realisme

Latin: Virkelige ting. Udtryk for upåvirket virkelighedsopfattelse, som ser situationen og verden, som den er, i modsætning til f.eks. optimisme, pessimisme eller æstitik. I international politik anvendes begrebet ofte til at underbygge liberale særopfattelser; at fordi nogle politikere eller stater er aggressive, terroristiske og eller diktatoriske, er det nødvendigt at kunne forsvare sig selv, frihed og demokrati. Udtrykket stammer fra den engelske filosof David Hume. Blandt realismens fortalere i international politik er Thukydides, Machiavelli, Raymond Aron, George Bush, E. H. Carr, Johan Jørgen Holst, Henry Kissinger, Thomas Hobbes, H. J. Morgenthau og Arnold Toynbee. Blandt realister i dansk politik kan nævnes Viggo Hørup.
Se også: Kynisme ; magt ; magtbalance ; nyrealisme.

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page