne i Roskilde. Saalænge Absalon lever, skal han, naar han er i Sæland, have fælles Bord med Biskoppen der, der som en Søn skal følge hans Raad og lette hans Arbejde.'
Kilde: Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I. Side: 2-4. Nummer: 3.
- http://www.eremit.dk/ebog/kd/1/kd1_3.html

1170
Danmarks ældste musik
Knud Lavard helgenkåres.
Liturgien i forbindelse med helgenkåringen, Ordinale Sancti Kanuti Ducis, er Danmarks ældst kendte nedskrevne musik og noder; trykt sammen med Roskildekrøniken.

06/29/1170
Kæmpe jordskælv i det vestlige Syrien, Libanon og Tyrkiet.

1182
Frans af Assisi fødes.

10/02/1187
Belejringen af Jerusalem
Saladin, en kurdisk muslim, der blev den første Sultan af Ægypten og Syrien, og grundlagde det ayyubidiske dynasti, erobrer Jerusalem efter 88 års korsridderstyre.

10/02/1187
Siege of Jerusalem
Saladin, a Kurdish Muslim, who became the first Sultan of Egypt and Syria, and founded the Ayyubid dynasty captures Jerusalem after 88 years of Crusader rule.

1189
Tredje korstog starter.

1200

1200?
Første amerikanske bog
Dresden Codex eller Codex Dresdensis [online].
Litteratur: The First Twenty-Three Pages of the Dresden Codex: The Divination Pages. / : Edwin L. Barnhart. 2005. [Online]

1202
Landskabslovene
Publiceringen af Skånske Lov begynder.

1202
Fjerde korstog starter mod det østromerske rige.

1202
Valdemar Sejrs forordning om kongefred.

1208
Fredskirke 1
Efter korstoget mod Jerusalem fremstår de første religiøse pacifistiske grupper, eksempelvis Valdenserne, eller De fattige Mænd fra Lyon, inspireret af købmanden Peter de Waldo [Valdez], i det sydlige Frankrig, Italien og Tyskland. Senere anklager om kætteri (grundet pacifisme?) og forfølgelser spreder medlemmerne til England, Ungarn og Bøhmen i Tjekkiet.
Kilde: Hirst, Margaret E.: Quakers in Peace and War. London, 1923, s. 24 ff.

1206
Frans af Assisi grundlægger Franciskanerne, gråbrødrene / Ordo Fratrum Minorum, O.F.M. i Italien.
Litteratur: Jørgensen, Johannes: Saint Francis of Assisi : a biography (c1912, t. p. 1928).
- New York : Longmans, Green, - http://archive.org/details/saintfrancisofas00jrrich
The lives of S. Francis of Assisi. / Thomas, of Celano, fl. 1257; Alan George Ferrers Howell.
- New York : E.P. Dutton, 1908. - 398 s. - http://archive.org/details/livesofsfranciso00thom

1206
Det mongolske kejserrige etableres med Djengis Khan som khan og militær leder

1206
Mameluk dynastiet etableres i Delhi Sultanatet, Indien.

1206
Danmark under Valdemar II angriber Øsel / Saaremaa i Estland.

1212
Femte korstog, børnekorstoget, starter.

1213
Reform af ledingsskatten. Denne knyttes til landsbyboerne.

1215
Magna Carta / Stort brev, en række engelske frihedsbreve fra 1215, som begrænser engelske monarkers magt (oprindelig Johan uden land). Magna Carta var resultatet af uoverensstemmelser mellem paven og kong Johan og hans baroner vedrørende kongens rettigheder: Magna Carta dokumenterede, at kongen frasagde sig visse rettigheder, respekterede visse retslige processer og accepterede, at hans vilje kunne begrænses ved lov. Magna Carta er det første skridt i en lang proces frem mod forfatningsretten.
Litteratur: McKechnie, William Sharp: Magna carta ; a commentary on the great charter of King John : with an historical introduction (1914).
- http://www.archive.org/details/cu31924022604734
"Select bibliography and list of authorities referred to": p.[513]-518.
"Index of statutes": p. [519]-520
Stearns, John M. (John Milton), 1810-1898: The germs and developments of the laws of England : embracing the Anglo-Saxon laws extant from the sixth century to A. D. 1066 : as translated into English under the Royal record commission of William IV : with the introduction of the common law by Norman judges after the conquest, and its earliest proferts in Magna charta (1889).
- http://www.archive.org/details/germsanddevelop00britgoog
Includes Magna Carta: p. 314-362 and glossary of terms found in Saxon laws: p. 369-370
An historical essay on the Magna charta of King John : to which are added, the Great charter in Latin and English; the charter of liberties and confirmations, granted by Henry III. and Edward I.; the original Charter of the forests; and various authentic instruments connected with them; explanatory notes on their several privileges; a descriptive account of the principal originals and editions extant, both in print and manuscript, and other illustrations, derived from the most interesting and authentic sources (1829).
- http://www.archive.org/details/cu31924032666764

1215
Klostre må ikke købe jord som landeværn gik ud af.

1228
Sjette korstog.

1231
Første danske matrikel
Valdemar Sejrs Jordebog eller Kong Valdemars Jordebog / Liber Census Daniæ, 1231.
Kilder og litteratur: Liber census Daniæ, Kong Valdemar den andens jordebog, udgivet og oplyst af O. Nielsen (1873).
- http://www.archive.org/details/libercensusdani00waldgoog
Steenstrup, Johannes C. H. R.: Studier over Kong Valdemars jordebog. Efter trykte og utrykte kilder (1874).
- http://www.archive.org/details/studieroverkong00steegoog

1234
Militærskat
Plovskatten indføres.

1240
Første europæiske leksikon udkommer: Bartholomaeus Anglicus: Encyclopaedia De proprietatibus rerum / Om tingenes egenskaber.

1244
Syvende korstog.

1250
Kanoner opfindes i Kina.

1258
Vulkanudbrud ukendt sted skaber klimaforandringer i de næste år.
Litteratur: Thallium as a Tracer for Preindustrial Volcanic Eruptions in an Ice Core Record from Illimani, Bolivia. / T. M.; Kellerhals et al. Environ. Sci. Technol. 2010, 44, 888–893

02/10/1258
Mongolerne erobrer Bagdad.

1262
Island underlægges Norge.

1277
Landminer opfindes i Kina.

1282
England erobrer Wales.

1295
Parlamentarisme i England.

1300
Ebstorfers verdenskort / Mappa mundi. Jerusalem er her verdens centrum.

1302
Pave Bonfanius udsender banbulle mod kong Phillip den smukke af Frankrig, hvori hævdes pavens overhøjhed over alle verslige fyrster.

Defensor pacis
Defensor pacis

1306
Franskmanden Pierre du Bois foreslår oprettelsen af en europæisk union under fransk ledelse med det formål, at generobre det hellige land.

