Amerikaneren Sir Hiram Maxim (1840-1916) opfandt det
transportable maskingevær i 1883. Efter henved tre års
ihærdigt arbejde på forbedring af sin opfindelse var
det i marts 1887 lykkedes Maxim at fremstille 3 modeller, bl.a. the
Maxim Automatic Rifle Calibre Gun som han siden solgte over hele
verden.
Han blev opsøgt af Zaharoff, der tilbød sig som
repræsentant, da det skulle forevises den østrigske
generalstab.
Ved bedrageri snød han Maxim fra at opnå resultater af
forhandlingerne, men det hindrede ham ikke i, da han indså,
at Maxims maskingevær var bedre end Nordenfeldts, at få
de to mænd til at gå i kompagni i 1888, hvilket skete
med dannelsen af the Maxim Nordenfelt Guns and Ammunition
Company.
Zaharoff fik en aftale med Maxim og Nordenfeldt, ifølge
hvilken han, hvis han indenfor en fastsat tidsperiode kunne
sælge for 1 mill. £ til Spanien, skulle optages i
firmaet på lige fod med de to indehavere. På
forbavsende kort tid havde han solgt for 5 mill. £
maskingeværer til Spanien og fået store ordrer fra
andre lande. Zaharoff og Maxim købte Nordenfeldt ud,
hvorefter Maxim Company solgtes til Vickers som i 1897 skiftede
navn til Vickers Sons & Maxim med Zaharoff som medejer og
firmaets salgschef.
Selskabet havde i de kommende år faktisk monopol på salg af automatiske
maskingeværer og med både det britiske militær,
det britiske imperiums kolonier, Sverige og det tyske kejserrige i
kundekartoteket tjente Vickers styrtende med penge, bl.a. gennem
salg af produktionlicencer til både Krupp og den
berlinske våbenfabrik, Ludwig Loewe & Co., (fra 1894,
Deutsche Waffen und Munitionsfabriken), der producerede
våbnene frem til og med første verdenskrig.
Med opfindelsen af den røgfri krudt brugtes
maskingeværet og Vickers andre militære produkter dels
til at styrke det britiske imperium og dels som eksportvarer i det
20. århundredes industrialiserede krige, fra Boerkrigen, den japansk-russiske krig
(1904-1905) og fremefter. Med industrialiseringen blev de store
våbenfabrikker til multinationale selskaber som både
konkurerede og samarbejdede, men for at våbnet skulle blive
en eksportsucces måtte det automatiske maskingevær
først afprøves i krig: "At the last, and by far the
greatest battle of all, Omdurman, there was no
jamming, and the newspaper reports stated that as the Maxim gun was
turned round over the plain "a visible wave of death swept over the
advancing host." The Arabs were defeated and the war ended. Sir
Edward Arnold, in writing of this battle, said : "In most of our
wars it has been the dash, the skill, and the bravery of our
officers and men that have won the day, but in this case the battle
was won by a quiet scientific gentleman living down in Kent,"
skriver Maxim på side 258 i sin selvbiografi.
I Militært Tidsskrift 1901 s. 447 vurderes kanoners
anvendelse i Boerkrigen således: "En betydningsfuld
Kendsgerning, som Krigen har draget for Lyset, er de Kruppske og Schneiderske Kanoners
længere Rækkevidde over for Englændernes
Armstrong-Kanoner. Artilleriet blev rigtigt nok anvendt af
Englænderne, men Kanonerne naaede højst ud paa 3500
Yards (3200 Meter), medens den Kruppske Kanon hos Boerne kunde
anvendes med Held paa 5000 Yards (4500-4600 Meter) og mere ... Den
37 mm., Maxim-Nordenfelt
Mitrailleuse har gjort god Nytte."
Det gode nytte fortsatte i den imperialistiske japansk-russiske
krig om kontrollen med Manchuriet og den
daværende russiske havneby Port Arthur (kinesisk fra 1955 -
nyt navn Lushun og nu base for Kinas kernevåbenflåde).
