Fredsakademiet: Freds- og sikkerhedspolitisk Leksikon M 49: militærnægtelse

militærnægtelse

Civil borger der ikke opfylder sin værnetvang gennem militærvægring. Militærnægtelse kan være total eller delvis ved sessionsudeblivelse, udeblivelse fra indkaldelse, emigration, lydighedsnægtelse, absentation, desertering, rømning, selv-lemlestelse, selvmord, og aftjening af civil værnepligt eller våbenfri tjeneste som arbejdssoldat, i forsyningstropper eller som ambulancesoldat.
Begrundelser for militærnægtelse kan være motiveret politisk, religiøst, etisk, filosofisk og bekvemmelighed. Der har formodentlig været militærnægtere lige så længe der har været krige. De første foreninger som specielt have til formål at støtte militærnægtere opstår under første verdenskrig, eksempelvis No Conscription Fellowship i England, The Anti-Enlistment Movement i USA og Foreningen for Konsekvente Antimilitarister i Danmark. Under første verdenskrig var der militærnægtere i næsten alle krigsførende lande, så vel som en del af de neutrale. Antallet af militærnægtere under første verdenskrig var i enkelte lande så stort, at myndigehderne begyndte at lovgive omkring militærnægtelse, først og fremmest for at regulere antallet af militærnægtere. Der kom lovgivning om militærnægtelse eksempelvis i Storbritannien i 1916 og i Danmark i 1917. I Storbritannien var der omkring 16.000 militærnægtere under første verdenskrig, hvoraf cirka 6.000 idømmes fængselsstraf som absolutte nægtere eller totalnægtere. Andre gik med til at være arbejdssoldater, forerette civil tjeneste af 'national betydning' eller køre ambulancer. Der forekom dødsfald blandt de fængslede engelske militærnægtere som efterhånden løslades i løbet af 1919.
Agitation til fordel for militærnægtelse forbydes i USA i 1917 i forbindelse med indførelse af værnepligt. Organiseret militærnægtelse under anden verdenskrig forekom først og fremmst i USA, men også i Tyskland var der mange militærnægtere som flygtninge og desertører. Blandt militærnægtere kan nævnes: Christian Bartolf.

Se også: Krigsnægtelse ; militærstrejke ; relegation ; værnepligtstrejke.

Litteratur

Hansen, Peter Mikael: Militærvægring 1849-1917 : En geografisk og historisk undersøgelse af artikuleret militærnægtelse og ulovlig sessionsudeblivelse i Danmark 1849-1917. - Roskilde : RUC, 2001. - 122 + 45 s.
Terp, Holger: Litteratur om militærnægtelse.

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk