Det danske Fredsakademi
Terp, Holger: Love, forordninger, regulativer mm om værnetvang, værenpligt og soldatertjeneste i Danmark
Listen er ukomplet.
1600, 1700, 1800, 1848, 1900, 1914, 1917, 1949, 1991.
Oplysninger om manglende love, forordninger, regulativer mm. kan sendes til Holger Terp
1085
'Knud den hellige' udbyder leding mod
England.
1113
Der udbyder leding.
1123
Der udbyder leding.
03/21/1085
Knud den Helliges gavebrev til St. Laurentious i Lund, hvorefter
kongen forlanger, når han selv kommer til Skåne,
'redskud, fredskøbet og ledingsbøden'. Hvis nogen
forsømmer ledingen, skal han bøde for kongen.
1241
Jyske Lov indeholder bestemmelser om leding.
03/13/1304
Kgl. forordning om leding. Erik 6. lov om søleding.
1614
En milits på 4000 mand bestående af
selvejerbønder og kronens fæstere oprettes.
04/16/1621
Forordning om udskrivningsvæsen. Militsordningen udvides til
tilvejebringelse af lister over tjenestekarle i landbefolkningen
som kan udskrives. Byerne pålægges i krigstid at
oprette skyttehold og flåden kan udskrive mandskab fra
distrikter tæt ved havet.
06/29/1638
Forordning om udskrivningsvæsen.
05/17/1646
Kongebrev til præster om at
føre kirkebøger.
04/10/1652
Forordning om udskrivningsvæsen.
1661
Enevælden indføres. Hæren gøres
stående.
04/07/1664
Forordning om udskrivningsvæsen.
1675-1679
Under den skånske krig er der mange
militærnægtersager i Danmark, herunder
deserteringer.
Kilde: Politikens Danmarkshistorie, bd. 8 s. 202-204.
01/23/1676
Forordning 'anlangende de Ryttere oc Soldater, som fra Armeen til
Sæland uden forlof sig begifvet haffve'.
01/23/1677
Forordning om udskrivningsvæsen.
05/21/1677?
Kongebrev anlangende 'Officerer oc gemeene Ryttere oc Soldater, som
sig fra Armeen entholde.' Hafniæ die 21. Maji anno 167?.
12/18/1679
Søkrigskansleriets 'Reglement for søetaten' om
udskrivning til flåden.
1679-1680
Den tvungne udskrivning af fodfolk til hæren afskaffes.
Indtil denne hærordning træder i kraft er det
godsejerne der skal sørge for udskrivningen, hvilket
administreres gennem lægdsruller. Et læg var oprindelig
en inddeling af skov efter det antal svin, skoven kunne
føde.
01/04/1681
Forordning giver indrullerede søfolk ret til i fredstid, at
sejle, hvor de ville.
01/20/1681
Admiralitetet ophæver 'Reglement for søetaten' om
udskrivning til flåden.
03/09/1683
Lov om krigsret - militær retsplejelov
Love for Armeen: Artikels-Brev og Krigsrets-Instruction.
http://www.h58.dk/Mil/Mill_Straffel_Retspl.pdf
02/23/1684
Forordning om Under-Officerer, Rytter oc Soldatter som uden Pass
eller Afsked fra deris Compagnier, eller Gvarnisonerne,
entviger.
1700-1732
Store Nordiske krig mellem Sverige, Danmark/Norge, Polen-Sachsen om
svensk hegemoni i
Østersøen. Både hæren og landbruget
mangler i perioden mandskab.
1700
Kommission om landmilits nedsættes.
02/22/1701
Forordning om “Landmilitsens indrettelse i
Danmark”, herunder forordning om
udskrivningsvæsen. Alle unge bønderkarle skal
møde på session, for at få deres krigsduelighed
bedømt. Formelt skal bønderne stå til
rådighed for militæret i seks år, men reelt er de
det i op til tyve år. Reserverulle indføres, hvori
kommende værnepligtige opføres fra 14 års
alderen. 1702 ophæves vornedskabet, hvorefter bønderne
på Sjælland og Lolland-Falster frit kan flytte, hvorhen
de vil, med mindre de er udskrevne til landsoldater.
02/25/1701
Forordninger om pas, løn og skudsmål medfører
en reel stavnsbinding af de værnepligtige.
12/16/1701
Forordning om inddragelse af søværnepligtige i
sessionerne.
12/271701
Forordning om sessioner to gange årligt.
12/31/1701
Forordning om ryttergodsernes inddragelse i sessionerne.
10/13/1703
Forordning om 'hvad Straf de Underofficerer og Gemene, som sig fra
Kongens Militie uden Pas og Afsked af Riget sniger, og de som
dennem der udi tilhænde gaar, sig kand forvente, og derimod
hvad Belønning de kand være forsikrede om, som sig
saadanne Personer bemægtiger og til Glæde skaffe.'
12/16/1704
Forordning om 'privigelier for søfolket'. Forordningen
medfører, at mange søfol stak af til udlandet for at
undgå krigstjenesten.
03/14/1705
Forordninger om indrullering af matroser til flåden i
Slesvig.
09/06/1709
Straf for udvandring
Forordning om 'Straf for dem, som Hans Kongel. Majestets
Landsaller, saavel uenrollerede som enrollerede af Norge til
fremmede Stræder udpracticere.'
07/13/1711
Forordning om 'deserterede National-Soldater fra de gevorbene
Regimenter paa Udmarchen til Holsten.'
12/14/1722
Patent om 'generalpardon' for undvegne søfolk.
03/06/1723
Ny forordning om indrulelring af søfolk.
02/08/1724
Forordning om udskrivningsvæsen.
1730
Landmilitsen ophæves.
1732
Sverige og Polen slutter fred i den store nordiske krig.
02/04/1733
Forordning om udskrivningsvæsen.
02/13/1733
Forordning om genoprettelse af landmilits. På grund af
økonomisk krise i landbruget går regeringen med til at
imødekomme godsejernes ønske om at genoprette
landmilitsen. Bønderkarlene skal forblive på det gods
de var født til det 36. år. Alle unge skal
indføres i reserverullen, men der skal kun udskrives een
mand for hver 60 tønder hartkorn.
04/13/1734
Forordning om 'deserterede National-Soldater fra de gevorbene
Regimenter paa Udmarchen til Holsten.'
1734?
Men folkene kom næsten alt for godt ud af det med
befolkningen. Præsterne ofrede store summer på at
overtale dem til at desertere fra den protestantiske hær, og
kønne piger fordrejede mange hoveder. Således havde en
kornet forelsket sig i en ung dame og søgte sin afsked, der
endog blev bevilget med løjtnantskarakter. Men han kunne
ikke vente, og en skønne dag rømte han ind i et
kloster for hurtigst muligt at gå over til katoliscismen.
Desværre tog han alle sine ejendele med og efterlod en skare
sørgende kreditorer mellem kammerater og mandskab.
To desertører fra Scholtens regiment var blevet fanget, men
da de blev syge i arresten, blev de ført til deres kvarter,
hvor de bevogtedes af en skildvagt inde i stuen. En dag kom
pludselig en stor flok kvinder, der forlangte dem frigivet, men
blev afvist. Kort efter kom kvarterværtens datter med mad til
dem, og da hun var sluppet ind i stuen, trængte fire
mænd.ind, slog skildvagten ned og bortførte den ene
arrestant, medens den anden nægtede at følge.
Flygtningen blev bragt ind i et kapucinerkloster, men fædrene
nægtede at modtage ham, og han forsvandt i byen.
Desertionerne gik stadig mest ud over fodfolksregimenterne, og man
ville nu søge at få desertørerne tilbage med
det gode. Kongen udstedte derfor generalpardon, der blev kundgjort
under pauke- og trompetfanfarer og trommeslag, ligesom der blev
indrykket avertissementer i aviserne i Frankfurt og Køln.
Men det hjalp ikke. Ved Scholtens regiment kom således kun
fire mand tilbage. Man gik så til den modsatte yderlighed;
kongen resolverede, at man kunne klynge een eller flere op erter
standretsdom uden at afvente kongelig resolution. Senere spurgte
Løvenørn, om man havde (105) benyttet sig af
tilladelsen. Hertil svarede Scholten, at man ikke var meget for at
benytte den, da erfaringen viste, at det ikke hjalp. Men lige
før afmarchen lod han dog en mand klynge op, da han havde
forledt to andre til at desertere.
Det var også galt ved de kejserlige regimenter, men medens
vore altid afleverede desertører, der blev genkendt af deres
stamregiments officerer, fandt det omvendte aldrig sted - trods
alle løfter herom. Nu forelå der en fordring fra det
ahrembergske regiment om udlevering af nogle desertører ved
Dombroicks regiment. Scholten lod dem arrestere, men forlangte
gengæld og oplyste i den forbindelse, at af en transport
på 200 rekrutter til, det wurmbrandske regiment var genkendt
40 danske desertører, og garnisonen i Luxembourg havde i
løbet af vinteren antaget ikke mindre end 50.
Kilde: Norrie, Gordon: Auxiliairkorpset ved
Rhinstrømmen 1733-1736. I: Krigshistorisk
Tidsskrift, 1967:2.
http://www.mindmate.dk/genealogy/AuxiliairkorpsetVedRhinstroemmen1967-2.htm
12/12/1735
Forordning om 'de Deserteurer, som i vore Riiger og Lande nogle
Midler efterlade.'
10/18/1737
Forordning 'anlangende Desertion og Munderings Forhandling'.
10/31/1740
'Kongelig igjentaget Mandat om Lediggjængeres og deserterede
Soldater Examinering, Anholdelse og Indbringelse.'
10/12/1742
Forordning om udskrivningsvæsen.
09/14/1744
Forordning om udskrivningsvæsen, hvorefter antallet af
hvervede soldater nedsættes og af antallet af
værnepligtige øges.
01/31/1744
'Placat, angaaende hvorledes med det unge Mandskab i Norge, som fra
Landlæggene til fremmede Steder desertere, skal
forholdes.'
1746
Bestemmelse om, at landsoldater som har aftjent deres
værnepligt, er forpligtiget til at nedsætte sig
på det gods, der er udskrevet fra.
12/05/1748
'General-Pardon for de, fra Land-Leggene i Norge, siden 1754 s?
Udgang, saa og fra Land-Leggene udi Danemark og de Tydske
Proventsier, for og siden det i 1742 udslædte
General-Pardons-Patent, undvigte Mandskab.'
01/14/1749
Regimentskriver Hansen ang. unvigt mandskab fra
rytterdistriktet.
Kilde: Koldinghus birks justitsprotokol 1748-61.
http://www.geltzer.dk/tingbog/1748.php
01/28/1749
Sentence i den sag, regimentskriver Nikolai Hansen har ladet
føre ctr. en del af Koldinghus rytterdistrikts undvegne
mandskab, mod hvem han søger rømningsdom, idet de
ikke har indfundet sig efter efterlysning. Det drejer sig om
følgende: Peder Gravesen (tjente sidst Anthony Buch i
Nagbøl), Mads Jensen (tjente sidst Jens Nielsen i Lejrskov
Højrup), Laurids Nielsen (tjente sidst Jens Møller i
Nr. Vilstrup), Mads Jørgensen (tjente sidst Jørgen
Rans i Højen), Søren Hansen (tjente sidst Peder Kring
i Andkær), Hans Laugesen (tjente sidst Peder Roed (Rand?) i
Andkær), Mads Andersen (søn af Anders Andersen Munk i
Andkær), Rasmus Pedersen (tjente sidst Christen Hansen i
Pjedsted), Niels Sørensen (søn af Søren Jensen
i Egeskov), Peder Bertelsen (tjente sidst broderen Jens Bertelsen i
Egeskov), Jens Hansen (stedsøn af Gregers Hansen i Trelde)
og Niels Nielsen (tjente sidst Søren Svendsen i Bjert).
Disse skal pågribes, hvor de end findes, og føres
tilbage til kongens og ryttergodsets tjeneste. - For en
bortløben landsoldat ved navn Christen Gravesen, som sidst
tjente hos Poul Buch i Nagbøl, havde regimentskriverens
advokat forlangt hans navn opslået på galgen. Det
fritages han for på grund af manglende beviser. Han kan tages
til nåde i kraft af kongens generalpardonspatent af 5/12-48,
når han indfinder sig til ryttergodsets tjeneste inden 3
år. Ellers skal han anses for en troløs og meneder og
udstå lovens straf for desertører, hvis han
fanges.
Kilde: Koldinghus birks justitsprotokol 1748-61.
http://www.geltzer.dk/tingbog/1748.php
03/10/1762
'General Pardon for dennem, som ere deserterede fra Trouperne i
Danmark og de tyske Provinser.'
Kilde: Tøjhusmuseet.
06/01/1762
'Fornyelse af den under 10. Martii indeværende aar udgangne
General-Pardon.'
12/21//1762
'Atter igjentagen Fornyelse af den under 10. Martii a.c. udgangne
General-Pardon'.
12/30/1762
'Rappels og General-Pardons-Patent for alle af Hans Kongelige
Majestæts Riger Dannemark og Norge undvigte, og uden eller
med Tilladelse udeblevne Søe-Folk'.
04/13/1764
Forordning om udskrivning.
12/26/1764
'Fornyelse af den under 4. Januarii indeværende aar udgangne
General-Pardon for alle dem, som fra Land-Lægderne i Norge
ere undvigte, saa og Prologation af den under 10. Martii 1762
emanerede og siden under 1. Junii og 29. Dec. sidstbemeldte aar
fornyede General-Pardon for de, som ere deserterede fra Tropperne i
Danmark og de Tydske Provincer.'
08/21/1767
Forordning om udskrivningsvæsen vedrørende udskrivelse
af 500 rekrutter årligt i Kongeriget Danmark, udskrivning af
90 i hertugdømmerne samt 30 fra Oldenburg og
Delmenhorst.
09/14/1767
Forordning om udskrivelse af landrekrutter fra Hertudømmerne
til 'hvervede regimenter'.
09/21/1767
Forordning om forøgelse af bøndernes pligt til
soldatertjeneste, hvorefter herremændene kunne kræve,
at hvis en karl efter udstået militærtjeneste stadig
ikke var over den alder, der behøves for at være
soldat, måtte han påny stille som rekrut.
05/11/1776
Forordning om forøgelse af hæren med to
regimenter.
01/13/1777
'Rappels og General-Pardons Patent for alle de af Kongeriget Norge
undvigte og mod eller uden Tilladelse udeblevne
Søe-Folk.'
1779
40 soldater deserterer eller udebliver fra orlov. Fire - fem
dør ved Slesvigske Fodregiment. Og det er meget værre
ved de andre kompanier.
Kilde: Friis, Niels: Slesvigske Fodregiment i krig og
fred. Haderslev, 1953 s. 18.
12/27/1780
'Placat, angaaende Forandringer i de i begge
Søe-Krigs-Artikels-Breven for Deserteurer fastsatte
Straffe'.
1781
10 soldater dør og fem deserterer fra krigs- og slaveskibet
Indfødsretten ved øen Cap.
Kilde: Friis, Niels: Slesvigske Fodregiment i krig og
fred. Haderslev, 1953 s. 31.
02/05/1781
'Placat, hvorved Rappels- og General-Pardons-Patentel af 13
Januarii 1777 for alle de af Kongeriet Norge undvigte, og mod alle
eller uden Tilladelse udeblevne Søe-Folk, baade
forlænges til 1781 Aars Udgang, og extenderes ey allene til
Danmark og Holsteen, men endog til del af begge Rigerne og Holsten
undvigte og udeblevne Mandskat, hvad enten samme er af
Søeeller Land-Limitterne, Divisions- eller Holmens faste
Slots Mandskab, hvilke alle fritages for Straf, og maae antages til
Søetjeneste her, naar de inden dette Aars Udgang indfinde
sig.'
03/28/1781
En ved krigsretten for kirketyveri dødsdømt svensk
hvervet soldat benådes til tugthusfængsel på
livstid.
Kilde: Friis, Niels: Slesvigske Fodregiment i krig og
fred. Haderslev, 1953 s. 32.
04/161782
Generalpardon, 'hvorved det tillodes bortrømte Soldater
eller dem, der for at undgaa Udskrivning vare rømte ud af
Riget, uden Straf at vende tilbage'.
Kilde: Steen, Poul: Personalhistorisk tidsskrift:
1880-1990 : Systematisk bibliografi med forfatter- og
titelregister, 1992.
1783
13 soldater deserterer Indfødsretten ved øen Cap.
På vej hjem synker krigsskibet.
Kilde: Friis, Niels: Slesvigske Fodregiment i krig og
fred. Haderslev, 1953 s. 36.
05/26/1783
Krigsret erklærer, at en deprimeret soldat er død ved
drukning.
Kilde: Friis, Niels: Slesvigske Fodregiment i krig og
fred. Haderslev, 1953 s. 36.
05/26/1783
Krigsret dødsdømmer 37 soldater in contumacium
for mened og desertering.
Kilde: Friis, Niels: Slesvigske Fodregiment i krig og
fred. Haderslev, 1953 s. 37.
1788
Social forsorg, Danmark
Forordning om at omstrejfende betlere skal pågribes og
tvangshverves. Man får fat i en tigger der gør
vrøvl og vil have løn.
Kilde: Friis, Niels: Slesvigske Fodregiment i krig og
fred. Haderslev, 1953 s. 47-48.
06/??/1788
141 lands-udskudsmænd udebliver fra regiments-samlingen.
Kilde: Friis, Niels: Slesvigske Fodregiment i krig og
fred. Haderslev, 1953 s. 47.
06/20/1788
Forordning om stavnsbåndets
ophævelse
http://www.h58.dk/Mil/Stavnsbaand_1788.pdf
Værnepligten ændres, idet det fremover er staten som
foretager og administrerer udskrivningen, som skal ske efter
folketal. Lægderne der næsten altid falder sammen med
sogne, fordeltes på seks distrikter, hver bestyret af en
land- og krigskommisær, der igen står under en
generalkrigskommissær. Under dem er der
lægdsmænd, der ligesom lægdsforstanderne og
kommissærerne skal føre ruller over mandskabet. Senere
overgår amtsforvalternes funktioner til herreds- og
birkefogeder. Det er, ifølge forordningen, kun
bondestandens mandskøn der skal være soldat.
Mandskabet optages i lægdsruller i det første
leveår indtil det fyldte 36. år. Lægdsrullerne
opdateres hvert 3. år. Børn af adelspersoner,
gejstlige og verdslige embedsmænd, degne, skoleholdere og
substitutter fritages for værnetvang. Der indføres
kassation af værnepligtige, grundet sygdom. Udtjente
landsoldater og de utjenestedygtige bliver straks fri, mens det
udskrevne mandskab senest fra år 1800 skal være
løst fra stavnsbåndet. I årene 1785 til 1795
forøges antallet af supplikker til Danske Kancelli.
1791
Herredsfogderne bliver lægdsforstandere på strø-
og krongods.
02/23/1797
Cansleriskrivelse om kassationer.
02/20/1801
'Rappels og Pardons-Patent for dem af Land- og Søe-Etaten, i
Danmark og Norge, som befinde sig udenlands, og komme tilbage inde
dette Aars Udgang.'
06/01/1801
Anordning om listeførelse af alle våbenføre
mænd til det 45. år.
01/19/1801
Forordning om yngre Landeværnsreservers forbliven i
Reserverullerne.
06/03/1801
Forordning om 'Almindelig Opbydelse til Fædrelandets Forsvar
i Feides Tid'.
01/081802
Der indføres søruller i Købstæderne for
lodser, fiskere og sømænd.
Fr. ang.
Søe-Indrolleringsvæsenet i Danmark.
http://www.h58.dk/Mil/Soeinrollering_1802.pdf
06/11/1802
Forordning 'Om Landeværnets Inddeling til forskjellige
Klasser i Forbindelse med Landmilicetjenestens Forkortelse til 6
Aar'.
06/18/1802
Kommission om Holsten og Slesvigs 'bidrag til den fælles
hær' nedsættes.
06/03/1803
Forordning, angaaende Søe Indrolleringsvæsenet i
Norge, dateret 3die Junii 1803 og Plakat, angaaende De
Forholds Regler som skulle iagtages at følges ved Extra
Sessionerne i Norge med Hensyn til Matrosernes Forøgelse i
Disticternes Udvidelse og nærmere Bestemmelse, samt alle
Søe Rollers Berigtigelse af 3die Junii 1803.
Litteratur: Forordning angaaende
søe-indrolleringsvæsenet i Norge. Frederiksberg
slot, den 3die junii 1803.
- København : 1803. - 39 s.
1804
Plakat, hvorefter den sjettedel af hæren, der årligt
hjemsendes i det første år efter tjenesten, i
tilfælde af opbrud og march skulle være pligtige til at
indfinde sig ved de regimenter, hvori de havde stået.
05/09/1806
Forordning om indkvartering i tilfælde af overordentlige
troppesamlinger, herunder kvartermestres ydelser.
08/31/1807
'Rappels- og Pardons-Patent for dem af Land- og Søe-Etaten i
Danmark og Norge, som befinde sig udenlands, og komme tilbage inden
4 Uger fra Bekjendtgjörelsen heraf, paa det Sted, hvor de
opholde sig.'
