sygdom

Den akutte eller kroniske tilstand at være syg eller de lidelser, der fremkalder denne tilstand.
Alt levende: Mennesker, dyr og planter kan blive syge.
Comorbiditet indikerer tilstedeværelsen af en eller flere samtidige sygdomme end den primære hos en patient, eksempelvis både fysiske og psykiske lidelser samtidigt.
Alle organer i levende væsner kan blive syge.
Visse sygdomme skyldes bakterier, parasitisme og virus.
Sygdomme kan overføres fra dyr til mennesker.
Nogle sygdomme er uhelbredelige og dødelige.
Visse sygdomme kan fritage mænd for værnepligt.
Fysiologi er læren om naturerkendelse, om de omdannelsesprocesser, som stofferne og energien undergår i levende organismer. hvordan kroppens raske specialiserede cellegrupper virker, og hvordan de medvirker til kroppens funktion som en helhed.
Anæstesiologi varetager observation, diagnostik, behandling, pleje, palliation og rehabilitering indenfor områderne anæstesi, intensiv medicin, smertebehandling og den akutte og præhospitale indsats.
Endokrinologi beskæftiger sig med hormonsygdomme som diabetes, stofskiftelidelser, knogleskørhed og andre lidelser i kalkstofskiftet (kalksygdomme), samt hypofyse-, binyre- og testikellidelser.
Geriatri er læren om behandlingen af alderdommens sygdomme.
Gynækologi er den lægevidenskab, der beskæftiger sig med sygdomme relateret til kvindens underliv, specielt kønsorganerne.
Neurologi er læren om nervesystemets struktur, funktion og sygdomme, de medicinske nervesygdomme.
Neuropatologi, er området inden for patoanatomi, som omfatter studier af vævsforandringer ved neurologiske og psykiatriske sygdomme i centralnervesystemet (hjernen og rygmarven) og det perifere nervesystem.
Obstetrik er det medicinske speciale, der beskæftiger sig med graviditet og fødselshjælp.
Oftalmologi er det medicinske speciale, der beskæftiger sig med øjensygdomme.
Patogener er sygdomsfremkaldende organismer som bakterier, parasitter og vira.
Patoanatomi, patologi, er læren om organer og vævs strukturforandringer under sygdom.
Pædiatri er det medicinske speciale, der beskæftiger sig med børns sygdomme fra fødsel til overstået pubertet.
Radiologi omfatter vejledning, udførelse og vurdering samt efterfølgende konferering med henvisende kliniske speciale af billedvejledte diagnostiske og terapeutiske procedurer. De billedvejledte diagnostiske og terapeutiske procedurer er baseret på konventionel røntgenteknik, ultralyd, CT-scanning, MR-scanning og fusionsmodaliteter som fx PET-CT-scanning.
Urologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, hvor et kirurgisk indgreb kan blive et led i behandlingen.
Ætiologi er læren om sygdommenes årsager.
Sygdom kan både være fysisk og psykisk betinget eller en kombination af begge dele; de kan være forårsaget af arbejdsskader, fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblemer, personlige og eller sociale problemer samt miljøforurening.
Internationalt klassificeres sygdomme efter the International Classification of Diseases.
Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1969 om læge- og hospitalsbehandling samt dagpenge under sygdom.
I Danmark defineres sygdomme bl.a. af Lægemiddelstyrelsens medicintilskudsregler og af forsikringsselskaber:
Diagnoseklassifikationen, Lægemiddelstofklassifikation og Ulykkesklassifikationen.

Liste over sygdomme generelt

Ukomplet liste over sygdomme specifikt

Se også: amputering ; anamnese ; anatomi ; Arbejdsskadestyrelsen ; diagnose ; diæt ; handicap ; hospital ; husdyrsygdomme ; husvisitation ; karantæne ; kirugi ; lazaret ; lazaretprotkoller ; lutforurening ; læge ; medicin ; Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ; modstandskraft / resilience ; patient ; patientforeninger ; plantesygdomme ; psykosomatisk ; Statens Serum Institut ; Sundhedsstyrelsen ; terapi ; vaccination ; WHO ; zoopatologi.

