Det Danske Fredsakademi
GANDHI OG DE NORDISKE LANDE
 |
|
|
Biografiske noter om skandinaver som korresponderede med Gandhi
Denne kildesamling af korrespondance mellem Gandhi og skandinaver er tilstræbt komplet. Korrektioner og tilføjelser modtages gerne.
Indledning
En meget oplysende fremstilling af Indiens politiske historie i
den her omhandlede periode er Bent Smidt Hansens
religions-historiske afhandling, “Afhængighed og
identitet”.
Undersøgelsen kan også ses som en biografi over Anne
Marie Pedersen, og bidrag til biografier over de andre danske
missionærer i Indien som havde tilknytning til den indiske
selvstændighedsbevægelse: Johan Bittmann, Ester
Færing (Menon), Axel J. Knudsen; deres arbejdsgiver Det
danske Missionsselskab, og ikke mindst Mohandas Gandhi.
Hansen, Bent Smidt: Afhængighed og identitet : Kulturmøde-problemer i forbindelse med dansk mission i Sydindien mellem de to verdenskrige, Aarhus University Press, 1992, - ISBN 87-7288-355-3.
DANMARK
- Bittmann, [John] Johan Edvard
- Bjerrum, Hans H. and Mrs. Emilie
- Bundgaard, Tage
- Dalsgaard, Henning
- Færing (Menon), Esther
- Hindhede, Mikkel
- Hørup, Ellen
- Knudsen, Aksel J.
- Knudsen, Elizabeth
- Olsen, Cathinca
- Petersen, Anne Marie
- Pille, Axel
- Vett, Carl
Samtidige danske monografier og artikler af og om om Gandhi.
BITTMANN, Pastor. [John] Johan Edvard
Født 20. august, 1869. Død 4. april, 1939. Gift med Helene Bittmann (1872-1959).
Bittmann kom til Indien 14. december, 1895. Missionær i
Madras, hvor han boede til 1936. I 1921 var han et ledende medlem
af Det Danske Missionsselsab, nu Danmission. Gandhi skrev et brev
til ham den 24. maj 1931. (CW46:214). Han var trofast,
forstående og sympatisk over for Esther Færing. 
Han tillod hende at besøge Gandhis kollektiv, når hun havde fri. (My Dear Child, side 15, fodnote).
Skrev for en kvinde i Danmark som ønskede at oversætte Gandhis selvbiografi til dansk. (CW 30:81)
Noter
Andre referencer til ham: CW13:452, 15:394, 16:59, 62, 46:157.
Hørup, Ellen: Johannes Bittmann, Indiens Ven. Mennesket og Magten. 1939, nr. 4 s.. 8.
BJERRUM, Hr. Hans H. og Fru. Emilie
Hans Født 2. september 1879. Emilie født 14. march 14, 1886.
Et dansk missionærægtepar. Hans Bjerrum kom til Indien i 1904, de mødte Gandhi i juli 1927. (Se CW34:163-4).
De havde forbindelser til Det danske Missionsselskab og the United Theological College, Bangalore, (CW36).
De deltog i Gandhis bønnemøde i Bangalore den 28. august 28 1927, og sang en salme.
 |
|
Kilde: Missionær-Album, 1919. |
Gandhi skrev et brev til Fru Bjerrum den 21 maj 1928 (CW36:304-6 - SN13221, 15365) som svar på et brev fra hende med adskillige spørgsmål om bøn i kollektivet.
Gandhi skrev til Rajaji den 22. april 1933: "De (Bjerrums) er fine mennesker... de er udstationeret i Pudukottah." (CW54:496)
Referencer: (CW37:206-7, 273).
BUNDGAARD, Tage
Født 1903.
Socialinspektør i Silkeborg. Sendte fødselsdagshilsen
til Gandhi i 1929 og inviterede ham til Danmark (SN15660). Gandhi
svarede den 12. oktober 1929 (CW41:552 -SN15185).
Noter
Sjuskeri, at Børnebidrag er en Samfundsudgift. Interview med Tage Bundgaard i: Jyllands-Posten, 1. oktober 1958.
DALSGAARD, Dr. Henning
Underviser på Den internationale Højskole i Helsingør, hvorfra han sendte en invitation til Gandhi i 1931.Han kendte Esther Menon og hendes mand. Gandhi svarede 7. juni, 1931. (CW46:350-1 - SN17253).
 |
|
|
FÆRING (MENON), Esther
Født 22 Jun11889. Død 1962.