1310
Italieneren Dante Alighieri foreslår i De monarchia, genoprettelsen af det romerske rige.

1324
Lægen Marsiglio fra Pavoda og Johannes fra Jandum publicerer Defensor pacis / Fredens Forsvarer, hvorefter der skal oprettes en verdensregering uden pavelig indflydelse.
http://www.fordham.edu/halsall/source/marsiglio4.html
http://www.fordham.edu/halsall/source/marsiglio1.html
http://www.kb.dk/elib/mss/treasures/aeldste_trykte/billeder/tyskl_27420_b1.htm
http://www.kb.dk/elib/mss/skatte/aeldste_trykte/billeder/tyskl_27420_b2.htm
http://www.newadvent.org/cathen/09719c.htm

1326
Kong Valdemar Eriksen giver i Viborg de danske købstæder håndfæstning på, at de selv må bestemme om de vil befæstes eller ej.

1332
Den danske kongemagt bryder sammen. Danmark er pantsat til tyske fyrstehuse.

1337
Hundredårskrigen / Guerre de Cent Ans, mellem England og Frankrig starter. Den europæiske storkrig varer til 1453.
Litteratur: Sir John Froissart's chronicles of England, France, Spain, Portugal, Scotland, Brittany, Flanders, and the adjoining countries; (1812) - 765 s.
- http://www.archive.org/details/sirjohnfroissart02froi

1340?
Det britiske underhus etableres.

1348-1449
Den sorte død, pestepidimi, i Europa.
Litteratur: Ulsig, Erik: Pest og befolkningsnedgang i Danmark i det 14. århundrede. I: Historisk Tidsskrift, 1991:1 s. 21-43.

01/16/1362
Den Store Manddrukning, en stormflod, rammer Vadehavet.

1380
Island underlægges Danmark.

1381
Bondeopstand i England.

1382
Lov mod kætteri i England.
Kilde: Adams and Stephens “Select Documents of English Constitutional History”.
http://home.freeuk.net/don-aitken/ast/r2.html#90

07/20/1387
Kalmarunionen mellem Danmark, Norge og Sverige, hvorefter landene skal have fælles konge, men styres hver for sig af indfødtemænd.

1395
Fredskirke 2
Englænderen J. Wycliffe (ca. 1330-1384) mener på baggrund af studier af Det nye Testamente, at krige og hængninger er forkerte. En engelsk sekt, The Lollards, protesterer til det engelske parliament over krige.
Kilde: Hirst s. 27.

1366
Battle of, Perth, Scotland.
Litteratur: Maclagan, Robert Craig,: The Perth Incident of 1396 from a Folk-Lore Point of View.
- Edinburgh ; London : W. Blackwood and sons, 1905. - 424 s.
- http://archive.org/details/perthincidentof100maclrich
Royal Commission on the Ancient and Historical Monuments of Scotland,
- http://canmore.rcahms.gov.uk/en/site/28399/

1400
Den europæiske renæssance afløser middelalderen.

01/01/1400 - tirsdag

1400
Oprør i Wales.

1412
Brugen af søminer offentliggøres i Kina.

07/30/1419
Hussitterkrigen starter i Bøhmen.
Litteratur: Catalogue of books relating to, or illustrating the history of the Unitas Fratrum, or United Brethren, as established in Bohemia and Moravia by followers of John Huss, overthrown and exiled by Ferdinand II., of Austria, renewed and reorganized under the auspices of Count Zinzendorf, and now generally known as the Moravian church (1881). - http://archive.org/details/catalogueofbooks00mali

1446
De første bøger trykkes i Europa efter en kinesisk opfindelse.

1453
Tyrkerne erobrer Konstantinobel ved anvendelse af kanoner.

1457
Kemiske våben
Tøjhuset i Berlin anbefaler anvendelsen af gasgranater med arsenik mod fjender.
Kilde: Giftgas over byen. Nyt nordisk Forlag, Arnold Busk, 1933 s. 21.

03/29/1461
Slaget ved Towton, nær York.

05/27/1462
Den böhmiske kong Georg von Podiebrand (1420-1471) og den polske konge Casimir indgår en defensiv alliance. Poderbrand foreslår i den anledning dannelsen af en europæisk kristen forbundsstat med det formål, at bekæmpe tyrkerne.

10/27/1466
Den hollandske filosof og teolog Desiderius Erasmus af Rotterdam fødes.

1467
Valdenserne i Bøhmen slutter sig til de pacifistiske, Bøhmiske Brødre, Unitas Fratrum. Forfølgelse spreder denne gruppe til Polen og Moldavien, hvor de ligeledes forfølges. Under reformationen bliver Valdenserne protestanter.
Kilde: Hirst s. 27.

05/21/1471
Den tyske kunstner Albrecht Dürer fødes.
Litteratur: Conway, William Martin: Literary remains of Albrecht Dürer; (1889).
http://www.archive.org/details/literaryremainso00conw
Dürers Befestigungslehre (1916).
http://www.archive.org/details/drersbefestigu00waet
The work of Dürer, reproduced in over four hundred illustrations; (1913).
http://www.archive.org/details/workofdrerrepr00dureuoft
Dürers Briefe, Tagebücher und Reime, nebst einem Anhange von Zuschriften an und für Dürer, übers ... (1872).
http://www.archive.org/details/drersbriefetage00drgoog
Alberti Dvreri clarissimi pictoris et geometrae De symmetria partium humanorum corporum libri quatuor : è germanica lingua in latinam versi (1557).
http://www.archive.org/details/albertidvrericla00dure

10/10/1471
Kalmarunionen
Slaget på Brunkeberg ved Stockholm.

02/07/1478
Den engelske socialistiske utopist og forfatter Thomas More fødes.

06/01/1479
Københavns Universitet invies.
Kilde: Københavns Universitets historie 1479-1979 : Bind 1 almindelig historie 1479-1788 / red. Svend Ellehøj, Leif Grane ; Kai Hørby. Gad, 1979.

1482
Krigspropaganda i Danmark
Den latinske beretning af Guillaume Caoursin: Om tyrkerens belejring af byen Rhodos, publiceres som den første bogtrykte bog i Danmark. Frem til år 1500 udkommer der i alt 14 publikationer på danske forlag.

1486
Den portugesiske opdagelsesrerjsende Bartholomew Diaz eller Bartolomeu Dias de Novaes sejler om Kap det gode håb i det nuværende Sydafrika.

1490
I Frankrig opfindes artilleriet.

1491

10/12/1492
Verden er rund og bliver dobbelt så stor
Christopher Columbus og hans besætning opdager den nye verden, som får navnet Amerika. Nord- og Sydamerika erobres senere af ekstremt voldelige vesteuropæiske imperialister, hovedsagelig fra Spanien, Portugal, Frankrig og senere Storbritannien og Holland.
Opdagelserne får en afgørende indflydelse på den europæisk baserede handel og industri i tiden fremover.
/ The world is round and becomes twice as large
Christopher Columbus and his crew discover the new world, which will be named America. North and South America conquered later by extremely violent western European imperialists, mainly from Spain, Portugal, France and later Britain and the Netherlands.
The discoveries get a decisive influence on the European-based trade and industry in the future.
/ Le monde est rond et devient deux fois plus grand
Christophe Colomb et son équipage découvrent le nouveau monde, ce qui portera le nom de l'Amérique. Du Nord et Amérique du Sud conquise plus tard par une violence extrême ouest impérialistes européens, principalement d'Espagne, le Portugal, la France et la Grande-Bretagne et plus tard aux Pays-Bas. Les découvertes obtenir une influence décisive sur le commerce et de l'industrie basée en Europe à l'avenir.
/ El mundo es redondo y se hace el doble de grande
Cristóbal Colón y su tripulación descubren el nuevo mundo, que se llamará América. América del Norte y del Sur conquistado por extrema violencia imperialistas de Europa occidental, principalmente de España, Portugal, Francia y más tarde Gran Bretaña y los Países Bajos.
Los descubrimientos obtener una influencia decisiva en el comercio y la industria con sede en Europa en el futuro.
/ Die Welt ist rund und wird doppelt so groß
Christopher Columbus und seine Besatzung entdecken Sie die neue Welt, die den Namen America werden. Nord-und Südamerika erobert später durch extrem gewalttätig westeuropäischen Imperialisten, vor allem aus Spanien, Portugal, Frankreich und später England und den Niederlanden.
Die Entdeckungen erhalten einen entscheidenden Einfluss auf die in Europa ansässigen Industrie und Handel in der Zukunft.
Litteratur: Columbus, Christopher: Select letters of Chris-topher Columbus : with other original documents, relating to his four voyages to the New World. - London : Hakluyt Society, 1870. - 432 s. "The translated documents [in English, with Spanish at foot of page] are seven in number. Five of them are letters from the hand of Columbus himself ... Another ... is by Dr. Chanca ... and the seventh document is an extract from the will of Diego Mendez"--Introd.
- http://www.archive.org/details/selectlettersofc00colu
Codex diplomaticus of Christopher Columbus / Christopher Columbus, his own book of privileges, 1502 [microfilm] : photographic facsimile of the manuscript in the archives of the Foreign Office in Paris, now for the first time published, with expanded text, translation into English, and an historical introduction (1893).
- http://www.archive.org/details/cihm_45528
Christopher Columbus: his life, his work, his remains as revealed by original printed and manuscript records, together with an essay on Peter Martyr of Anghera and Bartolomé de las Casas, the first historians of America I-III (1903).
- http://www.archive.org/details/christophercolum01thac,
- http://www.archive.org/details/christophercolum02thac, og
- http://www.archive.org/details/christophercolum03thac
Herman, Lindquist: Columbus - var han rigtig klog?
- Jyllands-Postens Forlag, 2007. - 224 s.
Sølver, Carl V.: "Columbus". I: Geografisk Tidsskrift, Bind 45; 1942.
- http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0045-PDF/gto_0045_69353.pdf

1492
Den spanske folkeretsekspert Francisco de Vitoria fødes.

1492
Den spanske udvisning af jøder / The Spanish Expulsion of Jews (1492)
The Alhambra Decree (also known as the Edict of Expulsion) was an edict issued on 31 March 1492, by the joint Catholic Monarchs of Spain (Isabella I of Castile and Ferdinand II of Aragon) ordering the expulsion of Jews from the Kingdoms of Castile and Aragon and its territories and possessions by 31 July, of that year The Spanish Jews who chose to leave Spain dispersed throughout the region of North Africa known as the Maghreb. In those regions, they often intermingled with the already existing Mizrahi (Arab Jewish) communities, becoming the ancestors of the Moroccan, Algerian, Tunisian and Libyan Jewish communities.
Many Spanish Jews also fled to the Ottoman Empire, where they were given refuge. Sultan Bayezid II of the Ottoman Empire, learning about the expulsion of Jews from Spain, dispatched the Ottoman Navy to bring the Jews safely to Ottoman lands, mainly to the cities of Thessaloniki (currently in Greece) and Izmir (currently in Turkey). Many of these Jews also settled in other parts of the Balkans ruled by the Ottomans such as the areas that are now Bulgaria, Serbia and Bosnia. Some Jewish refugees also settled in the Ottoman Empire's Arab territories, intermingling with the existing Arab Jewish communities of Cairo, Baghdad, Jerusalem, Aleppo and Damascus.

1493
Kobberskat
Kong Hans's Regnskabsbog om en Udlevering af Kobber og Tin til Bøssestøbere.

1493
Spanierne sender de første slaver til Carribien.

1494

1495
Danske massemedier
Den første trykte bog på dansk, Den danske Rimkrønike, trykkes og udgives af den hollandske bogtrykker Gotfred af Ghemen i København.
De tidlige bogtrykte udgaver af Den danske Rimkrønike er analyseret og beskrevet af Lauritz Nielsen: Dansk Bibliografi 1482-1550, 2. udgave / med supplementsbind ved Erik Dal. - København: Det kongelige Bibliotek: Det danske Sprog- og Litteraturselskab, 1996. 4 bd., specielt bind 2 posterne 232-236. Elektroniske genudgivelser: Den danske Rimkrønike / The Rhymed Chronicle / : Anonym:
- København : Gotfred af Ghemen 1495.
Center for Manuskripter & Boghistorie, Det Kongelige Bibliotek
- http://base.kb.dk/manus_pub/cv/manus/ManusIntro.xsql?nnoc=manus_pub&p_ManusId=217&p_Lang=main - https://archive.org/search.php?query=Rimkr%C3%B8nike

08/07/1495
Gudsfred
Maximillian I indfører en evig landefred på rigsdagen i Worms.

09/01/1495
Fred i Norden
"Wi Jacob (Ulfsson), med Guds nåde ärkebiskop i Uppsala...med det församlade svenska riksrådet med Sten Sture i spetsen, vi, Niels, biskop i Viborg (i Danmark) med det danska riksrådet... har nu varit församlade här uti Calmar och övervägt dessa tre rikens märkliga ärende och beskaffenhet och förhandlat om fred, endräkt och kärlek...vi har fullbordat och stadfäst med vårt öppna brev den eviga fred, kärlika förbindelse och brödraskap...vi har denna fred stadfäst, lovat, svurit, bebrevat och beseglat för att den till evig tid skall gälla mellan dessa tre riken och deras inbyggare".

1496

1497

1498

1499
Massemedier
Den første bogtrykte bog med illustrationer udkommer.
Det er Aldus Manutius' Hypnerotomachia Poliphili.

Top

1500
Den europæiske middelalder slutter.

1500
Granater opfindes.

01/01/1500 - onsdag

02/17/1500
Slaget ved Ditmarsken eller Slaget ved Hemmingstedt i det nuværende Holsten.
Litteratur: En vendelboslægt i 450 år : Fra Lars Dyrskjøt 1560 til familien Poulsen 2010. / Peter Anderson og Marion Jensen. 2010. - 52 s. - http://www.kkerne.dk/dyrskjot.pdf

1501
Læger værnepligtige
Københavns Bartskjæreramt får privilegium mhp udøvelse af lægegerning på betingelse af, at amtet stiller bartskjærere til rådighed for kongen og riget.

