Love i national forstand er fastsatte love og retsbstemmelser
som indbyggerne skal overholde, hvad enten der er tale om et diktatur, en
politistat eller en retsstat. Legale love vedtages af parlamentarikere og skal kundgøres for at have
retsvirkning.
Love kan, med mindre der er tale om visse naturlove, ændres
eller afskaffes.
Den lovgivende myndighed i demokratier er Tinget, parlamentet.
Danske konger giver sig selv
lovgivende myndighed 1200: Landskabsslove og Kirkelovene,
eksempelvis Jyske lov, Sjællandske lov og Skånske lov.
Enevælden 1660 afløses
af grundloven og rigsdagen 1849.
Overtrædelse af love, eksempelvis gennem borgerlig eller civil ulydighed, kan gøres til
genstand for placering af ansvar og retsforfølgelse af
myndigheder og domstole.