Vickers skelnede ikke mellem allierede og fjender, kun kunder og
både japanerne og russerne købte Maxim-Nordenfelts
produkter i store mængder, men ikke nok med det. Vickers
opretter senere våbenfabrikker i både Rusland (Russia
Artillery Works Company grundlagt i 1913) og i Japan (Japan Steel
Works, oprettet i 1907).
Maxim beretter i sin selvbiografi s. 213, at, "The Russians have
purchased vast numbers of Maxim guns, and it has been asserted by
those who ought to know that more than half of the Japanese killed
in the late war were killed with the little Maxim gun." Alene ved
slaget ved Mukden dræbes der omkring 71.000 japanere. De
samlede japanske tab under krigen vurderes til at være
tæt på 85.000 soldater. De store våbenfabrikker
opkøbte konkurenterne: "Skoda in Austria had absorbed
several of its leading rivals, as had Schneider in France, Krupp in
Germany, and Putiloff in Russia".
I industrialismens barndom var kul- og stålindustri, kapital
og arbejdskraft forudsætningerne for udvikling af
våbenindustrien. Forløberen for Vickers blev grundlagt
i 1790 af stålproducenten George Naylor. I 1829 skabtes
virksomheden Naylor, Hutchinson, Vickers & Company beliggende i
Sheffield, da "George Naylor retired. Naylor's son, George Portus
Naylor, a junior partner, whose sister married a Vickers, left to
start the new firm of Naylor, Hutchinson, Vickers and Co. later
Naylor Vickers & Co., the predecessors of Vickers Limited. I
1867 ændres navnet til Vickers, Son & Company, med en
kapital på 150,000 £ som fire år senere
øges til 500,000 £. I 1892 overtog man Beardmore &
Company, og fem år senere købtes the Naval
Construction and Armaments Company of Barrow, for 425,000 £,
samtidig med Naval Works på Walney Island.
Det var først kort tid efter den amerikanske borgerkrig, at
Vickers, nu ledet af brødrene Thomas og
Albert Vickers, fik interesse i militær virksomhed ved at
sælge råstål til kanonfabrikanter. Nogle
få år senere begyndte virksomheden selv at producere
armeret stål og kanonrør og i slutningen af det
nittende århundrede var virksomheden en af de førende
kanonfabrikanter.
Zaharoff ansættelse som salgschef medførte øget
omsætning og enorme profitter og efter Boerkrigen breder man
sig geografisk og overtager en en række fabrikker, så
som bilfabrikken the Wolsely Tool and Motor Works, og the Electric
& Ordnance Company.
Aktionærerne i Vickers gik med både livrem og seler
på deres vej ind i den internationale finansverden: "the
agreement with Sun Insurance indicates, a profit of some $4,500,000
a year is considered so unsatisfactory that insurance must be
carried against it".
Zaharoff fik en del af sin kommission i form af aktier i
såvel engelske og udenlandske våbenfabrikker.
Først i russiske, siden franske og italienske virksomheder
som Schneider-Creusot og værftet i Terni.
Med Otto Lehmann-Russbüldts
karrierebeskrivelse: "Ein Auftrag von 3 Millionen Pfund für
Spanien brachte ihm 1904 den lange ersehnten Direktorposten bei
Vickers...Bald gelangte Zacharoff in den Besitz der
Aktienmajorität von Vickers, und schon im Herbst 1905 treten
seine Strohmänner in den Aufsichtsrat der russischen
Putilow-Werke ein. Von 1907 an kontrolliert er Schneider-Creuzot
(nu Schneider Electric) und der Weltkrieg sieht ihn als Herren der
gesamten Waffenindustrie der europäischen Entente" og som
kronen på værket køber den i samtiden totalt
ukendte Zaharoff kort før verdenskrigen kaninoet i Monte
Carlo og lægger billet ind på titlen som en af de
rigeste personer i verden.
