Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 2. december 2003 / Time Line December 2, 2003

Version 3.5

1. December 2003, 3. December 2003


12/02/2003
Folketinget vedtager beslutningsforslag om 'udvidelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan'.

12/02/2003
Folketinget vedtager beslutningsforslag om 'fortsat dansk bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak'.

Til medlemmerne af Forsvarsudvalget

Vedr. militære angreb mod det irakiske vandrensningssystem

Vedhæftet finder De en række dokumenter, som drejer sig om en meget alvorlig sag, som jeg mener fortjener Forsvarsudvalgets interesse:
1. at Danmarks allierede igennem mange år, USA og i et mindre omfang også Storbritannien har anvendt en kombination af bombninger og sanktioner mod Irak med den overlagte hensigt at ødelægge civilbefolkningens vandrensningssystem; og
2. at det fra 1998 har været en integreret del af det amerikanske luftvåbens doktrin at foretage angreb mod civile el- og vandrensningssystemer i Irak, vel vidende at disse kan føre til epidemier af infektionssygdomme som kolera.

Her er der tale om en sag, som jeg mener, jeg er forpligtet til at henlede jeres opmærksomhed på. Dels fordi min uddannelse og erfaring som læge har givet mig en usædvanlig stor indsigt i både det rene vands væsentlige betydning for alle aspekter af vores sundhed og det beskidte vands rolle som årsag til sygdomme og epidemier. Dels fordi jeg som alle læger har en professionel forpligtelse til at ære og beskytte menneskeliv.

Men endnu vigtigere og mere grundlæggende end mine professionelle forpligtelser er den overordnede pligt jeg har som menneske over for mine medmennesker til at stå frem og tale ud, når jeg er vidne til en voldelig forbrydelse - et mord. I dette tilfælde et massemord, en krigsforbrydelse, en forbrydelse mod menneskeheden.

Fremtidige generationer vil fordømme os, ligesom vores generation for længst og uden forbehold har fordømt nazismen, hvis ikke vi omgående erkender, at vi har begået en grusom fejl ved at overse den kendsgerning, at ansvaret for de værste af den irakiske befolknings lidelser igennem de sidste 13 år i høj grad ligger hos os selv. For hvis ikke vi beskytter noget så basalt som det rene vand, vores medmennesker drikker, mod enhver trussel, så bliver alle andre humanitære initiativer, vi iværksætter eller medvirker til, ganske meningsløse.

Hvis ikke vi fordømmer vores allieredes angreb mod uskyldige og magtesløse civile, så er vores ret til at fordømme terroristernes angreb mod civile også undergravet. Hvis ikke vi viser den mindste nåde, så kan vi heller ikke forvente nåde. Hvis ikke det vand, vi mennesker drikker, laver mad med og vasker i, er helligt, så er ingenting helligt.

Jeg er klar over, at det er en meget alvorlig påstand, jeg kommer med, en anklage, som ikke skal fremlægges uden omtanke, uden et solidt sagligt grundlag, og når jeg alligevel rejser den anklage, er det fordi jeg efter megen omtanke mener, at de materialer, jeg her fremlægger, peger hen imod utvetydige beviser for, at påstanden gælder.

Det er den overvældende triste men uundgåelige konklusion af en kritisk læsning af de dokumenter, jeg henviser til.

Vedhæftet finder De følgende tekster:

1. Efterretningsrapport: ”IRAQ WATER TREATMMENT VULNERABILITIES”, 1991.
Her er der tale om en efterretningsrapport lavet af det amerikanske Defense Intelligence Agency og afleveret i midten af januar 1991.

Titlen kan oversættes som ”Det irakiske vandrensningssystems sårbarhed”, og rapporten er netop en militær analyse af de uoverskuelige vanskeligheder, den irakiske civilbefolkning stod over for, da den under handelsembargoen ikke kunne importere vandrensningsudstyr eller vandrensningskemikalier. Konklusionerne i rapporten omfatter følgende punkter:
- At det vand, der ligger under jorden, er for salt til at drikke; at vandet i floderne er fyldt med bakterier, og at det er umuligt at opfylde befolkningens behov ved at samle regnvand.
- At befolkningen derfor er afhængig at import af udstyr og kemikalier til vandrensning.
- At folk slet ingen mulighed har for at skaffe sig rent vand, medmindre der laves en undtagelse fra handelsembargoen i forhold til disse varer.
- At det vil tage yderligere et halvt år (til juni 1991) inden vandrensningssystemet er helt brudt sammen.
- At dette sammenbrud vil føre til udbrud og muligvis epidemier af sygdomme som kolera, hepatitis (leverbetændelse) og tyfus.

