Det danske Fredsakademi

Efter...

Hvor begyndte det, dette at læse digte? For en, der gik syv år i kommuneskole i 30erne og i begyndelsen af 40erne, var det ikke blot noget fremmedartet. Det var uvedkommende. Ligegyldigt. De higer og søger i gamle bøger...

Jo, vi lærte det, for hvem ville vel ha' lussingerne eller stå i skammekrogen hele tiden? Vi remsede det op, som vi skulle. Og glemte det - troede vi! Og dog kan man nu, 50 - 60 år efter, remse det op igen, selvom man hverken så eller brugte det siden. Vers. Salmer. Lirede dem af. Fniste ad de andre og ad sig selv. Og det, der var vor hverdag: 30ernes arbejdsløshed, hul på strømperne, de voksne, der blev knækkede for øjnene af en og vendte vreden mod hinanden og os børn... Det stod der ikke noget~om i· digtene eller novellerne eller i det nederlagsfag, de kaldte litteratur.

Hvor begyndte det? Var det det gamle postbud, man som avisdreng mødte næsten hver dag samme tid ved den stejle opkørsel til byens herskabsvilla, skibsrederens, med egen, byens eneste, tennisbane? Så fulgtes vi op, trækkende vore cykler. Køre kunne vi ikke. Han var for gammel. Jeg for lille. Og så snakkede han. Fortalte. Og i en periode hilste han altid med ordene: Sacco - Vanzetti!

Sær snak. Som en slags Abracadabra eller Salem Aleikum. Indtil han en dag på vej op fortalte om Sacco og Vanzetti, to italienske arbejdere, anarkister, indvandrere i USA, fagligt aktive, der pludselig under den heksejagt, der altid følger, hvor undertrykkere og undertrykte er ved at støde sammen, stod for retten, anklaget for bankrøveri, mord, rovmord!

Og pressen hetzede, og de onde lo!

Selvfølgelig var de skyldige! Nu skulle hele verden bare høre, hvad den slags var for nogle. Og selv o,m der var vidner, der kunne bevidne, de ikke var i byen den dag, så ... Utallige ting talte for deres uskyld, men de skulle dømmes.

Samfundet havde det behov. Og de blev dømt. I årevis sad de i dødscellerne, medens mennesker verden over rejste sig i protest: folkelige, faglige, socialister, liberale, paven i Rom. Men de blev henrettede. Hetz fik, hvad hetz ville ha. (Først årtier efter blev Sacco og Vanzetti frifundet ved den amerikanske højesteret!)

Sådan fortalte han, posten, der fik en til at gå på biblioteket for at spørge, om de havde noget om dem Sacco-Vanzetti; og hun hjalp, den unge bibliotekar. Fandt frem. Bog. Lærte mig at slå op i gamle aviser. Tidsskrifter. Og man slugte. Og hver gang, jeg kom, havde hun fundet nyt: Du skal også læse... Noget, der kunne udvide, greb, belærte, fik en til at se, ville se mere.

Var det der, det rigtig begyndte? Eller var det manden i Kommunegården, der sagde: Her er en bog, du skal læse, Carl .. Og så læste man: Hans Falladas "Lille Mand - hvad nu?" Om 30ernes Tyskland, angst, usikkerhed, arbejdsløshed, drømmen om en Messias, en forløser, fører... Og den blev slugt, og så fortalte man videre: Har du læst "Lille-Mand"? Og en dag kom der en slags svar: Det findes også på dansk: Kjeld AbelIs: "Melodien der blev væk", om Larsen og hans Edith, drømmen om en lejlighed med hinanden inde i, og ikke blande sig i noget, bare passe sig selv, lukke vinduerne.. . (År efter opdagede man, at de gjorde det, der senere kom til at hedde "at indoktrinere". Lovet være mennesker med holdninger, der gir en noget at forholde sig til!)

Men digte. Var det Halfdan eller Rudolf Nilssen? Eller Nordahl Grieg? (Hvis prægtige digt "Til ungdommen" stadig næsten kun ses/høres i den af højskolerne i 30erne censurerede udgave selv når venstreorienterede læser/synger "Kringsatt af fiender".)

