Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 21. Mars 2003 / Time Line March 21, 2003

20. Mars 2003, 22. Mars 2003

03/21/2003
MIT Walks Out Against War
By Nathan Collins, Brian Loux, and Keith J. Winstein
Several hundred MIT students joined more than a thousand Boston-area students in a march to Government Center yesterday to protest the war in Iraq ..., skriver studenteravisen the Tech. - http://tech.mit.edu/V123/N14/14walk.14n.html.

03/21/2003
USA og Storbritannien bruger [store mængder] depleted uranium / forringet uran og napalm i Irak, skriver Information.

03/21/2003
The United States and Britain uses [large amounts] depleted uranium and napalm in Iraq, writes Information.

03/21/2003
Denmark in unlawful war
The Danish Parliament, acting by a simple majority adopt a proposal for a parliamentary resolution (B 118) on the Danish military participation in a multinational effort in Iraq; therefore relinquishing sovereignty, which formally requires 5/6 majority in parliament or a referendum. For the resolution votes the government, the Social Democrats and the Danish People's Party. Denmark is the only country that formally declare war against Iraq. The main reason for the parliamentary decision is the government's repeated and unsubstantiated claims about Iraq's possession of weapons of mass destruction, especially binary chemical weapons. Note the government's use of motion instead of bills.
The Foreign Ministry's law office made a memorandum on the resolution, but the parliament does not accept or was informed about the rules of engagement before the Danish soldiers go to war. The Danish Parliament misinformeres before the declaration of war! Also the Danish Defence Act emergency legislation therefore enters into force. The submarine Sælen was sent towards Iraq.

03/21/2003
Danmark i ulovlig krig Folketinget vedtager med almindeligt flertal forslag til folketingsbeslutning (B 118) om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak; altså suverænitets­afgivelse, hvilket formelt kræver 5/6 flertal i folketinget eller en folkeafstemning. For beslutningsforslaget stemmer regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Danmark er det eneste land som formelt erklærer krig mod Irak. Hovedbegrundelsen for Folketingets beslutning er regeringens gentagne og udokumenterede påstande om Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben, specielt binære kemiske våben.
Bemærk regeringens anvendelse af beslutningsforslag i stedet for lovforslag.
Udenrigsministeriets folkeretskontor skriver notat om beslutningsforslaget, men folketinget hverken godkender eller orienteres om reglerne for magtanvendelse før de danske soldater drager i krig. Folketinget misinformeres før krigserklæringen!
Den danske forsvarslovs undtagelsesbestemmelser træder dermed i kraft. Ubåden Sælen sendes i retning mod Irak.
Litteratur: Brøndum, Christian: Forsvaret betaler for drab i selvforsvar.
I: Berlingske Tidende, 09/13/2003.
Brøndum, Christian: Forsvarsregning vokser med 250 mio. kroner.
I: Berlingske Tidende, 11/14/2003.
Brøndum, Christian: Varmen sender flere soldater hjem fra Irak.
I: Berlingske Tidende, 07/23/2003.
Fordrejning før Irak-krig : Medlemmer af VK-regeringen har mindst fem gange fordrejet baggrunden for Operation Ørkenræv / Charlotte Aagaard ; Ivar Houmark Andersen. I: Information, 07/25/2003.
Jørgensen, Mette: Danske firmaer profiterer af Irak-krigen. I: Information, 09/25/2003.
Larsen, Lasse: Underskriftindsamling kræver uvildig Irak-undersøgelse.
I: Information, 10/06/2003.
Leder: Det falske grundlag. I: Information, 04/15/2004.
Løgnen om Irak / red. Bo Elkjær ; Kate Blume. I: Ekstra Bladet, 10/05/2003.
Nielsen, Jørgen Steen: FE rådgav Fogh før Irak-krig I: Information, 09/27/2003.
Nielsen, Jørgen Steen: Krigsministeren er taget på sommerferie.
I: Information, 06/14/2003.
Nielsen, Jørgen Steen: Der er nok at undersøge : Hvor blev Fogs beviser for Saddams terrorforbindelse af? Hvad skete med papirene om de mobile laboratorier? Brugte regeringen ikke sine egne efterretningseksperter? I: Information, 07/15/2003.
Nielsen, Jørgen Steen: Spørgsmålene hober sig op, Anders Fog Rasmussen. I: Information, 08/08/2003.
Nielsen, Jørgen Steen: Vrede over Fogs Irak-svar. I: Information, 08/08/2003.
Rifbjerg, Klaus: Pigerne i Bagdad. I: Information, 03/22/2003.
Ritzaus Bureau: Jensby: Ikke flere soldater til Irak. I: Information, 11/14/2003.
Ritzaus Bureau: Uenighed om Irak-høring. I: Information, 10/30/2003.
Aagaard, Charlotte: Irak-høring får focus på fremtiden. I: Information, 11/28/2003.
Aagaard, Charlotte: Irak-spørgsmål hober sig op. I: Information, 10/07/2003.
Aagaard, Charlotte: Jurister angriber krigsgrundlaget. I: Information, 10/18/2003.
Aagaard, Charlotte: Lækket FE-materiale var allerede offentligt tilgængeligt. I: Information, 04/15/2004.
Aagaard, Charlotte: Oppositionen stiller 117 spørgsmål. I: Information, 11/11/2003.
Aagaard, Charlotte: Oprindelige betingelser for Irak-krigen slettet i juriske notater. I: Information, 11/26/2003.
Aagaard, Charlotte: Regeringen skal stå til ansvar for Irak-jura. I: Information, 11/27/2003.

Grundlovskomitéen 2003 vedr. Irak-krigen

I løbet af den seneste tid er der dannet en Grundlovskomité, vedr. Irak-krigen der vil forsøge at få prøvet lovligheden af regeringens og kun 61 folketings-medlemmers beslutning den 21. marts 2003 om, at Danmark deltager aktivt med soldater mv. i den USA-ledede angrebskrig mod Irak. Beslutningen hverken forholdt sig til eller respekterede reglerne i Grundlovens § 20 om overladelse af suverænitet, heller ikke dens krav om 5/6-flertal, selv om de udsendte danske soldater kom under fremmed kommando ( = koalitionen, USA).
Komitéen har kontakt med nogle advokater, som vil køre sagen for os. Desuden har en række personer tilkendegivet deres støtte, men da det er et temmelig stort projekt, vi er gået i gang med, har vi brug for tilkendegivelser fra flere. Derfor sender vi vedlagte materiale ud til folk, der på forskellig måde har vist deres modstand mod Irakkrigen/Danmarks deltagelse i krigen.
Med venlig hilsen
Solveig Czeskleba-Dupont
Materialer fra grundlovskomitéen 2003:
1. Debatindlæg i Politiken d. 25.marts 2003: Suverænitetsafgivelse: Grundlovsstridig krig Af Peter Arnborg, ekstern lektor, Københavns Universitet
Efter læsning af Kroniken 22.3. af lektor Tonny Brems Knudsen, Århus Universitet, er det vanskeligt at bevare tilliden til, at krigen i Irak sker på et fuldgyldigt FN- og folkeretligt grundlag.
Det er naturligvis muligt for stater at handle uden for international ret, men så må man også være sig bevidst, at det kan forholde sig sådan. Og at man i givet fald kan risikere at blive holdt ansvarlig for eventuelle retsbrud, hvis en sag herom skulle blive rejst ved en relevant international domstol eller lignende, der har kompetence til at dømme i disse spørgsmål. (Om der nogensinde bliver en sådan retssag, er en anden sag).
For sammenligningens skyld vil det billedligt set svare til, at en person vælger at handle på en sådan måde, at den pågældende herved sandsynligvis overtræder en lovbestemmelse. I den situation er personen normalt på det rene med, at en straf kan risikere at blive følgen, hvis lovovertrædelsen opdages, efterforskes og følges op med en dom.
De grundlæggende danske regler for beslutningstagen om Danmarks internationale mellemværender fremgår af Grundloven. I paragraf 19 står reglerne om regeringens samvirke med Folketinget. Til den bestemmelse har juristernes berømte opslagsværk 'Karnovs Lovsamling' denne indledende kommentar: »Efter at Danmark gennem internationale aftaler har afstået fra krig som middel for sin udenrigspolitik, kan anvendelsen af militære magtmidler mod andre stater kun forekomme som forsvar mod angreb eller som deltagelse i sanktioner i overensstemmelse med FN-pagten«. Den kommentar må vist omskrives og justeres i næste udgave.
Grundlovensparagraf 20 omhandler betingelser og procedurer for afgivelse af suverænitet, og den blev indskrevet i grundloven i 1953. Det fremgår bl.a., at overførslen kun kan ske ved lov og kun til en mellemfolkelig myndighed oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. Der er endvidere krav om 5/6-flertal i Folketinget, medmindre der afholdes folkeafstemning om loven.
