Khan, Abdul Ghaffar

F. 1890 D. 1988
Indisk muslim, under­viser og social­reformator fra Punjab, Afgans stolt­hed, inspireret af pacifis­men og moralen i Islam; senere også inspireret af af Mohandas Gandhis ideer om civil ulydighed og ikkevold.
Abdul Ghaffar Khan blev født og virkede i det nordvestlige grænseområ­de mellem Indien og Afghanistan i det nuvæ­rende Pakistan. Navneformer: navnet Abdul blev givet til aristokratiske Pusthun drenge. Han blev kaldt Ghaffar som barn. Som voksen blev han kendt som Khan Abdul Ghaffar Khan, hvor det første Khan er en titel. Det samme er tilfældet når Khan kaldes Badshah Khan, hvor Badshah betyder konge. Indere og pakistanere omtaler Khan også som Khan Saheb, ven eller mester.
Som ung starter Khan en skole for Pastun børn og kommer i kontakt med andre frem­skridtsvenlige muslimer i resten af Indien. I 1914 begynder Khan sit sociale arbejde og kommer efter første verdenskrig i kontakt med Mohandas Gandhi i 1919, hvor han i lighed med mange andre indere protesterer mod Rowlatt-lovene.
Arresteret første gang i 1919. I de følgende år er han medlem af kalifat-bevægelsen, som søger at styrke de åndelige bånd mellem indiske muslimer og den tyrkiske sultan. I 1921 vælges Khan som lokal leder af Kalifat-komiteen i nordvest­grænseområdet. Khan grundlægger reformbevægelsen Anjumen-e Islah ul-Afaghena i 1921, bonde­organisationen Anjuman-e Zamidaran i 1927 og ungdomsbevægelsen Pustun Jirgah i 1927.

Abdul Ghaffar Khan grundlægger det nationalistiske tidsskrift Paktun i maj 1928, og Khudai Khidmatgar-bevægelsen / Guds tjenere i 1929; som udviklede og anvendte en muslimsk version af hinduismens satyagraha som anvendes i kampen for indisk uafhænighed af Storbritannien. I april 1930 havde Khudai Khidmatgar-bevægelsen 500 fredssoldater og ved slutningen af året 300.000.
I august 1931 søger Gandhi at berolige den engelske vicekonge om Khan: »Jeg ønsker, at du har tillid til Khan Abdul Ghaffar Khan. Jo mere jeg ser ham, des mere elsker jeg ham. Han er yderst oprigtig, har ingen åndelige forbehold og fortæller mig, at for ham er ikkevold ikke politik; men en trosbekendelse«.
Det, der ifølge redaktøren af tidsskriftet Indiens Venner, Ellen Hørup, gjorde mest indtryk ved Karachi-kongressens åbningshøjtidelighed i 1931, var

»Abdul Ghaffar Khan, der præsenterede et kompagni af sine rødskjorter. De var ikke mere bønder, der traskede af i deres egne klæder, som de selv havde farvet i alle mulige nuancer af rødt. Marsch. Disciplin. Uniform, alt var soldatermæssigt. Officerernes distinktioner og de brede læderbælter efter engelsk mønster. Rødskjorterne og deres anfører er muhammedanere. De hører til en af de racer, som englænderne kalder krigeriske. Men Abdul Ghaffar Khan har omvendt sine 300.000 tropper, som han opgiver at råde over, til ikkevoldelige gandhister. Med deres råb Inquilad Sindabad, leve revolutionen, svækker de disciplinen blandt de indfødte soldater, og på enhver fredelig måde hindrer de politiet i at bruge vold mod landets folk«.

