Igennem årenes løb er der sagt og skrevet meget om
krig og fred. Mange bevingede ord hylder krigen og soldaten. Hvad
der endog startede som satire hos romeren Juvenal: Og vi
lider under en lang freds elendighed, overdådighed tynger os
mere end våbnene, blev senere til blodig alvor hos
tyskeren Helmuth von Moltke den ældre som i 1880 skriver:
Den evige fred er en drøm og ikke en gang en
skøn drøm, og krigen er et led i Guds verdensorden. I
krigen blomstrer menneskets ædleste dyder, mod og forsagelse,
pligttrohed og offervilje med livet som indsats. Uden krig ville
verden forsumpe i materialisme.
Pacifister har altid vidst at svare igen på den slags
nationalromantisk, militaristisk vås. Med den engelske
forfatter Aldous Huxleys ord: Det, der kaldes pacifismens
utopiske drøm, er i virkeligheden den eneste praktiske og
realistiske politik, der eksisterer. Men militaristerne er
uhelbredeligt romantiske. Manglen på evnen til at fatte
kendsgerninger er dem medfødt.
Et andet militaristisk eksempel: Forfatteren Vilhelm Dinesen,
Karen Blixens far, hylder soldater med udsagnet om, at der
er intet som forskønner et landskab mere end kæmpende
soldater.
Jeg kan nu godt forestille mig adskilligt som ville være
mere forskønnende i et landskab end kæmpende soldater:
vindmøller, blomster, legende børn og kvinder for
eksempel.
Et tredje nationalromantisk eksempel er forfatteren Mads Hansens
(1834-1880): Vi har sagt det så tit, hvori der
synges:
Jeg vil hermed opfordre til, at de bevingede ord om fred og
krig bliver genbrugt i den kommende antimilitaristiske debat, nu
hvor vi i følge den norske professor Johan Galtung er midt i
den anden kolde krig.
Hvis man af en eller anden grund hellere vil have citater om
krigenes påståede fortræffeligheder, må man
lede andetsteds end her.
Der er, hvor det har været muligt, indsat biografiske
stikord ved navngivne citater.
Enkelte bevingede ord er ikke
oversat. Yderligere bidrag og kommentarer modtages meget gerne med
tak på e-mail adressen mail@fredsakademiet.dk