klimapolitik

Al den internationale og danske politik, der har klimaet og klimaforandringer som emner.
Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer blev, ifølge Folketingets EU-Oplysning, vedtaget i december 1997 og forpligter nogle af de industrialiserede lande til at mindske deres udledning af seks drivhusgasser (kuldioxid, methan, nitrogenoxider, hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og svovlhexafluorid) med mindst 5 pct. i perioden 2008-2012 i forhold til niveauet i 1990. EU ratificerede Kyotoprotokollen den 31. maj 2002, og EU-landene har forpligtet sig til at mindske deres udledning med 8 pct. i den nævnte periode.
Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016, blot et år efter den blev indgået på FN's 21. klimakonference (COP21) i december 2015. Parisaftalen forpligter medlemslandene til at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 grader og arbejde for at begrænse den til 1,5 grad. EU forpligter sig til at reducere udledningerne med mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990. I EU har man bestemt sig for, at EU og medlemslandene opfylder deres reduktionsbidrag i fælleskab (såkaldt joint fulfillment). Den danske klimapolitik er ifølge Energistyrelsen, i høj grad drevet af opfyldelsen af Danmarks internationale klimaforpligtelser og opfyldelsen af nationale målsætninger på energiområdet, der har en stor effekt på udledningen af drivhusgasser fra Danmark. Dertil kommer, at rammerne omkring den danske klimapolitik er fastlagt i den danske klimalov.
EU's klimapolitik har til formål at sikre fælles målsætninger, der gør EU mere klimavenligt. EU har fælles klimamål for blandt andet drivhusgasser, vedvarende energi og effektiv brug af energi.
Kyotoprotokollen Retsinformation
Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 29. maj 2001
Folketingsbeslutning om ratifikation af Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan, på den tredje partskonference (COP3) under FN s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og underskrevet af Danmark i New York den 29. april 1998
Bekendtgørelse af Kyoto-protokollen af 11. december 1997 til FN's rammekonvention om klimaændringer
- https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=23101
3. »Mellemstatsligt Panel for Klimaændringer«: det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer, som blev etableret i 1988 i fællesskab mellem »World Meteorological Organization« (WMO) og De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP).
4. »Montreal-protokollen«: Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, som blev vedtaget i Montreal den 16. september 1987 og med de efterfølgende justeringer og ændringer.
Se også: Billisme ; drivhusgas ; Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ; energipolitik ; Energistyrelsen ; miljøpolitik.

