Det danske Fredsakademi

Kronologi over fredssagen og international politik 8. August 1998 / Timeline August 8, 1998

Version 3.5

7. August 1998, 9. August 1998


08/08/1998
USA er dødens købmand nr. 1
USA er fortsat verdens største våbenkøbmand og fylder ulandenes arsenaler med våben for milliarder af dollars. Men Rusland og Frankrig er parate til at overhale USA.
Det viser en ny amerikansk regeringsrapport, der er baseret på oplysninger fra CIA. USA har været den førende våbensælger i syv år. Sidste år solgte USA for godt 100 mia. kr., hvilket er 44 procent af verdensandelen. Men rapporten viser også, at USAs og andre landes salg til ulande er gået ned. Der har været en støt nedgang siden den kolde krig og Golfkrigen. Den livlige våbenhandel i 80'erne og først i 90'erne i Asien og Mellemøsten er aftaget, delvist på grund af den økonomiske krise i Asien. En anden faktor er faldet i oliepriserne, hvilket har mindsket køb fra Saudiarabien, som tidligere har været den største aftager…Tallene i rapporten omfatter kun regeringsgodkendte salg, ikke kommercielle salg af komponenter og reservedele. Der er ikke nøjagtige tal for denne form for salg, siger rapporten, ifølge Aarhuus Stiftstidende.

08/09/1998

Top


Gå til Fredsakademiets forside
Tilbage til indholdsfortegnelsen for september  1998

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page