-
- Tysk. Person der er i lære,
elev, i en praktisk uddannelse;
især om person, der uddannes i en mesterlære i fag
indenfor handel, industri eller
håndværk.
Et lærlingehjem fra 1917 og fremefter, var en anstalt hvor unge drenge eller mænd kunne tage en uddannelse som snedker under opholdet eller anbringelsen.
- Betænkning om grundlæggende erhvervsuddannelser,
I-II : Betænkning afgivet af et udvalg nedsat af
undervisningsministeren. Undervisnings-ministeriet, 1987. ;
Betænkning 1112)
Lærlingelovens principielle grundlag er mesterlæren. I
almindelighed betegnes den uddannelse, der finder sted i henhold
til lærlingeloven, slet og ret som mesterlære. Under
efg-forsøgene fra slutningen af 1960'erne opstod tillige
udtryk som den traditionelle lærling og traditionel
mesterlære. Denne sprogbrug markerer det centrale i
lærlingelovens grundprincip! Læremesterens ansvar for
lærlingenes uddannelse. Samtidig tilslører
sprogbrugen, at princippet er modificeret væsentligt siden de
gamle laugsartikler op gennem lærlingelovens snart
100-årige historie.
Modifikationen består i den rolle, undervisning på
skole gennem tiderne er blevet tillagt i
lærlingeundervisningen og dermed i den - reelle og formelle -
ansvarsfordeling mellem mester og skole, der herved er
opstået.
Efter bestemmelserne i den første lærlingelov, som er
fra marts 1889, havde læremesteren ansvar for, at
lærlingens oplæring søgtes bragt dertil, at
lærlingen kunne aflægge svendeprøve ved
læretidens afslutning, hvis der vel at mærke var
sådanne prøver inden for vedkommende fag.
Ved siden af denne pligt til oplæring havde
læremesteren pligt til at sørge for, at
lærlingen fik den fornødne undervisning på den
stedlige handelsskole eller tekniske skole, hvis uddannelsen skulle
afsluttes med svendeprøve, og hvis der til denne (praktiske)
prøve var knyttet en (teoretisk) prøve i tegning,
udregning eller lignende.
Set med nutidens øjne var disse krav beskedne.
Tvungne svendeprøver var blevet afskaffet med
næringsloven i 1857, og de blev i en ny skikkelse -
først genindført ved den tredie lærlingelov i
1937. Den betingede pligt til undervisning på en faglig skole
omfattede som nævnt kun en beskeden faglig undervisning, og
undervisningspligten var alene en følge af
læremesterens pligt til at søge uddannelsens mål
nået: Aflæggelsen af svendeprøve.
- Bekendtgørelse om ophævelse af visse
bekendtgørelser og cirkulærer m.v. inden for
Undervisnings- og Forskningsministeriets område, 1991.
- Se også: Erhvervsfaglige grunduddannelser ; Erhvervsuddannelse ;
Lærlingerådet ; Tvistighedsnævnet.
-
- Tekst:
Send
kommentar, email eller søg i
Fredsakademiet.dk