Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik 1. Mars 1991 / Time Line March 1, 1991
Version 3.503/??/1991
Forsvarsforlig
Tillægsaftale om forsvarets ordning. Aftalen fra
1989 videreføres med
tilføjelser og ændringer.
03/01/1991
Landkrigen mod Irak slutter. Dødstal under krigen vurderes
til omkring 100.000, herunder omkring 15.000 civile
dødsofre.
USA pålægger gennem FNs
sikkerhedsråds resolution 687 Irak en krigssakdeerstatning
til Kuwait og Saudi Arabien på 600 mio $, for at lægge
landet i en økonomisk spændetrøje. Afdrag
på krigsskadeerstatningerne betales også efter
invasionen af Irak til the United Nations Compensation Commission
(UNCC) som distribuerer pengene til multinationale koncerner, der
har mistet omsætning i Kuwait under og efter Golfkrigen.
Regningen for Golfkrigen betales bl.a. af Japan, Saudiarabien og
Tyskland. Irak stopper betaling af dansk eksport i 1980'erne til en
samlet værdi af cirka 2,75 miliarder kr., hvilket
indebærer, at den danske stat har omkring 220 milioner kr.
til gode i Irak.
Kilde: Klein, Naomi : Reparations in Reverse.
http://www.commondreams.org/views04/1015-01.htm
Zunes, Stephen: Tinderbox.
Solomon, Norman: Krig i mediemanipulationens tegn. I:
Information, 12/13/2002.
Aaggaard, Charlotte: Vil eftergive gæld [til Irak].
I: Information, 01/16/2004.
03/01/1991
EUCLID
Af Judith Winther
Våben og olie
Ved et møde, som de radikale afholdt på Christiansborg
om det, der dengang var Golfkrisen, sagde jeg, efter i halvanden
time at have lyttet til bekymringer over en evt. krig, at det var
mærkeligt, at man kunne snakke så længe om dette
uden overhovedet at komme ind på den store våbeneksport
og eksport af know-how og materialer til fremstilling af kemiske og
atomare våben. Iraks invasion af Kuwait viste behovet for et
øjeblikkeligt stop for våbensalg. Alle erklærede
sig enige, også kontorchefen fra forsvarsministeriet, som
ikke ønskede sit navn nævnt. Men, tilføjede
han, vi må være klar over, at det er vigtigt for de
vestlige lande at få deres oliepenge igen!
Ønsket om europæisk våbenproduktion
Ser man nærmere på forholdene, fremgår det klart,
at Europas ambitioner om at udbygge sin våbenproduktion og
dermed våbenhandel er stor.
I 1976 dannede de europæiske lande IEPG, Independant European
Pro-gramme Group, og målet var at fremme samarbejdet i den
europæiske våbenproduktion, hvad der let kunne
argumenteres for.
Som kontorchefen sagde, »Det ville jo være dumt, om vi
alle producerede det samme, og om vi ikke søgte at
standardisere vore produkter«. Han gjorde også
opmærksom på betydningen af, at Europa ikke var helt
afhængig af import fra USA. Hvem kan indvende noget imod det
argument?
IEPG
I 1984 vedtog IEPG, der består af Belgien, Danmark, Frankrig,
Tyskland, Grækenland, Italien, Luxembourg, Holland, Norge,
Portugal, Spanien, Tyrkiet og U.K., at der var behov for en
politisk styring, og der blev indsat et toplag af politikere. Det
vil som regel sige landenes forsvarsministre. Og i 1986 anbefalede
gruppen, »at skabe et EUCLID mere åbent og
konkurrencedygtigt marked for forsvarsudstyr, samt at assistere de
nationer, der var ved at udvikle deres egen forsvarsindustri,
så det industrielle grundlag kunne styrkes«.
Konsekvensen af disse smukt formulerede formål bliver, at der
vil blive produceret endnu flere våben i verden, at
våbenproduktionsvirksomheder skal styrkes og nye
hjælpes frem, og at initiativet i stigende grad skal
lægges over på disse virksomheder.
Industriens ansvar eller politikernes ?
»Hovedtanken med disse forslag er at give industrien så
stort et ansvar som muligt for at tilrettelægge og styre
udviklingen og produktionen af militærudstyr på den
økonomisk og teknisk mest fornuftige måde.
- Vi mener, at industrien er specielt velegnet til at rådgive
om de tekniske muligheder og om systemets eksportmuligheder.
Industrien bør være i stand til at have indflydelse
på og være part i udviklingen af lEPGs nye
politik,« skriver IEPG i en rapport fra 1986.
På den ene side sørges der for større politisk
indflydelse, på den anden side lægges initiativer og
beslutninger i stigende grad ud til industrien. Det er en
modsætning, men kun tilsyneladende. Jo større
ambitionerne er, i desto højere grad er en demokratisk
overflade nødvendig. Ved halvårlige møder
sanktionerer forsvarsministrene, hvad lEPGs embedsstab og bag dem
for-svarsindustriens virksomheder er nået frem til.
EUCLID
Forrige forår mødtes lEPG-landenes forsvarsministre
for at tage stilling til EUCLID-projektet (langsigtet
europæisk initiativ for forsvarssamarbejde). Projektet, der
kan kaldes den militære udgave af EUREKA-projektet,
beskæftiger sig med udviklingen af avanceret
forsvarsteknologi, som moderne radarteknologi, mikroelektronik,
elektroniske skydevåben, satellitovervågning m.m.m.
Ved et efterfølgende møde i november sidste år
i København kunne ministrene med tilfredshed konstatere
(welcome) »de gode fremskridt på vejen mod et
åbent europæisk marked for forsvarsudstyr«.
Konkurrencen som drivkraft
En vigtig drivkraft for projektet skal være konkurrencen
mellem de deltagende landes virksomheder, den åbne og
uhæmmede markedsøkonomi. 120 mill. ecu (100 ecu =
796,10 kr) er foreløbigt bevilget til projektet, så
der er noget at konkurrere om og anstrenge sig for. Flittige
virksomheds-laboratorier og teknikere vil komme med mange gode nye
ideer og forslag.
Hvor er de politiske overvejelser ?
Men mens lEPG-skrifter og minister-kommuniquéer er fyldt med
overvejelser om at få sat skub i initiativer og produktion,
er det påfaldende, at der overhovedet ikke findes nogen
diskussion om det politiske klima, om hvor stort (eller lille)
våbenbehovet er, for slet ikke at tale om det demokratiske
ansvar eller kontrol med forskning og udvikling. Det sidste
begrænser sig til de halvårlige ministerielle
godkendelser af og tilfredshed med forelagte papirer, uden at der i
øvrigt har været nogen forudgående debat i
parlamenterne derhjemme.
Den økonomiske blindgyde
FN-rapporters påvisning af, at våbenproduktion er en
økonomisk blindgyde for et lands økonomi, og de mange
groteske eksempler på, at det er Vestens egne våben,
der bliver vendt imod dem den ene gang efter den anden, er
ikke-eksisterende i denne sammenhæng.
03/01/1991
FNs
terrorkonventioner
ICAO konvention om 'mærkning af plastisk sprængstof med
henblik på afsløring'.
 |
 |