Rasmussen, Halfdan

F 1915. D 03/0/2002.
Dansk digter, anarkist, pacifist og humanist.
Halfdan Rasmussen var oprindelig syndikalist. Han offentliggjorde digte i det syndikalistiske tidsskrift “Arbejdet” i 1938:12: To Samfundsstøtter. Der er også tidlige digte i tidsskrifterne “Sex og Samfund” og i “Forældrebladet” 1944:12 s. 90: Lille Frø.
Halfdan Rasmussen debuterede officielt med digtsamlingen “Soldat eller Menneske” i 1941. Første eventyr for børn på vers af Halfdan Rasmussen er Kejser Næsegrus og Kæmpesmeden fra 1943 publiceret samtidig med “Solen, Maanen og Stjernerne”. Blandt andre digtsamlinger udgivet af Rasmussen kan nævnes: “Det lukkede Ansigt” 1943. Flere digte fra besættelsen er i antologien: “Der brænder en Ild” 1944 og 1945, “Digte under Besættelsen” 1945, “Korte Skygger” 1946, “På Knæ for Livet” 1948, “Gaden” 1948, “De afsindige“ 1948, “Den som har set September” 1949, “Aftenland”, 1950. Digtsamlingerne Tosserier udsendt fra 1951, “Livet i vold” 1951, “Forventning” 1951, “Skoven” 1954, “Tosserier: Anden samling ” 1956, “Torso” 1957 “Tosserier: Tredie samling” 1957, og Digte 1961. Også bidrag til Studentersamfundets 80 års jubilæumsrevy: “De ti bud”, 1962. Og i: Den gamle elefant 1857-1982 : Det Schønbergske Forlag, 1962.
Halfdan Rasmussen var medredaktør af tidsskriftet “Alternativ”, udsendt under påskemarchen Holbæk-København arrangeret af Kampagnen mod Atomvåben i 1962. “Stilheden” 1962, “Med solen i ryggen” 1963, “Julekalender for voksne” 1965, “Noget om” 1966. Erindringer: “Og det var det” 1977.
Halfdan Rasmussens pacifisme skinner også igennem i de populære tosserier. Et eksempel fra Noget om vegetarisme fra 1957:
"Jeg går i min have og river
og glemmer at slås og bekrige" og i Noget om helte, 1955.
Halfdan Rasmussen modtog PH-prisen i 1973.
Halfdan Rasmussen: Kejser Næsegrus og Kæmpesmeden, 1943

Litteratur

Bredsdorff, Lene: Halfdan - en biografi om Halfdan Rasmussen. Aschenhough, 2005. - 312 s.
Christensen, Peter: Halfdan Tidsløs. I: Informations Kronik, 03/16/2002.
Kæmpesmeden, Halfdan og freden. I: Arbejderen, 02/18/2009:
Lenier, Jens: Halfdan Rasmussens fantastiske bortgang og bisættelse. I: Politiken, 08/10/2003.
Noget om Halfdan (Jonas Poher Rasmussen, Carlo H. E. Agostoni, DK, 2006).
På knæ for livet : en biografi om Halfdan Rasmussen og Ester Nagel. / : Susanne Vittenkamm Knudsen. Art People, 2018.
Biografi om forfatterægteparret Halfdan Rasmussen (1915-2002) og Ester Nagel (1918-2005). Om deres respektive udvikling og forfatterskaber i en tid der i begyndelsen var præget af bl.a. besættelsen og tunge økonomiske vilkår.
Scharnberg, Carl: Hyldest til Halfdan. I: Festskrift til Halfdan Rasmussens 80-årsdag ; Uofficielle synspunkter, 1995?. 4 s.


Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page