Abdul Ghaffar Khan grundlægger det nationalistiske
tidsskrift Paktun i maj 1928, og
Khudai Khidmatgar-bevægelsen / Guds tjenere i 1929; som
udviklede og anvendte en muslimsk version af hinduismens satyagraha som anvendes i kampen for
indisk uafhænighed af Storbritannien. I april 1930 havde
Khudai Khidmatgar-bevægelsen 500 fredssoldater og ved
slutningen af året 300.000.
I august 1931 søger Gandhi at berolige den engelske
vicekonge om Khan: »Jeg ønsker, at du har tillid til
Khan Abdul Ghaffar Khan. Jo mere jeg ser ham, des mere elsker jeg
ham. Han er yderst oprigtig, har ingen åndelige forbehold og
fortæller mig, at for ham er
ikkevold ikke politik; men en trosbekendelse«.
Det, der ifølge redaktøren af tidsskriftet Indiens
Venner, Ellen Hørup,
gjorde mest indtryk ved Karachi-kongressens
åbningshøjtidelighed i 1931, var
»Abdul Ghaffar Khan, der præsenterede et kompagni af sine rødskjorter. De var ikke mere bønder, der traskede af i deres egne klæder, som de selv havde farvet i alle mulige nuancer af rødt. Marsch. Disciplin. Uniform, alt var soldatermæssigt. Officerernes distinktioner og de brede læderbælter efter engelsk mønster. Rødskjorterne og deres anfører er muhammedanere. De hører til en af de racer, som englænderne kalder krigeriske. Men Abdul Ghaffar Khan har omvendt sine 300.000 tropper, som han opgiver at råde over, til ikkevoldelige gandhister. Med deres råb Inquilad Sindabad, leve revolutionen, svækker de disciplinen blandt de indfødte soldater, og på enhver fredelig måde hindrer de politiet i at bruge vold mod landets folk«.
Straks efter den anden rundbordskonference om Indiens
selvstændighed i 1931, begynder briterne en
voldsom forfølgelse af medlemmer af Khudai
Khidmatgar-bevægelsen og Det indiske kongresparti. 5000
medlemmer af Khudai Khidmatgar og 2000 medlemmer af kongrespartiet
arresteres i foråret 1932, hvor Indien nærmest
erklæres i krigstilstand af et rædselsregimente. Khudai
Khidmatgar-bevægelsen skifter i løbet af 1932 taktik
og inddrager kvinder i bevægelsen, hvorved politiet 'kommer i
forlegenhed'; dog ikke mere end at fem politibetjente i Benares
må suspenderes på grud af 'forfærdelige
indberetninger om vold anvendt overfor unge kvindelige frivillige'.
Undertrykkelsen, englænderens politiregimente og bombninger
får den fængslede Gandhi til at starte en faste til
døden.
Briterne bomber en landsby i Bajadurdalen i marts 1932 og
arresterer Abdul Ghaffar Khan og over 4000 af hans
Rødskjorter. De britiske bombardementer i
grænseområdet fortsætter frem til 1936-1937,
fordi »Indien er en øvelsesmark for aktiv
militæruddannelse, som der ikke findes noget andet sted i
imperiet«, konkluderer en engelsk domstol allerede i 1933.
Sagen kom frem fordi der samme år »blev uenighed om
nogle forsvarsudgifter mellem Indiens regering og Englands
krigsministerium og Luftministerium, og der blev nedsat en domstol,
der skulle dømme dem imellem«.
Den britiske domstol må have overset RAFs tilsvarende baser i
Irak.
De britiske luftbombardementer i grænseområdet mellem
Indien og Afghanistan får storpolitiske konsekvenser, fordi
deltagerne i Afrustningskonferencen ikke ville tillade et britisk
forbehold i en forslået traktat om forbud mod
luftbombardementer. Dermed blev traktaten ikke til noget.
Abdul Ghaffar Khan fængsles flere gange pga anvendelse af
ikkevold og protester mod briternes voldelige undertrykkelse,
eksempelvis idømmes han i 1934 to års
fængsel for omtale af britisk militærs nedskydning af
200 demonstranter; han kræves løsladt i forbindelse
med forhandlinger om den indiske forfatningsreform, the Government
of India Act, 1936.
Der var ofte stor politisk og religiøs uenighed resulterende
i direkte vold mellem hinduer og muslimer i
mellemkrigsårene.
Muslimerne i Indien havde deres eget parti, the Muslim League; men
der var også mange muslimer i Den indiske nationalkongres.
Yderliggående hinduer forsøgte at få muslimer
til at forlade Kongrespartiet, men både Abdul Ghaffar Khan og
Mohandas Gandhi bestræbte sig for politisk enighed mellem de
to religioner, hvor bindemidlet mellem de to meget forskellige
religioner til opnåelse af indisk selvstyre, ifølge
Gandhi, var ikkevold.
