ødegård

Oldnordisk: En gård, der er forladt, nedlagt, eller ikke længere drives som selvstændigt jordbrug.
Ødegårde kendes i hele Norden, Frankrig, Storbritannien og Tyskland fra den tidlige middelalder og fremefter.
I disse lande er der, ifølge Hornsherred undersøgelsen, også forskning i ødegårde.
Opgivelsen af gården har gennem tiden haft forskellige årsager, med den sorte død, pest og diverse krige blandt de mest markante, men også almindelige økonomiske agarkriser i middelalderen har været væsentlige grunde.
Se også: Arkæologi ; demografi ; geografi ; landbrug ; Det nordiske ødegårdsprojekt ; odenområde ; ødeby ; ødekirke.

Litteratur

Opslag i Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder bind 20 spalterne 615-627.
Hornsherred undersøgelsen med indledende metodeafsnit. / : Werner Christensen et al. ; red.: Svend Gissel. I kommission hos Landbohistorisk Selskab, 1977. ; Det nordiske ødegårdsprosjekt. Publikasjon ; nr 2)

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page