Reinhard, Joakim: Det attende Aarbundredes Bondeemancipation

Men det var ikke alene Skatterne [i Frankrig], som vare vanvittig overdrevne og ødelæggende. Bønderne sukkede under flere Byrder. De skulde vedligeholde Landevejene, de vare forpligtede til at transportere Tropperne, deres Materiale og deres Bagage. Dette, at de kunde rives bort fra deres egen Gjerning for at gjøre Hoveri ved Vejenes Anlæggelse og Istandsættelse, var naturligvis et af de Misbrug, som tidligst og lettest maatte falde de styrende i øjne, og vi se da ogsaa, at Colbert anstrænger sig for at faa dette Hoveri erstattet med en almindelig Skat; han havde imidlertid intet Held med sig, men skabte bare en ny Byrde for de undertrykte, i det man indkrævede Skatten og, til Dels under Paaskud af, at denne var sat for lav, alligevel lod Bønderne gjøre Arbejdet.
Lodtrækningen til Militærstanden vakte megen Misfornøjelse blandt Bønderne. »Hver Trækning,« siger Turgot 1771, »gav Anledning til de største Uordener og til en Slags Borgerkrig mellem Bønderne, i det nogle flygtede ud i Skovene, og andre forfulgte dem væbnede for at opsnappe Flygtningene. Mordene og Kriminal­processerne mangfoldiggjordes, og Affolkning var Følgen heraf.«
Man nøjedes ikke med at gjøre Bønderne til Faar, der bleve klippede; for en Afvexlings Skyld skabte man Ulve af dem, der sønderreve hverandre indbyrdes.

Kilde: Historisk Arkiv, 1884 s. 12-13.

ægt og fadeburskørsel

Ældre dansk [Ægd]. Del af inne.
At age; køre. Bøndernes pligtkørsel, hoveri, for kongen, kirken, militæret og sognet i middelalderen, før og under enevælden og stavnsbåndet; eksempelvis var 'bønderne fritaget for krigstjeneste mod at yde ægter' og 'karlene fra vores by måtte køre ægt for de fremmede krigsfolk'. Næstved Kloster bytter under Erik 3 leding til en gang om året at transportere kongen eller hans mænd til Lolland, Falster eller de andre øer i nærheden.
Ægt blev meddelt ved hovbud.
Bønderne protesterede mod ægtkørsel ved at hugge deres højre hånd af. Ægtkørsel kendes i hele middelalderens Europa.
Se også: Arbejde ; bondesoldater ; fadbursægt ; herred ; jura ; kongerejse ; landvæsenret ; pligt ; redeskud ; retshistorie ; slaveri ; statsforvaltning ; vej.

Litteratur

Den danske rigslovgivning indtil 1400 / udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab ved Erik Kroman 1971. Matzen, Henning: Danske kongers haandfæstninger:
indledende undersøgelser (1889). - 234 s.
- http://archive.org/details/danskekongersha00matzgoog
'Bøndernes Forpligtelse til at kjøre Drostens Fadebur, som derimod er anerkjendt i Haandfæstningen 1282 Art. 5. Nu turde det dog næppe være rimeligt, at Bøndernes Kjørsels- pligt ved Haandfæstningen 1282 er bleven udvidet ud over det tidligere fastsatte Maal, hvorimod hele Sammenhængen former sig naturlig, dersom man antager, at den Abel-Kristofferske Forordning indeholder en Del paa Bøndernes Vegne frem- satte Forlangender, som det efterhaanden er lykkedes at faa anerkjendt i større eller mindre Udstrækning«). Og
4) Fadeburskjørsel skulde ifølge Haandfæstningen 29 Juli 1282 Art. 5 og Olafs Haandfæstning Art. 18 ydes til Kongen, Dronningen, de kongelige Børn og Drosten, men ikke længere end til Herredsgrændsen. Hvis nogen kjør- selspligtig Bonde udeblev, skulde Herredsfogden leje Vogn, og Bonden foruden at betale Lejen erlægge en Bøde af 3 Mark 4 ). Senere blev Begrændsningen af Ægten et Pri- vilegium for Gejstlighedens og Adelens og efter Reformationen alene for Adelens Tjenere, som Kongen ikke maatte paalægge anden Besværing uden med Jorddrottens gode Vilje og Samtykke undtagen i Krigstid, og saa udkrævedes der endda til samme Øjemed menige Kigens Raads Samtykke. Dette udkrævedes ogsaa til Paalæg af Landskat, for hvilken endda Adelens Udedagstjenere skulde være forskaanede.'


Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page