Basil Zaharoff
Nordenfelt maskingeværet.
Maxim maskingeværet.
Boer Maxim-Nordenfeldt kanon.
Den japansk-russiske krig: Japansk Armstrongs kanon.
Vickers i Barrow omkring århundredskiftet 1900.
Thomas Vickers.

Zaharoff, Sir Basil

F. 1849. D. 1936
Kanonkonge og bankier. En af de vigtigste internationale våbenhandlere i årene før og under første verdenskrig. Født i Anatolien i Tyrkiet af græske forældre. Han havde handlet med cigaretter, været fremmedfører i Konstantinopel og blev kompagnon med en onkel. Da denne ikke ville udbetale Zaharoff hans andel i udbyttet, tog han den selv, og og vandt den efterfølgende retssag i London. I nogle år levede han et eventyrlig liv, indtil han 28 år gammel, på anbefaling af den græske minister Stephen Skuludis, blev agent for den britiske våbenfabrik Nordenfelt Guns and Ammunition Company, der var stiftet i 1867 af Lorentz Tidén og den svenske opfinder og våbenhandler Torsten Nordenfeldt (1842-1920).
The Illustrated London News 3. oktober 1885: Torsten Nordenfeldt.Virksomheden udviklede og solgte tre produkter: kanoner, maskin­geværer og ubåde. Zaharoff sælger virksomhedens første ubåd, Norden­feldt I, til Grækenland i 1885 og året efter sælger han to ubåde af Nordenfeldt II-klassen, til det Otto­manske imperium, der frygtede den omsiggribende græske oprustning. Yderligere en ubåd sælges til Rusland. Alle ubådene blev bygget på the Naval Construction & Armaments Company, alias Barrow Shipbuilding Company som Vickers havde købt i 1897 (senere omdøbt til Vickers Shipbuilding and Engineering - nu en del af BAe Systems Submarine Solutions - som nu bl.a. producerer de engenske Trident atomubåde).
Allerede her anskues Zaharoffs salgsmetode: Først sælges våben til et land. Derefter rejser han videre til næste land, helst en arve­fjende, som overbevises - gerne gennem bestikkelse - om nytten af en tilsvarende oprustning - optimalt endda salg af endnu flere våben. Så enten videre til næste land eller tilbage til udgangs­punktet, som nu er alarmeret over den regonale oprustning.
Zaharoffs salgsmetoder støttes af patriotiske selskaber, massemedier (aviser), ansvarlige politikere og våbenfabrikkernes samarbejde i karteller og syndikater. Det første militærindustrielle kompleks blev resultatet.
Hvordan gik det så med de første ubåde? Den græske blev aldrig brugt, den ene af de tyrkiske ubåde prøveaffyrede en torpedo og kæntrede og den russiske ubåd sank på jomfrurejsen i Nordsøen.
Nordenfeldt II -ubådsklassen: Abdülhamid

Amerikaneren Sir Hiram Maxim (1840-1916) opfandt det transportable maskingevær i 1883. Efter henved tre års ihærdigt arbejde på forbedring af sin opfindelse var det i marts 1887 lykkedes Maxim at fremstille 3 modeller, bl.a. the Maxim Automatic Rifle Calibre Gun som han siden solgte over hele verden.
Han blev opsøgt af Zaharoff, der tilbød sig som repræsentant, da det skulle forevises den østrigske generalstab.
Ved bedrageri snød han Maxim fra at opnå resultater af forhandlingerne, men det hindrede ham ikke i, da han indså, at Maxims maskingevær var bedre end Nordenfeldts, at få de to mænd til at gå i kompagni i 1888, hvilket skete med dannelsen af the Maxim Nordenfelt Guns and Ammunition Company.
Zaharoff fik en aftale med Maxim og Nordenfeldt, ifølge hvilken han, hvis han indenfor en fastsat tidsperiode kunne sælge for 1 mill. £ til Spanien, skulle optages i firmaet på lige fod med de to indehavere. På forbavsende kort tid havde han solgt for 5 mill. £ maskingeværer til Spanien og fået store ordrer fra andre lande. Zaharoff og Maxim købte Nordenfeldt ud, hvorefter Maxim Company solgtes til Vickers som i 1897 skiftede navn til Vickers Sons & Maxim med Zaharoff som medejer og firmaets salgschef.
Selskabet havde i de kommende år faktisk monopol på salg af automatiske maskingeværer og med både det britiske militær, det britiske imperiums kolonier, Sverige og det tyske kejserrige i kundekartoteket tjente Vickers styrtende med penge, bl.a. gennem salg af produktionlicencer til både Krupp og den berlinske våbenfabrik, Ludwig Loewe & Co., (fra 1894, Deutsche Waffen und Munitionsfabriken), der producerede våbnene frem til og med første verdenskrig.
Med opfindelsen af den røgfri krudt brugtes maskingeværet og Vickers andre militære produkter dels til at styrke det britiske imperium og dels som eksportvarer i det 20. århundredes industrialiserede krige, fra Boerkrigen, den japansk-russiske krig (1904-1905) og fremefter. Med industrialiseringen blev de store våbenfabrikker til multinationale selskaber som både konkurerede og samarbejdede, men for at våbnet skulle blive en eksportsucces måtte det automatiske maskingevær først afprøves i krig: "At the last, and by far the greatest battle of all, Omdurman, there was no jamming, and the newspaper reports stated that as the Maxim gun was turned round over the plain "a visible wave of death swept over the advancing host." The Arabs were defeated and the war ended. Sir Edward Arnold, in writing of this battle, said : "In most of our wars it has been the dash, the skill, and the bravery of our officers and men that have won the day, but in this case the battle was won by a quiet scientific gentleman living down in Kent," skriver Maxim på side 258 i sin selvbiografi.
I Militært Tidsskrift 1901 s. 447 vurderes kanoners anvendelse i Boerkrigen således: "En betydningsfuld Kendsgerning, som Krigen har draget for Lyset, er de Kruppske og Schneiderske Kanoners længere Rækkevidde over for Englændernes Armstrong-Kanoner. Artilleriet blev rigtigt nok anvendt af Englænderne, men Kanonerne naaede højst ud paa 3500 Yards (3200 Meter), medens den Kruppske Kanon hos Boerne kunde anvendes med Held paa 5000 Yards (4500-4600 Meter) og mere ... Den 37 mm., Maxim-Nordenfelt Mitrailleuse har gjort god Nytte."
Det gode nytte fortsatte i den imperialistiske japansk-russiske krig om kontrollen med Manchuriet og den daværende russiske havneby Port Arthur (kinesisk fra 1955 - nyt navn Lushun og nu base for Kinas kernevåbenflåde). Vickers skelnede ikke mellem allierede og fjender, kun kunder og både japanerne og russerne købte Maxim-Nordenfelts produkter i store mængder, men ikke nok med det. Vickers opretter senere våbenfabrikker i både Rusland (Russia Artillery Works Company grundlagt i 1913) og i Japan (Japan Steel Works, oprettet i 1907).
Maxim beretter i sin selvbiografi s. 213, at, "The Russians have purchased vast numbers of Maxim guns, and it has been asserted by those who ought to know that more than half of the Japanese killed in the late war were killed with the little Maxim gun." Alene ved slaget ved Mukden dræbes der omkring 71.000 japanere. De samlede japanske tab under krigen vurderes til at være tæt på 85.000 soldater. De store våbenfabrikker opkøbte konkurenterne: "Skoda in Austria had absorbed several of its leading rivals, as had Schneider in France, Krupp in Germany, and Putiloff in Russia".
I industrialismens barndom var kul- og stålindustri, kapital og arbejdskraft forudsætningerne for udvikling af våbenindustrien. Forløberen for Vickers blev grundlagt i 1790 af stålproducenten George Naylor. I 1829 skabtes virksomheden Naylor, Hutchinson, Vickers & Company beliggende i Sheffield, da "George Naylor retired. Naylor's son, George Portus Naylor, a junior partner, whose sister married a Vickers, left to start the new firm of Naylor, Hutchinson, Vickers and Co. later Naylor Vickers & Co., the predecessors of Vickers Limited. I 1867 ændres navnet til Vickers, Son & Company, med en kapital på 150,000 £ som fire år senere øges til 500,000 £. I 1892 overtog man Beardmore & Company, og fem år senere købtes the Naval Construction and Armaments Company of Barrow, for 425,000 £, samtidig med Naval Works på Walney Island.
Det var først kort tid efter den amerikanske borgerkrig, at Vickers, nu ledet af brødrene Thomas og Albert Vickers, fik interesse i militær virksomhed ved at sælge råstål til kanon­fabrikanter. Nogle få år senere begyndte virksomheden selv at producere armeret stål og kanonrør og i slutningen af det nittende århundrede var virksomheden en af de førende kanonfabrikanter.
Zaharoff ansættelse som salgschef medførte øget omsætning og enorme profitter og efter Boerkrigen breder man sig geografisk og overtager en en række fabrikker, så som bilfabrikken the Wolsely Tool and Motor Works, og the Electric & Ordnance Company.
Aktionærerne i Vickers gik med både livrem og seler på deres vej ind i den internationale finansverden: "the agreement with Sun Insurance indicates, a profit of some $4,500,000 a year is considered so unsatisfactory that insurance must be carried against it".
Zaharoff fik en del af sin kommission i form af aktier i såvel engelske og udenlandske våbenfabrikker. Først i russiske, siden franske og italienske virksomheder som Schneider-Creusot og værftet i Terni.
Med Otto Lehmann-Russbüldts karrierebeskrivelse: "Ein Auftrag von 3 Millionen Pfund für Spanien brachte ihm 1904 den lange ersehnten Direktorposten bei Vickers...Bald gelangte Zacharoff in den Besitz der Aktienmajorität von Vickers, und schon im Herbst 1905 treten seine Strohmänner in den Aufsichtsrat der russischen Putilow-Werke ein. Von 1907 an kontrolliert er Schneider-Creuzot (nu Schneider Electric) und der Weltkrieg sieht ihn als Herren der gesamten Waffenindustrie der europäischen Entente" og som kronen på værket køber den i samtiden totalt ukendte Zaharoff kort før verdenskrigen kaninoet i Monte Carlo og lægger billet ind på titlen som en af de rigeste personer i verden.