Dansk missionær og lærer. Hun besøgte Gandhi's Ashram den 6. januar 1917 (sammen med Anne Marie Petersen) og blev meget inspireret af ham. Hun boede i kollektivet i et stykke tid i 1920.
Ester Færing blev meget knyttet til Gandhi. Den engelske koloniregering i Indien betragtede kort tid efter hendes tilstædeværelse i landet for uønsket og forsøgte at udvise hende. Den 22 august 1919, bad Gandhi i et brev til guvernøren af Madras ham om ikke at udvise hende. Den engelske indien-missionær Charles Fraser Andrews sendes af Gandhi til? Den 22. oktober 1919 meddelte Gandhi den britiske regering i Madras, at Ester Færing var ankommet i hans kollektiv. (Gandhi - a Detailed Chronology).
Forholdet til Gandhi skabte problemer for Esther Færing i forhold til Det danske Missionsselskab som mente: “Mr. Gandhi er blandt andre Steder omtalt: Klokkerne kimer 1917 Side 80 ff. Han har med stor Selvfornægtelse kæmpet for de undertrykte inderes Sag i Sydafrika og har nu en Skole i Nordindien. Han er sikkert en udemærket mand, men kristen er han ikke” (Bestyrelsesbeslutninger / : Dansk Missions-Blad, 1919 s. 921-924).
Hun blev gift med den indiske læge Dr. E.K. Menon, hvilket skabte en del kritik i Det danske Missionsselskab. Ester Færing rejste til Danmark i marts 1920 og blev gift med Menon året efter. Den engelske regering nægtede hende tilladelse til at vende tilbage til Indien, hvortil de først kom i 1923, hvor de i en periode hjalp Anne Marie Petersen med hendes skole og kollektiv i Porto Novo.
 |
|
|
De flyttede til Kotagiri, Nilgris: Dr. Menon hjalp fattige patienter og blev ikke rig.
Ægteparret vendte tilbage til Danmark, grund af hendes dårlige helbred. Hr Menon studerede til Kirug i Selby Oak i Birmingham, England, i en tid omkring 1932, mens Esther Færing og døtrene var i Danmark.
De retunerede til Indien i 1934, hvor de var i Porto Novo.
Gandhi betragtede Ester Færing som en datter og skrev omkring 150 breve til hende. Disse breve blev publiceret i, Dear Child som publiceres her for første gang i sin helhed i Danmark.
Noter
Brevene fra Gandhi til Ester Færing (Menon) er på Det kongelige Bibliotek, København. Nogle af disse breve er genudgivet af Professor Karl Baagø: Mahatma Gandhi's Dear Child i Frede Højgaard (ed.) Friends of Gandhi: Inter-war Scandinavian Responses to the Mahatma (NIAS Report nr. 7), 1991. Se også: Baagø, Kaj: Mahatma Gandhis kære barn. I: Kikka Mølgaard (ed.) Indien - Danmark : Forbindelser og Samarbejde. København, 1983 s.. 54-71.
Se ogsså: Andrews, Charles Fraser: Min Gæld til Kristus. 1933
HINDHEDE, MIKKEL
Født 1862.
Professor Dr. Med fra København. Han skrev til Gandhi og sendte ham nogle pjecer om diet i 1929. Gandhi svarede 3. oktober 1929. (CW41:502 - SN15197)
 |
|
|
HØRUP, ELLEN
Ellen Hørup er biograferet i en række artikler af Holger Terp:
Terp, Holger: Ellen Hørup en kort biografi
Terp, Holger: Ellen Hørup og Folkeforbundet
Terp, Holger: Ellen Hørup og Gandhi
Terp, Holger: Ellen Hørup og Indiens Venner
Terp, Holger: The International Committe for India
Hørup, Ellen: Mit forhold til Gandhi
Terp, Holger: Ellen Hørup : En personalbibliografi
|
Noter
Ellen Hørup og Cathinca Olsen besøgte Gandhi, mens han var i London sidst i 1931.
Olsen, Cathinca: Om natten hos Gandhi. Indiens Venner, 1931 nr. 12 s. 3.
Der kan være andre breve til og fra Ellen Hørup i hendes egenskab af sekretær for The International Committee for Indien i Genève.
KNUDSEN, AKSEL F.
