Det danske Fredsakademi

Fredsbevægelsens historie : en litteraturoversigt

Personer, der vil forske i fredsbevægelsernes historie, opdager hurtigt under litteratursøgningsprocessen rigtigheden af de gamle ord om, at skrive mange bøger er der ingen ende på. Bibliotekarer med hang til læsesale og kartotekskort er et utopisk folkefærd. Hvad ville være mere nyttigt for lånerne end en komplet registrering af hele verdens samlede bogproduktion? For at kunne gennemføre dette stykke arbejde blev der søsat en international biblioteksorganisation i Belgien lige efter århundredskiftet. Den blev nedlagt ved første verdenskrigs begyndelse med en beklagelig erkendelse af, at Salomons ord om den omfattende bogproduktion stadig gjaldt. På det tidspunkt havde man registreret omkring 13 millioner bøger.

En gennemgang af de mest almindelige bogtrykte opslagsværker afslører imidlertid, at der ikke findes nyere fagbibliografier over fredsbevægelsens historie. Altså må der findes andre indgange til området. Fortvivl ikke, kære studerende. Det kan man også. I parentes bemærket kan alle studerende, der har adgang til f.eks. British Museums katalog via Internettet finde mange relevante titler, men denne metode kan kun anbefales, hvis man er forholdsvis fortrolig med elektroniske medier og deres søgesprog. Disse problemer undgår man i første omgang med bogtrykte referenceværker og Fredsakademiets referencer. Systematiske bibliotekskataloger har umiddelbart den fordel frem for de generelle fagbibliografier, at her er bogen lokaliseret, man skal højst undersøge, om det pågældende bibliotek stadigvæk har den. Biblioteksskataloger har til gengæld den svaghed, at de kun medtager de publikationer, som biblioteket er i besiddelse af, men da der her er tale om meget store bibliotekssamlinger, er problemet ikke så stort endda.

På den anden side, hvis man vil lave så effektive litteratursøgninger indenfor området som muligt, er det nødvendigt at supplere oplysningerne fra bibliotekskataloger ved hjælp af både nye og ældre litteraturfortegnelser.

Periodevalg har stor betydning i litteratursøgningsprocessen på grund af vanskeligheder med at lokalisere, fremskaffe og låne den. Eksempelvis har langt de fleste biblioteker en hovedregel om, at hvis en publikation er mere end hundrede år gammel, så kan den kun lånes på læsesal. Det samme gælder for yngre unika og for sjældne værker.

Når man så har fundet et par fremstillinger af fredsbevægelsernes historie, for eksempel: Allen, Devere: The Fight for Peace. - New York : Garland Publishing, 1971. - ix, 740 s. ; 2 udgave. Første udgave udkom i 1930. ; The Garland Library of War and Peace). - ISBN 0-8240-0228-8, fredsakademiets Kronoligi eller Leksikon og læst dem igennem, opdager man, at der specielt er et år, der er meget vigtigt i denne sammenhæng. året 1814. Afslutningen på napoleonskrigene og året for grundlæggelsen af de første foreninger, der havde fred og pacifisme på programmet.

Altså skal man først og fremmest vurdere, om man vil arbejde med den tidligere periodes idehistorie, med andre ord, det uorganiserede fredsarbejde og/eller om man vil koncentrere sig om den nyere tids begivenheder, eller eventuelt begge perioder. Der er ikke skrevet særlig meget på dansk om fredsarbejdet i det hele taget før 1814 og kun meget lidt om perioden fra 1814 frem til århundredskiftet.

Den studerende, der vil beskæftige sig med fredsbegrebets udvikling fra den tidlige middelalder og fremefter, bør konsultere en række boglister, hvoraf den vigtigste er: From Erasmus to Tolstoy : The Peace Literature of Four Centuries; Jacob ter Meulen's Bibliographies of the Peace Movement before 1899 : edited with an introduction by Peter van den Dungen. - London : Greenwood Press, 1990. - 145 s. ; Bibliographies and Indexes in Law and Science ; 14). - ISBN 0-313-2682-7-4.

Dette værk er et genoptryk af to forløbige kronologiske bibliografier: Bibliography of the Peace Movement before 1899, 1480-1776 og Bibliography of the Peace Movement before 1899, 1776-1898.

Disse bibliografier blev oprindeligt rundsendt til biblioteker og historikere som provisoriske lister i 1934 og 1936 med henblik på yderligere registrering af alt materiale vedrørende fredsbevægelserne. Planen var, at man i 1940 så skulle begynde produktionen af en endelig bibliografi med fulde bibliografiske noter. Planen blev kuldsejlet af den tyske besættelse af Holland og kartotekskortene samler støv i Fredspaladsets bibliotek.

Baggrunden for bibliografierne, der blev udarbejdet med den hollandske bibliotekar Jacob ter Meulen som primus motor, var en voksende interesse blandt historikere på internationalt plan for fredsbevægelsernes historie. I the International Committee of Historical Science var man særdeles positive over for ideen og en af mange anbefalerne af projektet var den danske historiker Aage Friis. På grund af bibliografiernes meget forløbige karakter, fik de beklageligvis en meget stedmoderagtig behandling i bibliotekssystemet og meget få eksemplarer overlevede. I begyndelsen af 1980'erne var der således kun tre hele eksemplarer tilbage af dem, hvilket er baggrunden for, at de meget vigtige bibliografier er blevet genoptrykt.