Sikkert er: Det blev Halfdan Rasmussen! Igen og igen. Man fik det, som det fortælles om de gamle i Norge: Hvert år ventede de: Kom der en ny bog fra Bjørnson? Ibsen? Disse Halfdan Rasmussen-digte, der stod som mejslede i sten, og som samtidig var et spejl. Korte. Klare. Forløsende. Engagement! Igen og igen læste man det, man gerne selv ville ha udtrykt. Og man lærte mere om sig selv. Om verden omkring. Sammenhæng! Viden! Udsyn! Et våben...

Der lærte man: Digte kan bruges! Sætte i gang. Ofte fortælle hundredfold mere end en 5-spaltet kronik. Og blir der engang nogen, der vil søge at finde ud af, hvad og hvorfor der egentlig skete det, der skete, i slutningen af 50erne og 60erne under den kolde krig, da mennesker rejste sig og begyndte at gå, da lærlinge og højskolefolk, renovationsarbejdere og studenter begyndte at snakke om Strontium 90 og Casium, om radioaktivt nedfald, om biologiske følger medens biologerne endnu var tavse om Hiroshima og Bikini... så vil man igen og igen støde på et digt! Det blev læst ved små og store møder, snart lidt kluntet, snart så hvert ord blevet levende billede, der fødte både vrede, angst, afmagt, harme, modstand! Det blev duplikeret igen og igen, ofte primitivt, næsten ulæseligt, som vi på venstrefløjen havde for vane engang, fordi man altid skulle skynde sig. Det var jo vigtigt!

Mere end de hundredtusinder af tryksager, løbesedler, senere pjecer, bøger, blev det det digt, der brændte sig fast, så den, der havde læst, lyttet, set, aldrig ville/kunne ryste det af sig.

Han, digteren, skrev så meget, der gav så mange så rigt: digte om 30erne, arbejdsløshed, Hende, krigen, den, hvis hånd blev brugt, digtene fra Grækenland, de irske strofer, "Torso", "Fremtiden er forbi".. Men digtet EFTER BIKINI? satte mere i gang, end selv digteren aner, og det betød mere end meget, da hundreder blev til tusinder og tusinder blev til titusinder, så selv de såkaldt ansvarlige en dag begyndte at erkende et ansvar. Så meget har et digt forvoldt, sat i gang, skabt. Og det er i os den tid, vi har endnu.

Unge, 80-årige ven: Fremtiden er ikke forbi for alt det, du gav os. Den er kun lige begyndt. Og hvilken begyndelse!

Stedserød hilsen til dig, Halfdan, med tak for hele det universitet, du åbnede for os, der knap mente, vi havde behov for at lære at læse. Hvilken rigdom at møde det gamle postbud og digteren, som man første gang så i levende live, da han gik, holdende en snor, der skulle hindre det store banner i at .flyve væk under den første atommarch.

Herligt at møde en digter, der lever det, han skriver!

Carl Scharnberg.

Den hvis hånd blev brugt

Han kom en nat og banked på.
Jeg åbned husets dør.
Der stod han, mere askegrå
og mere tavs end før.

Jeg bød ham ind. Han stod en stund
med blikket vendt mod mit,
og der stod skrevet om hans mund
om alt han havde lidt.

Og han blev stående og stred
med lidelse og skræk.
Jeg så en tåreløs der græd
og gemte gråden væk.

Så satte han sig, tavs og bleg
som bar han på en dom.
Men bag hans suk var en der skreg
af frygt for det der kom.

Og da han talte stod hvert ord
med byrder af fortræd,
som sank de gennem gravens jord
og tog en verden med.

*

- Jeg bærer på en større dragt,
en byrde mere tung,
end den kan fatte, som blev lagt
i graven, ren og ung.

Der klæber blod ved den du ser,
i angst og rædsel svøbt.
Hans sjæl er kun lidt søndret ler.
Hans liv er dyrekøbt.

Han måtte dræbe for at se
en bedre fremtid gro.
Men den som lod det onde ske
vil aldrig finde ro.

Man bød ham dræbe, bød ham stå
erindringsløs og kold.
Men skæbnens pil skal altid nå
en kriger uden skjold.

Han ville ikke slå ihjæl.
Han stred for livets ret.
Nu bær han ene alles gæld
og alles regnebræt.

