kaldsret

Latin: Den gejstlige arbejdsgiver: biskop, konge / dronning eller pave som i middelalderen havde ret til at kalde en kandidat, præst, til en kirke. Kaldsretten omfattede i Danmark også degne- og skolelærerembeder:
'Naar et Skolelærerembede paa Landet eller i Kjøbstæderne bliver ledigt, skal Skoledirektionen eller Biskoppen, ifald Kaldsretten tilkommer denne uopholdelig offentliggjøre Beretning om Vakancen og de Embedet tillagte Indtægter i den Berlingske Tidende og vedkommende Stiftstidende,' står der i Lov om nogle forandrede Bestemmelser for Borger- og Almueskolevæsenet i Kjøbstæderne og paa Landet af 8.marts 1856.
Også Københavns magistrat og universitetet havde kaldsret: 'Ofte blev dog Magistratens Kaldsret underkendt af Kongen, som da den 1696 havde kaldet Morten Reenberg til Adjunkt og Successor ved Helligaands Kirke. Da Sognepræsten og Kirkeværgerne til S. Nikolaj Kirke efter gammel Vis havde kaldet M. Mikael Henriksens Broder Nikolaj Henriksen til nederste Kapellan 1678, gjorde Magistraten Indsigelse, idet den formente, at dens Kaldsret var krænket, men den føjede sig dog saa vidt efter den yndede Prædikant M. Mikael, at den gav hans Broder et lovformeligt Kaldsbrev', meddeler Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse V og ligeledes havde Københavns Universitet kaldsret ved ansættelser til Frue Kirke og Trinitatis Kirke.
Kaldsretten omfattede selve udnævnelsen og embedets overdragelse ved kaldsbrev. Nu (fra 1903) ansættes præster af menigehdsråd og højere gejstelige af Kirkeministeriet.
Se også: Kaldelse ; patronatsret.

Litteratur

Betænkning vedr. evt. ophævelse af universitetets patronatsforhold til Frue Kirke og Trinitatis Kirke, 1844.
http://kilder.rundetaarn.dk/trinitatiskirke/1844BetaenkningPatronatsforhold.htm
Nørr, Erik: Skolen, præsten og kommunen : Kampen om skolen på landet 1842-1899.
Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1994. - 563 s.

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page