Litteratur

Dansk medicinhistorisk Bibliografi / Danish Medical Historical Bibliography 1479–1913.
/ : Johan Schioldann. Det Kongelige Bibliotek, 2014.
- http://support.kb.dk/pdf/preisler/schioldann/Bibliotheca.Medica.Danica.1479-1913.pdf
Luftforurening og hjerte-kar-sygdomme. / : Jeanette Therming Jørgensen et al.
Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, 2017
Smitsomme sygdomme i dansk journalistik, I-II : handlingsaspekter ved sundhedsfaglig formidling anskuet genealogisk i en offentlighedsteoretisk referenceramme. / : Anker Brink Lund. Munksgaard, 1997.
State of Global Air. Health Effects Institute 2017.
- https://www.stateofglobalair.org/
Air pollution is now clearly recognized as an important global risk factor for disease. Decades of research conducted in numerous cities throughout the world show that when air pollution levels increase, so do the numbers of people dying. More important, studies of long-term exposure to air pollution demonstrate that people living in more polluted locations die prematurely, compared with those living in areas with lower levels of pollution. Research also provides details on how air pollution affects human health, with evidence clearly showing impacts on the rates of cardiovascular disease and stroke, in addition to the more easily appreciated effects on respiratory disease. While these impacts on health are large, there is also cause for optimism: documented examples from locations where air quality management approaches have reduced pollution show that when air quality improves, so does population health.
Mik-Meyer, N., Just Christensen, B., & Brehm Johansen, M. (2009). Sygedagpengemodtagere med diffuse lidelser: Undersøgelse udført for Arbejdsdirektoratet i perioden august 2008 til april 2009. Arbejdsmarkedsstyrelsen
Nærværende rapport er resultatet af et forskningsprojekt, udført for Arbejdsdirektoratet i perioden august 2008 til april 2009. Forskningsprojektet har som omdrejningspunkt at se på, hvordan kontakten tager sig ud mellem det sociale system, sundhedssystemet og det stadigt stigende antal borgere med diffuse lidelser, som er svære at udrede, hvorfor disse borgeres sygemeldinger typisk bliver langvarige.

Cohn, Georg: Er Krig en Sygdom?
- København : Kvindernes internationale Liga for Fred og frihed, 1934. - 6 s.
Engelsted, Sophus: Gammelt og Nyt om Krig og Cholera. København: Reitzel, 1910.
Fjernelse af mandler og polypper er forbundet med luftvejssygdomme, allergier og infektioner
Biologisk Institut, Københavns Universitet, 12. juni 2018
Helbredsdata fra over en million danske børn har dannet grundlag for et studie fra Københavns Universitet, som bl.a. påviser, at risikoen for nogle luftvejssygdomme senere i livet forhøjes betragteligt, hvis mandlerne er fjernet.
Mandlerne er ikke opstået tilfældigt
Mandlerne og polypperne spiller en rolle i kroppens immunsystem og deltager i produktionen af hvide blodlegemer. De har bl.a. til opgave at overvåge de ting, der passerer ned igennem halsen og ’træner’ tilsyneladende også barnets immunsystem.
Health Aspects of Chemical and Biological Weapons: Report of a WHO Group of Consultants.
- Geneva : World Health Organization, 1970.
- http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/39444/1/24039.pdf
Kulilteforgiftning - visitation og behandling, herunder hyperbar oxygen behandling. Vejledning. Sundhedsstyrelsen 1995.
"Legionnaires" : the disease, the bacterium, and the methodology. / : Edited by Gilda L. Jones ; G. Ann Hebert.
- Atlanta : U.S. Dept. of Health, Education, and Welfare, Public Health Service, Center for Disease Control, Bureau of Laboratories, 1979.
- https://archive.org/details/legionnairesdise00cent
Skuddet i dansk Sygdomstro : Med et Tillæg om den ætiologiske Diagnose.
/ : C. C. Matthiessen . Udg. af Lissa Børthy. Akademisk Forlag, 1967.
; Danmarks Folkeminder, 77)
Sygdomme i Danmarks Middelalder. / : E. Bastholm. Nyt Nordisk Forlag, 1942.


Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page