01/01/1501

1502

01/01/1502

1503

1504
Erasmus fra Rotterdam publicerer forarbejder til den pacifistiske klassiker: “Bellum (Dulce Bellum Inexperttis)” / “Skøn er krigen for den uerfarne”.
Kilde: ter Meulen, Jacob: Bibliography of the peace movement 1480-1776.

1505
Portugeserne erobrer Ceylon fra kineserne.

08/15/1505
Bondefred
En bondefred godkendes på landstinget i Växjö, Skåne.

1506

1507

1508

1509
Erasmus fra Rotterdam publicerer “Tåbelighedens lovprisning”. Heri siger, Stulitina - tåbelighedens gudinde bl.a. om krig: “Krigen er et mesterstykke af dårskab, og uden dårskab ville den heller ikke være omgivet af glans. Det er rigtigt at feltherren skal være i besiddelse af klogskab, men de der udfører selve bedrifterne er røvere, skurke og al slags udskud. Og når kamphornet lyder, hvad nytte har man da af sprænglærde folk? Nej, så er det mænd med ungt og hedt blod man har brug for; alle krigeriske bedrifter udøves nemlig i ungdommelig dårskab og dumdristighed”.
Dansk udgave, 1979.
Kilde: Grimbergs Verdenshistorie, bd. 8 s. 182.
Illustration fra Erasmus in Praise of Folly, illustrated with many curious cuts, designed, drawn, and etched by Hans Holbein, with portrait, life of Erasmus, and his epistle to Sir Thomas More. (London: Reeves & Turner, 1876).

1510

Top


1511

1512

1513
Ciervia og John Sylvagius af Burgundiet offentliggør en plan om at indkalde en kongres af kristne konger. Planens sammenbrud inspirerer Erasmus til at skrive “Fredens Klage”.

1513
Fyrstespejl I
Niccoló Machiavelli skriver Fyrsten.
Machiavelli, Writings vol. 2 - The Prince: The Online Library of Liberty.

1515
Fyrstespejl II
Erasmus fra Rotterdam publicerer “Institutio principes christiani saluberrimis referta præceptis”. Dansk udgave 1534.
Kilde: ter Meulen, Jacob: Bibliography of the peace movement 1480-1776.

1515
Aalborg fæstning
Kongen giver en borger i Aalborg brev på en Jord uden for Vester port, under den betingelse, 'at om Borgerne i Aalborg vilde herefter befæste deres by og dertil bruge samme jord, da skulde ejerne afbryde bygningen og ej gøre dem hinder derpå'.
Kilde: Flindt, H. E.: Byens veto mod at befæstes. I: Det ny Aarhundrede, 1905 s. 341.

1516
Tyrkerne erobrer Syrien.

04/10/1516
The 1st ghetto*, Jews are forced to live in restricted area of Venice, Italy. *The word "ghetto" comes from the Venetian word "geto", meaning foundry. Prior to becoming an exclusively Jewish neighborhood, the Venice ghetto was the site of two foundries, writes This Week in History.

1517
Fredskongres og fredsstraktat i Cambrai, Italien, i krigen mellem Frankrig og Det habsburgske Rige. Erasmus fra Rotterdam skriver “Fredens Klage”.
Erasmus, The Complaint of Peace (1521): The Online Library of Liberty.

1517
Erasmus, fra Rotterdam publicerer den endelige udgave af den pacifistiske klassiker: “Bellum (Dulce Bellum Inexpertis)” / “Skøn er krigen for den uerfarne”. Heri protesterer Erasmus mod fyrsters motiver til at gå i hellig krig: “Der er dem der ene og alene går i krig, fordi de således lettere kan tyraniserer deres egne undersåtter.”

1517
Den tyske præst og teologiske professor Martin Luther (1483-1546) protesterer over den katolske kirkes handel med aflad, synsforaldelse, der bl.a. skal financiere nyt kirkebyggeri.

1517
Tyrkerne erobrer Egypten.

11/16/1517
Pave Leo X udsender Proposita et tractata Romae a Summo Pontifice et sanro Cardinal… om retfærdige krige.

1518
Pave Leo X og Kardinal Wolsey publicerer en traktat om universel Fred.

1518
Dødedans eller danse macabre
Danseplagen / Tanswut (dansesyge) i Strasbourg 1518.

1518

1519
Spanieren Ferdinand Cortez opdager Mexico og erobrer Mexico City.

Top


1520
Den europæiske reformation starter
Martin Luther forkaster pavedømmet, den katolske kirke. Luther og hans tilhængere, protestanterne, vil have kirken reformeret. Reformationen bliver brugt som begrundelse for en mængde krige, de næste 35 år. Inspireret af reformationen starter patriakatet i Danmark en krig mod kvinder i hekseprocesserne.
Kilde: Sejr Jensen, Karsten: Trolddom i Danmark 1500-1588. - ISBN 87-88619-81-8

03/??1520
Christian 2 erobrer Sverige og udplyndrer den svenske adel.

11/07/1520
Det stockholmske blodbad.

1521
Spanske opdagelsesrejsende kommer til Mikronesien i Stillehavet.

1521
Gustav Vasas befrielsekrig starter. Gustav Vasa grundlægger et nationalt kongedømme i Sverige, Kalmarunionen ophører.
Kilde: Högman, Hans: De många svenska krigen. http://www.algonet.se/~hogman/slkrig.htm

01/02/1521
Martin Luther lyses i band af pave Leo X.

05/26/1521
Wormserediktet
Bandlysningen af Martin Luther udvides til at omfatte alle hans efterfølgere, samtidig besluttes det, at alle hans bøger skal brændes og alle der køber eller sælger dem, skal straffes strengt.

1522
Portugeserne bosætter den frodige vestafrikanske vulkanø São Tomé.

12/21/1522
Oprørske jyske rigsrådsmedlemmer starter sammensværgelse mod Christian 2.
Kilde: Venge, Mikael: Christian 2. fald : Spillet om magten i Danmark januar-februar 1553. Odense University Press, 1972.

01/23/1523
Christian 2. afsættes som dansk konge.

04/13/1523
Christian 2. flygter fra Danmark.

1524

09/01/1524
Freden i Malmö ; Recessen i Malmö.

1525
Menno Simons (1492-1559)Fredskirke 3
Den protestantiske sekt Mennonitterne grundlægges af den hollandske, katolske, babtist eller gendøber, præst Menno Simons (1492-1559). Mennonitterne er pacifister, idet der er forbud mod at aflægge ed og krigsdeltagelse:
“Since we are to be conformed to the image of Christ, how can we then fight our enemies with the sword? … Spears and swords of iron we leave to those who, alas, consider human blood and swine’s blood of well-nigh equal value …”
Menno Simons, 1539.