De engelske kolonisatorer anvendte del og
hersk-taktikken med succes i Indien. Dette kan bl.a. ses i
the Communal Award, loven hvorefter hinduer og muslimer fra
1932 skal stemme hver for sig. I oktober 1938 forbydes dannelsen af
en lokalafdeling af kongrespartiet i Hyadrabad, og myndighederne
forsøger at sætte hinduer og muslimer op mod hinanden.
Mange tusinder medlemmer af kongrespartiet arresteres. I andre
indiske delstater er undertrykkelsen og nøden så stor,
at indbyggerne flygter til andre delstater.
I 1942 udarbejdes et britisk forslag til Indiens
selvstændighed af Sir Stafford Cripps, fordi
englænderne ønsker indernes hjælp i anden verdenskrig. Når krigen var
overstået ville de acceptere en indisk forfattet grundlov,
der reelt betød selvstændighed for Indien.
Nationalkongressen ønsker efter anden verdenskrig et forenet
Indien, mens muslimerne fra 1940 kræver en
deling af landet i et uafhængigt Pakistan og et
uafhængigt Hindustan, hvilket
sker i 1947.
Mens den indiske nationalkongres i 1940 diskuterede sine holdninger
til anden verdenskrig trådte Ghaffar Khan tilbage fra
partiets arbejdsudvalg med følgende salut:
»Some recent resolutions of the working Committee indicate that they are restricting the use of non-violence to the fight for India's freedom against constituted authority.... I should like to make it clear that the non-violence I have believed in and preached to my brethren of the Khudai-Khidamatgars is much wider. It affects all our life, and only that has permanent value… The Khudai-Khidmatgars must, therefore, be what our name implies, servants of God and humanity by laying down our own lives and never taking any life…«
Abdul Ghaffar Khan fængsles 1942-1945. Delingen af Indien
i to stater skaber store problemer i
nordvestgrænseområdet.
Der udbryder krig mellem Indien og Pakistan over Kasmir i 1947.
Mohandas Gandhi dræbes i 1948 under et
forsøg på at skabe fred mellem Pakistan og Indien.
Pakistan undertrykker systematisk og ødelægger Khudai
Khitmadgar, fordi bevægelsen havde for stor politisk
indflydelse og ville have en autonom republik. Khan
grundlægger i juli 1957 the National Awami Party.
Gaffar Khan tilbringer ialt 52 år i fængsel i Indien og
Pakistan. I 1962 udnævnes Abdul Ghaffar Khan til Amnesty
Internationals Prisoner of the Year.
Khan bliver i 1964 politisk flygtning i Afghanistan i seks
år, hvor han ikke er en rollemodel for CIA.
Abdul Ghaffar Khan udgav tidsskriftet Pashto Magazine,
Pakhtoon.
King's College London, Liddell Hart Centre for Military
Archives
LIDDELL: 15/3/1-447 Papers on the inter-war years, 1919-1939
Papers relating to policing of the British empire by air
operations, comprising letters from Sir Christopher (Llewellyn)
Bullock, permanent secretary at the Air Ministry, memoranda, notes,
statistics, and extracts of official accounts and reports,
particularly on operations in North West Frontier Province of
India, Afghanistan, Iraq, Aden, Sudan and British East Africa;
justification of use of air forces for tribal control; views on
ethical aspects of RAF bombing villages of tribes; development and
expansion of the RAF resulting from imperial operations, notably
new aircraft, tactics, weapons and ammunition. 1 file
LIDDELL: 15/3/131 1930
'Despatch on the disturbances on the North West Frontier of India
from 23 April to 12 September 1930' by FM Sir William Riddell
Birdwood, Commander in Chief in India, drawn up by the Air Officer
Commanding in India and the Chief of the General Staff, covering
land and air operations against Mohmands, Afridis, Utman Khel,
Mahsuds, Massozai (Orakzais), Chamkannis and Afghan tribesmen,
including summary of air operations with total number of attacks,
airplanes employed, types, weights and number of bombs dropped and
hours flown. 1 booklet
LIDDELL: 15/3/132 1930-1933
Newspaper cuttings and journal articles relating to control of the
British empire by air operations, particularly RAF bombing and
machine-gunning of insurgent armies and villages in the North West
Frontier Province of India and in Iraq, including article 'To
bomb or not to bomb' by A G Lias and article on ethical aspects
of air control by Liddell Hart in The Spectator, 21 Jun and 2 Aug
1930. 1 file
LIDDELL: 15/3/133 1931
'Air operations on the North West Frontier, 1930' by Air
Cdre Henry Le Marchant Brock, reprinted from the Journal of the
Royal Central Asian Society Vol 19, Jan 1932, covering bombing
operations against villages of Mohmands, Utman Khel, Afridis,
Wazirs, Mahsuds, Massozais (Orakzais) and Chamkannis, and
highlighting the effectiveness of air power. 1 booklet
LIDDELL: 15/3/135 1934
Text of lecture 'Air control' by the Deputy Chief of the Air Staff
to the Officers of the Northern Command, India, Dec 1934, on use of
air operations in border incursions, control of administered and
unadministered territory and punitive missions; facilities required
for effective air power including secure air bases, accurate
topographical information and good intelligence services;
principles of air control including evacuation of villages before
bombing, minimum loss of life and property and constant propaganda;
ethical justification of air control. 1 file
LIDDELL: 15/3/136-144
Khan, Abdul Ghaffar. My Life and Struggle : Autobiography
of Badshah Khan as Narrated to K.B. Narang. Trans. Helen H. Borman.
