Det danske Fredsakademi
Hemmeligheden bag sanktionerne : Hvordan USA med vilje ødelagde Iraks vandforsyning
(Denne artikel blev bragt for første gang i netmagasinet The Progressive i september 2001.)
I løbet af de sidste to år har jeg fundet dokumenter fra the Defense Intelligence Agency, der beviser, at det er hævet over enhver tvivl, at den amerikanske regering i modstrid med Genève-Aftalen med vilje brugte sanktioner mod Irak for at nedbryde landets vandforsyning efter Golfkrigen.
USA vidste, hvilken pris den irakiske civilbefolkning, især børn, ville komme til at betale, men fortsatte alligevel med sit forehavende.
Epidemier forudses
Det første dokument "Svagheder ved den irakiske vandbehandling" (Iraq Water Treatmment Vulnerabilities) er fra den 22. januar 1991. Det forklarer i detaljer, hvordan sanktioner kan hindre Irak i at levere rent vand til sine borgere.
"Irak er afhængig af at importere specialiseret udstyr og visse kemikalier til rensning af sin vandforsyning, hvoraf størstedelen er fyldt med mineraler og ofte er stillestående eller saltholdigt vand", fastslår dokumentet. "Da Irak ikke råder over hjemlige forsyningskilder af hverken reservedele til vandbehandling og nogle væsentlige kemikalier, vil landet forsøge at omgå FN's sanktioner for at importere disse vitale produkter. Hvis det ikke lykkes at sikre forsyninger, kommer der til at blive mangel på rent drikkevand til en stor del af befolkningen. Dette ville igen kunne føre til en stigende udbredelse af sygdom og måske epidemier."
Dokumentet gennemgår en lang række tekniske detaljer omkring kilderne og kvaliteten af Iraks vandforsyning. Ifølge dokumentet kan man læse, at kvaliteten af ubehandlet drikkevand "generelt er ringe", og det at drikke det "kan medføre diarré". Det bemærkes endvidere i dokumentet, at Iraks floder “indeholder biologiske materialer, forurenende stoffer, og er fyldt med bakterier. Hvis vandet ikke behandles med klor kan der opstå epidemier af sygdomme som f.eks. kolera, hepatitis og tyfus.”
Det nævnes også i dokumentet, at indførsel af klor “er belagt med embargo” under sanktionerne. "De seneste rapporter melder om at klorforsyningen er kritisk lav."
Fødevarer og medicin bliver også berørt, ifølge dokumentet. “Fabrikker, der har med bearbejdning af fødevarer, elektronik og især medicinalvarer at gøre, har behov for overordentligt rent vand, der er helt fri for biologisk kontamination.”
Alternativerne er ikke tilstrækkelige
Dokumentet taler om eventuelle irakiske modforanstaltninger for at opnå drikkeligt vand på trods af sanktionerne.
"Det var tænkeligt, at Irak kunne transportere vand på lastbiler ned fra reservoirer i bjergene til byområderne, men muligheden for at få tilstrækkelige mængder frem er yderst begrænset”, står der i dokumentet. "Mængden af disponible rør og manglen på pumpestationer ville begrænse rørlægningen til disse reservoirer. Desuden ville vandet stadig være biologisk forurenet, hvis ikke man har klor til at rense det med. De mere velhavende irakere kunne opnå deres egen minimale forsyning af vand af god kvalitet fra kilder i den nordlige del af Irak. Dette vand kunne, hvis det blev kogt, drikkes uden risiko. Men de fattigere irakere og de industrier, der kræver store mængder af rent vand ville ikke kunne få deres behov opfyldt."
I dokumentet lader man ligeledes muligheden for, at irakerne kan bruge regnvand, ude af betragtning. "I Irak finder nedbøren sted om vinteren og om foråret, men hovedsagelig i de nordlige bjerge", står der. "Der kan sporadisk falde en del regn på de lavere liggende sletter, men Irak kan ikke være afhængig af regnvand til at sikre en tilstrækkelig forsyning af rent vand."
Alternativt "kunne Irak forsøge at overbevise FN eller enkelte lande om at produkter til vandbehandling af humanitære grunde fritages for sanktioner. Landet forsøger nok også at købe forsyninger ved hjælp af venligtsindede lande, der optræder som stråmænd. Hvis sådanne forsøg mislykkes, er de irakiske alternativer ikke tilstrækkelige til landets behov.”