1525
Fredskirke 4
Pacifisten Caspar Schwenkefeld slutter sig til reformationen. Hollandske babtister kommer til England, hvor de udsættes for forfølgelser, bål og brand, pga anklager for kætteri.
Kilde: Hirst s. 29.

1525
Borgerkrig, Tyskland
Den store bondekrig, bondeoprøret, i Tyskland starter.
Kilde: Luther, Martin: En fredsappel i anledning af de Swabiske bønders tolv artikler. I: Luthers skrifter i udvalg, bd. IV, Gad, 1964 s. 228-258.
Luther, Martin: Imod røverens røver- og morderbander. I: Luthers skrifter i udvalg, bd. IV, Gad, 1964 s. 263-269.
Luther, Martin: Åbent brev om det skarpe skrift mod bønderne. I: Luthers skrifter i udvalg, bd. IV, Gad, 1964 s. 274-301.

1526
Tyrkerne erobrer Ungarn.

1529
Den ottomanske krig mod Europa stoppes ved Wien.

Top


1530
Det område, der nu er USA, opdages af spanske opdagelsesrejsende og erobrere.
Litteratur: Johnston, Charles Haven Ladd: Famous discoverers and explorers of America : their voyages, battles, and hardships in traversing and conquering the unknown territories of a new world.
- Boston : The Page company, 1917. - 496 s.
- http://archive.org/details/famousdiscoverer00john
Tilton, Theodore: The first Don Quixote, or, Ponce de Leon's voyage to the fountain of youth : an historical ballad apropos of the annexation of Porto Rico to the United States, with preface, notes, and appendix. - Paris : Brentano : 1899. - 44 s.
- http://archive.org/details/cu31924020395913
Brown, George M.:Ponce de Leon land. St. Augustine, Florida. Traditions and early history of the oldest fortress and city in the United States . - Jacksonville, Fla., Printed by C. W. Dacosta, 1892. - 124 s.
Fiske, John: The Discovery of America: with some account of ancient America and the Spanish conquest, 1900.
- http://www.archive.org/details/discoveryofameri005261mbp

1530

1531-1537
Pizarro besejrer Inkaerne.

Erasmus fra Rotterdam: En kristelig og nyttig bog om kongers, fyrsters, rigets, landes og stæders styre