Født 1892. Død 7. October 1976. Gift med Grete Knudsen. Axel Knudsen var fætter til Anne Marie Petersen.
 |
|
|
Skoleinspektør, missionær og redaktør. Deltog ved indvielsen af Anne Marie Petersens pigeskole i Porto Novo i januar 1924. Axel Knudssen og hans kone Grete (eller Anne M.???) var i Indien i åreen 1923-1927, hvor Axel ledte en skole i Madras støttet af valgmenighederne i Herning og Ryslinge. Han skrev i 1926 til Gandhi efter tilladelse til at oversætte hans selvbiografi. (Knudsen var da i Kodaikanal. Han havde tidligere besøgt Gandhi.) Gandhi svarede den 24. april 1926. Knudsen skrev igen til Gandhi i 1928 fra Skern, efter en artikel; Gandhi svarede den 7. December 1928. (CW30:351, 38:173).
Noter
Læs: Axel J. Knudsen, Skoleinspektør som senere boede i Brande. Udgav pjecen: Gandhi som Folkeopdrager; Brande, 1943, Knudsen og præsten Hans Magle publicerede tidsskriftet Øst og Vest : Tidsskrift for moderne Aandsstrømninger mellem Folkeracerne, 1929. Artikler i Porto Novo-bladet.
Danmark er, så vidt vides, det eneste af de tyskbesatte lande under anden verdenskrig, hvor fredsbevægelserne lovligt kunne mangfoldiggøre deres publikationer. Axel Knudsens pjece kan være den eneste publikation om Gandhi udgivet i de tysbesatte lande under anden verdenskrig.
Dødsfald. I: V.A. E. 8.10.1976
Dødsfald i Brande (fotokopi fra ukendt kilde).
Kndusen, Axel J.: Skoleminder. I: ? s. 9-10.
KNUDSEN, Fru Elizabeth
Var hun dansk?
Massøse i Johannesburg, Sydafrika. Hun tilbød at undervise nogle få indiske kvinder og besøgte Gandhi i Tolstoy Farm 2-3. marts 1912. (CW11:27, 373).
Hun besøgte Indien senere og boede i Adyar, Madras. (Var hun en Theosophist?). På Gandhis invitation, bor hun i Sabarmati kollektivet i februar 1928. Senere skrev Gandhi til hende i april og oktober - hvor hun da boede i Karachi, sammen med en læge. (CW35:516, 36:60, 250, 37:353 - SN13059 etc.)
OLSEN, Cathinca
Født 3. august 1868. Død 1947.
Keramiker og tegner. Rejste med Ellen Førup til Indien i vinteren 1928-1929. Aktiv i Indiens Venner.
PETERSEN, Anne Marie
Født August 1, 1878. Død in Indien 9. januar 1951
Medlem af De danske Missionsselskab i Indien. Hun kom til Indien i 1909 og kom sammen med Esther Færing på besøg hos Gandhi i 1917 og blev også tiltrukket af Gandhi. Gandhi skrev mange breve til hende.
Utilfreds med misssionens arbejde, forlod hun missions-selskabet, og grundlagde i 1921 et kollektiv, en ashram - og en en pigeskole (National Christian Girls' School) - i Porto Novo [Porto Novo Missionen].
Gandhi besøgte Porto Novo den 17.-18. september 1921 i forbindelse med nedlæggelsen af grundstenen til skolen, og blev om natten hos Petersen. Hun skrev til Gandhi, mens han var i Yeravda-fængslet 1. april 1923. (Gandhi - a Detailed Chronology).
"Lad mig ikke glemme at fortælle, at vi alle forleden tog med Toget til Shialy, en lille By Syd for Porto Novo, hvor vi fik Foretræde for Mahatma Gandhi. Det var interessant at se denne mærkelige Mand, men der var naturligvis slet ikke Tale om, at de enkelte kunde tale med ham. Børnene var meget optaget af Bapu, for dem var det tillige en kærkommen Udflugt, hvad de godt kan lide. Det var egentlig kun Fru Menon og Børnene, der fik talt med ham, men jeg for mit Vedkommende havde jo ikke noget særligt at skulle have sagt. Han er umaadelig populær her i Sydindien. Det var en vældig Menneskemængde, der var mødt op paa Stationen for at tage imod ham. Man ængstede sig helt for, at han skulde blive maset, men det skete dog ikke. Han selv staar ganske rolig og uanfægtet, som om det hele ikke angik ham, kun holder han ikke af, at de tilbeder ham som en Gud, hvad undertiden sker. Der forefaldt en munter Episode i Toget.