Litteratur |
Allen, Arthur William: The drain of armaments; a series of
tables showing their present cost, their growth in thirty years and
their relation to national indebtedness. - Boston : World Peace
Foundation, 1912.
http://www.archive.org/details/drainofarmaments00allerich
Appendix 1: Record of work carried out by the Artillery Branch
of the Headquarter Staff, South African War.
http://www.gutenberg-e.org/mas01/archive/app01.html
Davenport, Guiles: Zaharoff : High Priest Of War.
- Boston : Lothrop, Lee And Shapard Company, 1934 - 319 s.
http://www.archive.org/details/zaharoffhighprie011222mbp
Dewar, George A. B.: The great munition feat, 1914-1918.
- London : Constable, 1921.
http://www.archive.org/details/greatmunitionfea00dewauoft
L'entreprise Schneider du Creusot.
http://www.ac-grenoble.fr/histoire/programmes/lycee/classique/premiere/prog2003/biblio.htm
Grant, Jonathan: The Sword of the Sultan: Ottoman Arms
Imports, 1854-1914. The Journal of Military History, Vol. 66, No. 1
(Jan., 2002), pp. 9-36
Kobayashi, Ushisaburo: War and armament loans of Japan.
- New York : Oxford University Press, 1922.
http://www.archive.org/details/wararmamentloans00kobauoft
Lewinsohn, Richard: Der Mann im Dunkel : die
Lebensgeschichte Sir Basil Zaharoffs des 'mysteriösen
Europäers'.
- Berlin : 1929. -
http://archive.org/details/dermannimdunkeld00lewi
Maxim, Hiram: My Life.
- New York : McBride, Nast & Co, 1915. - 322 s.
http://www.archive.org/details/mylifehiram00maxirich
Neumann, Robert: : Zaharoff : The Armaments King.
- London : George Allen & Unwin, 1935.
Neumann, Robert: Sir Basil Zaharoff, der König der
Waffen.
- Zürich : Bibliothek Zeitgenössischer Werke, 1934 ; K.
Desch, München 1951.
Nye Resolution to
Investigate America's Armament Makers: A Primer on Europe's
Armament Makers Who Prolong War and Disturp Peace.
Special Committee Investigating the Munitions Industry (The
Nye Munitions Committee). Hearings: September 1934 to February
1936.
Chairman: Gerald P. Nye (R-ND)
Investigation of the manufacturing and sale of munitions and the
economic circumstances of U.S. entry into World War I.
Portrait of Colonel Thomas Vickers.
http://jssgallery.org/Paintings/Portrait_of_Colonel_Thomas_Vickers.htm
Report From the Select Commitee on War Office Contracts 1900
together with the Proceedings of the Committee, Minutes of Evidence
and Appendix. Irish University Press Series of British
Parliamentary Papers. Military and Naval 6.
Shannon 1971.
Royal Commission on the Private Manufacture of and Trading in
Arms (1935-1936). Report.
- London : His Majesty´s Stationery Office. 1936.
Secondary Wars and Atrocities of the Twentieth Century.
http://users.erols.com/mwhite28/warstat3.htm#RJW
Thoft, Jan-Erik: Submarines:
Svenska ubåtar från 1880 till 1998.
http://www.submarines.nu/1-30/1-nordenfelt/nordenfelt-1.htm
Spuhr, Håkan: Kjellmans försöksgevär
från Stockholms vapenfabrik.
http://webnews.textalk.com/se/article_print.php?id=242133
Tortella, Teresa A Guide to Sources of Information on Foreign
Investment in Spain 1780-1914 / Published for the Section of
Business and Labour Archives of the International Council on
Archives by the International Institute of Social History.
Amsterdam 2000.
http://www.iisg.nl/publications/guide-spain.pdf
Turkish Submarine History 1) the Submarines of the Ottoman
Period (1885-1923).
http://www.geocities.com/Pentagon/Bunker/7704/battle.html
http://www.geocities.com/Pentagon/Bunker/7704/sublist1.html
de Wet, Christian: Boernes kamp med Englænderne.
- København : Det nordiske forlag Erns Bojesen, 1903, - 451
s.