Retsforbundet

Dansk politisk parti startet 1919 på inspiration af den amerikanske Henry Georges hovedværk Fremskridt og Fattigdom fra 1879. Ifølge Kr. Koldings bog om Rfb, - Danmarks Retsforbund, 1958 - stemte stemte 4 medlemmer af Rfb's 6 imod,1 stemte ikke (Tholstrup), og 1 stemte for Atlantpagten (Viggo Starcke).
I partiets idéprogram (1966) nævnes forsvar kun ét sted under udenrigspolitik således:
Retsstatens udenrigspolitik bygges på ønsket om et mellemfolkeligt samarbejde i overensstemmelse med ånden i dette program.
Det er statens opgave at arbejde for en international retsorden og denne sikring ved en verdensmyndighed med de nødvendige beføjelser og magtmidler.
Et forsvar med de for den offentlige sikkerhed nødvendige frivillige styrker opretholdes.
Staten kan indgå aftaler med andre lande til løsning af regionale opgaver og varetagelse af fællesanliggender.
I det nuværende arbejdsprogram hedder det i pkt.14:
SIKKERHED OG FORSVAR
Det er Retsforbundets mål, at landene afmilitariseres, og at der oprettes en FN-fredsstyrke. Dermed fjernes en væsentlig årsag til verdens stridigheder. Indtil da opretholdes et frivilligt dansk forsvar baseret på værnepligtens afskaffelse.
Sikkerhed er først og fremmest et spørgsmål om indretning af samfundsordninger, som giver alle borgere den bedste retlige beskyttelse og dermed forebygger kriser og krig. Dertil egner militær sig ikke.
Indadtil i et land med forskellige befolkningsgrupper kan en udbredt mindretalsbeskyttelse og en udstrakt respekt for menneskers lige rettigheder afværge voldelige oprør, terrorisme og andre anslag mod menneskers tryghed.
Udadtil mod andre lande må diplomati og gensidig respekt afløse nutidens magtkampe, hvad enten de føres med militære eller økonomiske midler.
Til varetagelse af freden har verdens lande oprettet FN - og på europæisk plan OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa). I modsætning til enkeltstater - især stormagter og tidligere kolonimagter - kan FN og OSCE ikke mistænkes for magtbegær af politisk og økonomisk karakter.
Stridigheder, der ikke kan afgøres gennem mægling, må fremføres for FN´s internationale domstol i Haag.
Al blokpolitik angående militær må ophøre.
Vi kan kun acceptere danske soldaters krigsdeltagelse på fremmed jord, når der foreligger et klart og utvetydigt FN-mandat, der er godkendt i Folketinget.
En omrokering af midlerne til sikkerhed og forsvar vil gøre det muligt at foregribe og forebygge i stedet for at skulle angribe og siden genopbygge.
Blandt Retsforbundets medlemmer kan nævnes: Henriette Beenfeldt og Aase Bak-Nielsen.
Se også: Danmark: Politiske partier ; georgeisme ; Den Danske Henry George Forening.

Litteratur

Christensen, Villads: Den første Henry George-Bevægelse i Danmark. I: Det ny Aarhundrede, 1906:2 s. 77-90.
Dansk modstand mod Vesttysklands optagelse i NATO - en undersøgelse af NATO-modstand i Danmark 1950-1955 / Daniel Durst-Andersen, Morten Hatorp, RUC, 2007.
Kristiansen, Poul Gerhard C.: Op- og nedture, Retsforbundet 1950-60. Sørvis, 1985.

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page