Vi var i samme Kupe, og idet han skulde ud af Toget, traadte vor Kogekone, en lidt ældre Hindukvinde, frem og omfavnede ham, hvorpaa han udbrød: »Hvad, jeg tror, at den gamle er forelsket i mig." Hvor vi morede os over hende! Hun gjorde det ganske impulsivt uden at tænke paa, hvorvidt det var passende eller ej".
Kærlig Hilsen.
Else Rønholt Hansen. 
“Saa naaede vi endelig Gandhi’s Ashrama. Han havde ventet os hver Dag, mens vi havde troet, han ikke var hjemme, og derfor udsat med at besøge hans Skole.
Gandhi er en af Indiens mærkeligste og bedste Mænd. Han har studeret i England, tog en fin Eksamen og havde allerede som ung en god Stilling som Højesteretssagfører. Men da han i Sydafrika blev Vidne til den Uret, der blev gjort Inderne og de farvede i det hele, stillede han sig paa sit fattige, udvandrede Folks Side i Kampen for, om ikke lige Kaar med Europæerne, for det ventede de slet ikke at faa, saa dog taalelige menneskelige Kaar at leve under. Han blev deres Fører i denne Kamp, som de førte paa den Maade, at de ganske stille ikke adlød de uretfærdige Love. som blev givet for at ødelægge dem. Han delte Fattigdom og Fængsel med dem og rejste først hjem til Indien, da det, de led for, var gennemført.
Hans Skole eller Ashrama, som den kaldes, er derfor tildels efter de gamle Rishi-Skoler eller Rishi-Ashramas. Haandens Arbejde bliver sat ved Siden af Aandens. De væver, maler Korn, laver Mad, gør rent og gør alt Arbejdet selv. De lever som Søstre og Brødre sammen under en streng Orden, der skal opdrage dem til et selvfornægtende Tjenersind og et Liv for deres Lands Rejsning; Brødre og Søstre - -. Ja, det er mærkeligt i et Land som Indien. Men her er ingen Kaste. Alle er velkomne her, fra Pariaen til Europæeren. Vi sad paa Gulvet i Køkkenet og spiste sammen. Rent og pænt var det i al sin Tarvelighed. Men det kneb for mig, som det kneb for mange af de besøgende Hinduer, at faa den Mad ned. Den var lavet paa sin egen Maade, helt uden Tilsætning og Krydderier. Men min Fælle? Hun kunde. Hun har den mærkeligste Evne til at finde sig tilrette alle Vegne, især blandt lndere. Og hun blev behandlet som en af deres egne - skønt hun var saa ny i Landet. Tidlig Kl. 5 var de alle oppe, den lille Missionærmissi ogsaa, mens den gamle laa træt og vendte sig paa det haarde Leje, forfrossen og sulten. Nej, Askese passede hende ikke.
Saa hørte hun Kværnene gaa: - hur - hurr. kl. 6 1/2 samledes alle til Morgenandagt. Det var endnu mørkt, saa man mødte med et Par Lygter og en indisk Lampe. Mesteren satte sig paa et gammelt Tæppe paa Gulvet bag den lave Pult. Børnene samlede sig om ham som smaa kvidrende Fugleunger. Lidt krøb de sammen i Morgenkulden, skudrede sig, men pippede og snakkede med Mesteren nok saa fornøjeligt. Uden om i Kredse sad saa paa Maatter eller uden Maatter de voksne. Morgenandagten var simpel og køn. Først sang de en Sang paa Modersmaalet. saa en Sanskrit Hymne; dernæst læste Gandhi et Stykke af Râmâjanam for Børnene, spurgte og forklarede. Endelig sagde han: »Skal vi saa synge en engelsk Sang«, og saa sang vi en kristen Sang. Vi sang flere af de bedste engelske Salmer, og han sagde: »Det er den skønneste Sang, jeg véd.
Endelig Kl. 7 fik man det første Maaltid, som kun bestod af nogle tørre, ugærede Fladbrød uden noget at drikke til. Saa strengt arbejde hele Dagen, ogsaa Skoletimer, indtil man om Aftenen sent sluttede med Aftenandigt, noget lignende som om Morgenen.
Saadan gaar Livet i Gandhi’s Ashrama. De tænker paa at faa Landbrug, faa Jord selv - har ogsaa købt det nu, hører jeg. Indien er et agerdyrkende Land, og at lære Bønderne, de simple Folk, at forbedre deres Metoder, faa det meste ud af Jorden og staa sammen, og saa at bringe dem den nødvendige Oplysning paa Modersmaalene, det er noget af det, der trænges til i Indien, siger Gandhi. Haandens Arbejde skal æres, respekteres. Nu løber alle efter at faa Eksaminer, at faa Embeder. Indien lider af Hjernefeber. At tjene deres Land, det taler man saa meget om; men at ofre noget derfor er saa faa rede til.
 |
|
|
Gandhi selv er alles Tjener og alles Mester. Det er det indiske Ideal af Lærer og Disciple. Han spiser selv kun een Gang om Dagen. - »Mange i mit fattige Land faar ikke mere, hvorfor skulde jeg saa,« siger han. Paa mig virkede det frastødende. Askese, Lidelse, kan, naar den bliver paatvungen af Livet selv, bliver Livets haarde Virkelighed, tages af Guds Haand. Men jeg mener ikke, man kan bære Lidelsen, naar man selv tager den paa sig” (Petersen, Anne Marie: Løse Blade fra min Billedbog : Erindringer fra en Rejse i Indien. Klokken kimer, 1917 pp. 80-83).
Danmark fik kvindelige præster i 1947. Anne Marie Petersens missionsvirksomhed i Indien og i Danmark kan have spillet en vigtig rolle for accepten af kvindelige præster. Aagot Lading skriver i jubilæumsbogen Dansk Kvindesamfunds Arbejde gennem 25 Aar (1939), at i 1926 udsendte biskop Ludwig et cirkulære om, at “Kvinder ikke maatte prædike ved ordinære Gudstjenester i Sognekirker”. Præsten i Thy Valgmenighed nægtede at rette sig efter det, “og det blev i den forbindelse fremhævet, at Missionær Ane Marie Pedersen [sic] adskillige Gange havde prædiket ved ordinære Gudstjenester rundt om i forskelliige Kirker. Efter at hun havde prædiket i Ryslinge, skrev Bladene paa Fyn om hende, at hun gjorde al Betænkelighed ved kvindelige Præster til Skamme” (s. 116).
Noter
Porto Novo Missionens arkiv er afleveret til Rigsarkivet
Andre arkiver: Statsbibliotekets Håndskriftsamling. Rigsarkivet.
Se også : Kvindebiografisk database og Dansk biografisk Leksikon 3.
Anne Marie Petersen bibliografi
PILLE, Axel
Journalist, redaktør og forlægger. Pacifist og stiftende medlem af Aldrig mere Krig i 1926. Vegetar og nær ven af Ellen Hørup. Grundlagde en dansk afdleing af den tyske Vandrefuglebevægelse og redigerede dets tidsskrift Nye Veje.
Pille skrev til Gandhi den 29 maj 1929 (SN15222) om hans forslag om at oversæte Gandhis selvbiografi til dansk og anmodede om en af Gandhis repræsentanter eller et budskab til hans ungdomssommerlejr.
I den danske udgave af C. F. Andrews: Mahatma Gandhi's Tanker : Med Uddrag af hans Skrifter, skrev den danske kvæker og oversætter B. Kjærulf Nielsen at han og Axel Pille oversatte Gandhis selvbiografi til dansk Pille publicerede den. Det var ikke en god forretning. Pille gik fallit efter publiceringen af første bind.
VETT, Carl Christian
Født 1871.
Dansk forretningsmand som havde arvet halvdelen af aktierne i Magasin du Nord. Ven med Ellen Hørup. Oversatte og publicerede Rudolf Steiner's Fremtidssamfundet i 1919. Konverteret til Islam. Carl Vett besøgte Indien i 1925 deltog i Den indiske Nationalkongres møde i Dawupur. Han besøgte Gandhi i adskillige dage og havde flere samtaler med ham. Under disse udtrykte Gandhi beundring for Danmark og den frihed, som regerede her. Gandhi betragtede de sociale forhold i Danmark som en model for Indien. Carl Vett rejste igen til Indien sammen med Ellen Hørup og Bokken Lasson i 1930.
Vett sendte et telegram til Gandhi den 25 september 1931 (SN17848) udtrykkende beundring for Gandhi fra et offentligt møde arrangeret af Indiens Venner. Vett emigrerede til USA omkring anden verdenskrig.
Kilder:
Vett, Carl: Dervish Diary. - Los Angeles : Knud K.
Mogensen, 1953. - 193 pp.