1808
Kystmilichen bemandes med udskrevet mandskab fra kystsogne.
1814
Kystmilichen ophæves.
03/081814
Rappels- og Pardons-Patent for dem, som ere undvigte fra det i
Holsteen organiserede bevægelige Armee-Corps fra 1. April
1812 til 14. Januar 1814
1815
'Placat, angaaende at tjenstdygtige Reserver, som ere undvigte og
derefter paabegrebne, strax skulle afgives til vedkommende
Regimenter.'
08/02/1816
'General-Pardon für die aus dem Herzogthum Lauenburg nach den
bisherigen Königl. Staaten und für die aus diesen nach
dem Herzogthum Lauenburg entwicheren oder desertirten
Landmilitaripflichtigen'. / 'General-Pardon for de
Landmilitaripligtige, som ere undvigte eller deserterede fra
Hertugdommet Lauenborg til de Kongelige Stater eller fra disse til
Hertugdommet Lauenborg'.
11/15/1816
Købstadskommunerne indfører
indkvarteringskommissioner.
04/22/1817
'Kanzelei-Patent, betreffend einige Vorschriften zui Verhütung
des Austretens der Landmilitair-Reserven, für die
Herzogthüme Schleswig und Holstein'. / 'Cancellie-Patent,
indeholdende nogle Forskrifter sigtende til at hindre
Landmilitair-Reservernes Undvigelse, for Hertugdömmerne
Slesvig og Holsten'.
1818
Placat Angaaende En Nærmere Bestemmelse I Straffen For Den
Soldat Der Modtvillig Udebliver Fra Regiments=samlingerne. Det
Kongelige Danske Cancellie.
- Kiøbenhavn : Schultziske Officin, 1818 - 2 s.
1821
Første kendte ret til militærnægtelse
Om efteråret besøger den engelske kvæker
Thomas Shillitoe Danmark og er i audiens hos Frederik den
sjette. Kongen meddeler, at han meget gerne ser, at kvækerne
vil bosætte sig i Danmark. Kongen giver tilsagn om, at
kvækerne vil blive fritaget for alt, hvad der her i landet
måtte være i strid med deres troslære og
samvittighed. Herunder pligten til at forrette
militærtjeneste.
05/08/1829
Forordning om udvidelse af værnepligten til også at
omfatte bl.a. håndværkere, møllere og
skoleholdere på landet.
1843
Særlige lægdsregler for værnepligtige i
købstæderne.
03/24/1848
Kongelig resolution om indkvartering i tilfælde af
overordentlige troppesamlinger.
06/06/1848
Provisorisk plakat med regulering af nogle bestemmelser i
Forordning om indkvartering i tilfælde af overordentlige
troppesamlinger fra 05/09/1806 i anledning af oprøret i
Slesvig-Holsten.
Krigsnægter eller militærnægter?
Den unge gårdejersøn Lars Larsen indkaldes som
værnepligtig i krigen. Han søgte at blive fri på
kontoen gammelmandssøn, men den gik ikke - for een af hans
brødre havde allerede nydt den forret, der var forbeholdt
sønner af gårdmænd over 60, og dispensationen
gjaldt kun een. Så søgte han attest for dårlige
øjne. Den gik heller ikke. Naturligt nok - for da han
døde 90 år gammel, læste han uden briller. Den
næste udvej var et forsøg på bestikkelse af
udskrivnings-myndighederne. Hans broder var lægsmand og
kendte alle kringelgangene - mente han. Men heller ikke det
kronedes med held. Så var der kun eet tilbage: at erhverve en
gård og skaffe sig fritagelse på den konto, at hans
nærværelse var nødvendig for bedriften…
Men for at drive en gård var en kone nødvendig…
Min bedstefar stod over for valget mellem krig og ægte-skab.
Længe talte han på knapperne. Hvilket onde var det
mindste?
Kilde: Larsen-Ledet, Lars: Mit Livs Karrusel bd. 1,
s. 33 (moderniseret retsskrivning).
09/23/1848
'Anordning angaaende ekstraordinær Udskrivning af den hidtil
for Værnepligt fritagne Befolkning i Danmark'.
11/08/1848
Justitsminister Bardenfleth fremlægger i Rigsdagen:
“Udkast til en Forordning om almindelig Værnepligt for
Kongeriget Danmark”. Ifølge § 12 sættes
værnepligtalderen til 22 år.
02/12/1849
Lov om værnepligt i Danmark
http://www.h58.dk/Mil/Vaernepligtslov_1849.pdf
Loven gælder ikke for indfødte fra Bornholm, Island,
Færøerne og for indfødte fra de danske kolonier
uden for Europa. Optagelsen i Lægdsrullen ændres til
efter konfirmationen eller ved det fyldte 15. år.
Stillingsvæsnet og nummerbytning muliggør, at
værnepligtige kan frikøbe sig fra værnetvangen
som kun præster og skolelærere er fritaget for.
Værnepligtoven, som blev vedtaget inden grundloven, blev
senere indført i grundloven. Loven blev vedtaget med 104
stemmer mod 5. Bøndernes talsmand J. A. Hansen kritiserer i
Rigsdagen stedfortræder-systemet.
06/05/1849
Grundlov: Grundlovens paragraf 95: “Enhver
våbenfør mand er forpligtiget med sin person til
fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser,
som loven foreskriver”.
08/28/1849
Bekendtgørelse om udskrivning i Slesvig.
10/29/1849
Foreløbig Lov angaaende Udskrivningen til Landkrigstjenesten
for 1850.
11/24/1849
Lov angaaende en Tillægsbestemmelse til § 26 i
Loven om almindelig Værnepligt af 12te Februar
1849.
12/01/1849
Slesvigske militærnægtere under den dansk-tyske
krig
Ved mobilisering af hæren, indkaldesle af slesvigere, beder
politiadjutant Leerbeck om assistance i Haderselv Amtshus for at
få assistance til at forkynde indkaldelserne. Amtshuset
'erklærede imidlertid, at det ikke kunne indlade sig paa at
indkalde paa den sædvanlige maade, men ikkun ved
sognefogederne saavidt som muligt communicere indkaldelserne,
overladende det til hver især, hvorvidt han ville give
møde eller ej. Som følge heraf benyttede Leerbeck
ikke amtshuset, men besørgede selv indkaldelserne forkyndte
over hele Slesvig.
Den omstændighed, at ikke samtlige hjemsendte paa eengang
skulde indkaldes, havde imidlertid til følge, at arbejdet
blev meget besværligt, da der maatte skee tilsigelse til
saagodtsom hver enkelt mand, og da paa forskellige steder
embedsmænd og agitatorer stræbte at holde de indkaldte
tilbage, foregivende at indkaldelserne var uden betydning, naar den
ikke var sket gjennem de lovlige autoriteter; enkelte af de med
ordrene udsendte personer bleve endog arresterede, og det var
derfor ikke saa forunderligt, at de indkaldte i begyndelsen kun
gave møde i meget ringe tal'.
Også Alsinger udeblev fra tjenesten. 'Ved
Bekjentgørelse i de dansksindede blade, lykkedes det
efterhaanden at faae de fleste til at møde.Medens der dog
var endel indkaldte, som foreløbig ikke mødte, ankom
paa den anden side ikke faa personer til Als som forlode Slesvig af
frygt for atter at blive indkaldte eller udskrevne og tvungne ved
den selsvig-holstenske hær', bestemte ministeriet, 'at de
skulde sendes til Fyen og 'vilde de ikke tage tjeneste, havde de
for de civile øvrigheder at godtgjøre, at de vare
istand til selv at sørge for deres underhold', og 'de kunde
da tage ophold, hvor de vilde'.
Kilde: Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-1850 :
Udarbejdet paa Grundlag af officielle Documenter og med
Krigsministeriets Tilladelse / udgivet af Generalstaben, 3die Del :
Krigen i 1850. J. H. Schultz's Bogtrykkeri, 1880 s.
154-157.
12/23/1849
Foreløbig Lov angaaende Udskrivningen til
Søkrigstjenesten for 1850.
1850
Godsejernes funktion som lægdsforstandere overtages af
retsbetjente.
07/04/1850
Lov om indkvartering i tilfælde af overordentlige
troppesamlinger.
03/23/1851
Lov om udskrivning, hvorefter landet inddeles i otte
udskrivningskredse, der hver ledes af en udskrivningschef.
Generalkrigskommissariatet nedlægges idet
udskrivningsvæsnet overtages af Justitsministeriet.
08/25/1851
Foreløbig Lov angaaende Udskrivningen til Landkrigstjenesten
for 1852.
02/20/1852
Lov, angaaende, hvorledes de i Aaret 1826 eller senere fødte
personer af den forhen uværnepligtige Befolkning, som
før Værnepligtslovens Kundgjørelse have ladet
sig stille til Armeen, have at afholde deres Værnepligt.
09/01/1852
Foreløbig Lov angaaende Udskrivningen til Landkrigstjenesten
for 1853.
02/06/1853
Foreløbig Lov angaaende Udskrivningen til
Søkrigstjenesten for 1853.
07/17/1853
Lov angaaende Udskrivningen til Landkrigstjenesten for 1853 og Lov
angaaende Udskrivningen til Søkrigstjenesten for 1853.
04/01/1856
Lov angaaende Udskrivningen til Søkrigstjenesten for
1857.
01/05/1856
Foreløbig Lov angaaende Udskrivningen til
Søkrigstjenesten for 1857.
12/29/1856
Foreløbig Lov angaaende Udskrivningen til
Søkrigstjenesten for 1858.
1858
Første kendte publikation om
militærnægtelse på dansk:
Hjort, A.:
Om Stilling og Nummerbytning, forsaavidt angaar Udskrivningen for
Landkrigstjenesten, til Veiledning for Udskrevne der
ønske sig frigjorte for Værnepligtens
Opfyldelse / A. Hjort.
- København : Hos Bog- og Papiirhandler d. W. Stinck, 1858.
- 25 s.
Note: Lokalisering: KBF: A bis 44000 8 oktav.
Forfatteren er fuldmægtig ved det 8. Udskrivningsdistrikt.
Forordet er dateret Vejle, august 1858.
12/09/1859
Lov angaaende Udskrivningen til Søkrigstjenesten for
1861.
03/02/1861
Ny værnepligtslov.
09/12/1861
Foreløbig Lov angaaende Udskrivningen til
Søkrigstjenesten for 1862.
12/06/1863
Forløbig Lov om indkaldelse af befarent Mandskab for Aaret
1864.
