leding / Leidang / leiðangr / skipretöa

⚔ ⚓ Oprindelig vej eller færd. Kendt fra 1170. Gennem skiben-systemet, tvangsudskrevet deltagelse i hærtog, krigstogter uden for landets grænser, især til søs; senere også vagttjeneste; også tvangsarbejde ved befæstningsbyggeri.
Leding eksisterede også i Norge og Sverige.
Leding bestemmes i Jyske Lov:
Jyske Lov's 3. bog - Kap. 1. Om Leding.
Naar Leding udbydes, da skal enhver - lige saa mange som de er i en Havne - drage ud sit Aar uden at blive udtaget dertil, medmindre de er saa gamle eller saa unge, at de ikke er i Stand til at drage ud, eller det er Kvinder eller lærde Mænd. Disse skal alle stille Mænd for sig, dog saa danne, som er duelige. Styrismanden maa ikke tvinge nogen til at drage i Leding, saa længe der i samme Havnelag findes en Mand, som ikke har været ude, siden den anden (sidst) drog ud. Men vil en duelig Mand drage ud i Stedet for en anden, som er hans Havnebroder, da kan Styrismanden ikke forhindre det.
Kap. 2. Hvis en Tjenestekarl eller Træl kommer i Leding.
Boden maa ikke sende sin Tjenestekarl i Leding for sig, medmindre Styrismanden tillader det, for hvis en Tjenestekarl kommer i Leding i Stedet for Bonden, da skal han hudstryges. Men kommer en Træl i Leding paa sin Husbonds Havne, da kan Kongen tage ham til sig, hvis han vil, eller erklære ham fri over for enhver.
Kap. 3. Om Heste- og Brynjeleje.
Styrismanden skal selv skaffe sig Hest og Brynie og for begge Dele tage ni Skæpper Rug af hver Havne til Sankt Mikkels Dag, men dog ikke andre Aar, end naar Leding udbydes. Den Styrismand, der ikke er Ombudsmand, og som tager mere med Tvang, skal bøde tre Mark til Kongen. Men hvis han er Ombudsmand, skal han miste sit Embede.
Kap. 4. Om Vaaben.
Hver Styrismand skal have fuldt Vaabenudstyr og desuden en Armbrøst og tre Tylvter Pile og en Mand, der kan skyde med den, hvis han ikke selv kan skyde. Og hver Havnebonde, der er paa Skibet, skal have Skjold og tre Folkevaaben: Sværd, Kedelhat og Spyd.
Kap. 5. Hvem der skal udruste Skibet.
Skib og Skibsudrustning og Skjolde skal alle de Mænd, der er i Skipenet, købe, men Styrismanden skal bygge Skibet for saa mange Penge, som Skibsmandskabet bliver enige om, men vil han ikke nøjes med det, de har tilbudt ham, da kan Skibsmandskabet bygge sig et Skib selv, dog maa de ikke underbyde ham med en Mark eller to. Naar Skibet er bygget, da skal hele Skibsmandskabet paa den Dag, der bliver fastsat for dem, trække Skibet ud samt trække det op, naar det kommer hjem. Men den, som ikke kommer til Stede, skal betale Bøde, saaledes som den bliver fastsat, og som Mandskabet giver sit Samtykke til. Men den sigtede kan tilbageholde den Bøde saa længe, at Styrismanden kan inddrive den med (en Tillægsbøde paa) tre Mark. Da skal der føres Bevis af Skurdsmænd eller Skibs-nævninger, som nogle kalder Skibsbødenævninger. Den Bøde faar Styrismanden ikke alene, men den skal komme hele Skibsmandskabet til Gode. Men inddriver han den med (Tillægsbøden paa) tre Mark, da faar Mandskabet Bøden og Styrismanden de tre Mark.
Kap. 6. Hvis nogen forsømmer Ledingsydelserne.
Tilbageholder nogen sit Bidrag til Betalingen for Skibet eller Skibsudrustningen eller til Køb af Skjolde eller ikke paa den rette Lovdag vil føre sin Proviant ud til Skibet eller andre Rejsefornødenheder, som han er pligtig til at bringe derud, hvad enten han selv skal have det med i Leding, eller han skal overgive det til sin Havnebroder, da kan Styrismanden bringe hans Kvæg til Skibet, dog maa han. ikke bringe en anden Mands Kvæg til Skibet, før Skibet er sat ud og Ejendelene ført ombord, og den Lovdag, som var fastsat for Besætningen, er oversiddet. Men bringer han det ikke til Skibet, før han er sejlet fra Havnen, da kan hans Fuldmægtig ikke senere tage det, mens han er borte, og han selv ikke, efter at han er kommet hjem, før han paa lovlig Maade har rejst Sag for at faa det. Men naar Bondens Kvæg bliver bragt til Skibet, og han ikke vil løse det, før Skibet sejler bort, da skal han løse det med det dobbelte af det, han før skulde udrede.
