Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 24. April 2004 / Time Line April 24, 2004

Version 3.0

23. April 2004, 25. April 2004


04/24/2004

Det armenske folkemord

I hele verden mindes armeniere hvert år folkemordet 24. april. Herhjemme mindedagen markeres i København, Odense og Århus ved at holde Gudstjeneste for de afdødes sjælefred. Datoen er mærkedagen, hvor tyrkerne myrdede de armenske intellektuelle, skribenter og nationens ledere. Det armenske folkemord fandt sted under 1. verdenskrig. I årene 1915-1916 blev armenierne i det østlige Tyrkiet dræbt eller drevet på flugt af tyrkiske soldater. Det er anslået, at op mod 1,5 millioner armeniere blev dræbt under de voldsomme og systematiske massakrer.

Armenien markerer 90 årsdagen af folkemordet

Armenien har udråbt tidsperioden fra maj 2004 frem til maj 2005 til et mindeår tilegnet 90-året for folkemordet mod Armenierne udført af de osmanniske tyrkere.

I den anledning meddeler den armenske regerings PR- og presseafdeling, at en statslig kommission ledet af premierminister Andranik Markaryan har diskuteret et katalog med begivenheder for mindeåret. Ifølge programmet vil Armeniens hovedstad Jerevan være vært for en international akademisk konference om folkemordet berammet til 20. til 23. april 2005. Internationale konferencer bliver også afholdt i Rusland, USA, Europa og Mellemøsten.

Armeniens udenrigsministerium har introduceret programmet for armenske ambassader verden over. Samtidig beder man ambassaderne udarbejde og præsentere deres lister over funktioner for at markerer mindet om 90 året inden slutningen af maj 2004. En undersøgelse vil også blive iværksat for at fastlægge hvorvidt internationale organisationer anerkender at folkemordet er sket eller ikke og hvorvidt forskellige lande er rede til på statsligt plan at anerkender folkemordet.

Blandt ved distribution af bøger og pjece om emnet planlægger den armenske regering at tage forskellige skridt for at vække den international samfunds opmærksomhed om folkemordet på armenierne og udslettelsen af deres kulturelle mindesmærke, som endnu foregår i områder tømt for armeniere under folkemordet og etnisk udrensning.

Den officielle tyrkiske politik siden 1921

Mange lande har allerede anerkendt folkemordet på armenierne under det Osmanniske Rige. Den tyrkiske regering selv anerkendte i 1918 massakrerne på armenierne som et folkedrab. Men at den nye tyrkiske regering i 1921, som blev dannet under den moderne tyrkiske stats grundlægger Atatürk, benægtede til gengæld folkedrabet. Sådan har den tyrkiske stats holdning været lige siden. Blandt andet er meget bevismateriale om folkemordet bevidst fjernet fra de arkiver, som den tyrkiske stat har gjort offentligt tilgængelige...

International bekræftelse, resolutioner og erklæringer

Allerede så tidligt som en måned efter folkemordets begyndelse anerkendte Frankrig, Storbritannien og Rusland folkemordet 24. maj 1915 efterfulgt af en resolution i det amerikanske senat 12. februar 1916. Sovjetperioden og senere den kolde krigs periode har sandsynligvis lagt en kraftig dæmper på arbejdet i 70 år for at informere det internationale samfund om det armenske folkemord. Uruguay anerkendte som det første land i nyeste tid det armenske folkemord officielt den 20. april 1965. Siden er folkemordet er anerkendt af en række lande, nogle gange gennem resolutioner parlamenter eller forskellige kamre: Argentina, Belgien (senatsresolution), Canada, Cypern, Frankrig (franske lov), Grækenland, Italien (det italienske kammer for deputerede), Libanon, Rusland (Dumaen), Svejts (nationalrådet), Vatikanet, Wales, USA (Repræsentanters Hus i U.S). Derudover en enstemmig resolution i International Association of Genocide Scholars har i vedtaget i Montreal i 1997, samt 126 verdensberømte folkemordssagkyndige i en erklæring publiceret i 2000 i New York Times, FN’s menneskerettighedskommission, Europaparlamentet (er det ikke det samme som: rådet for det europæiske parlaments forsamling), en fælleserklæring af pave John Paul II og katolikos og øverste patriark for alle armeniere, Karekin II fra december 1996 og YMCA (KFUM) på verdensplan.

Opfordring til Danmark

Det er af største betydning, at det armenske folkemord bliver officielt anerkendt af den danske regering og Folketinget. I august 2002 sendte herboende armeniere et brev underskrevet af 235 Armeniere til statsminister Anders Fogh Rasmussen med opfordring om en officiel dansk anerkendelse af folkemordet. Svaret fra Statsministeren var skuffende, da hans brev kun indeholdt én henvisning til historikere. Danmark har underskrevet FN's folkemordskonvention, og derfor bør de flotte ord bliver fulgt op af handling på det statslige plan. Derfor opfordrer herboende armeniere alle danske samfundsorganisationer, det være sig kirkelige eller humane til at tilslutte sig til folkemordskonventions praksis og anmode den danske regering om officielt at anerkende det armenske folkemord og overbringe den gennem de almindelige diplomatiske kanaler.

Danmarks historiske anerkendelse af folkemordet

Det er en overset historie, at to danskere Marie Jacobsen og Karen Jeppe gjorde et meget stort arbejde for at redde armenske flygtninge efter folkemordet. De reddede hver omkring 8000 armeniere fra døden. I kraft af deres arbejde kom også mange andre danske i kontakt med os armeniere og videreførte en medmenneskelig indsats både i Libanon, Syrien og republikken Armenien. Vi benytter denne anledning til at takke det danske folk for den humanitære hjælp til armenierne under og efter folkemordet gennem Kvindelige Missions Arbejdere. Dermed var Danmark blandt de første nationer, som dokumenterede det armenske folkemord i Østtyrkiet. Der findes en dag-for-dag-redegørelse i den danske missionær Maria Jacobsens dagbøger 1907-1919, som for knap to år siden blev udgivet på engelsk under titlen Maria Jacobsen, Diaries of a Danish Missionary: Harpoot, 1907–1919.

På internetsiderne: http://www.folkedrab.dk/armenien/folkedrabet/
http://www.fredsakademiet.dk/library/karekin/maria.htm
http://www.gomidas.org/books/index.htm
http://www.fredsakademiet.dk/library/jeppe.htm
http://www.www.theforgotten.org
http://www.www.armenocide.net
http://www.www.armenocide.am
findes flere oplysninger om det armenske folkemord.
Karekin Dickran

04/24/2004

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen for april 2004

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page