Om Contrackt oc forligilse till Fred
Udi contrackt att giøre fred, scall een konge (som i alting) alsomeniste agte menighedtz beste, oc huoor hand thett icke gør, men meer att hand kand aff menighedtz schade liide well, tha er samme contrackt icke forligilse till fred, men eett forbaand till menighedz forderffue, huem som haffuer sliig agt, hand gør twenne folck aff eett, eett aff the friibaarne oc eet andet aff almwen, oc ther liider een well aff een andens schade, Oc huar sliig handell findis, er fordi icke menighed. [89a]
Emellom alle Christne folck, er een fast oc hellig contrackt i thet at the ere wdi eet Christendoms samfwnd, Huad gøres fordi behoff, att Christne konger gøre saa daglig fred tilsammen, ligerwiiss som the wore huer andris obenbare fiender, eller att mennischins contrackt kwnne thet gøre, ther Christus kand icke forhuerffue, Huar noger ting scall gøris mett mange breff oc handscriffter, ther er icke stor troschaff paa færde, Oc fordi see wij at ther wdaff kommer stor trette, som war paafwndett att styre oc affstylle trette.
I huar som noget handlis emellom gode folck oc aff een god tro, ther gøres icke mange breff oc scriffter behoff, Men skeer thet emellom onde folck, for wden troschaff oc god loffue, tha kommer snaere feyde aff mange breff end fred, Ligerwiiss som emellom gode oc wiise konger oc herrer er altiid wenschaff, dog att the gøre inghen contrackt till sammen, Saa twert emod emellom onde oc daarlige konger, thett som schulde gøre fred, meer ypper trette oc wfred, nar iblant saa mange article, een klager at then war icke proppert holden, oc een anden att then oc then war forkrencktt mett all argeliist.
Contrackt pleier fordi att gøris, at feyde schul[89b]de nederleggis, men nw kalde the thet contrackt oc feelig dag, nar the wele føre orlog, saa att dage ere icke n w andett, end een beredning till feyde, oc liige som lyckin slomper till, saa holdis oc fred oc feelige dage.
Konger schulle wære saa faste oc wise wdi god loffue, att theris eenfoldige ord oc tilsaffn sculde holdis fastere end andre folckis beseglde breff oc soorne eder, Huore slempt kandthu fordi tencke thet er, att icke holde thet som wedtagett er, mett store wilkaar oc høytiilig contrackt, ther oc ere stadfeste mett thet ypperste Christendommen haffuer, som er then Christelige tro, Oc wij see dog huad daglige hender (ieg siger nw inthe meer) aff mangis skalckhed, thi att forwden skalckhed kand thet icke skee.
Wore thet end saa att een artichell bleffue forsømmett wdi noger contracktt, icke schulde mand fordi wele bryde oc spylde then gantsche contrackt, paa thet mand schulde icke synis at begære orsage till att spylde wenschaff, oc fordi scall ther heller leggis wynd oppaa, att thet som brwtt er, kand bødis mett een føge schade, Wnderstwndwm er thet oc nytteligt, att see igienom fingre mett somme article, nar wij see att wenschaff kand icke end lenge wære be[90a]standigt eblantt almwes folck, om alting scall krappelige regnis paa then yderste pwncktt, Oc fordi schalthu thet icke effterfølge som wrede raader teg, men thett som er menighedtz beste.
Een god konge scall fordi haffue fred mett alle oc serdelis mett syne naboo, ther megett kwnne schade om the ere fiender, oc gaffne om the ere wenner, oc for wden naboo fæle oc handell kand dog inghen menighed wære lenghe bestandig, Oc wenschaff kand altid boode best gøris oc holdis emellom thet folck som haffue eens seeder, oc ere aff eett twngemaall, Somme land ere dog saa wytt atskilde mett seeder oc wæsinde fra andre landschaff, at thet er aldelis bædre, att icke handle mett thenom, end att wære thenom anhengindis mett stor contrackt, eller haarde forbaand, Somme land ere oc saa langt borte, at wille the end gøre andre land till gode oc komme thenom till hielp, tha kwnne the thet icke aff sted komme, Somme folck ere oc saa stwmme, falsche oc troløse, att ere the end naboo, tha dwge the dog inthet att handle eller holde wenschaff mett, Oc met sligt folck er thet raadeligt at mand scall huerckin feyde, eller haffue wenschaff, oc icke heller blende mett thenom gifftermaall, bode fordi att orlog er een forgifftig oc een forderffuelig [90b] ting, oc ther till mett, er somme folckis wenschaff icke megett bædre end feyde.
Thet scall fordi wære een stor partt aff kongens wiisdom, att hand scall megett wiide aff andre landtz seeder, oc thet sompt aff bøger, och sompt aff wiise mendtz wnderwiisning som ere forfarne, att hand scall icke selff bereyse andre land, mett stor fare, som Wlysses giorde, Oc dog mand kand icke well om alting scriffue, tha maa wij almyndelige saa sige, Att mand scall icke haffue handell eller forbaand mett the folck, som ere icke aff samme tro mett oss, Huordane Tyrcker oc Henninge the ere, Ey heller met thet folck som natwrin haffuer oss fraskild, mett strand, store bierg och mange myle, Thenom schulle wij icke giffue orsage att falde ind paa oss, Icke schulle wij heller indfalde paa thenom, Oc enddog att her om motte settis mange exempill, eett er dog nock paa thenne tiid som seg nw begiffuer, Franckeriige er i sandhed blant alle eett merckeligt riige, men tha waare thet meer merckeligtt, haffde thett wærett Walland wbewaarett, oc icke ther paa indfaldett. [91a]
Kilde: Arkiv for Dansk Litteratur - Det kongelige Bibliotek. NB: teksten er autogenereret uden korrektur ! Original retskrivning.
Erasmus fra Rotterdam: En kristelig og nyttig bog om kongers, fyrsters, rigets, landes og stæders styre
Oversat af POVL HELGESEN, 1522; ny oversættelse og kommentarer ved Hans Aaen, 2004.
Om fredstraktater og fredsstiftelse
Ved oprettelse af en fredstraktat skal en konge (som i alle ting) alene være opmærksom på folkets bedste, og hvor han ikke gør det, men mere sigter mod at drage fordel af folkets skade, så er den traktat ikke et fredsforlig, men et komplot til skade for folket. Den som har sådan en hensigt, han splitter et folk i to, den ene er de fribårne ((overklassen)) og den anden er almuen, og derved drager én fordel af en andens skade. Hvor sådanne ting sker, er der intet samlet folk. (89a)
Indbyrdes blandt kristne består en fast og hellig aftale, fordi de udgør et kristent fællesskab. Derfor er det nødvendigt, at kristne konger daglig holder fred med hinanden; ligesom de (modsat) ville være hinandens åbenlyse fjender, eller at menneskelige aftaler kan gøre det, som Kristus ikke kan udrette. Hvor noget skal affattes med mange dokumenter og underskrifter, der er ikke stor troskab på færde, og derfor ser vi at der kommer stor ufred ud af det, som var udtænkt til at styre og aflede konflikter.
I forhandlinger mellem ordentlige mennesker af god tro behøves ikke mange dokumenter og underskrifter. Men sker det imellem dårlige mennesker uden troskab og tillid, da kommer der snarere ufred ud af mange dokumenter end fred. Ligesom der mellem gode og vise konger og stormænd altid er venskab, uden at de affatter nogen traktat, så sker det tværtimod mellem slette og dårlige konger at det som skulle skabe fred, snarere fremdriver trætte og ufred, når én klager over at en enkelt blandt så mange artikler i traktaten ikke blev overholdt, og en anden, at den var omgået med bedrageri.
Traktater plejer at oprettes for at bilægge strid. Men nu kalder de det en traktat og udløben frist, når de vil føre krig, så datoer nu ikke er andet end forberedelse til strid, og ((men?))som nu lykken vender sig, holdes fred og aftalte frister.
Konger skal være så pålidelige og vise i almen agtelse, at deres enkle ord og tilsagn skal regnes for sikrere end andre menneskers beseglede breve og svorne eder. Hvor slemt det er, kan du tænke dig det er, at de ikke overholder det som er vedtaget med store forpligtelser og højtidelige traktater, som også er stadfæstede med det ypperste kristendommen ejer, den kristne tro. Og vi ser dog, hvad der daglig sker (jeg siger nu ikke mere om det) ved manges slyngelagtighed, for det kan ikke ske uden den.
Selvom det kunne være, at en artikel blev forsømt i en eller anden traktat, så skulle man dog ikke af den grund bryde og forkaste hele traktaten, så man ikke skal se ud som om man søger årsag til at ødelægge det gode forhold. Derfor må der hellere sættes ind på, at det misligholdte kan afbødes med en ringe skade. Undertiden er det også nyttigt at se gennem fingre med brud på en enkelt artikel, ((som)) når vi ser at venskab ikke kan holdes mellem almindelige mennesker, hvis alt skal udregnes til sidste komma. Og derfor skal du ikke rette dig efter det, som uredelige mennesker råder dig, men efter det som er til folkets bedste.
En god konge skal holde fred med alle, og især med sine naboer, som kan skade meget ved fjendskab og gavne hvis de er venner, og uden nabofælleskab og samarbejde kan dog intet folk længe bestå. Og venskab kan altid bedst oprettes og holdes mellem folkeslag som har fælles skikke og har samme sprog. Nogle lande er dog så vidt forskellige i sæder og væsen fra andre landskaber, at det er afgjort bedre ikke at forhandle med dem, end at hænge på en stor traktat med dem, eller stærkt forpligtende forbund. Nogle lande ligger også så langt borte, at selvom de ville tilgodese andre lande og komme dem til hjælp, så kan de ikke komme komme afsted med det. Nogle folk er også så umeddelsomme, falske og troløse, at selvom de var naboer, duer de ikke til at forhandle eller holde venskab med. Og overfor sådanne folk er det tilrådeligt, hverken at fejde eller have venskab med, og heller ikke indgifte sig med dem, både fordi krig er en giftig og fordærvelig sag, og tilmed er visse folks venskab ikke meget bedre end strid.
Det bør være en del af kongens visdom, at han skal vide meget om andre landes skikke, delvis fra bøger, og delvis fra undervisning ved kyndige og kloge mænd, så han ikke skal rejse rundt i fremmede lande under stor fare, som Odysseus gjorde. Og selvom man ikke kan skrive fyldestgørende om alt, da må vi i almindelighed sige, at man ikke skal have samarbejde eller forbund med de folk, som ikke er af samme tro som os, såsom tyrker og hedninger, heller ikke med de fok som naturen har adskilt fra os med have, store bjerge og mange mile. Dem skal vi ikke give anledning til at overfalde os, ejheller skal vi invadere dem,.Og selvom her kunne gives mange eksempler, er dog ét nok på nuværende tidspunkt. Frankrig er i sandhed et betydeligt rige, men dog ville det være mere betydeligt, hvis det havde ladet Valland ((Italien)) i fred, og ikke angrebet det.
wrede (3.sidste afsnit, næstsidste linje) er vanskeligt. Jyske Lov 1241 har fole oc urædde mænd, betydende nærmest forhærdede kriminelle. Men det er jo ikke givet, at et ord betyder det samme i 1500tallet som i 1241.
Poul slem til at skrive oc, hvor man undertiden kunne bruge et men.
Walland må være Italien, hvor Frans I førte krig og siden led et solidt nederlag 1525 ved Pavia og blev fanget.

