Al den internationale og danske
politik, der har klimaet og klimaforandringer som emner.
Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om
klimaændringer blev, ifølge Folketingets EU-Oplysning,
vedtaget i december 1997 og forpligter nogle af de
industrialiserede lande til at mindske deres udledning af seks
drivhusgasser (kuldioxid, methan, nitrogenoxider,
hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og svovlhexafluorid) med
mindst 5 pct. i perioden 2008-2012 i forhold til niveauet i 1990.
EU ratificerede Kyotoprotokollen den 31. maj 2002, og EU-landene
har forpligtet sig til at mindske deres udledning med 8 pct. i den
nævnte periode.
Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016, blot et
år efter den blev indgået på FN's 21.
klimakonference (COP21) i december 2015. Parisaftalen forpligter
medlemslandene til at holde den globale temperaturstigning et godt
stykke under 2 grader og arbejde for at begrænse den til 1,5
grad. EU forpligter sig til at reducere udledningerne med mindst 40
pct. i 2030 i forhold til 1990. I EU har man bestemt sig for, at EU
og medlemslandene opfylder deres reduktionsbidrag i fælleskab
(såkaldt joint fulfillment). Den danske klimapolitik er
ifølge Energistyrelsen, i
høj grad drevet af opfyldelsen af Danmarks internationale
klimaforpligtelser og opfyldelsen af nationale
målsætninger på energiområdet, der har en
stor effekt på udledningen af drivhusgasser fra Danmark.
Dertil kommer, at rammerne omkring den danske klimapolitik er
fastlagt i den danske klimalov.
EU's klimapolitik har til formål at sikre fælles
målsætninger, der gør EU mere klimavenligt. EU
har fælles klimamål for blandt andet drivhusgasser,
vedvarende energi og effektiv brug af energi.
Kyotoprotokollen Retsinformation
Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 29. maj
2001
Folketingsbeslutning om ratifikation af Kyotoprotokollen til De
Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer
Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om
klimaændringer, vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan,
på den tredje partskonference (COP3) under FN s
rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og underskrevet af
Danmark i New York den 29. april 1998
Bekendtgørelse af Kyoto-protokollen af 11. december 1997 til
FN's rammekonvention om klimaændringer
- https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=23101
3. »Mellemstatsligt Panel for Klimaændringer«:
det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer, som blev
etableret i 1988 i fællesskab mellem »World
Meteorological Organization« (WMO) og De Forenede Nationers
Miljøprogram (UNEP).
4. »Montreal-protokollen«: Montreal-protokollen om
stoffer, der nedbryder ozonlaget, som blev vedtaget i Montreal den
16. september 1987 og med de efterfølgende justeringer og
ændringer.
COP25 svigtede videnskaben, ungdommen og verdens fattigste : FN’s 25. klimatopmøde var en gyser til
det sidste. Kort før lukketid spillede Brasilien højt spil, det chilenske formandskab skiftede taktik, og EU
trådte i karakter. Slutteksten er bedre, end mange frygtede i de sidste timer, men markant værre, end det,
mange på forhånd havde håbet på. / : Martin Bahn. I: Information, 16. december 2019. Er der en voksen til stede? / : Anddrea Dragsdahl. I:
Information, 16. marts 2019.
Unge vil tale klima med de voksne, før de sætter deres
kryds.
Overskrift online. »Bøf eller barnebarn, far« : Børn
kan få deres forældre til at blive mere klimabevidste,
viser ny forskning. Det er også erfaringen hos tre
klimaengagerede 9. klassespiger, som sammen med valgkampagnen
Stemsammen.dk opfordrer voksne til at tale med de unge om klimaet,
inden de stemmer. / : Lise Richter. I: Information, 25. maj
2019. Leder: Danmark skal leve op til sine forpligtelser på
klimabistand Når vi forpligter os til at hjælpe
sårbare lande, skal man kunne regne med os. Hvis det skal
være meningsfuldt at indgå i internationale samarbejder
om klima og udvikling, skal vi kunne regne med, hvad vi lover
hinanden, medmindre der er exceptionelle årsager til at
løbe fra sit ansvar. Det er ikke tilfældet for
Danmark. I: Information, 12. juli 2019. Danmark var klimaforegangsland. Det kan vi faktisk blive
igen – hvis vi vil : Det haster med den grønne
omstilling, og dette valg er helt afgørende for dansk
klimapolitik. Det er nu, vi skal rykke, hvis vi vil tilbageerobre
pladsen som grønt foregangsland, og det er nu, vi skal
ændre kurs for at nå vores klimamål. Og historien
viser, at det ikke er ligegyldigt, hvilken side af folketingssalen
der sætter de klimapolitiske ambitioner. / : Jesper
Løvenbalk Hansen. I: Information, 8, maj 2019. DTU har lavet et værktøj, der viser, hvem der
løber afsted med prisen som valgets mest grønne
parti : 11 ud af 13 partiledere mener selv, at de har landets
mest ambitiøse klimapolitik. Men hvem er reelt
grønnest? Det giver DTU-forskere nu et muligt svar på.
