Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik 5. April 2002 / Time Line April 5, 2002
Version 3.004/05/2002
Irakkrigen
Den
amerikanske
præsident Bush udtaler, at 'jeg har besluttet mig for, at
Saddam må væk'.
Kilde: Nielsen, Jørgen Steen: Fogh -
medsammensvoren for Bush og Blairs Irak-kup? I:
Information, 05/05/2005.
04/05/2002
Udenrigsministerens besvarelse af forespørgsel vedr.
ABM-traktaten den 5. april 2002: "Hvad er regeringens holdning til,
at USA ensidigt
opsiger ABM- traktaten?"
USA opsagde den 13. december 2001 ensidigt ABM-traktaten med de foreskrevne 6 måneders varsel, dvs. til den 13. juni 2002. Opsigelsen var kulminationen på intensive og seriøse drøftelser mellem USA og Rusland om en mulig revision af traktaten. For USA var det nødvendigt enten at få revideret eller at opsige traktaten for at muliggøre fortsat udvikling af et missilforsvar.
Først da det stod klart, at det ikke ville lykkes for USA at opnå enighed med Rusland om en revision eller fælles opsigelse af traktaten skred USA til ensidig opsigelse. Det bør i den forbindelse understreges, at USA hele tiden har fastholdt, at man ikke ønskede at overtræde traktaten.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at de politiske omstændigheder, hvorunder ABM-traktaten i 1972 blev underskrevet, er ændret radikalt. Rationalet bag ABM-traktaten afspejlede Den Kolde Krigs terrorbalance baseret på en politik om "MAD".
ABM-traktaten bygger på og fastholder i realiteten den såkaldte MAD-doktrins logik, fordi man her besluttede at stille sig blot for den anden parts gengældelse. Denne logik er forældet og ude af trit med verden, som den ser ud i dag. Den Kolde Krig er endegyldigt forbi. Rusland og USA er ikke længere fjender. Begge parter har udtrykt ønske om at transformere de bilaterale relationer. De ønsker ikke længere et forhold baseret på en nuklear terrorbalance. Det centrale i forholdet mellem USA og Rusland ska For Rusland kom USA's ensidige opsigelse af ABM-traktaten ikke som en overraskelse, og reaktionen fra Moskva var derfor også afdæmpet. Præsident Putin har udtalt, at han anser den amerikanske beslutning for at være en fejltagelse. Imidlertid erkendes det i Rusland, at et fremtidigt amerikansk missilforsvar ikke er rettet mod Rusland, og at landets missilbeholdning formentlig til enhver tid vil kunne gennemtrænge et fremtidigt missilforsvar i USA. … Det er realiseringen af USA's planer om et missilforsvar, der har nødvendiggjort frigørelse fra ABM- traktatens begrænsninger. Disse planer tager som bekendt udgangspunkt i en vurdering af, at der i de senere år har kunnet konstateres en øget spredning af masseødelæggelsesvåben og missilteknologi. At denne spredning involverer irrationelle statslige og - kan det frygtes - ikke-statslige aktører gør, at der er tale om et nyt og uforudsigeligt trusselsbillede…
Regeringen ønsker derfor ikke at udelukke, at missilforsvar kan være et nødvendigt element for at imødegå truslen fra spredning af masseødelæggelsesvåben og missilteknologi. Regeringen finder det også vigtigt at prioritere en styrket international våbenkontrol- og ikke-spredningsindsats og - hvor der er muligt - en aktiv politisk dialog med de lande, hvorfra truslen udgår. Under vort EU-formandskab agter regeringen således at arbejde for vedtagelsen af en adfærdskodeks mod missilspredning og for en for I øjeblikket fører USA og Rusland forhandlinger om etablering af en ny strategisk ramme for international sikkerhed. Det er forhåbningen, at en aftale kan være klar til det næste topmøde mellem Bush og Putin i slutningen af maj 2002. Det er selvsagt ikke muligt på nuværende tidspunkt at udtale sig om indholdet af en sådan aftale. Det er dog vurderingen, at en ny aftale kan komme til at omfatte såvel reduktioner i offensive nukleare arsenaler som en gensidig forståelse og eventuelt fremtidigt samarbejdI den forbindelse er det værd at huske på, at USA og Rusland allerede i princippet er blevet enige om inden for de næste 10 år at foretage nedskæringer i antallet af strategiske sprænghoveder til et niveau på ca. 1500-2200. Dette niveau er lavere, end hvad der var forudset i den nu strandede START II-aftale.
Den præcise aftaleform vedrørende disse nedskæringer kender vi endnu ikke. Regeringen har dog tiltro til, at USA og Rusland vil sikre, at en aftale herom har den nødvendige gennemsigtighed og indehold.
Det er klart, at regeringen fremover vil anskue de amerikanske planer om missilforsvar i sammenhæng med forhandlingerne om en ny ramme for international strategisk stabilitet. Regeringen vil også fortsat løbende rådføre sig med Folketinget og Det Udenrigspolitiske Nævn i disse spørgsmål.
I relation til Grønland står regeringen ved tilsagnet om løbende, tæt inddragelse af de grønlandske hjemmestyremyndigheder, hvis Thule- radaren skulle indgå i nogle nye planer, men vi har ikke modtaget nogen henvendelse herom. At Grønland i givet fald inddrages i Rigets overvejelser, betragter regeringen som en naturlig og ufravigelig del af den tætte dansk-grønlandske dialog om udenrigspolitiske spørgsmål af betydning for Grønland.
 |
 |