Det danske Fredsakademi
Kronologi over fredssagen og international politik 1. januar 1983 / Time Line January 1, 1983
Version 3.51983
Danida forærer krigsskibe til diktator
Danida betaler for syv fiskeriinspektionsskibe, som siden får
lastet Bofors- og schweiziske kanoner ombord. Derefter sejler
skibene til Irak. Her anvendes skibene som kanonbåde. Danmark
har formidlet lignende skibe til Marokko og Burma, skrver
Børsen 07-02-1991.
1983
Journalisten Flemming Sørensen fra Jyllands-Posten frikendes
for anklage om spionage til fordel for DDR.
1983
USA beslutter at opføre en ny, elektronisk radar ved
Thulebasen.
1983
Den amerikanske Kongres bevilliger 40 millioner dollar til
indkøb af Stinger-raketter til Muhahedin-oprørerne i
Afghanistan.
01/01/1983
Kvinderne ved Greenham
Common bryder igennem hegnet til basen og danser på
en af raketsiloerne. 44
dansere
arresteres efterfølgende.
Kilde: The Greenham Factor.
Vi besøgte: Kvindefredslejr i England
Af Ingegerd Rasmussen
Vi var 8 kvinder fra København, der deltog i Greenham Common
fredslejrens aktion på årsdagen for NATO's
raketbeslutning. Aktionen varede 2 dage: dekoration af hegnet og
omringning af basen søndag d. 12. december og blokade af al
trafik til lejren mandag d. 13.
Søndagen var en stor succes. Der skulle 16.000 til for at
nå rundt om basen og der kom mindst det dobbelte. Der kom
busser fra 200 engelske byer og kvinder fra 7 andre lande var med.
Der var pressedækning fra de fleste europæiske lande,
inklusive Sovjet.
Stemningen var meget fin, der var ingen episoder med politiet og
dekorationerne, fantastiske at se på, rakte hele vejen rundt.
Kun kvinder og børn var med til at danne kæden, men
der var mange mænd tilstede. De sørgede for
forplejning og de del tog med sang og musik, løbesedler fra
politiske partier m.v. Om mandagen var der ca. 2000 kvinder
tilbage. Ved 6-7 tiden om morgenen gik vi ud i grupper til de 7
porte, efter instrukser om ikke-vold og om hvordan man bærer
sig ad hvis man bliver arresteret. Det lykkedes ikke at lukke for
trafikken. Blokaden blev brudt allerede 6.30, hvor walkietalkierne
til at tilkalde forstærkning ikke virkede endnu! Senere kom
de igennem flere gange, men med s tort besvær. Der var 400
politimænd ialt og der blev tilkaldt militærpoliti,
særligt trænede i greb der ikke giver" mærker.
Politiet tog hårdt fat, de kørte bl. a. ind i
mængden og sårede en kvinde i foden og mange kom
lettere til skade.
Kun tre blev arresteret. Politiet havde helt tydeligt fået
ordre om at undgå arrestationer. Tidligere på efter
året havde nogle af kvinderne været fængslet og
det havde givet dem megen sympati. På et tidspunkt blev det
diskuteret om vi skulle gå ind på selve
baseområdet. Det blev ikke til nogen fælles aktion, men
en gruppe gik ind og opholdt sig en halv time. Selv om der var
politihelikopter over området, greb politiet ikke ind. Blandt
de "faste" kvinder var der megen diskussion om strategien fremover.
De var klar over risikoen for at blive tiet ihjel og at det
måske var nødvendigt at foretage sig noget mere
offensivt.
Ved nytår gik kvinderne ind i lejren, hvor de sang og
dansede, klatrede op på en silo m.v. Her deltog også
mange kvinder, som kom til lejren til decemberaktionen og er blevet
der siden.
Det tog politiet en time at fjerne dem og 44 blev arresteret. De
blev løsladt efter et døgn og skal for retten d. 14.
og 15. februar. Til den tid vil kvindernes advokat føre en
politisk argumentation, bl.a. gående ud på at
forberedelserne på baseområdet bliver fremskyndet (for
at være så langt fremme som muligt inden et evt.
valg).
Det er vigtigt at vi herhjemme udbreder kendskabet til Greenham
Common og de andre fredslejre og støtter dem så meget
vi kan; de er et stærkt våben mod raketterne. Der er 10
fredslejre bare i England. Gennem dem bliver installationer i
baserne til en vis grad overvåget og kan ikke så nemt
foregå i ubemærkethed. Og HVIS vi kommer så langt
at myndighederne i alle' raketlande ikke kan foretage sig
NOGETSOMHELST uden først at fjerne kvinder og børn og
andre fredsaktivister!
Kilde: Fredsmeddelelser fra Samarbejdskomiteen for fred
og sikkerhed, 1983:11 s. 11.
 |
 |