Svaret omfatter også helt nye tal om effekterne af
klimatiltag i landbruget. / : Martin Bahn: I: Information, 13. maj
2019. Dooley, K et al. (2018) Missing Pathways to 1.5°C: The
role of the land sector in ambitious climate action. Climate Land
Ambition and Rights Alliance.
Land rights: Indigenous Peoples’ lands account for 37% of all
remaining natural lands across the Earth, although they represent
just 5% of the global population (Garnett et al., 2018). At least
22% of the total carbon stored in tropical and subtropical forests
lies in collectively managed lands, a third of which is found in
areas where Indigenous Peoples and local communities lack legal
recognition (Rights and Resources Initiative, 2018). It is vital to
protect the large stores of carbon in terrestrial ecosystems. In
the context of global efforts to protect the world’s
remaining forests, securing collective tenure rights represents one
of the most cost effective, sustainable and equitable strategies to
protect and restore vital ecosystem functions, conserve
biodiversity, and reduce rates of forest loss and degradation
caused by agribusiness and other industrial land uses. Forskere: Klimaminister Lars Christian Lilleholt vildleder om
den danske klimaindsats : »Danmark når helt i
mål i forhold til Parisaftalens mål i 2030,«
garanterede klimaminister Lars Christian Lilleholt torsdag på
TV 2 News. Men det er misvisende, siger førende
klimaforskere. Lilleholt forholder sig nemlig kun til CO2, ikke
drivhusgasser, og ignorerer Parisaftalens formulering om, at
i-lande som Danmark har et særligt ansvar. / : Martin Bahn,
Louise Schou Drivsholm. I: Information, 27. maj 2019. Greta Thunberg og andre med autisme er ikke psykisk syge,
så drop umyndiggørelsen : Pia Kjærsgaard og
flere andre debattører mener, at klimaaktivisten Greta
Thunberg ikke kan være foregangskvinde, når hun er 16
år og har Aspergers. Den holdning er både nedladende og
diskriminerende. / : Birgitte Gorm Hansen. I: Informations kronik.
13. juni 2019.
Belcher O, Bigger P, Neimark B, Kennelly C. Hidden carbon costs
of the “ everywhere war”: Logistics, geopolitical
ecology, and the carbon boot-print of the US military. Transactions
of the Institute of British Geographers, 19 June 2019.
This paper examines the US military's impact on climate by
analysing the geopolitical ecology of its global logistical supply
chains. Our geopolitical ecology framework examines how
material–ecological metabolic flows shape geopolitical and
geoeconomic power relations. We argue that to account for the US
military as a major climate actor, one must understand the
logistical supply chain that makes its acquisition and consumption
of hydrocarbon-based fuels possible. In 'climate apartheid', rich will save themselves while poor
suffer: U.N. report. / : Tom Miles Reuters, 25 June, 2019
GENEVA (Reuters) - The world is on course for "climate apartheid",
where the rich buy their way out of the worst effects of global
warming while the poor bear the brunt, a U.N. human rights report
said on Tuesday. The report, submitted to the U.N. Human Rights
Council by its special rapporteur on extreme poverty, Philip
Alston, said business was supposed to play a vital role in coping
with climate change, but could not be relied on to look after the
poor.
"An over-reliance on the private sector could lead to a climate
apartheid scenario in which the wealthy pay to escape overheating,
hunger, and conflict, while the rest of the world is left to
suffer," he wrote. Klimaet på Dagsordenen – Dansk klimadebat
1988-2012. / : Oluf Danielsen. Multivers, 2015.
Indhold: Klimadebatten i sociologiske, journalistiske og
naturvidenskabelige sammenhænge ; Klimavidenskaben under
behandling i Information og Weekendavisen ; De meget lange
forhandlingers vej - fra Stockholm over Rio og Kyoto til
København og Doha ; Omstillingen til
lavkulstofsamfundet. Danmarks nye magtfulde klimaminister varsler opgør med
træghed i regeringsapparatet : Klima og miljø skal
gennemsyre hele centraladministrationen, lyder det fra den
nyudklækkede klimaminister, Dan Jørgensen. Hvis vi
skal i mål med den grønne omstilling, er vi
nødt til at ændre på arbejdsgangene i
embedsværket og i Finansministeriet »på et
niveau, vi aldrig har set før,« siger han. / : Martin
Bahn. I: Information, 4. juli 2019. Klimaorganisationer advarer regeringen mod at øge
klimabistanden med penge fra ulandsbistanden : Regeringen og
støttepartierne er enige om, at klimabistanden skal
øges, men ikke om, hvorvidt pengene fortsat skal tages fra
ulandsbistanden. Det er i strid med vores internationale
forpligtelser, hvis man fortsætter den nuværende model
med give med den ene hånd og tage med den anden, lyder
kritikken fra flere klimaorganisationer. / : Martine Amalie Krogh..
