Fredsmeddelelser fra Samarbejdskomiteen for fred og sikkerhed, 1983:13
Fredsnyt. Vol. 1, 1085:1. Fredsnyt afløser Fredsmeddelelser fra Samarbejdskomiteen for fred og sikkerhed.
Finn Ekman

Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed

Historisk dansk fredsbevægelse oprettet 1974 som et fælles forum mellem organisationer, der beskæftiger sig med europæisk sikkerhed og samarbejde. Af vedtægter og struktur fremgår det, at i begyndelsen kunne kun organisationer tilslutte sig Samarbejdskomiteen. Det årlige repræsentantskabsmøde med en repræsentant fra hver organisation, udgjorde kommiteens myndighed. Et arbejdsudvalg nedsættes.
Fra starten i 1974 til maj 1977, hvor Samarbejdskomiteen inspireret fra Holland starter en kampagne mod neutronvåben, er der få aktiviter i Samarbejdskomiteen. Kommiteens kontaktkreds består i de år af under 200 personer, budgettet er lavt, og bortset fra en lille præsentations­folder udgives der ikke tryksager, fordi arbejdsgruppen ike har et kontor og interessen for Helsinki-aftalens fælles sikkerhed, som organisationen oplyser, om er lille.
I 1977-1978 arver Samarbejdskomiteen Dansk Fredskonferences kasse­beholdning efter organisationens opløsning.
Fredscentret i Reventlovsgade åbner i april 1977. Lokaler og husleje deles med Arbejderkonferencen, Danmarks Demokratiske Kvinde­forbund, Komiteen mod Berufverbot og Festivalkomiteen.
Kampagnen mod neutronvåben får stor folkelig opbakning fordi SID og en stor gruppe forfattere i oktober 1977 støtter under­skrift­ind­samlingen. Med successen med kampagnen beskyldes Samarbejds­komiteen af borgerlige politikere og medier for at være en politisk ensidig sammensat organisation. Samarbejdskomiteen svarer i en ud­talelse, dateret tirsdag, den 9. maj 1978, på kritikken:
“I anledning af at Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed i dag afholder sit årlige repræsentantskabsmøde i Fredscentret i København udtaler repræsentantskabsmødet følgende:
I den senere tid har der i massemedierne været rettet en del beskyldninger imod Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed, der anklages for at være en politisk ensidig sammensat organisation. I den anledning vil repræsentantskabemødet gerne gøre opmærksom på, at Samarbejdskomiteen er sammensat af repræsentanter fra forskellige politiske opfattelser gennem forskellige' partier,politiske ungdomsorganisationer, fagforeninger og freds- og interesseorganisationer. Fælles for disse er, at de arbejder for international nedrustning og fred.
Beskyldningerne imod Samarbejdskomiteen er fremkommet i forlængelse af komiteens arbejde mod neutronbomben. Som bekendt er neutronbomben en amerikansk opfindelse, og Samarbejdskomiteen er blevet beskyldt for at være ensidigt orienteret imod USA efter vores arbejde mod neutronbomben. Det kan ikke tydeligt nok understreges, at Samarbejdskomiteen står for nedrustning over hele jordkloden, og ønsker at såvel USA, USSR, som andre lande, herunder Danmark, skal nedruste, for at skabe fred. Vi mener ikke, at fred opnås ved yderligere produktion af dødbringende våben. Når vi specielt har koncentreret os om kanpen mod neutronbomben er det, fordi dette er en nyskabt bombe, som har en lang række nye farer, bl.a. at den sænker atomtærsklen, den tærskel der er mellem at overgå fra konventionelle til atomare våbentyper i en krigssituation, at den bevarer det materielle men myrder mennesker og skærper modsætningerne mellem øst,og vest. Det er blevet anført i massemedierne, at Samarbejdskomiteen skulle interessere sig mindst lige så meget for det nye SS-20 fremføringsmissil, som USSR har produceret. Neutronbomben og SS-20 kan dog ikke umiddelbart sidestilles, da SS-20 ikke er en bombe, men et flerhovedet misil (fremføringshylster til en bombeladning), som amerikanerne har haft tilsvarende igennem flere år. Men såvel U5As som USS's misiler er til skade for afspændingen og freden, og derfor er Samarbejdskomiteen selvfølgelig også imod disse våben i fuld overensstemmelse med vores formål: at virke for international afspænding og fred.”
Blandt tilsluttede organisationer og fagforeninger i 1977 var: Aldrig mere Krig, Børneforsorgs/omsorgspædagoernes Landsforbund, Danmarks Demokratiske Kvindesamfund, Danmarks Kommunistiske Studenter, Danmarks Kommunistiske Ungdom, Danske Læreres Esperantoforening, Dansk Metalarbejderforbund, afdeling 5, 12, 14; Dansk Ungdoms Fællesråd, FN-forbundet, Forsoningsforbundet, Grafisk Kartel, Husligt Arbejderforbund, International Liga for Fred og Frihed, Jord- og Betongarbejderens Fagforening, Katolsk Arbejderaktion, Kvindeligt Arbejderforbund afdeling 5, Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen, Landssammenslutningen af Kursusstuderende, Lærlingenes og Ungarbejdernes Landsorganisation, Malernes Fagforening København, Militær- og Nægterforeningen, Murersvendenes Fagforening af 1919 for København og Omegn, Pædagogisk Medhjælperforbund, Pædagogstuderendes Landsforbund, Radikal Ungdom, Rør og Blikkenslagerens fagforening af 1873 og Selskabet Danmark-DDR. Blandt stiftende medlemmer af SAM kan nævnes underviserne Erik Bernstorff og Erik Philipsen.
SAM er medlem af END.
Samarbejdskomiteen er modstander af NATOs dobbeltbeslutning i 1979.
Samarbejdskomiteen splittes i 1980 pga. forskellige holdninger til Sovjetunionens besættelse af Afghanistan. Blandt efterfølgende udmeldelser er Dansk Ungdoms Fællesråd, FN-Forbundet, Kvækerne og Gert Petersen. Dannelsen af den borgerlige fredsbevægelse Nej til Atomvåben i efteråret 1979 indvirker på komiteens arbejde.
Samarbejdskomiteen støtter eksempelvis Fredsmarch 1981, Fredsmarchen Købenahvn Paris 1981, Landskampagnen - stop atomraketterne 1981-1984, Fredstræf 1983, Fredsfestival 1986, Verdenskongressen for det internationale fredsår 1986 og Dialogforum vor fælles fremtid 1988.
I begyndelsen af 1980'erne oprettes en lang række lokalafdelinger af Samarbejdskomiteen, så som Amager for fred, Helsingør for Fred. Med afsæt i Bruntland-rapporten moderniserer Samarbejdskomiteen begrebet sikkerhed:
“Sikkerhed er ikke længere alene et spørgsmål om fælles sikkerhed mellem øst og vest. Sikkerhed er et globalt anliggende. Med Brundtlandrapporten, der udkom i foråret 1987, blev det for alvor klart, at sikkerheden er en mere kompleks og kompliceret størrelse end hidtil antaget. Sikkerhed drejer sig ikke kun om nedrustning og afspænding. Menneskeheden står overfor andre trusler end kernevåbenes: forurening, fattigdom, underudvikling, befolkningstilvækst, gældskrise, rovdrift på ressourcerne.
Afværgelse af en altødelæggende atomkrig er fortsat hovedsagen, men det er ikke længere nok til at sikre vor civilisations fremtid. Uden en dybtgående og omfattende omfordeling af ressourcerne fra det militære til det civile område vil verden ikke være i stand til at løse de globale problemer. Følgeligt er kampen for NEDRUSTNING og OMFORDELING mere påtrængende end nogensinde.”
.