Litteratur

Allen, Arthur William: The drain of armaments; a series of tables showing their present cost, their growth in thirty years and their relation to national indebtedness. - Boston : World Peace Foundation, 1912.
http://www.archive.org/details/drainofarmaments00allerich
Appendix 1: Record of work carried out by the Artillery Branch of the Headquarter Staff, South African War.
http://www.gutenberg-e.org/mas01/archive/app01.html
Davenport, Guiles: Zaharoff : High Priest Of War.
- Boston : Lothrop, Lee And Shapard Company, 1934 - 319 s.
http://www.archive.org/details/zaharoffhighprie011222mbp
Dewar, George A. B.: The great munition feat, 1914-1918.
- London : Constable, 1921.
http://www.archive.org/details/greatmunitionfea00dewauoft
L'entreprise Schneider du Creusot.
http://www.ac-grenoble.fr/histoire/programmes/lycee/classique/premiere/prog2003/biblio.htm
Grant, Jonathan: The Sword of the Sultan: Ottoman Arms Imports, 1854-1914. The Journal of Military History, Vol. 66, No. 1 (Jan., 2002), pp. 9-36
Kobayashi, Ushisaburo: War and armament loans of Japan.
- New York : Oxford University Press, 1922.
http://www.archive.org/details/wararmamentloans00kobauoft
Lewinsohn, Richard: Der Mann im Dunkel : die
Lebensgeschichte Sir Basil Zaharoffs des 'mysteriösen Europäers'.
- Berlin : 1929. - http://archive.org/details/dermannimdunkeld00lewi
Maxim, Hiram: My Life.
- New York : McBride, Nast & Co, 1915. - 322 s.
http://www.archive.org/details/mylifehiram00maxirich
Neumann, Robert: : Zaharoff : The Armaments King.
- London : George Allen & Unwin, 1935.
Neumann, Robert: Sir Basil Zaharoff, der König der Waffen.
- Zürich : Bibliothek Zeitgenössischer Werke, 1934 ; K. Desch, München 1951.
Nye Resolution to Investigate America's Armament Makers: A Primer on Europe's Armament Makers Who Prolong War and Disturp Peace.
Special Committee Investigating the Munitions Industry (The Nye Munitions Committee). Hearings: September 1934 to February 1936.
Chairman: Gerald P. Nye (R-ND)
Investigation of the manufacturing and sale of munitions and the economic circumstances of U.S. entry into World War I.
Portrait of Colonel Thomas Vickers.
http://jssgallery.org/Paintings/Portrait_of_Colonel_Thomas_Vickers.htm
Report From the Select Commitee on War Office Contracts 1900 together with the Proceedings of the Committee, Minutes of Evidence and Appendix. Irish University Press Series of British Parliamentary Papers. Military and Naval 6.
Shannon 1971.
Royal Commission on the Private Manufacture of and Trading in Arms (1935-1936). Report.
- London : His Majesty´s Stationery Office. 1936.
Secondary Wars and Atrocities of the Twentieth Century.
http://users.erols.com/mwhite28/warstat3.htm#RJW
Thoft, Jan-Erik: Submarines: Svenska ubåtar från 1880 till 1998.
http://www.submarines.nu/1-30/1-nordenfelt/nordenfelt-1.htm
Spuhr, Håkan: Kjellmans försöksgevär från Stockholms vapenfabrik.
http://webnews.textalk.com/se/article_print.php?id=242133
Tortella, Teresa A Guide to Sources of Information on Foreign Investment in Spain 1780-1914 / Published for the Section of Business and Labour Archives of the International Council on Archives by the International Institute of Social History. Amsterdam 2000.
http://www.iisg.nl/publications/guide-spain.pdf
Turkish Submarine History 1) the Submarines of the Ottoman Period (1885-1923).
http://www.geocities.com/Pentagon/Bunker/7704/battle.html
http://www.geocities.com/Pentagon/Bunker/7704/sublist1.html
de Wet, Christian: Boernes kamp med Englænderne.
- København : Det nordiske forlag Erns Bojesen, 1903, - 451 s.


Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page