Det danske Fredsakademi
Prisen for en soldat
Af Holger Terp
Socialdemokrater på Bornholm skoser i foråret 1999 regeringen for dens udspil om at nedskære garnisonen på øen. Samtidig er andre lokalpolitikere aktive for at bevare militære arbejdspladser. Er det en rimelig politik, set ud fra en økonomisk helhedsvurdering?
Den normale fremgangsmåde at udregne et lands udgifter til militæret, er at tage de relevante årlige løbende udgifter på finansloven og tillægsbevillingsloven. De civile udgifter i forsvarsministeriet kan trækkes fra om man vil og militære udgifter i andre ministerier lægges til. Facit divideres med antallet af soldater og eller ansatte i forsvarsministeriet.
Andre udgifter skal lægges til, før at et korrekt svar på, hvad en soldat koster kan gives. Nogle faste udgifter skal med i opgørelsen. For det første er forsvarsministeriet en af Danmarks største ejendomsbesiddere. Grunde har været forsvarets ejendom fra enevældens tid og ministeriet har dermed erhvervet brugsretten til ejendomme meget billigt. Værdien af forsvarsministeriets ejendomme, både ejendomsvurderingen og herlighedsværdien, skal derfor lægges oven i prisen på de løbende udgifter.
Godsejeren slider på sit gods. Slitage kan være alt fra militære øvelser til forurening. Det kan kaldes grønne udgifter. Grønne forsvarsudgifter skal med i regnskabet over prisen på en soldat. Militære arbejdspladser er, set ud fra en økonomisk betragtning meget dyrere end civile arbejdspladser, men ikke nok med det.
Lad os foretage et lille utopisk tankeeksperiment og forestille os, at vi lever i en civiliseret, fredfyldt verden, hvor krige kun er beretninger som læses om i historiebøger og våben er noget, som findes på museer. Jeg ved godt, det er svært, men prøv alligevel at forestille dig en fredelig verden.
Det militære forsvar er afskaffet i alle lande. Der er ikke noget som hedder soldater, våben, kaserner, bunkers, borge osv. Under denne proces blev stadig flere militære ejendomme og bygninger overført til det civile samfund. Ejendommene kunne rent faktisk godt bruges til andet end militære formål.
Der blev skabt civile arbejdspladser på de militære ejendomme, hovedsagelig inden for let industri, f. eks. IT-branchen eller servicefag. Der blev oprettet læreranstalter, kulturelle institutioner og museer. Nogle kaserner blev anvendt til sportsarrangementer og enkelte militære øvelsesområder blev fredede af hensyn til beskyttelsen af det rige dyreliv.
Den militære tilstedeværelse rundt om i landet koster altså hele det civile samfund meget mere end de beløb som kan aflæses på finansloven og de faste værdier som forsvarsministeriet er i besiddelse af. Det militære forbrug koster dyrt både for staten og for lokalsamfundet, kommunerne, specielt i form af manglende muligheder for at udnytte de ressourcer militæret i øjeblikket disponerer over til civiliserede formål.
Forsvarskommissionen regner ikke med fjender i det danske nærområde inden for de nøste ti år. Den svenske forsvarskommissions betænkning regner ikke med, at fjender vil angribe Sverige inden for de næste 25 år, altså en meget længere tidshorisont end hos de danske politikere. Og svenskerne er godt i gang med at nedruste deres invasionsforsvar, Hvis svenskerne kan, hvorfor kan vi så ike i Danmark og på Bornholm?
Bornholm er desuden omgivet af NATO-lande. Derfor er det, økonomisk set rent Ebberød Bank ikke at bifalde regeringens forslag om nedskæring af garnisonen. Nu betaler staten for dyre arbejdspladser. Bornholmske politikere og erhvervsfolk må hellere bruge deres fantasi, evner og muligheder for at skabe civiliserede arbejdspladser, eventuelt ved at få egnsudviklingsstøtte.
 |
 |