1534
Første danske bog om fred?
Dansk udgave af Erasmus fra Rotterdams “Institutio principes christiani saluberrimis referta præceptis” / “Een christelig oc nyttig bog om kongers, fursters riigts landte oc stoeders regimente digthed … och kaldet een christen furstis under­wiisning och laere” trykkes i Roskilde af Hans Barth.

1534
Aalborg fæstning
Grevens fejde starter. Hertug Kristian lader sine holstenske landsknægte storme og plyndre Aalborg.
Kilde: Flindt, H. E.: Byens veto mod at befæstes. I: Det ny Aarhundrede, 1905 s. 341.

1534
Tyrkiet erobrer Irak.

1535
Jesuitterordenen grundlægges til bekæmpelse af reformationens voksende indflydelse.

1535
Aalborg fæstning
Aalborg fæstning nedrives efter kongelig befaling.
Kilde: Flindt, H. E.: Byens veto mod at befæstes. I: Det ny Aarhundrede, 1905 s. 341.

1535
Spanieren Ferdinand Cortez opdager Californien.

Alciato, Andrea

1535
Moderne kunst
Alciato, Andrea: Livret des emblemes udkommer.

...'En galea intrepidus quam miles gesserat,
& quae Saepius hostili sparsa cruore fuit.
Parta pace apibus tenuis concessit in usum,
Alveoli atque favos grataque mella gerit.
Arma procul iaceant, fas sit tunc sumere bellum,
Quando aliter pacis non potes arte frui.'

'See here a helmet which a fearless soldier previously wore and which was often spattered with enemy blood. After peace was won, it retired to be used as a narrow hive for bees; it holds honey-combs and nice honey. - Let weapons lie far off; let it be right to embark on war only when you cannot in any other way enjoy the art of peace.'
Oversættelse: Glasgow University Library
Kilde og tak til:
French Emblems at Glasgow, Glasgow University Library
http://www.emblems.arts.gla.ac.uk/french/index.php og
http://www.emblems.arts.gla.ac.uk/french/emblem.php?id=FALa045

03/10/1535
Den spanske biskop af Panama, Tomás de Berlanga (1487-1551) opdager Galápagosøerne i Stillehavet.

06/06/1535
Thomas More henrettes, fordi han ikke vil aflægge ed til kongen som kirkens overhovede.

10/20/1536
Christian III beslaglægger den katolske kirkes ejendomme og indfører den evangeliske statskirke
Reformationen indføres i Danmark: 'Alle biskoppernes og stifter­nes gods, skatter, gårde, huse og jordegods, som biskopperne hidtil havde havet i hand og værge, herefter til evig tid skulle med deres rente og tillæggelse lægges under kronen til kongens ophold og menige riges bedste'.
Litteratur: Kommenteret bibliografi til dansk-norsk historie 1537-1814 især vedrørende central­administrationen / Erik Gøbel ; Knut Spauten, 1997.
Helweg, Ludvig: Den danske Kirkes Historie efter Reformationen 1851, bd 1 s. 1.

1536
Storbritannien ; kolonialisme
Parlamentet i London vedtager, An Acte for Laws & Justice to be ministred in Wales in like fourme as it is in this Realme.

1537
Censur, Danmark
Samtidig med reformationen indføres censur i Danmark som administreres af Københavns Universitet. Censuren er en forhåndscensur, hvor manuskripter skal indsendes før trykning. Udelandske bøger skal også censurers før de kommer i handlen.

05/02/1537
Fred i Guatemala
Den spanske dominikanermunk, pacifist og missionær Bartolomé de Las Casas (1474-1566), laver en aftale med en midlertidig guvernør over Guatemala om, at hvis han kunne lave en aftale med nogle krigeriske indianere i landet, så de anerkendte den spanske konge som deres overhovede ville spanierne lade dem være i fred. Planen lykkedes. Bartolomé de Las Casas drog til provinsen Tuzulutlan, hvor Azetekerne tre gange tidligere havde vunder over spanierne og fik på baggrund af hans lære om, at krige mod hedninger bare fordi de er hedninger er en synd, og at den eneste lovlige metode, der kunne anvendes var overtalelse, begyndte en missionering som i november 1537 gav resultat, fordi indianerne opdagede, at ikke alle spaniere var krigere. Missionæ­rerne og indianerne blev venner. Den efterfølgende traktat om indianernes status blev respekteret af både guvernøren i Guatemala og den spanske konge.
Kilde: Fiske, John: The Discovery of America, 1892 s. 464-73.

06/14/1539
Statskirken
Den danske Kirkeordinans vedtages på herredagen i Odense.

Top


1540
Pistoler opfindes.

1541
50-årig dansk-svensk militæralliance indgås.

11/01/1541
Artikler som 'de sædvanligt udfærdiges for Krigsfolk i Aarssold'.
Kilde: Madsen, Emil: Studier over Danmarks Hærvæsen i det 16de Aarhundrede. I: Militært Tidsskrift, 1898, Tilllægs­hæfte 1. s. 13.

1543
Storbritannien ; kolonialisme
Parlamentet i London vedtager, An Acte for certaine Ordinaunces in the Kinges Majesties Domynion and Principalitie of Wales .

10/10/1547
Befaling til alle lensmænd om, 'at have alle købstæderne i deres len forsvarede'.

1548
Den spanske folkeretsekspert Francisco Suarez fødes.

1549

Top


1550

08/14/1551
Tripolitania i den nuværende Libyen besættes af Det ottomanske rige

1552

1553

1554
Ny engelsk lov mod kætteriske handlinger.
Kilde: Adams and Stephens “Select Documents of English Constitutional History”.
http://home.freeuk.net/don-aitken/ast/mary.html#165

09/25/1555
Den Augsburgske religions fred som sikrer, protestanter og katolikker religiøs ligestilling, indgås efter de første religiøse krige i Tyskland. Ifølge den Augsburgske religionsfred er katolicismen fortsat statsreligion, mens luteranerne tolereres. Det kirkeretslige territorialsystem indføres, hvorefter landsherrerne eller fyrsterne alene afgør, hvilken religion hans lands befolkning skal have. Befolkningen skal følge fyrstens religion eller udvandre.