Fredag 21. marts besluttede Folketinget med snævert flertal (V,K, DF), at Danmark kan deltage i Irakkrigen med militære styrker under amerikansk ledelse af den multinationale koalition. De danske soldater (og deres fartøjer) er altså nu underlagt en udenlandsk beslutningstager, der kan give ordrer mv. til de danske soldater. Der er dermed i forhold til soldaterne sket en overførsel af suverænitet ('kommando') fra en dansk myndighed (forsvarsminister/-chef m.fl.) til koalitionen/USA.
At der efter ordlyden af grundlovens paragraf 20 her er tale om en overladelse af suverænitet forekommer mig temmelig oplagt, hvilket underbygges af min læsning af forskellige tekstafsnit fra paragraf 20's 'ophavsperson', prof., dr. jur. Max Sørensen fra tiden omkring 1953.
Hverken lovformen eller kravet om 5/6-flertal blev anvendt af regering og Folketing i fredags. Spørgsmålet er også, om den etablerede koalition lever op til paragraf 20's krav til en mellemfolkelig myndighed. At f.eks. FN, NATO og EU gør det, er til gengæld utvivlsomt.
Af disse grunde burde Folketingets dirigenter (formand og øvrige præsidium) under behandlingen af beslutningsforslaget nok have afvist, at Folketinget kunne behandle sagen som forelagt. Det er formandens pligt at afvise forslag, der skønnes at stride mod grundloven, medmindre forslaget netop har til sigte og angiver at være et forslag til grundlovsændringer. Men i så fald ville en helt anden procedure skulle anvendes (grundlovens paragraf 88).
Om den vedtagne beslutning i Folketinget om overførsel af suverænitet er lovlig i forhold til grundloven og dansk ret vil måske aldrig blive konstateret rent juridisk, dvs. med en dom fra en dansk domstol. De parter, der i givet fald kunne rejse en sådan sag, er de udsendte soldater og deres faglige organisationer på de berørte medlemmers vegne. Men de gør det næppe.
Hele sagen viser for mig - ud over selve hovedsagen om Irak, dets brutale styre, krigen og hvad der måtte følge - at vi har brug for en revision af grundloven. Der må også nytænkes bestemmelser om, hvordan og i hvilket omfang Danmark kan træffe afgørelser i forhold til vore internationale relationer og andre lande. Normalt er det EU-stoffet, der giver anledning til debat og usikkerhed (f.eks. om det kommende traktatforslag i 2004-05), men spørgsmålet rækker videre, som sagen her illustrerer.
2. Støttetilkendegivelse:
Aktuelt er der behov for at få prøvet lovligheden af regeringens og kun 61 folketings-medlemmers beslutning den 21. marts 2003 om, at Danmark deltager aktivt med soldater mv. i den USA-ledede angrebskrig mod Irak. Beslutningen hverken forholdt sig til eller respekterede reglerne i Grundlovens § 20 om overladelse af suverænitet, heller ikke dens krav om 5/6-flertal, selv om de udsendte danske soldater kom under fremmed kommando ( = koalitionen, USA).
Se ovenstående artikel fra Politiken den 25. marts 2003!

03/21/2003

Top