Straks efter den anden rundbordskonference om Indiens selvstændighed i 1931, begynder briterne en voldsom forfølgelse af medlemmer af Khudai Khidmatgar-bevægelsen og Det indiske kongresparti. 5000 medlemmer af Khudai Khidmatgar og 2000 medlemmer af kongrespartiet arresteres i foråret 1932, hvor Indien nærmest erklæres i krigstilstand af et rædselsregimente. Khudai Khidmatgar-bevægelsen skifter i løbet af 1932 taktik og inddrager kvinder i bevægelsen, hvorved politiet 'kommer i forlegenhed'; dog ikke mere end at fem politibetjente i Benares må suspenderes på grud af 'forfærdelige indberetninger om vold anvendt overfor unge kvindelige frivillige'. Undertrykkelsen, englænderens politiregimente og bombninger får den fængslede Gandhi til at starte en faste til døden.
Briterne bomber en landsby i Bajadurdalen i marts 1932 og arresterer Abdul Ghaffar Khan og over 4000 af hans Rødskjorter. De britiske bombardementer i grænseområdet fortsætter frem til 1936-1937, fordi »Indien er en øvelsesmark for aktiv militæruddannelse, som der ikke findes noget andet sted i imperiet«, konkluderer en engelsk domstol allerede i 1933. Sagen kom frem fordi der samme år »blev uenighed om nogle forsvarsudgifter mellem Indiens regering og Englands krigsministerium og Luftministerium, og der blev nedsat en domstol, der skulle dømme dem imellem«.
Den britiske domstol må have overset RAFs tilsvarende baser i Irak.
De britiske luftbombardementer i grænseområdet mellem Indien og Afghanistan får storpolitiske konsekvenser, fordi deltagerne i Afrustningskonferencen ikke ville tillade et britisk forbehold i en forslået traktat om forbud mod luftbombardementer. Dermed blev traktaten ikke til noget.
Abdul Ghaffar Khan fængsles flere gange pga anvendelse af ikkevold og protester mod briternes voldelige undertrykkelse, eksempelvis idømmes han i 1934 to års fængsel for omtale af britisk militærs nedskydning af 200 demonstranter; han kræves løsladt i forbindelse med forhandlinger om den indiske forfatningsreform, the Government of India Act, 1936.
Der var ofte stor politisk og religiøs uenighed resulterende i direkte vold mellem hinduer og muslimer i mellemkrigsårene.
Muslimerne i Indien havde deres eget parti, the Muslim League; men der var også mange muslimer i Den indiske nationalkongres. Yderliggående hinduer forsøgte at få muslimer til at forlade Kongrespartiet, men både Abdul Ghaffar Khan og Mohandas Gandhi bestræbte sig for politisk enighed mellem de to religioner, hvor bindemidlet mellem de to meget forskellige religioner til opnåelse af indisk selvstyre, ifølge Gandhi, var ikkevold.
De engelske kolonisatorer anvendte del og hersk-taktikken med succes i Indien. Dette kan bl.a. ses i the Communal Award, loven hvorefter hinduer og muslimer fra 1932 skal stemme hver for sig. I oktober 1938 forbydes dannelsen af en lokalafdeling af kongrespartiet i Hyadrabad, og myndighederne forsøger at sætte hinduer og muslimer op mod hinanden. Mange tusinder medlemmer af kongrespartiet arresteres. I andre indiske delstater er undertrykkelsen og nøden så stor, at indbyggerne flygter til andre delstater.
I 1942 udarbejdes et britisk forslag til Indiens selvstændighed af Sir Stafford Cripps, fordi englænderne ønsker indernes hjælp i anden verdenskrig. Når krigen var overstået ville de acceptere en indisk forfattet grundlov, der reelt betød selvstændighed for Indien.
Nationalkongressen ønsker efter anden verdenskrig et forenet Indien, mens muslimerne fra 1940 kræver en deling af landet i et uafhængigt Pakistan og et uafhængigt Hindustan, hvilket sker i 1947.
Mens den indiske nationalkongres i 1940 diskuterede sine holdninger til anden verdenskrig trådte Ghaffar Khan tilbage fra partiets arbejdsudvalg med følgende salut:

»Some recent resolutions of the working Committee indicate that they are restricting the use of non-violence to the fight for India's freedom against constituted authority.... I should like to make it clear that the non-violence I have believed in and preached to my brethren of the Khudai-Khidamatgars is much wider. It affects all our life, and only that has permanent value… The Khudai-Khidmatgars must, therefore, be what our name implies, servants of God and humanity by laying down our own lives and never taking any life…«

Abdul Ghaffar Khan fængsles 1942-1945. Delingen af Indien i to stater skaber store problemer i nordvestgrænseområdet.
Der udbryder krig mellem Indien og Pakistan over Kasmir i 1947.
Mohandas Gandhi dræbes i 1948 under et forsøg på at skabe fred mellem Pakistan og Indien.
Pakistan undertrykker systematisk og ødelægger Khudai Khitmadgar, fordi bevægelsen havde for stor politisk indflydelse og ville have en autonom republik. Khan grundlægger i juli 1957 the National Awami Party.
Gaffar Khan tilbringer ialt 52 år i fængsel i Indien og Pakistan. I 1962 udnævnes Abdul Ghaffar Khan til Amnesty Internationals Prisoner of the Year.
Khan bliver i 1964 politisk flygtning i Afghanistan i seks år, hvor han ikke er en rollemodel for CIA.
Abdul Ghaffar Khan udgav tidsskriftet Pashto Magazine, Pakhtoon.

Se også: Marie Holst.

Files and Literature

King's College London, Liddell Hart Centre for Military Archives
LIDDELL: 15/3/1-447 Papers on the inter-war years, 1919-1939
Papers relating to policing of the British empire by air operations, comprising letters from Sir Christopher (Llewellyn) Bullock, permanent secretary at the Air Ministry, memoranda, notes, statistics, and extracts of official accounts and reports, particularly on operations in North West Frontier Province of India, Afghanistan, Iraq, Aden, Sudan and British East Africa; justification of use of air forces for tribal control; views on ethical aspects of RAF bombing villages of tribes; development and expansion of the RAF resulting from imperial operations, notably new aircraft, tactics, weapons and ammunition. 1 file
LIDDELL: 15/3/131 1930
'Despatch on the disturbances on the North West Frontier of India from 23 April to 12 September 1930' by FM Sir William Riddell Birdwood, Commander in Chief in India, drawn up by the Air Officer Commanding in India and the Chief of the General Staff, covering land and air operations against Mohmands, Afridis, Utman Khel, Mahsuds, Massozai (Orakzais), Chamkannis and Afghan tribesmen, including summary of air operations with total number of attacks, airplanes employed, types, weights and number of bombs dropped and hours flown. 1 booklet
LIDDELL: 15/3/132 1930-1933
Newspaper cuttings and journal articles relating to control of the British empire by air operations, particularly RAF bombing and machine-gunning of insurgent armies and villages in the North West Frontier Province of India and in Iraq, including article 'To bomb or not to bomb' by A G Lias and article on ethical aspects of air control by Liddell Hart in The Spectator, 21 Jun and 2 Aug 1930. 1 file
LIDDELL: 15/3/133 1931
'Air operations on the North West Frontier, 1930' by Air Cdre Henry Le Marchant Brock, reprinted from the Journal of the Royal Central Asian Society Vol 19, Jan 1932, covering bombing operations against villages of Mohmands, Utman Khel, Afridis, Wazirs, Mahsuds, Massozais (Orakzais) and Chamkannis, and highlighting the effectiveness of air power. 1 booklet
LIDDELL: 15/3/135 1934
Text of lecture 'Air control' by the Deputy Chief of the Air Staff to the Officers of the Northern Command, India, Dec 1934, on use of air operations in border incursions, control of administered and unadministered territory and punitive missions; facilities required for effective air power including secure air bases, accurate topographical information and good intelligence services; principles of air control including evacuation of villages before bombing, minimum loss of life and property and constant propaganda; ethical justification of air control. 1 file
LIDDELL: 15/3/136-144