Kvaliteten af ens forskning forringes i samme grad som man overser kildemateriale under litteratursøgningsprocessen, hvad enten der er tale om historisk kildematieriale eller historiske fremstillinger. Derfor skal man dobbeltchekke bibliotekskataloger fra et bibliotek med tilsvarende nye og gamle kataloger fra andre biblioteker. For perioden fra 1899 og frem til og med 1911, altså de næste 12 år, er man i kontrollen af litteratursøgningsprocessen ganske godt dækket ind med et ældre norsk bibliotekskatalog: Catalogue de la Bibliothéque de L'Institut Nobel Norvêgien : 1. Litterature Pacifiste / Catalouge of the Norwegian Nobel Institute : 1. Pacifist Literature : Bibliography of the Peace Movement. - Kristiania [Oslo] : Nobelinstituttets Bibliotek ; Aschehoug, 1912. - 238 spalter ; 30 cm.

Biblioteket ved Nobelinstituttet startes i 1905, og da man havde en stor bogkonto kunne man sende en bibliotekar rundt til de større antikvariater i Europa, hvor han kunne indkøbe en større samling pacifistisk litteratur. Disse to referenceværker supplerer hinanden ganske godt inden for det tidsrum, hvor de overlapper hinanden.

Både Jacob ter Meulens bibliografier og Det norske Nobelinstituts katalog nævner, at man ikke registrerer litteratur om kvækernes fredsarbejde. Det kan nu godt nok undre en og anden, når man ved, hvor meget netop kvækernes arbejde har betydet for fredsbevægelsernes tidlige udvikling. En betydning, der understreges ved, at historikere har lavet en kategori af pacifistisk orienterede kirkesamfund, som kaldes de historiske fredskirker, hvori kvækerne indgår. Da man må formode, at grunden til den manglende bibliografiske registrering af kvækerltteratur ikke skyldtes en modvilje mod dem, er der en anden forklaring: en kvæker, Joseph Smith, producerede en, desværre, alfabetisk bibliografi: A Descriptive Catalogue of Friends Books or Books written by Members of The Society of Friends, commonly called Quakers, from their first Rise to the present Time, interspersed with critical remarks, and Occasional Biographical Notices, and including all Writings by Authors before Joining, and by those after having left the Society, whether adverse or not, as far as known. - London : Eget forlag, 1867 ; 1893. - 1027 + 984 s. (Haves på Det kongelige Bibliotek - Online 2012). Denne bibliografi er, ifølge samtidige anmeldelser, stort set komplet i sin registrering af kvækerlitteratur og bibliotekarerne som uden tvivl har kendt til dette værk, har ikke ønsket at dublere dette arbejde. Her i denne bibliografi er det i al fald muligt, at finde de oplysninger om kvækernes fredsarbejde, man ikke kan finde i de to første værker. Desuden skal det nævnes, at der findes tilsvarende bibliografier for de fleste andre historiske fredskirkers vedkommende.

Se også: Supplement to a descriptive catalogue of Friends' books, or books written by members of the Society of Friends, commonly called Quakers, from their first rise to the present time, interspersed with critical remarks and occasional biographical notices.. (1893).
http://www.archive.org/details/supplementtodesc00smit

Igen med året 1899 som udgangspunkt og frem til 1940, er der udkommet et hollandsksproget katalog over publikationer af og om fredsbevægelsene, fra Fredspaladset i Haag: Vredescollectie : collection de dossiers relatifs du mouvement pacifiste / Collection of dossiers concerning the Peace Movement : Inventaris van materiaal over de vredesbewegung gedurende de periode 1899 tot 1940, verzameld door Dr. J. C. ter Meulen, directeur bibliothecaris van de Bibliotheek van het Vredespalais (1924 - 1952) / Jacques Haasbeek (editor). - 's-Gravenhage : Bibliotheek van het Vredespaleis, 1993. - 2 bd. : 8 + 12 ill. alle i farver ; tværoktav. bd. 1. Dossiers. - 185 s. bd. 2. Auteurs. - 597 s.

Dette hollanske katalog registrerer fredspaladsets beholdning af arkivmaterialer, pjecer, bøger og tidsskrifter fra den internationale og den hollandske fredsbevægelse. Samlingen består, af de dokumenter Jacob ter Meulen indsamlede, mens han var ledende bibliotekar. Første bind er et systematisk register og anden del er et forfatterregister. I det systematiske register opremses organisationsnavne og navne på kongresser m.v., oplysninger om, hvad arkiverne indeholder, bøger, pjecer, tidsskrifter, arkivalier m.m., sproget eller sprogene publikationerne er trykt på og eventuelle dateringer. Endelig er der henvisninger til arkivsignaturerne. I bind to er publikationerne opstillet alfabetisk efter forfatter. De danske repræsentanter jeg har fundet i i forfatterkataloget er Martin Andersen Nexø, Emil Dehn og Ellen Hørup, hvis pjece "Ethopia, Member of the League of Nations?" man har to eksemplarer af. Altså kan man konstantere, at biblioteket ikke er i besiddelse af en komplet samling af fredsbevægelsens dokumenter inden for denne periode, men et ganske godt overblik over periodens debattemaer får man dog ved anvendelse af dette omfattende værk.

Endelig skal det tilføjes, at enkelte fredsbevægelser som Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed og Peace Pledge Union har fået udarbejdet arkivregistranter og bibliografier over deres publikationer. Dermed er det muligt at lave overlapninger i hullerne i de her nævnte kronologiske og systematiske litteraturlister.

Top