-
- Fjerkræ, poultry, er de fugle, der
holdes som husdyr i fangenskab i
landbrug til produktion af
kød, æg og
fjer.
Bekendtgørelse om fjerkræproduktion og omsætning
af fjerkræ, 2010.
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) »Fjerkræ«: Høns, kalkuner,
perlehøns, ænder, gæs, fjervildt, vagtler, duer,
og strudsefugle, der opdrættes eller holdes i fangenskab i en
virksomhed med henblik på salg, avl, produktion af
kød, konsumæg eller til udsætning.
2) »Fjervildt«: Fasaner, gråænder,
agerhøns, stenhøns og rødhøns
3) »Hobbyfjerkræ«: Fjerkræ, der holdes til
andre formål end dem der er nævnt i nr. 1, herunder med
henblik på dyrskuer, konkurrencer, udstillinger, avl eller
produktion af kød eller konsumæg til eget forbrug.
4) »Rugeæg«: Æg lagt af fjerkræ, jf.
nr. 1, som er bestemt til udrugning.
5) »Daggammelt fjerkræ«: Alle fjerkræarter
med en alder på under 72 timer, og som endnu ikke er blevet
fodret.
6) »Avlsfjerkræ«: Fjerkræ der har en alder
på 72 timer eller derover bestemt til produktion af
rugeæg.
Bedre bure til danske høner. / :
Fødevarestyrelsen 13. januar 2012.
'Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav
til beskyttelse af æglæggende høner
fastslår, at det pr. 1.januar 2012 ikke længere er
tilladt at anvende ikke-stimulusberigede bure i besætninger
med mindst 350 æglæggende høner...
Der findes fire tilladte produktionsmetoder for æg i EU
(økologiske æg, frilandsæg, skrabeæg, og
buræg). Antallet af æglæggende høner i
Danmark forventes pr. 1. januar at være ca. 3,5 millioner, og
fordele[r] sig med ca. 18 % i økologisk produktion, ca. 7 %
i fritgående produktion, ca. 24 % i produktion af
skrabeæg og ca. 51 % i produktion af buræg (i berigede
bure). Æg kan herefter omsættes som klasse A æg
(til direkte konsum) og klasse B æg (til brug i
industrien).'
- Se også: Dyr ;
dyrevelfærd ; dyreværnsloven ; dyrlæge ;
økologi.
Send
kommentar, email eller søg i
Fredsakademiet.dk