Geografi ; natur og klima ; demografi ; historie ; krige ; besættelsen ; kultur ; kunst ; film ; musik ; politik ; politiske partier ; forsvar ; fredsbevægelser ; religion ; sociale forhold ; uddannelse ; økonomi og våbenhandel.
Geography; Nature and climate; Demography; Danish Demography; History; Wars; The Occupation; Culture ; Art; Film; Music; Politics; Political parties ; Defense; Peace movements; Religion; Social conditions ; Education , Economics and Arms trade.
Géographie; Nature et climat; Démographie; Guerres; Histoire; L'Occupation; Culture ; La musique; Politique; Partis politiques ; La défense; Mouvements de paix; Religion; Conditions sociales ; Éducation; Économie et commerce des armes

Københavns geografi

København er residens- og hovedstad i Danmark siden 1660. Det er også her den danske regering, Folketinget og store dele af centraladministrationen har til huse.
Copenhagen has been the residence and capital of Denmark since 1660. This is also where the Danish government, parliament and much of the central administration is housed.
Copenhague a été la résidence et la capitale du Danemark depuis 1660. C'est aussi là que le danois Le gouvernement, le parlement et une grande partie de l'administration centrale est hébergé.
Copenhague ha sido la residencia y capital de Dinamarca desde 1660. Aquí es también donde el danés Gobierno, parlamento y gran parte de la administración central.  
Kopenhagen ist seit 1660 die Residenz und Hauptstadt von Dänemark. Hier gibt es auch die dänischen Regierung, Parlament und viel der Zentralverwaltung untergebracht ist.
Alene på Slotsholmen er der Christiansborg med slotsplads, ridebane, De kongelige Stalde, Christiansborg Slotskirke og Ruinerne under Christiansborg, Dansk Jødisk Museum, Det Kongelige Bibliotek og Det Kongelige Biblioteks Have, Provianthuset, Rigsarkivet, Teatermuseet i Hofteatret, Thorvaldsens Museum, Tøjhusmuseet, samt ministerier: Finansministeriet, Justitsministeriet, og Økonomi- og Erhvervsministeriet og Ministeriet for Fødevarer og Landbrug og Fiskeri, Statsministeriet desforuden Indenrigs - og Sundhedsministeriet.
Storkøbenhavn er en del af den dansk-svenske Øresundsregion beliggende på øerne Sjælland og Amager med kyslinje til Øresund, herunder Drogden, Hollænderdybet, Kalveboderne, Kongedybet, Københavns red og Middelgrunden. Københavns havn. Øresundsbroen forbinder Sjælland med Skåne. Alle stednavne i Øresund fremgår af Den danske lods, 1971 bd. 2.
Region Hovedstaden består af de tidligere Københavns og Frederiksborg amter og derudover af Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune.
Københavns kommune er administrativt opdelt i 10 bydele: Amager Vest, Amager Øst, Nordvestkvarteret-Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Valby, Vanløse, Vesterbro-Kongens Enghave og Østerbro. Københavns kommunes inddeling i roder etableres i 1871 til brug for skatteopkrævning. - http://www.kk.dk/artikel/roder
I 1901-1902 blev Københavns areal forøget. Væksten skyldtes, at landsbyerne Brønshøj, Valby og Sundbyerne blev indlemmet i København.
Betænkning nr. 1307 fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige struktur
Uanset afgrænsningsmetoden omfatter det sammenhængende byområde Københavns og Frederiksberg Kommuner, Københavns amt og dele af Frederiksborg og Roskilde amter.
Det københavnske bysamfund strækker sig således i dag ud over Københavns amts grænser, og er reelt sammenbygget med Greve, Solrød, Farum, Birkerød, Hørsholm, Allerød, Karlebo og Fredensborg-Humlebæk Kommuner. Hertil kommer, at pendlingen fra kommuner som Stenløse, Ølstykke og Gundsø til Københavns og Frederiksberg Kommuner og Københavns amt ligger på over 40 pct. af alle beskæftigede i de pågældende kommuner.
Atlas over København kan derfor findes som bydelsatlas så som Bevaringsværdier i byer og bygninger 1996. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Københavns Kommune. Eksempelvis: Nørrebro Bydelsatlas.
Selve Københavns Havn er uden for katagori i denne sammenhæng, men der er en Basisanalyse af Københavns Havn: Havneatlas 2011. Københavns Kommune Teknik og Miljøforvaltningen, 2013.
Københavns Amt omfattede til og med 31. december 2006 administrativt dele af Sjælland, Amager og Saltholm omkring København. Amtet dækkede ikke Københavns og Frederiksbergs kommuner, der begge havde status som selvstændige amter.

Geografihistoriske primærkilder og fremstillinger /
Geography Historical primary sources and presentations /
Géographie des sources historiques primaires:
De digitale matrikelkort over København 1689, 1756, 1806 og 1860. / : Peder Dam.
- http://www.kbharkiv.dk/images/files/Soeg/beskrivelse%20af%20de%20digitale%20matrikelkort.pdf
Digitale kort, Det kongelige bibliotek
http://www.kb.dk/da/nb/materialer/e-samlingsbesk/kort.html
København. Alle kort over København (topografiske, tematiske osv.) indtil 1900. Ældste kort er fra 1588 I alt ca. 1200 stk. Endvidere kan man se: Kartografen Berggreens kortværk over København inden for voldene fra 1886-88. I alt 114 kort.
Københavns Stadsarkiv har en også samling af kort og tegninger. Hele samlingen dækker perioden fra 1600-tallet til nutiden. Den omfatter i alt ca. 250.000 enheder. Ca 700 kort og tegninger fra samlingen er scannet og ligger på nettet.
- http://www.kbharkiv.dk/wiki/Kort_og_tegninger
Kjøbenhavns lokale Kommunikationer : Kort over Kjøbenhavn.
/ : Hother Waagensen. V. Thaning & Appels Forlag, 1886.

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008. / : Bjørn Westerbeek Dahl.
www.kobenhavnshistorie.dk, 2010.
København har fra gammel tid været inddelt i kvarterer (undertiden også kaldet ejerlav), og hver grund i kvarteret har et entydigt matrikelnummer, der identificer grunden i forhold til andre i kvarteret.

Litteratur
Byskabsaltas København 2003. / : Københavns Kommune, 2003.
- http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=529
For hver af Københavns 15 bydele beskrives de rumlige forhold, som de opleves i 2003.
Analyserne bygger på metoder udviklet af engelske/amerikanske byplanlæggere som Kevin Lynch og Gordon Cullen, der i 1960´erne lancerede begrebet ”Townscape”.
Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
© The Danish Peace Academy
Locations of visitors to this page