- Delhi : Hindu Pocket Books, 1969. - 248 s. [Haves: NIAS.]
Andrews, C. F.: Det
hindu-muhammedanske problem. I: Mahatma Gandhi's
Tanker.
- København : H. Haagerups Forlag, 1931. s. 29-38.
Christensen, Jens: Indien i Dag. - København :
Samlerens forlag, 1942. specielt s. 74-76.
Easwaran, Eknath: Nonviolent Soldier of Islam : Badshah Khan
: A man to match his mountains. - Tomales, Cali. : Nilgiri Press,
1999. - 274 s. [Ikke i danske biblioteker]
Englands Prestige. I: Indiens Venner, 1932:4: s.
[1].
For 7500 £ Bomberegn pr. Dag. I: Indiens
Venner, vol. 8, 1937:2 s. [4].
Gandhi, Mohandas: Brev til Sahib Hakim Ajmal Khan
[05/22/1922]. I: Mahatma Gandhi's Tanker. 1931 s.
248-250.
Gandhi, Mohandas: : Collected Works, Vol. 95: 30 April, 1947
- 6 July, 1947.
Gandhi, Mohandas: If I Were A Czech. I:
Non-violence in Peace and War, 1, 1942 s. 164-165.
Gandhi, Mohandas: Khansaheb's Ahisma. I:
Non-violence in Peace and War, 1, 1942 s. 313-315.
Gandhi og Muhamedanerne. I: Indiens Venner, 1930 s.
[4].
Grænsens Gandhi og hans Rødskjorter. I:
Indiens Venner, 1931:11: s. [4].
Gunnarsson, Bo: Terrorismens skæbne afgøres i
Fata-land. I: Information, 08/03/2004.
Hindu-Muslim Enhed. I: Indiens Venner, 1931:6: s.
[2-3].
Humane engelske Luftbomber. I: Indiens Venner,
1933:1: s. [4].
Hørup, Ellen: Englands Æthiopien. I:
Indiens Venner, 1935:1: s. [1].
Hørup, Ellen: Enighed. I: Mennesket og Magten,
1940:3: s. 6.
Hørup, Ellen: Gandhis Faste. I: Mennesket og
Magten, 1939:3: s. 3.
Hørup, Ellen: Fej for din egen Dør. I:
Indiens Venner, 1937:10: s. [1].
Hørup, Ellen: Hvad foregaar der i Nord-Vestgrænse
Provinsen?. I: Indiens Venner, 1938:7: s. [1-2].
Johansen, Robert C. Radical Islam and Nonviolence : A case
study of religious empowerment and constraint among Pashtuns.
I: Journal of Peace Research, 1997:1 s. 53-71.
Korejo, Muhammad Souleh: Frontier Gandhi. - Karachi, etc.:
Oxford University Press, 1990.
Ligt, Bart de: The Effectiveness of Non-Violent Struggle.
I: The Quiet Battle, 1963 s. 95-96.
Nehru, Jawaharlal: India and the World. - London : Allen
& Unwin, 1936 s. 76.
868 dræbte paa seks Maaneder. I: Indiens
Venner, 1937:10 s. [4].
Pal, Amitabh: A Pacifist Uncovered. (Abdul Ghaffar Khan,
Pakistani Pacifist.) I: The Progressive, Feb. 2002.
Politiet i forlegenhed. I: Indiens Venner, 1932:11 s.
[4].
Spectator: Indiens Valg. I: Fremtiden, 1946:11 s.
24-28.
Tendulkar, D.G.: Abdul Ghaffar Khan : Faith is a Battle. -
New Delhi : Gandhi Peace Foundation, 1967.
Times "a stranger to the truth". I: Indiens Venner,
1932:9 s. [4].