Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik 20. november
2006 / Timeline November 20, 2006
Version 3.5
19. November 2006, 21. November 2006
11/20/2006
FNs børnekonvention vedtages, 1989.
11/20/2006
MinerydningIngen enighed om klyngebomber
Af: Stine Leth-Nissen Det lykkedes ikke at nå frem til en
fælles fordømmelse af klyngebomber på
international konference. Norge har nu taget initiativ til endnu et
forsøg næste år, som Danmark bør
støtte, mener Folkekirkens Nødhjælp
”Folkekirkens Nød-hjælp opfordrer kraftigt den
danske regering til at bakke det norske initiativ om klyngebomber
op og deltage på den konference, som Nor-ge vil afholde i
be-gyndelsen af 2007. ”
Det siger fungerende leder af Folkekirkens Nødhjælps
mine-rydningsprogram, Eva Veble, der gennem en årrække
har beskæftiget sig med klyngebomber.
”Der er behov for at tage vigtige skridt hen imod en
fordømmelse af klyngebomber. Det lykkedes ikke landene
omkring den såkaldte ’3. Review-konference om
Eksplosive Krigsefterladenskaber’ i Geneve at blive enige om
at arbejde hen mod et forbud mod klyngebomber, men en række
lande, herunder Norge og Sverige, har taget initiativ til en
opfølgning,” siger Eva Veble.
Upræcise og farlige våben
Klyngebomberne, der er en meget alvorlig humanitær trussel,
er både upræcise og upålidelige. Hver bombe, der
kastes på lang afstand, består af snesevis af
små-bomber, som i mange tilfælde ikke eksploderer og
dermed kommer til at fungere som landminer.
I Libanon-krigens sidste dage kastede Israel omkring en million
klyngebomber ud over det sydlige Libanon. Det er bl.a. en del af
Folkekirkens Nødhjælps humanitære arbejde i
området at oplyse om de farlige bomber og forhindre, at
f.eks. børn samler bomberne op og leger med dem. Der
dør jævnligt mennesker i Libanon som følge af
klyngebomber ifølge Human Rights Watch.
Men det er ikke gjort med oplysningsarbejde efter at skaden er
sket. Stadig flere lande er blevet opmærksomme på
problemets omfang.
"Vi opfordrer den danske regering til at vise sit humanitære
sindelag og deltage i den planlagte norske konference," siger Eva
Veble.
30 lande anført af Sverige og Irland udtalte sig på
Review-konferencen i sidste uge for et forbud mod klyngebomber, der
– siger udtalelsen – “udgør en alvorlig
humanitær trussel, fordi de f.eks. er upræcise og
upålidelige”.
Klyngebomber er ikke landminer
Stadigt flere lande har, specielt efter meldinger om
klyngebombernes virkning i Sydlibanon, taget
spørgsmålet op, og i offentligheden er der nu igen
skabt en bevidsthed om, at problemet med landminer ikke er
løst med den såkaldte Ottawa-aftale om forbud mod
landminer.
Danmark har skrevet under på denne aftale.
Folkekirkens Nødhjælp er sammen med 179 andre
organisationer medlem af den såkaldte Cluster Munition
Coalition – Koalitionen mod Klyngebomber.
”Her sætter vi stor pris på, at en række
lande har vist vilje til at arbejde for vedtagelsen af ny
international lovgivning om klyngebomber. Samtidig noterer vi os,
at hen mod to tredjedele af disse lande, samtidig selv har lagret
klyngebomber i deres militære arsenaler. Dette tyder på
en stærk og voksende forpligtelse blandt de relevante lande
til at forholde sig til de humanitære konsekvenser af dette
umenneskelige våben,” konstaterer Eva Veble.
11/20/2006
Top
Send
kommentar, email
eller søg i Fredsakademiet.dk
|