12/12/1864
Foreløbige Bestemmelser om Udredelse af Heste til Brug for
Hæren.
07/28/1866
Danmarks Riges gjennemsete Grundlov. Værnepligtsafsnittet
flyttes til § 90. Samme tekst som i 1849 grundloven.
07/06/1867
Ny hærordning og ny hærlov vedtages som et kompromis
mellem Højre og Venstre, efter hvilken, Danmark bør
have en mindre veludrustet felthær, der vil være
velegnet sammen med en stormagtshær. Det vil sige noget i
retning af et et fransk ekspeditionskorps. Hæren organiseres
som en regulær hær, der omfatter alle unge mænd
over 18 år. Samtidig indeholder forordningen en bestemmelse
om, at den skal revideres om fem år. Almindelig
værnepligt indføres for alle “de af Landet unge
Mænd, der var i Besiddelse af et sundt og
tilstrækkeligt udviklet Legeme, uddannede til egentlig
Krigstjeneste”.
03/06/1869
Værnepligtslov, stillingsmandsordningen ophæves.
Præster og skolelærere inddrages i værnepligten.
Udskrivningskredsene formindskes til seks. Optagelsen i
Lægdsrullen ændres til det fyldte 17. år.
07/22/1870
Justitsministeriets Cirkulær-Bestemmelser vedkommende
Lægdsvæsenet med fortegnelse over nye og gamle
lægdsnumre.
07/25/1880
Revision af hærloven vedrørende genindkaldelser.
1884
Mange sessionsudeblivelser og kassasioner
I årene 1874-1823 kasseres eller slettes mellem 23 og 37 % af
de sessionsbehandlede værnepligtige, skriver Aleksis
Petersen-Studnitz i en analyse af sessionen for året 1883, i
artiklen Værnepligt og Værneskat i
Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Ny række, 1 (1883)
s. 185 ff. Men ikke nok med det. 1808 udebliver fra sessionen.
Petersen-Studnitz anfører Ministerialtidende for 1883. B.
Nr. 8. som kilde til sessionsoplysningerne.
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=96935
04/13/1894
Tillæg til hærloven af 1867, hvorefter, “undgaar
et ikke ringe Antal af disse” unge mænd at opfylde
værnepligten, fordi de “ikke indkaldes til
Uddannelse”.
09/15/1884
Krigsministeriet svarer den jødiske menighed, at der intet
var til hinder for, at der i overensstemmelse med de udtalte
ønsker kunne tilståes tjenestegørende
jødiske værnepligtige Fritagelse for så vidt
dette kunne ske uden skade for tjenesten.
04/29/1896
Soldaterbogen indføres ved kgl. resolution.
06/08/1912
Lov nr. 123 om værnepligt.
Kilde: Bekendtgørelse om Gennemførelse af
Bestemmelsen i Lov om Værnepligt ... om
Mødepligtsalderens Nedsættelse til det 20de Aar m.
m. Tjenesteudygtighedspasset udstedes til uskikkede til al
krigstjeneste som derfor udslettes af Rullen.
03/26/1914
Ifølge bekendtgørelse nr. 59, 1914, flyttes
udskrivning af værnepligtige fra Justitsministeriet til
Indenrigsministeriet. Udskrivningsvæsnets Revisionskontor i
Justitsministeriet nedlægges.
08/02/1914
Hvem er indkaldt? : Indkaldelsen af Sikringsstyrken i Gaar rammer
kun jysk og fynsk Mandskab. Derimod “rammes mange
Københavnere af indkaldelsen til Flaaden og
Søforterne i Forgaars”.
Kilde: Social-Demokraten, 2.8.1914
08/02/1914
De indkaldtes Familier : Københavns
Borgerrepræsentation holder ekstraordinært Møde
/ : Social-Demokraten, 2.8.1914
Den socialdemokratiske Gruppe “bliver indkaldt til Møde
for at overveje hvilke Foranstaltninger Københavns Kommune
eventuelt bør foretage for at opretholde de mange Hjem, som
under den delvise Mobilisering mister deres Forsørger".
Denne korte artikel kan indeholde begyndelsen til
militærhjælpen. En kommunal socialhjælp til
indkaldtes familier. Dengang bestod de kommunale socialafdelinger
af to kontorer: et for folk på civil bistandshjælp og
et til familier som modtog militærhjælp. Formodentlig
var det faglærte arbejderes hustruer som kunne modtage ekstra
hjælp til faste udgifter og til forsørgelse.
1915
Ny grundlov.
02/23/1917
Forslag til Lov om Værnepligtiges Anvendelse til civilt
Arbejde fremsættes af den radikale Indenrigsminister
Ove Rode til førstebehandling i Folketinget. Der er
11 paragraffer i lovforslaget, hvis §1er:
“Værnepligtige, for hvem Militærtjeneste af enhver
Art er uforenelig med deres Samvittighed, kan af
Indenrigsministeren efter Samraad med Krigsministeren fritages for
militær Tjeneste mod at anvendes til Statsarbejde af civil
Karakter. Alle Bestemmelser vedrørende Ordningen af bemeldte
Statsarbejde træffes af Indenrigsministeren”.
I “Bemærkninger til Lovforslaget” hævdes det at de første religiøst begrundede militærnægtersager efter grundlovens indførsel finder sted i 1885 og at den første ikke religiøst begrundede militærnægtersag finder sted i 1913. [Olaf Forchhammer]. I alt opremses i perioden 1885-1916 46 militærnægtersager. Opgørelsen over det lave antal militærnægtersager danner baggrund for forhandlingerne i folketinget om lovforslaget.Opgørelsen bruges senere ukritisk af historikeren Svend-Erik Larsen i afhandlingen: “Militærnægterproblemet i Danmark 1914-1967”. Odense, 1977.
03/06/1917
Forslag til Lov om Værnepligtiges Anvendelse til civilt
Arbejde til første behandlng i Folketinget. Forslaget
henvises til udvalg.
03/21/1917
Dansk militærnægter
Kristeligt Fredsforbund ved Emil Dehn, skriver til Rigsdagens
medlemmer og beretter: “Paa Vridsløselille
Straffeanstalt hensad for nogle faa Dage siden en ung
Gaardmandssøn, Mads P. Petersen fra Stenum Hede i
Vensyssel, som afsonede en ham idømt 8 Maaneders
Forbedringshusstraf for Militærnægtelse. (Han blev
benaadet i anledning af Kronprinsens Fødselsdag, men kan jo
efter de nugældedne Regler blive indkaldt igen, atter og
atter)”.
Kilde: Fredsvarden, 1917:2 s. 49-51.
04/21/1917
Udvalget vedrørende Forslag til Lov om Værnepligtiges
Anvendelse til civilt Arbejde afgiver betænkning.
04/26/1917
Forslag til Lov om Værnepligtiges Anvendelse til civilt
Arbejde til anden behandling i Folketinget.
04/28/1917
Forslag til Lov om Værnepligtiges Anvendelse til civilt
Arbejde til tredje behandling i Folketinget. Forhandlingen var
kort, idet tiden, ifølge Freds-Varden 1917:3 s. 79,
“næsten ganske optoges af et Replikskifte mellem Klaus
Berntsen og Socialdemokraten Andreasen om saavel det hjemlige som
det udenlandske Socialdemokratis Stilling til
Militærvæsnet under Krigen”. Det vedtages med 72
stemmer at oversende forslaget til Landstinget.
05/10/1917
Forslag til Lov om Værnepligtiges Anvendelse til civilt
Arbejde til første behandling i Landstinget. Lovforslagets
overgang til anden behandling vedtages uden afstemning, og det
henvises til et udvalg på 11 medlemmer.
11/20/1917
Landsforeningen for Konsekvente
Antimilitarister udsender et manifest om civil
værnepligt, hvori det bl.a. hedder: “ I lighed med det
af Foreningen paa et tidligere Tidspunkt allerede tagne Synspunkt
vil vi paany fastslaa, at vor kamp ikke er en induvidiel Kamp for
selv at blive fritaget for Militarismens Byrder, men at den direkte
Aarsag til vor Kamp er den ubodelige Skade, Militarismen volder vor
Klasse - Arbejderklassen.
Vi ønsker derfor endnu en Gang skarpt at præcisere,
at vor Kamp ikke er dikteret af Humanitetsprincipper, men af den af
rene Klassehensyn er rettet mod Militarismen som den største
hindring for Arbejderklassens Frigørelseskamp”.
12/01/1917
Landstinget afgiver betænkning om Lov om
Værnepligtiges Anvendelse til civilt Arbejde.
Loven om Værnepligtiges Anvendelse til civilt
Arbejde.
'Udvalget billiger, at der gives Værnepligtige, som finder
det stridende mod deres Samvittighed at udføre militær
Tjeneste af en vis Art, Adgang til, naar de fremsætter
Begæring derom, at blive indkaldt ved Sundheds- eller
Arbejdstropperne, og at Værnepligtige, for hvem militær
Tjeneste af enhver Art efter foreliggende Oplysninger maa anses for
uforenelig med deres Samvittighed, i Stedet for til militær
Tjeneste anvendes til Statsarbejde af civil Karakter, naar
Bestemmelserne herom saavel med Hensyn til Arbejdets Beskaffenhed
som dets Varighed træffes saaledes, at de ikke frister til
Misbrug.
Og efter Udvalgets Skøn er dette Hensyn sket Fyldest ved det
foreliggende Lovforslag. Den Tid af 20 Maaneder, det civile Arbejde
skal vare, er længere end Tjenestetiden for nogen af de
militære Afdelinger, Genindkaldelserne medregnet, og mere end
dobbelt saa lang som Tjenestetiden for Fodfolket, hvortil der
aarlig indkaldes mere end dobbelt saa mange som ved Hærens
andre Afdelinger tilsammen. Og hvad angaar Arten af det civile
Arbejde, da har Forsvarsministeren udtalt, at det er Hensigten at
anvende de paagældenide Værnepligtige til legemligt
Arbejde, i første Række Skovarbejde. Det kan
næppe have meget tiltrækkende ved sig at gaa ind til et
saadant Arbejde i 20 Maaneder under de for Hærens
Værnepligtige gældende Regler i Henseende til
Beskaffenheden af Kvarter. Forplejning og Lønning.
Udvalget gaar ud fra, at §§ 7 og 8 giver de
paagældende Myndigheder fornødne Midler til at
forhindre at nogen til civilt Arbejde overført
Værnepligtig skal kunne blive i Stand til at frigøre
sig for Lovens Virkninger indenfor det i den fastsatte Tidsrum.