*

Vi var så unge. Og vort valg
stod mellem død og vold.
Vi havde ingen tro til salg
og intet krav om sold.

Vor tro var ren. Vi måtte slås
om verden skulle stå
Der var eet liv. Det angik os
og alt vi leved på.

Der var eet liv. Og det var alt.
Vor fremtid - eller død.
Vi valgte kampen da det gjaldt.
Vi kom da livet bød.

Vi ville ikke knæle ned.
Men bag det golde had
lå altid gemt en bøn om fred.
Og det var os der bad.

Vi ville ikke slå ihjæl.
Men hadets beske vin
blev rakt os. Valget lød en kvæld:
Min fremtid - eller din!

*

En aften blev der bragt os bud,
en stikker skulle væk.
Og vi var to som blev valgt ud
og to som tav af skræk.

To drenge græd. To snese år
korsfæstet og forladt.
En ordløs bøn. Et Fader Vor.
Den lange, lange nat.

Forladt, forladt. Og vi skal gå
hvor ingen vej går hen,
før vi kan rejse os og stå
som mennesker igen.

Og mørke minder skal stå frem
og vidne om vort savn,
før vi kan finde vejen hjem
og hviske livets navn.

*

En villavej. Et rødstenshus.
Så meldte vagten klar.
En knitren i det våde grus.
Et ord. Et dæmpet svar.

Den slidte dør. Et messingskilt.
En klokkes skarpe klemt.
Og haven dufter ømt og mildt
som noget man har glemt.

Det brune håndtag. Fuglefløjt.
En solsorts dybe sang.
Og klokken kimer, skarpt og høj
t påny, for anden gang.

Så høres skridt. En nøgle slår
i låsens rå metal.
En dør blir åbnet. Og der står
en kvinde, bleg og smal.

Jeg ser et blik hvor frygtens nat
har lagt sit mørke tæt.
En ring af sølv der lyser mat.
En hånd der skælver let.

Et vaskeskind blir drejet hårdt.
Blir gult og næsten hvidt.
Så vender hun sit ansigt bort
mens stemmen taler blidt:

Nej! Han er ikke hjemme ... Nej!
En solsort i et træ ...
Så går vi ind ... Og nogen skreg
... Og nogen faldt på knæ.

Så går vi ind. Et skrivebord.
To glas med krydret vin.
Den våde duft fra havens jord.
Et blafrende gardin.

To værgeløse hænder strakt
fortæller alt er sandt.
Den endnu varme pibe lagt
på skrivebordets kant.

Så står den kvinde han har kær
og knuger om hans arm.
To mennesker. Hinanden nær.
Og byens fjærne larm.

To grå pistoler. Kvindens skrig.
Påny ... en solsorts sang.
Så strejfer solen, varm og rig,
hans hånd for sidste gang.

Som før. Et skrivebord. En stol.
Et ansigt, blegt og dødt.
Og gennem stuens strejf af sol
går tonende og blødt

et fuglefløjt ... Så skriger hun ...
En kjole farves rød ...
Så tier mer end hendes mund.
Så tier hendes død.

*

- Jeg slog ihjæl! Men livet slår
ihjæl hver levet dag.
Jeg dør hver nat når angsten går
igennem hjærtets slag.

Vi stred for livet. Mange faldt.
Og mange ærer dem.
De sover trygt. Men jeg blev kaldt.
for livets dommer frem.

For jeg er den hvis hånd blev brugt
og den hvis sjæl blev dømt.
Og jeg er den I drev på flugt
da sejrens skål var tømt.

Jeg blev en kriger uden skjold
i de forrådtes hær.
Jeg står med livet i behold.
I står med bødlens sværd!

*

Det banker hårdt på husets dør.
Jeg åbner lås og slå.
Der står han, mere tavs end før
og mere askegrå.

En skygge strejfer seng og bord.
En kulde når min ven.
Og jeg har ingen trøstens ord
at sætte op mod den.

Og jeg har ingen bøn for ham
og ingen trøst at gi.
Jeg sidder med en ordløs skam
fordi jeg selv gik fri.

Han tier. Og jeg ser ham gå.
Så smækker husets dør.
Jeg sidder mere askegrå
og mere tavs end før.

Tekst: Halfdan Rasmussen

Top