Tidstabel for fuld ødelæggelse
Koldt og kynisk beskriver dokumentet, hvad der er i vente: "På grund af mangel på de nødvendige kemikalier og afsaltningsfiltre vil der være en stigende mangel på renset drikkevand i Irak. Der vil sandsynligvis være tilfælde af sygdomme, og muligvis epidemier, medmindre befolkningen er meget omhyggelig med at koge vand.”
Dokumentet angiver en tidstabel for ødelæggelsen af Iraks vandforsyning. "Iraks generelle mulighed for at behandle drikkevandet vil svinde langsomt. Der vil ikke være tale om et brat fald. Skønt Irak allerede nu oplever faldende muligheder for at rense vandet, vil der formentlig gå mindst 6 måneder (indtil juni 1991), før systemet er fuldstændig ødelagt."
Dette dokument, som blev delvist frigivet men ikke offentliggjort i 1995, kan læses på Pentagons hjemmeside på www.gulflink.osd.mil. (Jeg gjorde opmærksom på dette dokument sidste efterår, men nyhedsmedierne udviste kun ringe interesse for det. De eneste journalister, som jeg ved har skrevet længere artikler om det, er Felicity Arbuthnot i Skotlands ”Sunday Herald”, som var den, der først skrev om sagen, og Charlie Reese i ”Orlando Sentinel”, som fulgte op på den.).
Yderligere seks dokumenter
For nylig har jeg fundet jeg frem til andre DIA-dokumenter, som bekræfter Pentagons monitorering af nedbrydningen af Iraks vandforsyningssystem. Disse dokumenter har endnu ikke været offentliggjort.
Det første af disse dokumenter hedder ”Oplysninger om sygdomme” (Disease Information), og er også dateret den 22. januar 1991. Overskriften hedder ”Emne: Bombardementers virkning på forekomsten af sygdomme i Bagdad”. Analysen er brysk: ”Stigende forekomst af sygdomme vil udspringe af en forværring af den almindelige præventive medicin, renovation, rensning af og forsyning med vand, elektricitet, og den mindre evne til at kontrollere disse udbrud. Ethvert andet byområde i Irak, hvor infrastrukturen er skadet, vil få lignende problemer.”
Videre i dokumentet specificeres det hvilke sygdomme, der formentlig vil bryde ud. Der nævnes ”akut diarre” forårsaget af bakterier som E.coli , shigella og salmonella eller protozoer som giardia, og som ”fortrinsvis vil ramme børn” eller af rotavirus, som også fortrinsvis vil ramme børn. Denne formulering sættes i parentes. Og der nævnes muligheden af udbrud af tyfus og kolera.
Dokumentet advarer om, at den irakiske regering muligvis vil ”anklage USA for folkesundhedsproblemer, som er skabt af den militære konflikt”.
Sygdomsudbrud i områder, der har været bombemål
Det næste DIA-dokument hedder ”Sygdomsudbrud i Irak” (Disease Outbreaks in Iraq) og er dateret den 21. februar 1990, men årstallet er tydeligt en trykfejl og skal være 1991. Det hedder heri: ”Der er gunstige betingelser for udbrud af smitsomme sygdomme, især i de store byområder, der er blevet ramt af de allieredes bombninger.” Det tilføjes: ”Forekomsten af smitsomme sygdomme i de større irakiske byområder, der har været mål for de allieredes bombninger (Bagdad, Basra), er uden for nogen tvivl steget siden begyndelsen af Operation Ørkenstorm …. De nuværende folkesundhedsproblemer udspringer af den ringere forekomst af den almindelige præventive medicin, renovation, rensning af og forsyning med vand, elektricitet, og den mindre evne til at kontrollere disse udbrud.”
Dokumentet oplister de ”mest sandsynlige sygdomme, der vil forekomme de næste 60-90 dage (nævnt efter antal tilfælde): diarre-sygdomme (især børn), akutte luftvejssygdomme (forkølelser og influenza), tyfus, hepatitis A (især børn), mæslinger, difteri og kighoste (især børn), hjernehindebetændelse, herunder meningokokmengitis (især børn), kolera (mulig, men mindre sandsynlig)”.
I lighed med det forrige dokument, så advares der også i dette dokument om, at den irakiske regering muligvis vil ”lave propaganda om stigninger i endemiske sygdomme”.
Ingen fungerende vandforsyningsanlæg
Det tredje dokument i denne serie hedder ”Medicinske problemer i Irak” (Medical Problems in Iraq) og er dateret den 15. marts 1991. Det hedder heri: ”Smitsomme sygdomme i Bagdad er mere udbredte end sædvanlig på denne tid af året, og det hænger sammen med de dårlige sanitære forhold (forurenet vand og uhensigtsmæssig spildevandsudledning) som følge af krigen. I henhold til en rapport fra FN-organisationerne UNICEF/WHO er mængden af rent drikkevand mindre end 5 procent af den normale forsyning. Der er ingen fungerende anlæg til vandforsyning eller behandling af spildevand, og den indberettede forekomst af diarre er fire gange større end det normale niveau. Hertil kommer, at luftvejssygdomme er i stigning. Især børn er ramt af disse sygdomme”.
Måske for at forskønne forholdene lidt siges det i dokumentet, at ”Der er tegn på, at situationen er i bedring, og at befolkningen kan klare de forringede vilkår”. Men der tilføjes: ”Betingelserne i Bagdad er fortsat gunstige for udbrud af smitsomme sygdomme”.
Det fjerde dokument hedder ”Status over sygdomme i flygtningelejre” (Status of Disease at Refugee Camps) og er dateret maj 1991. I resuméet siges det, at ”Kolera og mæslinger er brudt ud i flygtningelejre. Flere smitsomme sygdomme vil brede sig som følge af utilstrækkelig vandbehandling og dårlige sanitære forhold”.
Årsagen til disse sygdomsudbrud fremsættes igen klart. ”Hovedårsagen til smitsomme sygdomme, især diarre, dysenteri og luftvejsproblemer, er dårlige sanitære forhold og urent vand. Disse sygdomme rammer især de gamle og de små børn”.
Sygdomme som følge af proteinmangel
Det femte dokument, der hedder ”Sundhedsforholdene i Irak” (Health Conditions in Iraq) og er dateret juni 1991, er stadig voldsomt censureret. Det eneste, jeg kan få ud af det, er, at DIA udsendte en kilde ”for at vurdere sundhedsforholdene og fastslå Iraks mest akutte medicinske behov. Kilden observerede, at det irakiske medicinske system var i en anselig uorden, idet de medicinske faciliteter i vid udstrækning var udplyndret, ligesom der var kritisk små forsyninger af næsten alle slags medicin”.
Det siges i dokumentet, at i en flygtningelejr havde ”mindst 80 procent af beboerne” diarré. I den samme lejr, der kaldes Cukurca, ”er der udbrudt kolera, hepatitis B og mæslinger”.
Sygdommen kwashiorkor, der skyldes proteinmangel, er ”for første gang” observeret i Irak, tilføjes det i dokumentet. ”Mave- / tarmsygdomme dræbte børn … I det sydlige Irak udgør børnene 80 procent af dødsfaldene (med undtagelse af Al Amarah, hvor 60 procent af de døde var børn)”.
Saddam Hussein og USA giver hinanden skylden
Det sidste dokument hedder ”Irak: Vurdering af indeværende sundhedstrusler og muligheder” (Iraq: Assessment of Current Health Threats and Capabilities) og er dateret den 15. november 1991. Dette dokument er et klart forsøg på at lægge låg på. Det begynder således: ”Genopbygningen af Iraks offentlige sundhedssystem og mangelen på vigtige medicinske artikler vækker stadig stor international bekymring. Begge disse emner bliver øjensynligt brugt af Saddam Hussein i et forsøg på at fastholde den offentlige opinions fjendtlighed mod USA og dets koalition af allierede, og for at fjerne ansvaret fra den irakiske regering”.
Dokumentet underdriver omfanget af skaderne. ”Skønt der aktuelt i hele Irak er en højere forekomst af smitsomme sygdomme end før Golfkrigen, så er det ikke på de katastrofale niveauer, som nogle grupper forudsagde. Det irakiske regime vil fortsætte med at udnytte tal om sygdomsforekomster til sine egne politiske formål”.
Og dokumentet placerer hele ansvaret på Saddam Hussein: ”Iraks mangel på medicinske forsyninger er et resultat af den irakiske regerings hamstring og selektive fordeling og brug af de medicinske ressourcer”. Det tilføjes: ”Genoptagelse af de offentlige sundhedsprogrammer …. afhænger fuldstændig af den irakiske regering”.