Det er svært at komme uden om den fortolkning, at der er tale om en krigsforbrydelse, når den amerikanske ”forsvarsefterretningstjeneste” har foretaget en grundig analyse af det irakiske vandrensningssystems sårbarheder. Det er jo en forbrydelse i sig selv at planlægge en forbrydelse. Ordet ”forsvar” er helt upassende i denne sammenhæng.

Nederst i teksten finder De en internet-adresse, som fører til den oprindelige rapport på Pentagons hjemmeside.

2. Uddrag fra ”holds4
Denne tekst indeholder oplysninger, som jeg har kopieret fra en liste over importvarer, der er blevet tilbageholdt eller blokeret – næsten udelukkende af USA – i FN’s sanktionskomité.

Dette lille udvalg tager udgangspunkt i en søgning på ordet ”water” – med tankevækkende resultater. Jeg kan godt se, at man skal have rent vand, hvis man vil fremstille biologiske og kemiske våben, men derfor mener jeg ikke, man kan retfærdiggøre, at USA gang på gang forhindrede Irak i at importere vandrensningsudstyr og -kemikalier, vandtankvogne, m.v.

Bemærk venligst datoer i forbindelse med de forskellige varer.

Jeg kan henvise til i alt fem filer af den slags. Nederst i teksten kan De finde de pågældende internet-adresser.

I dette tilfælde må jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke kan henvise til de oprindelige dokumenter på FN’s hjemmeside. Derfor må de oplysninger, som ovennævnte filer indeholder, kontrolleres. Da den tidligere humanitære koordinator Hans-Christof von Sponeck oplyser, at der er tale om kopier af FN-dokumenter, som han har haft kendskab til, har jeg imidlertid tillid til, at det vil være muligt at bekræfte de oplysninger, der står i disse lister.

3. Uddrag fra en artikel skrevet af Thomas Nagy: ”Hemmeligheden bag sanktionerne”
Denne artikel – oversat fra engelsk – tager udgangspunkt i ovenstående efterretningsdokument (”IRAQ WATER TREATMMENT VULNERABILITIES”) og en række andre, der drejer sig om samme emne: at sanktionerne mod Irak (og antydningsvis også bombeangrebene under Golfkrigen) også blev anvendt til at ødelægge vandrensningssystemet, i fuld bevidsthed om, at denne strategi medførte epidemier blandt civilbefolkningen.

Teksten ligger også på nettet, hvor den indeholder hyperlinks, der kan anvendes til at finde kildedokumenterne. Se link nederst i teksten.

4. Uddrag fra artikel: ”Sanktionerne mod Irak - hvad har vi lært?”
En række danske regeringer har været grundigt misinformeret om stort set alle aspekter af Irak-konflikten, fra Oil for Food-programmet til bombninger i de britisk-amerikanske flyveforbudszoner. Jeg diskuterer dette emne nærmere i en artikel om sanktionerne, som jeg har skrevet sammen med Hans von Sponeck og som er blevet bragt i tidsskriftet Udenrigs den 21. november 2003.

5. Uddrag fra ”Strategic Attack of National Electrical Systems”, 1994.
Denne tekst stammer fra en afhandling skrevet af Thomas Griffith, major i det amerikanske luftvåben, 1994.

Her er det dokumenteret, at de angreb, som bl.a. amerikanske bombefly foretog mod det irakiske el-system under Golfkrigen, slog vandrensningssystemer ud af drift og førte til en sundhedskrise, hvor 70.000-100.000 civile døde.

Afhandlingen ligger frit tilgængelig som en PDF-fil på en amerikansk militær hjemmeside. Se link nederst i teksten.