Khan, Abdul Ghaffar. My Life and Struggle : Autobiography of Badshah Khan as Narrated to K.B. Narang. Trans. Helen H. Borman. - Delhi : Hindu Pocket Books, 1969. - 248 s. [Haves: NIAS.]
Andrews, C. F.: Det hindu-muhammedanske problem. I: Mahatma Gandhi's Tanker.
- København : H. Haagerups Forlag, 1931. s. 29-38.
Christensen, Jens: Indien i Dag. - København : Samlerens forlag, 1942. specielt s. 74-76.
Easwaran, Eknath: Nonviolent Soldier of Islam : Badshah Khan : A man to match his mountains. - Tomales, Cali. : Nilgiri Press, 1999. - 274 s. [Ikke i danske biblioteker]
Englands Prestige. I: Indiens Venner, 1932:4: s. [1].
For 7500 £ Bomberegn pr. Dag. I: Indiens Venner, vol. 8, 1937:2 s. [4].
Gandhi, Mohandas: Brev til Sahib Hakim Ajmal Khan [05/22/1922]. I: Mahatma Gandhi's Tanker. 1931 s. 248-250.
Gandhi, Mohandas: : Collected Works, Vol. 95: 30 April, 1947 - 6 July, 1947.
Gandhi, Mohandas: If I Were A Czech. I: Non-violence in Peace and War, 1, 1942 s. 164-165.
Gandhi, Mohandas: Khansaheb's Ahisma. I: Non-violence in Peace and War, 1, 1942 s. 313-315.
Gandhi og Muhamedanerne. I: Indiens Venner, 1930 s. [4].
Grænsens Gandhi og hans Rødskjorter. I: Indiens Venner, 1931:11: s. [4].
Gunnarsson, Bo: Terrorismens skæbne afgøres i Fata-land. I: Information, 08/03/2004.
Hindu-Muslim Enhed. I: Indiens Venner, 1931:6: s. [2-3].
Humane engelske Luftbomber. I: Indiens Venner, 1933:1: s. [4].
Hørup, Ellen: Englands Æthiopien. I: Indiens Venner, 1935:1: s. [1].
Hørup, Ellen: Enighed. I: Mennesket og Magten, 1940:3: s. 6.
Hørup, Ellen: Gandhis Faste. I: Mennesket og Magten, 1939:3: s. 3.
Hørup, Ellen: Fej for din egen Dør. I: Indiens Venner, 1937:10: s. [1].
Hørup, Ellen: Hvad foregaar der i Nord-Vestgrænse Provinsen?. I: Indiens Venner, 1938:7: s. [1-2].
Johansen, Robert C. Radical Islam and Nonviolence : A case study of religious empowerment and constraint among Pashtuns. I: Journal of Peace Research, 1997:1 s. 53-71.
Korejo, Muhammad Souleh: Frontier Gandhi. - Karachi, etc.: Oxford University Press, 1990.
Ligt, Bart de: The Effectiveness of Non-Violent Struggle. I: The Quiet Battle, 1963 s. 95-96.
Nehru, Jawaharlal: India and the World. - London : Allen & Unwin, 1936 s. 76.
868 dræbte paa seks Maaneder. I: Indiens Venner, 1937:10 s. [4].
Pal, Amitabh: A Pacifist Uncovered. (Abdul Ghaffar Khan, Pakistani Pacifist.) I: The Progressive, Feb. 2002.
Politiet i forlegenhed. I: Indiens Venner, 1932:11 s. [4].
Spectator: Indiens Valg. I: Fremtiden, 1946:11 s. 24-28.
Tendulkar, D.G.: Abdul Ghaffar Khan : Faith is a Battle. - New Delhi : Gandhi Peace Foundation, 1967.
Times "a stranger to the truth". I: Indiens Venner, 1932:9 s. [4].


Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page