Geneve-konventionen er overtrådt
Som de ovennævnte dokumenter illustrerer, så vidste USA, at sanktionerne ville være i stand til at ødelægge Iraks vandbehandlingssystem. USA vidste, hvad konsekvenserne ville blive: Flere udbrud af sygdomme og høj børnedødelighed. Og USA var mere bekymret over, om Washington ville få imageproblemer, end over de aktuelle problemer, som sanktionerne skabte for uskyldige irakere.
Genève Konventionen er klokkeklar: I en protokol fra 1979, som omhandler "beskyttelse af ofrene i internationale konflikter", står der i artikel 54, at "Det er forbudt at angribe, ødelægge, fjerne eller ubrugeliggøre genstande, der er absolut nødvendige for overlevelsen af civilbefolkningen, så som levnedsmidler, afgrøder, dyrehold, drikkevandsinstallationer og -forsyninger samt overrislingsanlæg, med det præcise formål at fratage såvel civilbefolkningen som modstanderen deres næringsmidler, uanset om dette sker for at udsulte befolkningen, for at få denne til at flytte væk, eller af en hvilken som helst anden grund.
Men det er jo netop, hvad den amerikanske regering bevidst har gjort. Den "ødelagde, fjernede eller gjorde Iraks drikkevandsinstallationer og -forsyninger ubrugelige". De sanktioner som har været pålagt i ti år i vid udstrækning på foranledning af USA, er en overtrædelse af Geneve-konventionen. De er ensbetydende med en systematisk bestræbelse på, med DIA's egne ord, "fuldstændigt at ødelægge Iraks vandforsyninger."
Demokrater protesterer
Ved en høring i Repræsentanternes Hus den 7. juni henviste Cynthia McKinney, demokratisk repræsentant fra Georgia, til dokumentet "Svagheder ved den irakiske vandbehandling", og sagde: "Et angreb på Iraks offentlige vandforsyning rammer på en skamløs måde civilbefolkningen og er er en overtrædelse af såvel Geneve-konventionen som af civiliserede landes grundlæggende love."
I løbet af de sidste ti år har Washington udvidet straffen ved fortsat at nægte at give Irak tilladelse til at importere de få kemikalier og udstyrsdele, der er nødvendige for kunne rense landets vandforsyning.
Sidste sommer skrev den demokratiske repræsentant fra Ohio Tony Hall et brev til den daværende udenrigsminister Madeleine Albright, hvori han omtaler "de alvorlige konsekvenser for sundheden hos de irakiske børn af en stadig stigende forringelse af den irakiske vandforsyning. Hall skrev blandt andet: "Den væsentligste dødsårsag hos børn under fem år - diarré-sygdomme - har nået et antal af epidemiske proportioner, og rammer fire gange så hyppigt som i 1990 ….
Tilbageholdelse af kontrakter til vandforsynings- og sanitetssektoren er en af hovedårsagerne til stigningen i sygdom og dødsfald. Ud af de 18 kontrakter, der er blevet tilbageholdt, er alle på nær én tilbageholdelse blevet nedlagt af USA's regering. Kontrakterne vedrører kemikalier til rensning, klorbehandlingsanlæg, doseringspumper til kemikalier, vandtankbiler og andet udstyr…. Jeg anmoder Dem indtrængende om at opveje Deres beslutning mod den sygdom og død, der er en uundgåelig konsekvens af ikke at have risikofrit drikkevand og et minimum af hygiejniske forhold."
USA har i over ti år bevidst ført en politik gående ud på at ødelægge Iraks vandrensningssystem, vel vidende hvad prisen ville være i irakiske liv. FN har vurderet, at over 500.000 irakiske børn er døde på grund af disse sanktioner og at 5.000 irakiske børn fortsat dør hver måned af samme grund.
Ingen kan sige, at USA ikke vidste, hvad det gjorde.
Thomas J. Nagy
Se selv: Alle de i denne artikel nævnte DIA-dokumenter er
fundet på Forsvarsministeriets hjemmeside:
http://www.gulflink.osd.mil
Thomas J. Nagy er lektor ved School of Business and Public Management ved George Washington University.
Kilde:
http://www.danirak.dk/artikler/Hemmeligheden_270103.html
 |
 |