Kap. 7. Om Kongens og Biskoppens Mænd.
Overalt hvor Kongens eller Biskoppens Mænd er, hvad enten de har een Gaard eller flere, er de pligtige at have fulde Vaaben og drage i Leding paa sin egen Bekostning og modtage sin Sold. Men sidder han hjemme uden lovligt Forfald eller Orlov, da skal han betale Kongen Tredingshavne af hver Gaard, han har, eller være Innebonde, hvis han ikke vil betale, som det er sagt.
Kap. 8. Hvem der maa tage Mænd.
Kongen maa tage sig Mænd overalt i sit Rige, i hvilket Skipen han vil, og Hertugen (ligeledes) i sit Hertugdømme, men andre af Kongens Børn eller Frænder eller Grever maa ikke tage Mænd undtagen i deres eget Retsomraade eller deres Len, og Biskopperne skal heller ikke tage Mænd uden for deres Bispedømme.
Kap. 9, At man ikke maa formindske et Skipen.
Klostermænd maa ikke købe Jord, som der gaar Landeværn af, siden det almindelige Konsilium fandt Sted, som Pave Innocens holdt. Hvad de har købt siden, deraf skal de udrede Leding eller faa de Vilkaar af Kongen, som han fastsætter. Det gælder baade med Hensyn til graa Munke og sorte Munke og alle (andre) Munke.
Kap. 10. Om lærde Mænds Jord.
Præster, der vil leve ugift, skal af een Gaard ikke udrede (Ledings)afgift, hvad enten Gaarden ligger paa Kirkens Jord eller paa deres egen Jord, hvis de har nogen.
Kap. 11. Om Landboers Ledingsydelse.
Landboer - hvem de end tilhører: Biskop, Præst, Kloster, Kirke, en Bonde eller Hirdmand - som ikke før var fri eller fritaget ved Privilegier, skal udrede Leding og Landeværn, hvis de dyrker rebet Jord, medmindre Kongen fritager dem.
Kap. 12. Af hvor megen Jord der skal udredes Leding.
En Bonde, der har en Mark Guld i Jord eller mere, skal udrede Tredingshavne, for Tredingshavne svares ikke af mindre end af en Mark Guld. Men af fire Mark Sølv udredes Sjettingsliavne og af to Mark Sølv Tolvtingshavne. Mindre end to Mark Sølv udredes ikke Leding. Men opstaar der Strid mellem Styrismanden og Manden, der skal udrede Leding, da skal Skurdsmænd eller Skibsnævninger med deres Ed afgøre, hvad den sagsøgte skal udrede.
Kap. 13. Hvor stor Fæsteafgift en Landbo skal udrede (Leding).
En Landbo, der svarer otte ørtug Sølv i Landgilde, skal udrede Tredingshavne. Den, der svarer fire ørtug, skal udrede Sjettingshavne, men svarer han mindre end fire ørtug Sølv - hvad enten det drejer sig om rebet Jord eller Kende­land - skal han udrede otte ørtug Sølv til Kongen.
Kap. 14. Hvis en Mand bor paa sin egen Jord og tager en anden Mands Fællig til sig.
Hvis en Mand bor paa sin egen Jord og tager en anden Mands Fællig til sig, da skal han, hvad enten han er Herremand eller ikke, udrede lige saa meget, som den anden gjorde før.
Kap. 15. Hvorledes Herremænd kan fæste Jord uden at udrede Leding deraf.
Hvis en Herremand har mindre Jord end en fuld Plovs Jord, da kan han tilfæste sig Jord, lige indtil han har en Plovs Jord, og skal dog ikke udrede Leding af den Jord, han fæstede.
Kap. 16. Hvis en Mand har Jord i flere Skipen.
