Det etiske råd

Råd oprettet 1987.
Det første danske reagensglasbarn blev født i 1984 og var et tydeligt tegn på, at den teknologiske udvikling flyttede grænser for, hvad man hidtil ikke havde anset for at være muligt.
Debatten om reagensglasmetoden førte i 1987 til oprettelsen af et etisk råd til rådgivning af Folketinget og offentlige myndigheder, og til at understøtte en offentlig debat i befolkningen om forskningens muligheder på sundhedsområdet med nye bio- og genteknologier. I forbindelse med Rådets etablering blev også Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd oprettet.
Lov om Det Etiske Råd, 2004.
§ 1. Det Etiske Råd er et uafhængigt råd. Rådet skal i sit virke arbejde ud fra respekt for menneskets og kommende generationers integritet og værdighed samt respekt for naturen og miljøet. Respekt for menneskets integritet og værdighed omfatter også det menneskelige livs første faser, herunder befrugtede menneskelige æg og fosteranlæg. Respekt for naturen og miljøet hviler på den forudsætning, at naturen og miljøet har værdi i sig selv.
Stk. 2. Rådets virksomhedsområde er de etiske spørgsmål, der knytter sig til forskning i og anvendelse af bio- og genteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer. Rådets virksomhedsområde omfatter endvidere øvrige etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet og den biologisk-medicinske forskning vedrørende mennesket.
Stk. 3. Uden for rådets virksomhedsområde falder de etiske og dyrevelfærdsmæssige spørgsmål, der knytter sig til forskning i og anvendelse af bio- og genteknologier, der berører dyr.
Se også: Etik ; Det Etiske Råd vedrørende Husdyr.
Se tillige: Danmark: Myndigheder ; lobbyisme ; nævn ; råd ; styrelser.

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page