|
|
-
- Dansk våbenfabrik grundlagt i 1947, beliggende ved
Aalborg. Ophørt med krigsmaterielproduktion i 1998.
"Wejra har [i 1973] ca. 150 ansatte. I handelskalenderen Kompas
angives produktionen til at omfatte:
Ammunitionsdele, ammunition for maskinkanoner, raketter
for fly, artilleriammunition, morterammunition,
raketvåben og øvelsesgranater. Siden 1951 har
Wejra produceret mortergranater til den danske hær. Men
Wejra er en af de få danske rustningsvirksomheder, der i
udstrakt grad satser på
eksport. Firmaet var med i den store leverance aaf 40 mm
antiluftskytsgranater til Vesttyskland omkring 1960 (Se Ammunitionsarsenalet). Endvidere har
fabrikken leveret granater til Israel.
Rustningsindustri og krigsforskning i Danmark, Demos 1973,
s.19
1) fremstiller bl.a artilleri- og mortérammunition efter
det finske system Tampella,
2) har eksporteret 150.000 120 mm mortérgranater til
Vesttyskland i 1976,
3) et parti 105 mm mortérgranater gik til Sverige,
formentlig Bofors, og
4) virksomheden har muligvis været indblandet i de
fælles NATO-produktioner "Sidewinder"- og "Redeye"-missiler.
Virksomheden har et nært samarbejde med forsvaret egen
fabrik, Ammunitionsarsenalet i Ellinge, og med Jørgen
Høyer A/S med hvem Wejra skal have leveret
luftværnsgranater til Vesttyskland i 1960 for 10 mill.
kr.
Aktiekapitalen er 600.000 kr. siden 1966, der er ca. 100 ansatte og
virksomheden blev etableret i 1947 af J.C. Jensen, Karl
Schrøder og M.P. Weibel - sidstnævnte medlem af Wejras
bestyrelse til 1975, da han solgte sine aktier til direktør
P. Bilgart, der indtil 1964 havde været ansat 43 år i
DISA A/S med ansvar for at
sælge Madsen-geværer verden over, og derpå gik
over til Wejra. M.P. Weibel var samtidig hovedindehaver af de to
elektronikfirmaer Ingwei A/S og Weibel Equipment A/S i Valby, der
heller ikke har besvaret det udsendte spørgeskema. Karl
Schrøders søn, Johan Schrøder, er tidligere
direktør for firmaet Radiometer
A/S og sad i Wejras bestyrelse. I forbindelse med optrevlingen
af en række uregelmæssigheder i virksomheden viste det
sig, at virksomheden i flere år har været på
udenlandske hænder, og Johan Schrøder og J.C. Jensen
idømtes både fængsel og bødestraf tidligt
i 1980. Både krigsmaterielloven og skatteloven var
blevet overtrådt. Rådgivende ved salget til
Etablissement Salgad, der ejes af den finsk-israelske statsborger
Schlomo Zabludovicz (betegnet som våbenhandler og
efterretningsagent), skal have været lrs. Per Markussen.
Daværende kontorchef Uffe Kornerup, Justitsministeriet (nu
politimester i Roskilde) skal have accepteret salget, skønt
det stred imod Krigsmateriellovens par.1, hvori det hedder at
tilladelse til at tilvirke krigsmateriel "kun kan meddeles
personer, der har dansk indfødsret." Kontorchef Ebbe
Nielsen, Justitsministeriet, har til Weekendavisen Berlingske Aften
udtalt: "Justitsministeriet har haft de oplysninger, som man skulle
have i sagen. Hvis ministeriet har givet tilladelse til noget, har
ministeriet gjort det med grundlag i krigsmaterielloven [sic]."
Dette skønt Frederiksberg Ret har dømt, at netop
denne lov blev overtrådt. Wejras forhold har været
velkendte i administrationen og har haft et næsten
halvofficielt præg. Således var oberst Poul Norup,
indtil 1955 chef for Forsvarets Krigsmaterielforvaltnings
konstruktionsafdeling og tidligere medlem af Forsvarets
Materielnævn, direktør for Wejra fra 1957 til 1969. Og
generalmajor Hee Lindhardt, der var afdelingschef i
Forsvarsministeriet til 1963 overgik ved pensionering til Wejras
bestyrelse, og i 1980 indtrådte den nu pensionerede major
Engell, tidligere chef for Hærens Materialkommando, i
bestyrelsen. I øvrigt indtrådte lrs. Markussen i
bestyrelsen i oktober 1979 - han er også tidligere
bestyrelsesmedlem for det daværende Terma A/S i Aarhus og siden 1962 formand for
den konservative NATO-støtteorganisation,
Atlantsammenslutningen. At Wejra til stadighed har haft nær
kontakt med forsvaret ses også af, at virksomheden
fremstiller granatskaller, mens sprængstoffer indkøbes
og påfyldes ved Ammunitionsarsenalet.
I 1978 blev det afsløret, at man lod dem gå med
Molslinien og Grenå-Hundested-færgen, hvilket er i
strid med såvel danske som internationale
transportbestemmelser. Virksomheden fik en bøde på
2000 kr. herfor.
Jøn Øberg: Myter om vor sikkerhed s. 142.
Dømt for at sælge våbenfabrik til israelsk
spion
Tre direktører fik betinget fængsel og store
bøder.
Tre danske direktører blev i går ved Frederiskberg
Birkeret idømt kraftige bøder og betinget
fængsel for skattesvig og overtrædelse af
krigsmaterielloven. De er alle tre fundet skyldige i ulovlige
transaktioner i forbindelse med salget af våbenfabrikken A/S
Wejra i Skalborg ved Ålborg, der i 1974 blev solgt til en
israelsk statsborger, der menes at have forbindelse med til den
israelske efterretningstjeneste.
Politiken 03/13 1980
I starten af 1980erne tillader de danske myndigheder - under
stærkt pres fra fagforeninger og erhvervsliv - at
danskproducerede våben sælges til Indien, selvom landet
er præget af uro og blodige konflikter.
Det er i strid med normal praksis for våbeneksport og
betyder, at danske våben, efter alt at dømme, anvendes
i væbnede konflikter i Indien op gennem 1980erne.
Månedsbladet PRESS kan ... fortælle historien om det
indviklede politiske spil, der gik forud for våbenfabrikken
Wejras eksporteventyr i Indien.
Salg af danskproducerede våben til Indien. / : Eva Mulvad.
Press nr. 115, juni 1995, side 24-27.
-
- Dahlin, Ulrik: 'Det er bare et spørgsmål om at
holde kæft'. I: Information, 10/23/2007.
http://www.information.dk/148823
Dansk stråmand for våben til Iran.
http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-6022588.html
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. S 2606 fra
medlem af Folketinget Bjarne Laustsen (S).
http://www.ft.dk/samling/20061/spoergsmaal/S2606/svar/endeligt/20070425/368416.PDF
Når loven spiller
fallit / Svend Aa. Nielsen ; Ivan Rasmussen. I:
Forsvar, 1980:2 s. 3-5.
Send
kommentar, email eller søg i
Fredsakademiet.dk