Ændringsforslag Nr. 1 til § l tilsigter at betone, hvad
der allerede er forudsat i § 2, at ikke enhver løs
Paastand om Samvittighedshindring skal tages for god, men at
Fritagelse kun bør indrømmes, naar en omhyggelig
Prøvelse fra Statsmyndighedernes Side viser, at
Begæringen virkelig er underbygget med en rimelig
Begrundelse.
De af Udvalget iøvrigt stillede Ændringsforslag har
hovedsagelig kun til Formaal at lægge Lovens Administration i
Forsvarsministerens Haand i Stedet for som foreslaaet at overlade
den til Indenrigsministeren. I Udvalget har der været aldeles
overvejende Stemning for at foretage denne Forandring. De til
civilt Arbejde overførte Værnepligtige bliver jo
staaende i Lægdsrullen og vedbliver i flere Henseender at
være underkastede de for Hærens Værnepligtige
gældende Regler. Allerede af den Grund maa det synes
naturligt, at det bliver Forsvarsministeren, der faar Ansvaret for
Lovens Anvendelse. Men dertil kommer, at der fra en vis Side
bebudes Modstand imod Loven ved »alle anvendelige
Midler«. Skulde en saadan Modstand blive forsøgt og
gøre sig gældende paa Arbejdspladserne, turde
Forsvarsministeren vel have bedre Betingelser end
Indenrigsministeren for at gennemføre de Foranstaltninger,
som i saa Henseende maatte blive fornødne.
Uden] for de Ændringsforslag, der har det ovenfor
nævnte Formaal, er der — bortset fra enkelte
Redaktionsændringer — kun foreslaaet et Par
Tilføjelser.
Den første giver i et nyt Stykke til § 2
Indenrigsministeren eller Forsvarsministeren Ret til at henvise til
Behandling ved Sessionen Sager, som ikke er rejste af de
paagældende selv. Og den anden giver ved en Tilføjelse
til § 9 Adgang til at forlænge Tjenestetiden for det
civile Arbejde i Tilfælde, hvor den første Tjeneste
ved Hær eller Flaade forlænges ud over den i Henhold
til de gældende Love sædvanlige.
Et Mindretal (Godskesen, Rambusch og Tvede) vilde have foretrukket
en Ordning i det væsentlige som den af Folketingsudvalgets
Mindretal foreslaaede, altsaa saaledes, at de paagældende
Værnepligtige ikke blot forblev under Forsvarsministerens
Myndighed, men ogsaa blev sat til Tjeneste inden for Hærens
eller Søværnets Rammer. Mindretallet har i Udvalget
stillet Ændringsforslag i denne Retning. Men da disse
Ændringsforslag ikke har fundet fornøden Tilslutning
fra anden Side og Mindretallet er enigt med Udvalgets Flertal i at
ønske Sagen ordnet, har man ikke villet fastholde
Ændringsforslagene, men har under de foreliggende
Omstændigheder ment at kunne tiltræde den af Udvalgets
øvrige Medlemmer foreslaaede Ordning.'
Kilde: Fredsavden, 1917 s. 173-174.
12/05/1917
Anden og tredje behandling af Lov om Værnepligtiges
Anvendelse til civilt Arbejde i Landstinget. Loven vedtages af 38
stemmer mod 3 (konservative).
12/13/1917
Forslag til Lov om Værnepligtiges Anvendelse til civilt
Arbejde vedtages ved alle tre behandlinger i Folketinget. 52
stemmer for og 11 undlader at stemme. Tjenestetiden
fastsættes til 20 måneder og ordningen administreres af
søværnet under Krigsministeriet, hvorfor de
første militærnægter blev kaldt
skovmarinere.
'§ 1.
Værnepligtige, for hvem militær Tjeneste af enhver Art
efter foreliggende Oplysninger maa anses for at være
uforenelig med deres Samvittighed, kan af Forsvarsministeren
fritages for militær Tjeneste mod at anvendes til
Statsarbejde af civil Karakter.
Alle Bestemmelser vedrørende Ordningen af bemeldte
Statsarbejde træffes af Forsvarsministeren efter
forudgaaende Forhandling med Indenrigsministeren.
§ 2.
Begæring om Fritagelse indsendes ledsaget af fornødne
Oplysninger og Dokumentation gennem vedkommende Udskrivningschef
til den Session, for hvilken Vedkommende fremstiller sig i
Medfør af Afsnit V i Lov om Værnepligt af 8. Juni
1912, senest 14 Dage forinden dens Afholdelse. Hvis Sessionen ikke
finder Anledning til at udsætte Sagen, hvilket dog kun kan
ske, indtil Vedkommende har opnaaet 22 Aars Lægdsrullealder,
gør den -- efter stedfunden Behandling, Udskrivning og
Lodtrækning af den paagældende - - Indstilling til
Forsvarsministeren, ledsaget af Grunde og mulige Mindretalsvota om,
hvorvidt der bør ske Overførelse til civilt
Arbejde.
For de allerede udskrevne Værnepligtiges Vedkommende afgives
Begæring skriftlig til vedkommende Udskrivningschef, som
derefter tilsiger den paagældende til Møde for den
nærmest forestaaende Session, der afholdes tidligst 14 Dage
efter Erklæringens Afgivelse. Sagen behandles i
Overensstemmelse med de i 1ste Stykke givne Regler. Begæring
kan ikke fremsættes, medens Vedkommende er til Tjeneste ved
Hæren eller Søværnet. Indenrigsministeren eller
Forsvarsministeren kan foranledige Sager vedrørende
Overførelse til civilt Arbejde henvist til Behandling af
Sessionen. Naar samtlige Aarets ordentlige Sessioner er afholdte,
træffer Forsvarsministeren Afgørelse af, hvilke
Værnepligtige der skal overføres til civilt
Arbejde.
§ 4.
De til civilt Arbejde overførte bliver staaende i
Lægdsrullen. De er med Hensyn til Beskaffenhed af Kvarter og
Forplejning, Lønning og lignende underkastet de for
Hærens Værnepligtige gældende Regler.
De kan ikke rejse ud af Landet uden vedkommende Ministeriums
Tilladelse. Overtrædelse af denne Bestemmelse straffes med
Bøder fra 20 til 200 Kr., i Krigstid med Fængsel.
§ 5.
Det civile Arbejde skal have en Varighed af 20 Maaneder, naar det
træder i Stedet for første Indkaldelse til
Militæruddannelse, af 3 Maaneder, naar det træder i
Stedet for senere Indkaldelser til Militæruddannelse.
Genindkaldelse til civilt Arbejde finder kun Sted i det i § 9
ommeldte Tilfælde.
Arbejdets Udbytte tilfalder Staten.
§6.
Værnepligtige, som er overførte til civilt
Statsarbejde, er ikke undergivne militær Jurisdiktion og
Straffelovgivning.
§ 7.
Den Arhejdspligtige, som i sit Arbejdsforhold gør sig
skyldig i Ulydighed, Forsømmelse eller andet slet Forhold,
kan af den øverste Arbejdsleder paa Stedet idømmes
Disciplinærstraf af Husarrest, Ekstraarbejde eller
Berøvelse af Fritid efter de nærmere Regler, som
fastsættes af Forsvarsministeren. Den dømte kan
indanke Arbejdslederens Afgørelse for Forsvarsministeren,
til hvem der skal ske Indberetning om idømte
Disciplinærstraffe. Nægter nogen til civilt Arbejde
overført Værnepligtig at udføre saadant
Arbejde, eller gør han sig paa anden Maade skyldig i grov
eller gentagen Ulydighed eller i alvorlige Forseelser i
Arbejdsforholdet, indledes der Undersøgelse imod ham inden
Politiretten. Udskrift af Forhøret indsendes til
Forsvarsministeren, der, for saa vidt Tiltale aii-gaar. tilstiller
Justitsministeren Sagen til Afgørelse. Straffen for de
ovennævnte Lovovertrædelser er simpelt Fængsel
eller Fængsel paa sædvanlig Fangekost. Bestaar
Overtrædelsen i Nægtelse af at udføre Arbejde,
vil Straffen være at fastsætte under Hensyn til
Længden af det Tidsrum, i hvilket den paagældende har
udført civilt Arbejde, dog at Straffetiden i Tilfælde
af, at Vedkommende anden Gang dømmes for Nægtelse af
at udføre civilt Arbejde, ikke kan være kortere end
den tilbageværende Del af den pligtige Arbejdstid, og kan i
saadant Tilfælde Fængsel paa sædvanlig Fangekost
idømmes i indtil 20 Maaneder. Efter at en Person i Henhold
til nærværende Lovbestemmelse 2de Gange har udstaaet
Fængselsstraf for Nægtelse af at udføre civilt
Arbejde, vil han være at hjemsende og kan ikke indkaldes
senere undtagen i det i § 9 ommeldte Tilfælde. Sager
angaaende de i 1ste Stykke omhandlede Forseelser behandles som offentlige Politisager.
§ 9
Ved ekstraordinær Indkaldelse af Mandskab til Hær eller
Flaade kan Værnepligtige, som i Medfør af denne Lov er
overførte til civilt Statsarbejde, af Forsvarsministeren
indkaldes til at udføre saadant Arbejde i et Tidsrum, som
svarer til den længste Tid, hvori der ydes militær
Tjeneste af den tilsvarende Aargang. I Tilfælde, hvor den
første Tjeneste forlænges ud over den ifølge
Lovene om Hærens og Søværnets Ordning
sædvanlige, kan Forsvarsministeren træffe Beslutning om
tilsvarende Forlængelse af det civile Arbejde ud over de i
§ 5 fastsatte 20 Maaneder.
§ 10.
Værnepligtige, for hvem kun militær Tjeneste af en vis
Art er uforenelig med deres Samvittighed, kan, for saa vidt de
fremsætter Begæring derom, anvendes ved Sundheds- eller
Arbejdstropperne.
De fremkomne Begæringer behandles i Overensstemmelse med de i
§ 2 givne Regler.
§ 11.
De til Gennemførelse af denne Lov fornødne Udgifter
fastsættes ved Finansloven.'
Kilde: Fredsvarden, 1917 s. 181-183.
09/01/1918
Militærnægterlejren i
Gribskov tages i anvendelse.
Blandt de første nægtere i lejren var senere
valgmenighedspræst Uffe
Hansen og senere overlærer og byrådsmedlem for
Danmarks Retsforbund, Holt Jensen, Esbjerg.
09/16/1918
Lov om Værnepligtiges Anvendelse til civilt Arbejde
træder i kraft. I løbet af sommeren 1918
opføres tre små barakker ved Esbønderup i
Gribskov og syd for Viborg til indkvartering af
militærnægtere, som skal udføre skovarbejde
under statens opsyn.
09/22/1918
Cirka 200 værnepligtige har meldt sig til civil
værnepligt. Af dem vil 25 blive indkaldt, skriver
Nationaltidende.