1556

1557

1558

1559

02/1559
Katolsk bogcensur
første udgave af Index Auctorum et librorum prohibitorum, qui ab officio sanctae Romanae Inquisitionis caveri ab omnibus caveri mandantur, Roma, 1559.
Kilde: http://www.aloha.net/~mikesch/ILP-1559.htm
Index Librorum Prohibitorum: The History, Philosophy, and Impact of the Index of Prohibited Books. David Dusto, 2008. - 21 s.
- http://www.unc.edu/~dusto/dusto_prague_paper.pdf

Top


1560
Schwenkefelderne emigrerer til Nordamerika.

1561

1562

07/121562
Den spanske biskop Diego de Landa beordrede en inkvisition i Mani i Mexico sluttende med en ceremoni kaldet autodafe.
Under ceremonien den 12. juli 1562, blev mindst 40 Maya kodekser og cirka 20.000 Maya kult billeder brændt. Disse handlinger giver Landa en kontroversiel plads i kristendommens historie
/ Diego de Landa ordered an Inquisition in Mani ending with a ceremony called auto-da-fé. During the ceremony on July 12, 1562, at least forty Maya codices and approximately 20,000 Maya cult images were burned. These actions earned Landa a controversial place in the history of the Christianization Litteratur: In servitio dei: Fray Diego de Landa, the Franciscan Order, and the return of the extirpattion of idolatry in the colonial diocese of Yucatán, 1573–1579. / John F. Chuchiak IV.
The Americas. 61:4 April 2005, 611-646, The Academy of American Franciscan History.
Glyph Drawings from Landa's Relación: A Caveat to the Investigator. / : George Stuart. Center for Maya Research
- http://www.mesoweb.com/bearc/cmr/19_text.html ; og
- http://www.mesoweb.com/bearc/cmr/RRAMW19.pdf
Relation des choses de Yucatan de Diego de Landa : texte espagnol et traduction française en regard comprenant les signes du calendrier et de l'alphabet hiéroglyphique de la langue maya accompagné de documents divers historiques et chronologiques, avec une grammaire et un vocabulaire abrégés français-maya précédés d'un essai sur les sources de l'histoire primitive du Mexique et de l'Amérique centrale, etc., d'après les monuments égyptiens et de l'histoire primitive de l'Égypt d'après les monuments américains, (1864). - http://archive.org/details/relationdeschose03land
Brinton, Daniel Garrison: Critical remarks on the editions of Diego de Landa's writings (1887).
- [Philadelphia?] : Read before the American Philosophical Society, January 7, 1887. - 16 s.
'A comparison of the "Relation des choses de Yucatan, de Diego de Landa ... traduction française ... par l'abbé Brasseur de Bourbourg" with the Spanish original' - http://archive.org/details/criticalremarkso00brin

1563

05/??/1563
Den nordiske syvårskrig om hegimoni i Østersøen starter.

05/22/1563
Drabantartikler udstedes samtidig udsendes krigsartikelbrev for landsknægte.
Kilde: Madsen, Emil: Studier over Danmarks Hærvæsen i det 16de Aarhundrede. I: Militært Tidsskrift, 1898, Tilllægs­hæfte 1. s. 15.

12/11/1563
Krigsordning for det danske krigsfolk.
Kilde: Madsen, Emil: Studier over Danmarks Hærvæsen i det 16de Aarhundrede. I: Militært Tidsskrift, 1898, Tilllægs­hæfte 1. s. 15.

05/01/1564
Skibsartikler udsendes.
Kilde: Madsen, Emil: Studier over Danmarks Hærvæsen i det 16de Aarhundrede. I: Militært Tidsskrift, 1898, Tilllægs­hæfte 1. s. 15.

1565

1565
Belejringen af Malta.
Litteratur: The siege of Malta 1565. / : Ian C. Lochhead [and] T. F. R. Barling; photographs by Michael Goss.
- London : Literary Services & Production Ltd., 1970.

1566
Krigspropaganda, Europa
De første fortløbende nummererede flyveblade, aviser, i Europa udkommer i Straszburg og Basel.
Avisernes tema er tyrkekrigene.
Kilde: Stolpe, P. M.: Dagspressen i Danmark, 1878, bd 1 s. 33.

1566
Der indføres pressecensur i England.
Kilde: Ordinance of the Star Chamber for the Censorship of the Press, 1566 Broadside No 57 in the Library of the Society of Antiquaries of London, citeret fra Scott, Brendan: Copyright in a Frictionless World.
http://www.firstmonday.dk/issues/issue6_9/scott/

1566
Store dele af den danske flåde forulykker under en storm ved Gulland.
Efterfølgende indføres en kobberskat i købstæderne som skulle financiere en ny flåde.
Kilde: Blom, Otto : Danske Stykkestøbere og Stykkestøberier for Metalskyts.
I: Historisk Tidsskrift, Bind 5. række, 4 (1883 - 1884) s, 375 ff. Køge Bys Historie / Udgivet af Turistforeningen for Kjøge og omegn ved Victor Hermansen ; Povl Engelstoft.
- København : Nyt nordisk Forlag, Arnold Busk, 1932. - s. 102.

1567
Den hollandske uafhænighedskrig starter.

1568

1569

Top


1570

1572
Bartolomæusnatten
På den franske konges befaling myrdes medlemmer af det protestantiske Hugunotparti. Enkelte hugunotter når at flygte bl.a. til Danmark.

1575
Første betænkeligheder mod kemiske våben
En østriger, Senffenberg, udgiver en krigslærebog med kemiske våben. Han tilføjer, at "Kristne ikke bør anvende dem mod Kristne, men kun mod Tyrkerne og andre vantro"!
Kilde: Giftgas over byen s. 21.

1576
Civil ulydighed
Den fransk-katolske dommer Etienne de La Boëtie civil ulydighedsklassiker: “De la servitude volontaire ou Le contr'un” / “Om frivilligt slaveri” publiceres posthumt. Bogen er et svar på Machiavellis Fyrsten.

Top


1580

1581

1582

1583

04/10/1583
Den hollandske teolog og folkeretspionær Hugo Grotius fødes.

1584

1585
Kronborg færdigbygget.

1586

1587
Francois de la Noue foreslår i, Discours politiques et militaires, en traktat mellem Europæiske konger med det formål, a bekæmpe tyrkerne.

1588
Den spanske armada besejres af briterne.
Kilde: Thomson, I. A. A.: War and Government in Habsburg Spain, 1560-1620.
- London : Athlone Press, 1976. - 374 s.

P. Bruegel: Krigen om pengene, omkring 1570.

1589

1590
Den franske folkeretsekspert og munk Eméric Crucé fødes.

1591

01/01/1591

1592
Japan starter krig mod Korea. Krigen slutter i 1598.

01/01/1592

1593

01/01/1593

1594

01/01/1594

1595

01/01/1595

1596

01/01/1596

1597

01/01/1597

1598

01/01/1598

04/30/1598
De protestantiske franske huguenotter gives med ediktet fra Nantes religionsfrihed.
Kilde: The Edict of Nantes (1598)
http://huguenotsweb.free.fr/english/edict_nantes.htm

1599

04/26/1599
Slaget ved Jenné eller Djenné i Mali
Slaget ved Jenné/Djenné var et militært engagement, krig, mellem Maliriget og marokkansk Timbuktu Pashaliket (lokalstaten i Det ottomanske rige). Slaget markerede afslutningen på det store Malirige og satte scenen for, at et væld af mindre vestafrikanske stater dukkede op i de kommende år.

01/01/1599

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page