Har en Mand Jord i flere Skipen og dyrker det hele til een Gaard og lægger hele Afgrøden i een Lade, da udredes der ikke mere end een Mgift deraf; men lægger han den i flere Lader, da svarer han flere Mgifter. Bor en Mand paa Kværsædejord og dyrker Jord i et Skipen og lægger i Lade der, hvor han bor, og ikke andetsteds, da skal han udrede Kværsæde og ikke Leding. Bor en Mand derimod i et Skipen og dyrker Kværsædejord og lægger Sæden i det Skipen, hvor han bor, da skal han udrede Leding og ikke Kværsæde. Leding skal altid udredes af den Mgrøde, der er taget, og ikke af den, der paa det Tidspunkt staar paa Jorden, eller som skal saas.
Kap. 17. Man maa ikke opkøbe en anden Mands Skipen.
Staar nogle af en Mands Huse i et Skipen og nogle i et andet, da skal Ledingen altid ydes eller Kværsæden udredes der, hvor Laden staar, eller Kornet lægges, og andre Afgifter skal erlægges der, hvor Beboelseshuset staar. Erhverver en Mand Jord i en anden Mands Skipen og dyrker den til den samme Gaard, som han før beboede, da skal han ikke af den Grund betale mere end een Afgift.
Kap. 18. At man ikke maa formindske et Skipen.
Hvis en Havnebonde har en fuld Plovs Jord og senere køber mere, skal han af den Købejord udrede lige saa meget, som der før svaredes af den, men har han mindre, da maa han købe til, saaledes at han har en Plovs Jord. Men Herremænd maa købe saa meget, som de formaar, fordi de svarer fuldt deraf, idet de vover deres Hals for Kongens og for Landets Fred. Ofte sker det ogsaa saaledes, at den Jord, som Herremænd køber, og den, de i Forvejen havde, gaar til Skipenet efter deres Død.
Kap. 19. At man ikke maa lægge to Tredingshavne sammen.
Bor Søskende sammen i Fællig, hvor mange de end er, og hvor god Jord de end har, og de dyrker den sammen til en Gaard, da skal de udrede een Afgift, men skilles de, da skal de hver for sig svare Afgift. Men efter at de er blevet skilt, kan de ikke atter lægge (deres Gods) sammen og betale een Afgift, medmindre den ene fledfører sig til den anden.
Kap. 20. Hvem der skal arve Styrishavne.
Søn arver Styrishavne efter Fader og Fader efter Søn og Broder efter Broder, men Søster og Moder og Datter arver ikke Styrishavne og heller ikke Slegfredsøn. Selv om en Mand skøder til sin Slegfredsøn alt det, han har, kan han dog ikke tilskøde ham Styrishavne, for hvis der ikke er Ægtesøn efter Fader eller Fader efter Søn, da arver Kongen Styrishavnen. De Styrishavne, der ligger til Bispedømmet, de følger altid Bispedømmet.
Kilde: Forfatningen - Grundloven online.
Skibene udgjorde deres egen retskreds. Ledingsskibene anføres af en styremand, styrimaðr eller styræsmand.
Leding opdeles i distriker kaldet hafna som mønstrede en mand.
Ledingsforsømmelser straffes med ledingsbøder der betaltes til personer som havde ledingsprivigelium.
Leding financieres gennem ledingsskat og eller kværsæde.
I 1204 afløstes ledingssystemet , ifølge den svenske historiker Sture Bolin, af en skat kaldet leding eller stud, altså et skatttesystem.
Ledingspligt kunne undgås gennem betaling af kværsæde eller ved uddannelse til præst.
Se også: Havnebønder ; hesteleje ; landeværn ; ledingsvæsnet ; ærje.

Litteratur

Leding : militær- og finansforfatning i Norge i ældre tid . / : Edvard Bull.
- Kristiania : Steenske, 1920.
Lund, Niels: If they neglect military service, they shall emend to the king - The Scutage in Danish Charters and Laws.
- København, 2003, s. 271-275. I: Maritime Warfare in Northern Europe. Technology, organisation, logistics and administration 500 BC-AD 500.
Lund, Niels: Leding, bønder og inerti. I: Historisk Tidsskrift, 1999:1 s. 189-207.
Lund, Niels: Lið, leding og landeværn : Hær og samfund i Danmark i den ældre middelalder. Vikingeskibshallen i Roskilde, 1996.
Mamlros, Rikke: Den danske ledingeflådes størrelse. I: Kongemagt og Samfund i Middelalderen : Festskrift til Erik Ulsig / red. Poul Enemark et al. - Arusia, 1988.

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page