05/05/1920
Lov nr. 79 om Afvigelser fra Hærlovens Bestemmelser om
Indkaldelser og Uddannelse i 1920.
06/28/1920
Antallet af udskrivningskredse ændres ved lov fra seks til
syv.
08/07/1922
Venstre og Konservative indgår kompromis om en ny
forsvarsordning, hærlov. Efter Venstres ønske
reduceres flåden med 25 procent, og hæren normeres til
3 divisioner. Efter Konservativt ønske oprettes en
Landstorm, hvis værnepligtige fik 2 måneders. tjeneste.
Prisen for forsvarsforliget opgøres til 44 mio. kr.
03/18/1932
Indenrigsminister Bertel Dalsgaard fremsætter i Folketinget
lovforslag om, at administrationen af militærnægtere
flyttes over i Indenrigsministeriet, og at tjenestetiden
nedsættes til 3 måneder ud over det tidsrum,
vedkommendes militærtjeneste ellers skulle have varet.
Desuden skal straffebestemmelserne mildnedes betydeligt.
05/20/1933
Lov nr. 187 om værnepligtiges anvendelse til civilt
arbejde.
Tjenestetiden for militærnægtere nedsættes til 15
måneder og militærnægteradministrationen flyttes
fra Krigsministeriet til Indenrigsministeriet.
1937
Nyt dansk forsvarsforlig og hærlov, hvori der foretages en
forsigtig revision af 1932-ordningen. Mandskabsstyrken
nedskæres og der sker en øget mekanisering af
hæren. Værnepligten sættes til 5 ½
måned.
05/15/1939
Militærhjælp
Socialministeriets cirkulære til Københavns Magistrat,
samtlig amtsmænd og kommunal-bestyrelser angaaende
hjælp til Indkaldte og deres Familier.
05/28/1940
På et ministermøde vedtages en forhøjelse af
den militære tjenestetid til 12 måneder med argumentet:
Der er for mange høvdinge og for få indianere i
militæret.
06/25/1940
Lov nr. 226 om Civilbeskyttelsestjeneste.
1945
Talsmandsordningen indføres i den danske hær,
hvorefter de menige i et kompani får ret til at vælge
to talsmænd, som kan fremføre anddragender, klager og
lignende for nærmeste foresatte.
07/16/1945
Militærhjælp
Lov om offentlig forsorg § 281
Stk 1. Naar en Værnepligtig forretter Militærtjeneste,
er det sociale Udvalg i vedkommende Tidsrum forpligtet til at
afhjælpe paagældendes egen eller hans Families
Trang…
04/04/1949
Atlantpagten (NATO) underskrives i Washington af udenrigsministrene
fra Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Island, Italien, Luxemburg,
Holland, Norge, Portugal, Storbritanien og USA.
05/01/1949
Militærnægterlejren i Oksbøl
etableres.
06/18/1949
Indenrigsministeriets:
Ordensreglement for værnepligtige, der er indkaldt til civilt
arbejde.
05/04/1950
Radikalt lovforslag om forbedring af militærnægterens
vilkår forkastes af Folketingets flertal.
06/18/1951
Lov om forsvarets organisation, herunder genindførelse af
hvervede soldater og mathordningen.
10/03/1951
Lovforslag nr. 11 om værnepligtiges anvendelse til civilt
arbejde. Tjenestetiden for militærnægterne
foreslåes forlænget når de de militære
værnepligtiges tjenestetid forlænges eller når
der indkaldes ekstra mandskab.
04/08/1952
Landstinget vedtager lov om ændringer i Hjemmeværnets
ordning og om værnepligtiges anvendelse til civilt
arbejde.
10/01/1952
Den militære værnetvang udvides fra 12 til 18
måneder.
12/16/1952
Offentligt ungdomsmøde i Grundtvigs Hus mod
forøgelsen af værnepligten til 18 måneder, med
folketingsmand C. Kjeldsgaard Iversen fra Retsforforbundet som
indleder. Arrangør af mødet er: Radikal Ungdom,
Aldrig mere Krig, Retsforbundets Ungdom og Udvalget mod de 18
måneder.
06/11/1954
Lov nr. 210 om værnepligt.
12/22/1954
Indenrigsministeriets cirkulære nr. 172 om bedømmelse
af de værnepligtiges tjenestedygtighed til vejledning for
såvel udskrivningsmyndighederne som for forsvarets
bedømmelseskommissioner.
05/03/1957
Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 143 om psykologiske
undersøgelser af de værnepligtige på
sessionerne.
07/01/1959
Forsvarsministeriet køber militærnægterlejren i
Oksbøl.
01/11/1960
Dobbelt statsborgerskab
Udenrigsministeriets 'bekendtgørelse af aftale med Chile om
militærnægtelse'.
03/24/1960
Lov om forsvarets organisation m. v. vedtages. Det er den
første rammelov for militæret. 12 måneders
tjenestetid.
02/07/1963
Dobbelt statsborgerskab
Udenrigsministeriets 'bekendtgørelse af aftale med Argentina
om militærtjeneste'.
06/18/1963
Indenrigsministeriet 'udvalg til overvejelse af
spørgsmålet om en eventuelt ændret
beskæftigelse af de til civilt arbejde overførte
værnepligtige'. Udvalget afgiver betænkning i 1967.
01/24/1963
Kgl. anordning om det værnepigtige mandskabs
tjenestedygtighed og det udskrevne mandskabs fordeling.
01/12/1966
Det radikale venstre stiller lovforslag om otte måneders
militærnægtertjeneste. Forslaget bliver ikke
vedtaget.
06/01/1966
Den danske krigsminister foreslår, at tjenestetiden bliver
sat ned til 14 måneder, og at genindkaldelser af tidligere
værnepligtige afskaffes.
06/17/1966
Det lille forsvarsforlig indgåes mellem Socialdemokratiet,
Venstre, Konservative og de Radikale. Militærudgifterne
forøges som en følge af den teknologiske udvikling og
værnepligten nedsættes til 14 måneder.
Beslutningen om at nedsætte tjenestetiden får
omgående virkning, således, at de, som har
tjenestegjort i 14 måneder hjemsendes inden 1. juli.
02/23/1967
Den danske hær erklærer sig parat til forsøg med
otte måneders soldateruddannelse.
01/03/1967
Indenrigsministeriets udvalg vedrørende revision af
værnepligtslovgivningen nedsættes. Udvalget afgiver
betænkning i 1969.
03/14/1967
Indenrigsministeriets instruks om bedømmelse af de
værnepligtiges hørelse.
09/15/1967
Indenrigsministeriets Vejledning for værnepligtige, der af
samvittighedsgrunde ønsker sig fritaget for
militærtjeneste.
01/??/1968
Ove Buntzen Larsen fra Militærnægternes
Oplysningskontor stifter Gruppe 31, som har til
formål at fortælle folk, hvordan de kan slippe med den
korteste tid som værnepligtig ved at lade sig overføre
til paragraf 31-CF-værnepligt.
11/??/1968
AmK afholder et to dages seminar om u-landsværnepligt
med sagkyndige og politikere.
03/29/1968
Kgl. anordning om det værnepigtige mandskabs
tjenestedygtighed og det udskrevne mandskabs fordeling.
05/31/1968
Lov nr. 222 af 31. maj 1968 om ændring af lov om
værnepligt.
11/18/1968
Dansk Ungdoms Fællesråd opfordrer Folketinget til at
undersøge mulighederne for, at to års arbejde i et
udviklingsland kan erstatte værnepligt i Danmark for unge
u-landsfrivillige, der findes fagligt og menneskeligt kvalificeret
til u-landsarbejde, Pacifisten, 1969:2.
11/27/1968
Indenrigsministeriets cirkulære nr. 243 af 27. november 1968
om registrering af værnepligtige.
12/19/1968
Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 423 af 19. december
1968 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om
værnepligt.
12/19/1968
Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 421 af 19. december
1968 om udsættelse m. v. til værnepligtige med
sessionsmøde og med indkaldelse.
12/19/1968
Indenrigsministeriets cirkulære nr. 261 af 19. december 1968
om tilsyn med skibsføreres og skibsmandskabs overholdelse af
værnepligtslovgivningen.
12/20/1968
Justitsministeriets cirkulære nr. 268 af 20. december 1968 om
ændring af cirkulære om strafferegistre og
kriminalstatistik m.v.
12/20/1968
Kgl. anordning nr. 27 af 30. december 1968 om ændring af
grænserne mellem 4. og 5. udskrivningskreds, 4. og 7.
udskrivningskreds samt mellem 5 og 7. udskrivningskreds [så
de følger kommunegrænserne].
01/20/1969
Indenrigsministeriets vejledning for de værnepligtige, der
ønsker fritagelse for militærtjenesten.
02/03/1969
Sultestrejke begynder i Kompedal.
02/12/1969
Sultestrejken fra Kompedal breder sig til alle tre
militærnægterlejre. Strejken giver anledning til en
redegørelse fra Poul Sørensen i Folketinget
vedrørende militærnægternes forhold..
02/13/1969
Militærnægterdemonstration i København.
02/27/1969
Militærnægterne godtager deltagelse i et
uddannelsesudvalg under Indenrigsministeriet.
07/30/1969
Forretningsorden for værnepligtsnævnet nr. 268 af 28.
november 1962, som ændret ved cirkulære nr. 158 af 30.
juli 1969.
09/15/1969
Indenrigsministeriets cirkulære nr. 243 af 27. november 1968
om registrering af værnepligtige, som ændret ved
indenrigsministeriets cirkulære af 15. september 1969.
09/15/1969
Indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 27. november
1968, indeholdende overgangsregler for det nye
administrationssystem, som ændret ved indenrigsministeriets
cirkulæreskrivelser af 23. december 1968 og af 15. september
1969.
09/23/1969
Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 422 af 19. december
1968 om indkaldelse m. v. af værnepligtige, som ændret
ved indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 467 af 23.
september 1969.
01/20/1970
Indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 15 om
værnepligt.
06/04/1970
Lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandshjælp i
udviklingslande.
0?/0?/1971
Militærnægterskolen i Antvorskov oprettes.
03/04/1971
Indenrigsministeriets: Betænkning nr. 746 om
sessionsbehandling, bedømmelse og udskrivning af
værnepligtige.
0?/0?/1973
Militærnægterskolen i Sjellebro oprettes.
0?/0?/1973
Militærnægternes tjenestetid nedsættes fra 16 til
12 måneder.
02/14/1973
Nyt dansk forsvarsforlig medfører mindre behov for
værnepligtige. Desuden hedder det i den nye lov om forsvaret,
at “forberedelse til modtagelse af fremmede styrker kan ske i
fredstid, men selve modtagelsen af forstærkningerne
forudsætter, at krigen er brudt ud”.