Vett, Carl: Gandhi og den indiske Revolutions Metoder, pp 10
and 14.
NORGE
KONOW, Sten
1867-1948. Norsk indien- og sprogforsker; og udgiver. Besøgende professor ved Santiniketan, 1924-25. Han havde et interview med Gandhi den 2. marts 1925, en af Gandhis tavshedsdage.
 |
|
|
LASSON, CAROLINE (BOKKEN)
1871-1970.
Sanger og skuespiller. Rejste til Indien sammen med Ellen Hørup i vinteren 1930-31; hvor de havde et interview med Gandhi. I 1931, udgav hun om bog om rejsen til Indien, Østens smil og tårer.
Grundlægger af Indiens Venner i Norge i 1931.
SCHJELDERUP, Dr. Kristian
Fra universitet i Oslo. han skrev til Gandhi i 1931 efter en artikel om Jesus til sit tidsskrift Fritt Ord. Gandhi svarede 29. september 1931, at han havde for travlt. (CW48:89 - SN17810)
SVERIGE
BRUNSKOG, Carl J.
Død 1935,
Pacifist fra Stockholm. Grundlagde i 1929 Informationsbureauet for
fredsspørgsmål og forhold vedrørende
mellemfolkeligt samarbejde i 1929. Fra 1931 udgav han tidsskriftet
Mellanfolkeligt Samarbeta. Skrev til Gandhi om de bedste metoder
til at fremme freden. Gandhi svarede den 24. maj 1931. (CW46:215 -
SN17134)
FORELL, Pastor
Fra den svenske kirke i Berlin. Han sendte et telegram til Gandhi med ønsket om succes i september 1931, efter et møde, hvor Sundaram talte. Gandhi svarede (CW48:95 - SN17898). Der må have været tidligere korrespondance.
HASSELROT, Per
Han oversatte det første bind af Gandhis selvbiografi og sendte han i 1929 £11-0-5 i forfatterhonorar. Gandhi gav ham tilladelse til at oversætte andet bind af selvbiografien. (CW42:120 - SN15651)
ROSENGREN, Ada
Fra Lindigo. Hun skrev til Gandhi i 1926 og sendte en artikel om årsagerne til første verdenskrig. Gandhi udgav ikke artiklen, men sendte et kopi som anbefalet til G.A. Natesan. Gandhi forklarede i et svar den 23. april 1926, hvorfor artiklen ikke blev publiceret. (CW30:346-7).
Hun skrev igen den 28. september 1927 til Gandhi efter tilladelse til at oversætte hans bog om "Self-Restraint v. Self-Indulgence" til svensk. (CW35:373).
Skrev i et tredje brev i 1928, at hun sendte en tysk bog om årsagerne til første verdenskrig og spurgte om Gandhi ville besøge Europa. (CW37:49 - SN12466,12541, 14346)
Oversatte første del af Gandhis selvbiografi til svensk:
Satyagraha i Sydafrika / bemyndigad övers. från
engelskan av Ada Rosengren.
- Stockholm : Svenska kyrkans diakonissesstyrelses förlag,
1933. - 406 s.
SANDEGREN, Pastor Paul
Fra den svenske kirkes mission i Stockholm. Fremtrædende svensk kirkemand. Skrev til Gandhi i 1926 om oversættelse af Gandhis selvbiografi til svensk. (CW Suplementary Volume I: 375 - SN32257).
Svenske Drenge skriver til Gandhi - Indiens Venner, 1936: 8 s. [4].
I det Hæfte, som paa Fredsdagen paa de tre nordiske Sprog, under Redaktion af de svenske Skolers Fredsforening, fortælles imellem de svenske Bidrag følgende:
“Fjerde Klasse i Viggbyholmsskolan - skriver til Gandhi och ger honnom sin samlade kassa: 50 kr. - och får svar!”
“Det er en henrivende Historie af kækt Drengelune og Entusiasme, at sende denne Gave til Gandhi, et lykkeligt Paafund af Lærer og Barneinspiration: Et Kort over Sverige skæres itu af kasserede Kortbøger og klistres op. Landet gøres Levende ved at paasætte karakteristiske Papfigurer fra Lapper og Rener til skaanske Bønder og fede Gæs.
Hvor disse Drenge end havner i Livet, vil sikkert Mindet om denne første Handling i Broderskalsfølelse dukke op hos dem og en anden Gang, maaske blive en Vejviser”, skriver de svenske Kvinders Blad: "Tidevarvet".
 |
 |