6. Uddrag fra doktrindokumentet ”Strategic Attack”, 1998.
Denne tekst indeholder nogle korte uddrag fra det amerikanske luftvåbens doktrindokument, som ligger frit tilgængeligt på nettet.

Jeg foreslår, at De læser de dele, jeg har udvalgt og markeret, og derefter følger internet-adressen nederst i teksten til kildedokumentet. Dokumentet ligger på nettet som PDF-fil, hvilket gør det en smule sværere at søge efter bestemte ord eller vendinger, og derfor henviser jeg i min tekst til de pågældende sidetal.

Her er de ovennævnte angreb mod Iraks el-system beskrevet som ”yderst effektive”. Da det også her nævnes, at disse angreb fremprovokerede en folkesundhedskrise i Bagdad pga. kloakvand, der blev skyllet ud i Tigris-floden, virker det meget upassende at beskrive dem som ”effektive”. Det nævnes ikke nogen steder, at denne dødelige følgevirkning er fortrudt.

Bemærk, at det drejer sig om et doktrindokument, som er dateret 20. maj 1998. Det er derfor svært at komme uden om den fortolkning, at den form for angreb hermed er blevet en anbefalet praksis inden for det amerikanske luftvåben.

Det er foruroligende, at dette doktrindokument er blevet vedtaget, selvom man indenfor militæret var opmærksom på ovenstående statistikker for civile tab i forbindelse med angreb foretaget under Golfkrigen.

Med udgangspunkt i ovennævnte dokumentation vil gerne bede medlemmerne af Forsvarsudvalget tage stilling til følgende spørgsmål:
Kan Danmark stå inde for den slags militære strategi, jeg beskriver?
Hvilken betydning har det for det danske forsvar, at vores nærmeste allierede har et doktrin, som indebærer angreb mod civile el- og vandrensningssystemer?

Med venlig hilsen
Coilín Oscar ÓhAiseadha.
MB, BCh, BAO, DCH

12/02/2003
Military Spending Remains Low in Crisis-Stricken Africa
Forecast International, Inc.
NEWTOWN, Conn. (December 2, 2003) - The cash-strapped African continent, battling a rash of political, economic and military problems, will remain a relatively small arms market compared with Asia, the Middle East or Latin America, according to Forecast International's latest Africa market analysis.
Total military spending in Africa is expected to reach about $9.5 billion annually by 2007, up from $8.8 billion in 2003. Africa's projected spending contrasts sharply with overall defense expenditure for the Middle East which is estimated at about $55 billion annually by 2007.
"Despite ongoing civil wars and ethnic conflicts, sub-Saharan Africa continues to spend less on its military primarily because of financial constraints," said Thalif Deen, Forecast International's senior analyst for Middle East/Africa. ''The fragile economies of most African nations have been devastated by endless military conflicts, droughts, low commodity prices and the spreading HIV/AIDS epidemic."
South Africa is the only country with a relatively big military budget averaging about $2.0 billion annually compared with countries such as Mali ($40 million), Niger ($30 million) or Ghana ($45 million).
In North Africa, however, Algeria and Morocco, whose economies are on the upswing, will continue to sustain their current spending through 2007. Algeria is estimated to spend over $2.3 billion on defense annually by 2007, up from $2.1 billion in 2003. Morocco's defense spending is expected to reach over $1.4 billion in 2007, rising from $1.3 billion in 2003.
At least 12 countries in sub-Saharan Africa – Angola, Democratic Republic of Congo, Sierra Leone, Burundi, Liberia, Guinea, Ivory Coast, Sudan, Somalia, Zimbabwe and Ethiopia and Eritrea – are either embroiled in domestic insurrections, civil strife or border disputes.
Although the need for arms may be greater in Africa than in Asia or Latin America, most African countries do not have the means to pay for them. Since African nations depend on the World Bank and the International Monetary Fund for financial assistance, defense spending in Africa is at a minimum and monitored by the two international financial institutions.
Currently, the U.S. provides military grants and training to over 40 countries in North and sub-Saharan Africa. But the funding is meager compared to the Middle East. Total U.S. grants to Africa average about $35 million annually while Middle Eastern nations receive over $3.7 billion every year, mostly channeled to Israel and Egypt.

12/02/2003

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen for december 2003

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page