03/11/1974
Bekendtgørelse nr. 107 fra 11. marts 1974 om anvendelse af
disciplinarmidler i det militære forsvar.
03/20/1975
Kgl. anordning om eget valg af indkaldelsestidspunkt og
våbentype.
04/??/1975
Frinummerordningen indføres omkring 28/4. For at afvikle en
pukkel på 26.000 soldater, CF'ere og
militærnægtere, fritages 6.000
militærnægtere for værnepligt.
0?/0?/1973
Militærnægternes tjenestetid nedsættes fra 12 til
11 måneder.
01/01/1976
Sessionsalderen nedsættes fra 19,5 til 19 år. Det
betyder, at yderligere mellem 5000 og 6000 skal på session i
1976. I alt indkaldes cirka 20000.
05/19/1976
Finansudvalget godkender indførelse af løn til
værnepligtige.
0?/0?/1977
Militærnægterskolen i Sjellebro omdannes til
militærnægterlejr. Lejren i Kompedal lukkes.
05/20/1980
Ny værnepligtslov i Danmark.
05/30/1980
Værnepligtsstyrelsen oprettes under Indenrigsministeriet.
09/30/1980
Bekendtgørelse om aftjening af civil værnepligt og
bekendtgørelse om bistandstjeneste i udlandet.
12/15/1980
Bekendtgørelse om forordning af indkaldelser,
udsættelser og fritagelser samt retningslinjer for
sessionsarbejdet og bekendtgørelse om registrering af
værnepligtige. Bekendtgørelse om frivillighed i valg
af tjeneste og Bekendtgørelse om indkaldelse til
værnepligtstjeneste.
02/05/1982
Bekendtgørelse om eftertjeneste og hjemsendelse af
værnepligtige.
01/01/1983
Militærnægterlejren i Sjellebro lukkes.
Kilde: Indenrigsministeriet ; værnepligtstyrelsen:
Redegørelse om den virksomhed, som skal finde sted på
Indenrigsministeriets skole for civil værnepligt i Antvorskov
efter lukning af lejrene. 1984? - 19 s. + bilag.
06/01/1983
Folketinget vedtager, at værnepligtige kan aftjene deres
værnepligt i fredsbevægelser.
11/25/1983
Kommunalt ansatte i århus risikerer i forrået 1984 at
blive pålagt civilforsvarstjeneste. En stor hvervekampagne
med omdeling af 18.000 pjecer blandt de kommunalt ansatte har ikke
skaffet det fornødne antal frivillige til opfyldelse af
civilforsvarsplanen og derfor er chefen for
civilforsvarskommissionen, E. Lynggaard, blevet bemyndiget til at
iværksætte den kommunale mønstring.
03/14/1984
Spørgsmål fra Jens Thoft (SF) til indenrigsministeren
om 'Hvorledes agter ministeren at tilgodese
militærnægtere, herunder CF-nægtere, der som
offentligt ansatte tvangsudskrives til CF-tjeneste i henhold til
CF-lovens § 13?'.
04/01/1984
Militærnægterlejren i Gribskov lukkes.
07/01/1985
Arbejdsministeriets 'Bekendtgørelse af Lov om
værnepligtsorlov og om orlov til FN-tjeneste mv.'
Herved bekendtgøres lov nr. 148 af 17. april 1985 om
værnepligtsorlov med de ændringer, der følger af
lov nr. 910 af 8. december 1993 om ændring af lov om
forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om statens
uddannelsesstøtte og lov om værnepligtsorlov mv.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=69262.
07/08/1985
Københavns magistrat: Cirkulære nr. 24 af 18.7.1985;
Værnepligt.
http://www2.kk.dk/Loendir/pegasus.nsf/A49961AA8A3114BB4125681500588B54/82D20ABC1590C35C4125681E0045AAAF?OpenDocument
07/28/1987
Indenrigsministeriets 'Bekendtgørelse [nr. 517] om det
kommunale civilforsvar'.
07/11/1991
Forsvarsministeriets 'bekendtgørelse om tjenestetid mv. for
personel til værnepligttjeneste i forsvaret'.
04/01/1993
Værnepligtsstyrelsen erstattes af Indenrigsministeriets
Værnepligtsadministration.
04/02/1993
Indenrigsministeriets 'Bekendtgørelse [nr. 190] af
værnepligtsloven'.
04/02/1993
Indenrigsministeriets 'Bekendtgørelse [nr. 191] af lov om
værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde'.
01/24/1994
Indenrigsministeriets 'Bekendtgørelse om
værnepligtiges overførsel til civilt arbejde og
sanitetstropperne'.
02/01/1994
Forsvarsministeren nedsætter 'Arbejdsgruppe til
undersøgelse af mulighederne for antagelse af kvinder
på værnepligtslignende vilkår'.
06/20/1995
FORSVARSMINISTERIET
Personale- og Forhandlingssekretariatet
København, den 20/6 1995
2.kt.93-445-1
NOTAT
om værnepligtiges anvendelse i krigs- og
kriseområder.
Indledning
Værnepligten er baseret på gtundlovens § 81,
hvorefter enhver mand er forpligtet til med sin person at bidrage
til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser,
som loven foreskriver. Der vil i dette notat blive redegjort for
relevante dele af den forudsete opfølgende lovgivning samt
de hertil knyttede administrative forhold.
Lovgrundlaget
Kapitel l i lov om forsvarets formål, opgaver og organisation
m.v. (lov nr. 909) angiver bl.a., at dansk forsvar skal kunne
bidrage til en række opgaver på mandat af FN eller CSCE
(nu OSCE) samt indgå som en integreret del af NATO.
I bemærkningerne til denne lovs § l er skitseret,
hvorledes styrkeopbygningen til de forskellige opgaver tænkes
tilrettelagt. Fx at det egentlige forsvar i NATO-regi af dansk
territorium og tilstødende områder i vidt omfang
planlægges gennemført under anvendelse af mobiliserede
styrker, der fortrinsvis opstilles med værnepligtigt
personel, som er hjemsendt efter uddannelse. Til løsning af
forsvarets øvrige opgaver anvendes fast personel, hjemsendt
personel på rådighedskontrakt eller i øvrigt
egnet personel. Sidstnævnte kan eksempelvis være civile
specialister (tolke mv.).
Hjemlen til anvendelse af forsvarets personel uden for landets
grænser er optaget i lovbekendtgørelse nr. 104 af 7/2
1994 om forsvarets personel (personelloven). Denne lov blev senest
ændret i december 1993. Af forarbejderne hertil
fremgår, at netop den mulige anvendelse af
værnepligtige i forbindelse med løsning af
internationale opgaver blev udførligt belyst ved denne
lejlighed.
I henhold til personellovens § 11, stk. l har personellet
(ansatte f indkaldte og hjemsendte) efter forsvarsministerens
nærmere bestemmelse pligt til at forrette tjeneste uden for
landets grænser, herunder tjeneste i forbindelse med opgaver,
der udføres efter anmodning fra internationale
organisationer mv.
Udgangspunktet for denne bestemmelse er, at forsvarets personel
uden begrænsning bør kunne medvirke til løsning
af forsvarets formål og opgaver, som de er fastsat af
regering og Folketing. Det er ligeledes regering eller Folketing,
der træffer beslutning om, i hvilken udstrækning en
anmodning fra en international organisation skal
imødekommes.
Det påpeges i bemærkningerne til lovændringen, at
forsvaret af Danmark ikke er begrænset til aktiviteter
på dansk område. Også deltagelse i eksempelvis
FN-operationer kan efter omstændighederne udgøre et
led i fædrelandets forsvar inden for rammerne af grundlovens
§ 81.
Formålet med ændringen af personelloven i 1993 var
bl.a. at tydeliggøre forsvarsministerens beordr
ingskompetence og herunder præcisere, at bestemmelsen i
§ 11, stk.l ikke er begrænset til bestemte former for
tjeneste i udlandet.
Personelloven giver således forsvarsministeren hjemmel til at
kunne beordre også værnepligtige til deltagelse i
internationale opgaver, og der er ikke i loven fastsat
begrænsninger af geografisk eller tjenstlig karakter.
Administrative begrænsninger
Der er dog andre forhold, der i praksis begrænser anvendelse
af værnepligtige til en række operationer.
Bl.a. har forsvarsministeren i forbindelse med lovforberedelsen
præciseret, at intet personel vil blive udsendt til opgaver,
som de ikke er uddannet til.
Den omstændighed, at den første samlede tjeneste for
værnepligtige i vid udstrækning betragtes som
uddannelsestid, vil således i praksis begrænse
mulighederne for at udsende værnepligtige under denne
tjenesteperiode.
Forsvarsministeren har endvidere i såvel skriftlige svar til
forsvarsudvalget som i samråd tilkendegivet, at tjeneste ved
og udsendelse af styrker til fredsbevarende operationer vil blive
søgt tilrettelagt således, at værnepligtige ikke
anvendes under den første samlede tjeneste.
Skulle det evt. blive overvejet at anvende værnepligtige i en
fredsskabende operation på mandat fra FN eller OSCE under
deres første samlede tjeneste, fremgår det af
bemærkningerne til personelloven, at de
pågældende i denne situation vil få mulighed for
at melde fra til en sådan deltagelse. Endelig har ministeren
i samråd udtalt, at det ikke er forudset, at
værnepligtige indgår i Den Danske Internationale
Brigade, før den første samlede tjeneste er
tilendebragt, og at brigaden i øvrigt vil blive fuldt
bemandet med frivilligt ansat personel, dvs. tjenstgørende
personel ved enheden, tjenstgørende designeret personel og
hjemsendt personel med rådighedskontrakt.
Sammenfatning
Sammenfattende kan konstateres, at værnepligtigt personel
uden begrænsninger af tjenstlig eller geografisk karakter har
pligt til at medvirke til løsning af forsvarets formål
og opgaver, som de er fastsat af regering og Folketing - også
hvor disse opgaver ligger uden for landets grænser.
Der foreligger dog en række administrative forbehold, der
begrænser de praktiske muligheder for at lade
værnepligtige under den første samlede tjeneste
deltage i løsning af visse opgaver på mandat af FN
eller OSCE.
Endelig vil kun frivilligt ansat personel indgå i Den Danske
Internationale Brigade.
08/09/1995
Højesteret stadfæster en dom, hvorefter Jehovas Vidner
ikke længere skal i fængsel for ikke at ville aftjene
civil værnepligt. De bliver fremover idømt
samfundstjeneste, skriver Jyllands-Posten.
