Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 19. september 2001 / Timeline September 19, 2001

18. September 2001, 20. September 2001

09/19/2001
EU-kommissionen fremlægger forslag om en 'rammeafgørelse til bekæmpelse af terrorisme'.

09/19/2001
Den amerikanske våbenindustri ventes at tjene på krigen mod terrorisme
KPP20010919000096 Seoul Hangyore (Internet version-WWW) in Korean 1236 GMT 19 Sep 01 [Article by Reporter Pak Chong-saeng: "Munitions Industry That Feeds on Blood"] Military-Industrial Complex Sounding Bugle for March

Siden murens fald og Golfkrigen i 1991 er våbenfabrikkerne næsten glemt. Men nu er de atter kommet frem i rampelyset efter terroristangrebene. Amerikanske våbenfabrikker, iberegnet de fire store Lockheed Martin, Boeing, Raytheon, og TRW, træder nu frem samtidig med George W. Bush administrationens forberedelser til en "ny krig."

Krav om våbenkøb

Den amerikanske avis "The Defense Daily," som specialiserer sig i forsvarsspørgsmål, rapporterede fra militære kilder, at i kølvandet efter terroristangrebene henvendte det amerikanske forsvarsministerium sig i hemmelighed til de fire store virksomheder og bad dem om at forberede sig på operationer mod terrorister.

Avisen rapporterer, at forsvarsministeriet havde krævet, at våbenindustrien øger produktionen af en bred vifte af våben, herunder præsisionsvåben og reservedele. Ud over de fire store havde forsvarsministeriet kontaktet General Dynamics, Northrop Grumman, Honeywell, ITT, Rockwell Collins, og den nordamerikanske afdeling af det britiske BAE Systems.

De våben som forventes at blive anvendt i den "nye krig" siges at være Boeings Conventional Air-Launched Cruise Missile [CALCM] og Joint Direct Attack Munitions [JDAM], Lockheed Martin's ballistic missile, og Raytheon's Tomahawk missile. Våbenfabrikkerne er også begyndt at sikre reservedele til tanks og lignende våben. Militæreksperten Lauren Thompson, ved US Lexington Research Institute, udtaler: "I en betragtelig tid har forsvarsministeriet ikke købt nok moderne præsisionsvåben så som krydsermissilet og Tomahawkmissilet. Lagrene af krydsermissiler kan blive tømt i løbet af en uge og forsvarsministeriet har intet andet valg end at øge lagerbeholdningen."

Våbenfabrikkernes nuværende situation

Hvert af de amerikanske rustningsfirmaer har deres eget "specialiserede område." Lockheed Martin, verdens største rustningsfirma gør sig i elektroniske våben og raketaffyringsudstyr; Raytheon specialiserer sig i raket styringssystemer; Northrop Grumman i radarer placeret på fly; General Dynamics i slagskibe og tanks. Lockheed Martin har omkring 130,000 ansatte og en årlig omsætning på 25 mia dollar.

Ifølge US Defense Information Center er der omkring 2.2 mio mennesker, to procent af den arbejdende del af befolkningen i landet ansat i den amerikanske våbenindustri. Pengesummen som USAs forsvarsministerium omsatte i 1999 i den amerikanske rustningsindustri er 118 mio dollar og en betragtelig del af dette beløb gik til de fire største rustningsfabrikker. De produceerer de mest moderne våben, og er gode til lobby-virksomhed. I løbet af 1997-98, mens debatten rasede over missilskjoldet, rapporteredes disse firmaer at have anvendt 34 mio dollars til lobby-virksomhed.

Lockheed Martin og Raytheon forventes at høste den største profit i den "nye krig." Disse to firmaeer udvikler automatisk styrede våben som rammer målet ved hjælp af forudinstalleret programmel. På den anden side er det sandsynligt at Boeing indtægter vil formindskes, fordi der er et dramatisk fald i efterspørgslen på fly og til trods for at virksomheden kan se frem til øget omsætning på dens våbenproduktion. Nogle analytikere argumenterer med, at hvis kampene ikke bliver lige så store som under Golfkrigen, vil det blive virksomheder som specialiserer sig i efterretningsvirksomhed og rekogniseringssystemer som får den største fremgang, i stedet for de virksomheder som producerer bombefly og tanks.

Fremtidsudsigter

Den 17 september, den første dag New Yorks børs genoptog forretningen raslede aktiekurserne på de fleste firmaer ned, mens aktierne på rustningsvirksomhederne steg kraftigt. Det ser ud til at disse rustningsvirksomheder går en indbringende fremtid i møde, fra 1990erne, hvor de måtte slå sig sammen og afskedige et stort antal ansatte og leve med mangel på omsætning. Raytheons aktiekurser steg så meget som 27 procent og Lockheed Martin og Northrop Grummans kurser steg henholdsvis 15 og 16 procent.

Eksperter tror, at i modsætning til Golfkrigen som førte til en kortvarig fremgang for rustningsindustrien, vil terrorangrebene sansynlig føre til en langtidsfremgang for dem ved at styrke Raketskjoldetssystemet og føre til en politik der øger militærbudgettet. Rustningsindustri-analytikeren Sam Perlstein fra First Union Securities, udtaler: "De nuværende våbensystemer har mange aspekter som ikke passer ind i en krig mod terrorister eller moderne fjender. Vi må øge militære udgifter til efterretnings-virksomhed, overvågning og rekogneseringssystemer lige så meget som det vi bruger til præsisionsvåben, elektroniske våben og våbensystemer mod biologiske våben."

USAs årlige miitærbudget nåede højdepunktet på 400 mia dollar i 1989, mod slutningen af den kolde krig, og begyndte at falde til det nåede 265.6 mia dollar i 1996. Med præsident Bush ved magten er USAs forsvarsbudget for næste år budgetteret til 328.9 mia dollar, stigende $32.6 mia fra i år, og forventes at nå 400 mia i 2003. Det betyder, at forsvarsbudgettet er ved at nå den samme størrelse som under den kolde krig.

Sammen med ideen om Raketskjoldet har den "nye krig" blæst til march for det gigantiske militær-industrielle kompleks, bestående af den amerikanske rustningsindustri, forsvarsministeriet, politiske cirkler og konservative organisationer, skriver Seoul Hangyore.

09/19/2001

Top