Samarbejdskomiteen støtter Kvindefredslejren ved Ravnstrup økonomisk.
Samarbejdskomiteen blev, ifølge PET-kommissionens beretning fra 2009, overvåget af Politiets Efterretningstjeneste fra start til slut.
I 1996 bliver Finn Ekmann formand for Samarbejdskomiteen.
Blandt aktive i Samarbejdskommiteen kan nævnes: Georg Bune Andersen, Eva Bendix, Lasse Budtz, Ib Christensen, Meta Ditzel, Dagmar Fagerholt, Ruth Gunnarsen, K. Helveg Petersen, Ollis Klem, Hermod Lannung, Jussi Olsen, Carl Scharnberg, Villum Hansen, Anker Schjerning, Uffe Torm, Ingmar Wagner.
Samarbejdskomiteen udgiver tidsskrifterne Albert 1989 (3 numre), Fred og sikkerhed 1980, Freds- og miljøavisen 1988-1989, Fredsavisen (1984-1987), Fredsmeddelelser fra Samarbejdskomiteen for fred og sikkerhed 1979-1984, Fredsnyt 1985, Informationsbrev 1985 og SamFred 2000-2004. Medlem af Danmarks Fredsråd, Fredsbevægelsens Koordineringsgruppe, Fredskommisionen af 1998. Opløst 2005. Arkiv: ABA.

Se også: Dialogforum vor fælles fremtid ; DKP ; International Committee for European Security and Disarmament ; Lærere for fred ; Kampagnen alle atomvåben væk ; Norden som atomvåbenfri zone ; Unge for fred ; Verdensfredsrådet.

Litteratur

Dragsdahl, Jørgen: Samarbejdskomiteen gør front mod den alliancefri fredsbevægelse. I: Information, 02/10/1983.
Fredskomité trues af sprængning : Utilfredshed med manglende fordømmelse af Sovjets invasion i Afghanistan. I: Information, 01/29/1980.
Grundloven blev tilsidesat da Danmark gik i krig. I: Dagbladet Arbejderen, 02/13/2004.
Møller Petersen, Grete: Samarbejdskomiteen fortsætter. I: Køkkenrullen, 1992:3 s. 15.
1984 - efter raketterne : Nye fredspolitiske initiativer.
- København : Samarbejdskomiteen for fred og sikkerhed, 31 s.
Redegørelse om Samarbejdskomiteen for fred og sikkerhed. 1984? - 2 s.
Revisionsfirmaet Otto Glud: Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed : Årsregnskab 1982. 1983. - 4 s.
Revisionsfirmaet Otto Glud: Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed : Årsregnskab 1983. 1984. - 4 s.
Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed: Dansk fredsbevægelses vej : Et oplæg til debat. 1983. - 30 s.
Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed: Beretning. Repræsentskabsmøde 9. maj 1978. 6 s.
Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed: Driftregnskab 01.10.1977-30.09.78. 1979. - 4 s.
Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed: Fredsarbejde 1984-85 : Hvorfor? Hvordan. [1985]. - 27 s.
Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed: Idegrundlag for etablering af Fredscenter. 1977.
Til Dagmar Fagerholt : Festskrift 20. juli 1987. / Redaktion Kirsten Heurlin ; Pernille Jensen.
- [København ] : Eget forlag, 1987. - 91 s.
Udkast til arbejdsprogram for Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed 1989. 1988, - 4 s.
Vedtægter for Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed. 1978! - 3 s.


Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page