09/14/1995
Forsvaret har indgået en aftale med Foreningen af Yngre
Læger og Foreningen af Speciallæger om aflønning
af læger i forbindelse med ansættelse i Den
international Brigade. Alligevel vil lægerne ikke
ansættes, oplyser FOV.
12/29/1995
Arbejdsgruppe til undersøgelse af mulighederne for antagelse
af kvinder på værnepligtslignende vilkår udsender
“Rappport om mulighederne for antagelse af kvinder på
værnepligtslignende vilkår”. Dette anbefales.
02/01/1996
De sidste danske værnepligtige forlader Grønland.
10/02/1997
Militærnægtere i høj kurs
Langt de fleste af de mange hundrede steder, der har
militærnægtere udstationeret, er meget glade for dem.
De ville fortsat vælge nægtere, selv hvis de i stedet
fik tilbudt fx folk i puljejob eller på samfundstjeneste. Det
viser en ny undersøgelse, som Indenrigsministeriet har
fået foretaget, skriver Berlingske Tidende.
12/04/1997
L 101 fremsættes af krigsminister Hans Hækkerup:
forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel, lov
om hjemmeværnet m.m. så kvinder kan ansættes i
forsvaret på værnepligtslignende vilkår.
12/08/1997
Antallet af mænd som bliver kasseret på sessionen
på grund af, at de er for tykke er syvdoblet siden 1980. I
1997 var tallet af kasserede på grund af overvægt
565.
02/19/1998
Kvindelig værneret
Folketinget vedtager forslag til Lov om ændring af lov om
forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om ferie og lov
om orlov, at kvinder skal have værneret, på
værnepligtslignende vilkår. Begrundelsen for forslaget
er et ønske om fra regeringen om at fremme ligestillingen i
samfundet. Forslaget blev vedtaget af et enigt folketing.
07/20/1999
Bekendtgørelse af lov om retsforholdet mellem
arbejdsgivere og funktionærer
(Funktionærloven):
§ 6. En funktionærs indkaldelse til aftjening af
værnepligt, såvel civil som militær, berettiger
ikke arbejdsgiveren til at afskedige funktionæren, men
forholdet kan kun afvikles gennem opsigelse i henhold til § 2,
og funktionæren har ret til løn i overensstemmelse med
nærværende paragrafs stk. 2. Funktionæren er dog
pligtig at underrette arbejdsgiveren, så snart han modtager
meddelelse om tidspunktet for indkaldelsen, dog tidligst så
lang tid forinden indkaldelsen, at funktionæren efter
reglerne i § 2, stk. 6, kunne have opsagt tjenesteforholdet
til ophør ved udgangen af den forud for
indkaldelsestidspunktet liggende måned. Undladelse heraf
berettiger arbejdsgiveren til ved den første indkaldelse at
hæve forholdet uden varsel fra indkaldelsesdagen og ved
senere indkaldelser at kræve erstatning for det tab, der er
forvoldt ved undladelsen af at give underretning...
Stk. 3. Efter genindkaldelse til militærtjeneste har
funktionæren ret til at genindtræde i sin stilling med
uændret anciennitet. Hvis funktionæren vil benytte sig
af denne ret, påhviler det ham samtidig med, at han giver
underretning om indkaldelsen, jf. stk. 1, at meddele arbejdsgiveren
dette, og han er i så tilfælde forpligtet til ved
hjemsendelsen at genindtræde i stillingen.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=3078&#P6
10/15/1999
Cirkulære om udsættelse af tidspunktet for
værnepligtiges møde for session og til aftjening af
værnepligt
(Til de værnepligtsadministrerende statsamtmænd,
forsvarets og redningsberedskabets værnepligtsadministrerende
myndigheder samt Militærnægteradministrationen).
Indenrigsministeriets cirkulære nr. 156 af 15. oktober
1999
06/24/2005
Militær retsplejelov af 24. juni 2005.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=6436
11/11/2005
Cirkulære om aflønning mv. af personel til
værnepligtstjeneste i forsvaret, af 11. november 2005.
http://webshare.schultz.dk/home/forsvarsministeriet/Bind1\B5\B5_32.pdf
03/13/2006
Bekendtgørelse af værnepligtsloven
Lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=6464
11/30/2007
Rigsadvokaten: Strafpåstande mv. i visse sager om
værnepligtiges overtrædelse af beredskabsloven og lov
om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde.
Meddelelse nr. 9/2007
'Værnepligtige, der er indkaldt til tjeneste i
redningsberedskabet efter beredskabslo-ven, og som ikke giver
møde til aftjening af værnepligten, kan straffes efter
be-stemmelsen i beredskabslovens § 60, stk. 1. Endvidere kan
værnepligtige, der er indkaldt til tjeneste efter lov om
værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, og som ikke
møder op, straffes efter den nævnte lovs § 6,
stk. 1'....
http://www.rigsadvokaten.dk/media/RM_9-2007.pdf
Litteratur
Håndbog for danske lokalhistorikere, redigeret af Johan Hvidtfeldt. 1965.
Kaargaard Thomsen, H.: Udskrivningsvæsnet. I: Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse II / Redigeret af Wilhelm von Rosen. Rigsarkivet, 1983 s. 579-586.
Rasmussen, Poul: Oversigt over udskrivningsarkivalier 1700-1788 i Landsarkivet for Nørrejylland. Viborg, 1972.
Monografier
Betænkning
angående revision af værnepligtslovgivningen. /
: afgivet af Indenrigsministeriets Værnepligtsudvalg.
- København : J. Jørgensen & Co. bogtrykkeri,
1952. - 256 s. 
Civil
værnepligt: Betænkning afgivet af det af
indenrigsministeriet den 18. juni 1963 nedsatte udvalg
betænkning nr. 458 1967. - 104 s.
Håndbog i Danmarks politiske historie 1814-1933. Engelstoft og Wendt. 1964.
Bjerg, Hans Chr.: Stavnsbånd og værnepligt : Omking værnepligtsreformen 1788. 1998.
Fridericia, J. A.: Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie. 1888.
Hammerich, E.: Dansk Lovleksikon bd, I-IV, 1900-1903.
Hansen, Peter Mikael: Militærvægring 1849-1917
Himmelstrup, Jens: Den provisoriske lovgivning i Danmark. 1948.
Hillestrøm, O.: Om Værnepligten og
Udskrivningsvæsnet efter dansk Ret.
- København : 1984 ; 1897.
Himmelstrup, Jens og Jens Møller: Danske forvaltningslove 1665-1953. 2. udg. 1958.
Holmgaard, Jens: …Uden at Landet besværes : Studier over Frederik 4.s landmilits med særlig henblik på spørgsmålet om stavnsbånd og bønderkarlenes vilkår i øvrigt. 1999.
Jørgensen, Poul Johs.: Dansk Retshistorie : Retskilderne og Forfatningsrettens Historie indtil sidste Halvdel af det 17. Aarhundrede. 1969.
Kohl, Carl von: Hærens arkiv. 1946.
Krogh, Tyge: Staten og de besiddelsesløse på landet 1500 - 1800. 1987.
Kongelige Reskripter og Resolutioner m.v. udgivne af
Algreen-Ulsing.
(Ussings Rescriptsamling)
Love og Anordninger, udgivne af Indenrigsministeriet.
Lind, Gunnar: Udskrivning og magt i det gamle danske landbosamfund. I: Mark og menneske : Studier i Danmarks historie 1500-1800 tilegnet Karl Erik Frandsen / red Claus Bjørn ; Benedicte Fonnesbech-Wulff, - Ebeltoft, 2000.
Løgstrup, Birgit, Bundet til jorden : Stavnsbåndet i praksis 1733-1788. 1988.
Løgstrup, Birgit, Jorddrot og offentlig administration : Godsejerstyret indenfor skatte- og udskrivningsvæsnet i det 18. århundrede. 1983.
Oppermann, R. Th.: Den danske Rets Bestemmelser om Værnepligt og Udskrivningsvæsnet. 1866.
Schous forordninger
Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne
Breve, etc./ ved Jacob Henric Schou - Kiøbenhavn : 1795.
http://www.hf.uio.no/PNH/schou/forside.html
Terp, Holger: Fred på tryk: Bibliografi over dansk freds- og sikkerhedspolitisk litteratur, 1989.
Se desuden Litteraturliste over værnepligt i Danmark og Norge.
Tidsskrifter
Ministrialtidende.
Sessioner.
Ugeskrift for Retsvæsen.
Domme.
Artikler i Tidsskrifter og Bøger
Arup, Erik: Leding og ledingsskat i det 13. Aarhundrede.
I: Historisk Tidsskrift. 1914 s. 141-237.
Genoptryk i Udvalgte afhandlinger og anmeldelser, 1977.
Bregnsbo, Michael: Søens folk skriver til kongen : Dansk-norske søfolks liv i 1700-tallet belyst ved supplikker. I: Søfart politik identitet tilegnet Ole Feldbæk, 1996; specielt afsnittet om værnepligt.
Hjelholdt, Holger: ? Fortid og Nutid, XI, 1935 s. 1-24.
Jensen, Henning: Borgerskabets Mønstringsruller 1983-1639. Personalehistorisk Tidsskrift, 1979 s. 111-117.
Lovbog for Landmanden : Den danske Bondes Pligter og Rettigheder
fra Vugge til Grav. / : M. Rasmussen, 5. udgave.
- Odense : Miloske Boghandel, 1861. Side 160 – 191. -
http://www.h58.dk/Lovbog/Index.htm
Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og
Umyndighedsforhold, samt Værnepligt.
Syvende Kapitel. Om Værnepligt. Pligten at deeltage i
Fædrelandets Forsvar, der forhen, hvad Landkrigstjenesten
angik, ikkun paalaae bondefødte Personer, er nu gjort
almindelig for alle Rigets Indvaanere ved efterfølgende Lov
om almindelig Værnepligt af 12 Febr. 1849.
Rafner, Claus: Flådeudskrivningen under den ældre
enevælde : Bidrag til det sømilitære
udskrivningsvæsens historie.
I: Søfart politik identitet tilegnet Ole
Feldbæk, 1996 s. 143-161.
Revision af
værnepligtslovgivningen: 1. Delbetænkning om
samarbejdet med det centrale personregister, afskaffelse af
lægdsvæsenet, sessionens sammensætning m. m.
Afgivet af det af indenrigsministeriet den 3. januar 1967 nedsatte
udvalg. 1969. - 80 s. ; Betænkning nr. 538).
Wolter, Hans Chr.:Hærens registrering af udskrevne og
hvervede.
- København : Samfundet for dansk genealogi og
personalhistorie, 1987. - 23 s. ; Personalhistorisk Tidsskrift 1987
; 01)
 |
 |