I: Information, 8. juli 2019. Klimapolitisk redegørelse 2017. / : Energi-,
forsynings- og klimaministerens redegørelse til Folketinget
om klimapolitikken, 2017. Kloden koger. / : Mads Kastrup. I: Ekstra Bladet. 23.
juni 2019.
OG DET ingenting var nøjagtigt, hvad Lars Løkke
Rasmussen præsterede i sine fire år som regeringsleder.
Han tog alle de nemme, kortsigtede gevinster og undlod at
sætte nye initiativer i gang. Den største skandale er
dog, at Løkke som en af sine første handlinger som
regeringschef i 2015 halverede pengene til forskning i klimavenlige
energiløsninger. Og vi taler ikke om småpenge.
Løkke reducerede forskningspuljen med 500 millioner kroner.
Om året. Leder: Danmark har sat en ny standard for verden. I:
Information, 21. juni 2019. Leder: Der skal mobiliseres nu. I: Information, 24.
maj 2019. Leder: Det nytter. I: Information, 6. maj 2019. Leder: Giv klimaet en ny lov. I: Information, 8.
april 2019. Leder:. Et grønt systemskifte. I: Information
27. juni 2019. Leder: Folketingsvalg på en brændende klode.
I: Information, 8, maj 2019. Leder: Klimakampen spidser til. I: Information, 24.
april 2018. Leder: Klimaets reelle pris. I: Politiken. I: juni
2019. Leder: Læren fra Australiens klimavalg. I:
Information, 21. maj 2019. Leder: Polsk kul & flæsk. I: Information,
22. juni 2019. Leder: Regeringen har leveret en klimaplan med kurs mod
katastrofen : Danmark opfylder ikke sine forpligtelser i
Parisaftalen, hvis Folketinget vedtager klimaudspillet fra
regeringen. 80 pct. af udspillets effekt opnås ved
regnskabsøvelser, der ikke fordrer nogen ny klimaindsats / :
Jørgen Steen Nielsen. I: Information, 10. oktober 2018. Leder: Det røde Danmark vinder det grønne valg, nu
kommer det svære: At vinde i virkeligheden : Valgkampen
har været den grønneste nogensinde, og nu skal de
røde partier vise, at de også er klar til den
svære del: Nemlig at føre de grønne visioner ud
i livet I: Information, 6. juni 2019. Leder: Ungdomsoprøret. I: Information, 14.
marts 2019. Leder: Venstres kamp mod Klimarådet. I: Information,
7. januar 2019. Også i USA er klimakrisen et ’hot’
valgemne. Demokrater kappes om at være mest offensiv : I
løbet af det sidste år er klimakrisen pludselig kommet
på de demokratiske vælgeres radar. Flere demokratiske
præsidentkandidater har udarbejdet detaljerede
klimaprogrammer, og selv nogle republikanerne lægger nu
afstand til Trumps afvisning af menneskeskabte klimaforandringer. /
: Martin Burcharth. I: Information, 15. juni 2019. Regeringen har ikke beregnet de samlede klimakonsekvenser af
infrastrukturplan til 112 milliarder kroner : Regeringen og
Dansk Folkeparti bliver nu kritiseret for ikke at have beregnet,
hvor meget den omfattende infrastrukturplan vil påvirke
Danmarks CO2-udledning. Det vil være en meget
tidskrævende opgave, siger transportminister Ole Birk Olesen
(LA). / : Martin Bahn. I: Information, 26. marts 2019. Revolution. / :
John Scales Avery. The Danish Peace Academy, 2019. SF: Nationalbanken og Finanstilsynet skal føre tilsyn med
klimarisici : Klimaforandringerne er en tikkende bombe under
dansk økonomi. Derfor skal Nationalbanken og Finanstilsynet
føre tilsyn med de klimarelaterede finansielle risici, mener
SF. / : Sebastian Gjerding, Martin Bahn. I: Information, 4. juni
2019. Skolebørn går forrest i enestående
klimaprotester. / : Anddrea Dragsdahl. I: Information,
14. marts 2019. Vismænd underkender udbredt argument i klimadebatten :
Hvis Danmark bygger flere vindmøller eller indfører
en flyafgift, vil det bare betyde, at andre lande kan udlede mere,
lyder det ofte i klimadebatten. Men sådan forholder det sig
ikke længere, efter EU’s kvotesystem er blevet
reformeret . / : Lasse Skou Andersen: Martin Bahn. I: Information,
6. juli 2019. Værsgo, Mette Frederiksen: Her er køreplanen for en
grøn regering : Danmark skal gå forrest i kampen
for grøn omstilling, men hvis vi igen skal være
grønt foregangsland, skal tempoet op. For at hjælpe en
ny regering under Mette Frederiksen med at blive grøn har
Information samlet en række borgere og eksperters krav til,
hvor den skal tage fat, så vi hurtigt og effektivt får
vendt udviklingen. / : Martine Amalie Krogh, Mette Kyed. I:
Information, 6. juni 2019.