Litteratur

COP25 svigtede videnskaben, ungdommen og verdens fattigste : FN’s 25. klimatopmøde var en gyser til det sidste. Kort før lukketid spillede Brasilien højt spil, det chilenske formandskab skiftede taktik, og EU trådte i karakter. Slutteksten er bedre, end mange frygtede i de sidste timer, men markant værre, end det, mange på forhånd havde håbet på. / : Martin Bahn. I: Information, 16. december 2019.
Er der en voksen til stede? / : Anddrea Dragsdahl. I: Information, 16. marts 2019.
Unge vil tale klima med de voksne, før de sætter deres kryds.
Overskrift online.
»Bøf eller barnebarn, far« : Børn kan få deres forældre til at blive mere klimabevidste, viser ny forskning. Det er også erfaringen hos tre klimaengagerede 9. klassespiger, som sammen med valgkampagnen Stemsammen.dk opfordrer voksne til at tale med de unge om klimaet, inden de stemmer. / : Lise Richter. I: Information, 25. maj 2019.
Leder: Danmark skal leve op til sine forpligtelser på klimabistand Når vi forpligter os til at hjælpe sårbare lande, skal man kunne regne med os. Hvis det skal være meningsfuldt at indgå i internationale samarbejder om klima og udvikling, skal vi kunne regne med, hvad vi lover hinanden, medmindre der er exceptionelle årsager til at løbe fra sit ansvar. Det er ikke tilfældet for Danmark. I: Information, 12. juli 2019.
Danmark var klimaforegangsland. Det kan vi faktisk blive igen – hvis vi vil : Det haster med den grønne omstilling, og dette valg er helt afgørende for dansk klimapolitik. Det er nu, vi skal rykke, hvis vi vil tilbageerobre pladsen som grønt foregangsland, og det er nu, vi skal ændre kurs for at nå vores klimamål. Og historien viser, at det ikke er ligegyldigt, hvilken side af folketingssalen der sætter de klimapolitiske ambitioner. / : Jesper Løvenbalk Hansen. I: Information, 8, maj 2019.
DTU har lavet et værktøj, der viser, hvem der løber afsted med prisen som valgets mest grønne parti : 11 ud af 13 partiledere mener selv, at de har landets mest ambitiøse klimapolitik. Men hvem er reelt grønnest? Det giver DTU-forskere nu et muligt svar på. Svaret omfatter også helt nye tal om effekterne af klimatiltag i landbruget. / : Martin Bahn: I: Information, 13. maj 2019.
Dooley, K et al. (2018) Missing Pathways to 1.5°C: The role of the land sector in ambitious climate action. Climate Land Ambition and Rights Alliance.
Land rights: Indigenous Peoples’ lands account for 37% of all remaining natural lands across the Earth, although they represent just 5% of the global population (Garnett et al., 2018). At least 22% of the total carbon stored in tropical and subtropical forests lies in collectively managed lands, a third of which is found in areas where Indigenous Peoples and local communities lack legal recognition (Rights and Resources Initiative, 2018). It is vital to protect the large stores of carbon in terrestrial ecosystems. In the context of global efforts to protect the world’s remaining forests, securing collective tenure rights represents one of the most cost effective, sustainable and equitable strategies to protect and restore vital ecosystem functions, conserve biodiversity, and reduce rates of forest loss and degradation caused by agribusiness and other industrial land uses.
Forskere: Klimaminister Lars Christian Lilleholt vildleder om den danske klimaindsats : »Danmark når helt i mål i forhold til Parisaftalens mål i 2030,« garanterede klimaminister Lars Christian Lilleholt torsdag på TV 2 News. Men det er misvisende, siger førende klimaforskere. Lilleholt forholder sig nemlig kun til CO2, ikke drivhusgasser, og ignorerer Parisaftalens formulering om, at i-lande som Danmark har et særligt ansvar. / : Martin Bahn, Louise Schou Drivsholm. I: Information, 27. maj 2019.
Greta Thunberg og andre med autisme er ikke psykisk syge, så drop umyndiggørelsen : Pia Kjærsgaard og flere andre debattører mener, at klimaaktivisten Greta Thunberg ikke kan være foregangskvinde, når hun er 16 år og har Aspergers. Den holdning er både nedladende og diskriminerende. / : Birgitte Gorm Hansen. I: Informations kronik. 13. juni 2019.
Belcher O, Bigger P, Neimark B, Kennelly C. Hidden carbon costs of the “ everywhere war”: Logistics, geopolitical ecology, and the carbon boot-print of the US military. Transactions of the Institute of British Geographers, 19 June 2019.
This paper examines the US military's impact on climate by analysing the geopolitical ecology of its global logistical supply chains. Our geopolitical ecology framework examines how material–ecological metabolic flows shape geopolitical and geoeconomic power relations. We argue that to account for the US military as a major climate actor, one must understand the logistical supply chain that makes its acquisition and consumption of hydrocarbon-based fuels possible.
In 'climate apartheid', rich will save themselves while poor suffer: U.N. report. / : Tom Miles Reuters, 25 June, 2019
GENEVA (Reuters) - The world is on course for "climate apartheid", where the rich buy their way out of the worst effects of global warming while the poor bear the brunt, a U.N. human rights report said on Tuesday. The report, submitted to the U.N. Human Rights Council by its special rapporteur on extreme poverty, Philip Alston, said business was supposed to play a vital role in coping with climate change, but could not be relied on to look after the poor.
"An over-reliance on the private sector could lead to a climate apartheid scenario in which the wealthy pay to escape overheating, hunger, and conflict, while the rest of the world is left to suffer," he wrote.
Klimaet på Dagsordenen – Dansk klimadebat 1988-2012. / : Oluf Danielsen. Multivers, 2015.
Indhold: Klimadebatten i sociologiske, journalistiske og naturvidenskabelige sammenhænge ; Klimavidenskaben under behandling i Information og Weekendavisen ; De meget lange forhandlingers vej - fra Stockholm over Rio og Kyoto til København og Doha ; Omstillingen til lavkulstofsamfundet.
Danmarks nye magtfulde klimaminister varsler opgør med træghed i regeringsapparatet : Klima og miljø skal gennemsyre hele centraladministrationen, lyder det fra den nyudklækkede klimaminister, Dan Jørgensen. Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, er vi nødt til at ændre på arbejdsgangene i embedsværket og i Finansministeriet »på et niveau, vi aldrig har set før,« siger han. / : Martin Bahn. I: Information, 4. juli 2019.
Klimaorganisationer advarer regeringen mod at øge klimabistanden med penge fra ulandsbistanden : Regeringen og støttepartierne er enige om, at klimabistanden skal øges, men ikke om, hvorvidt pengene fortsat skal tages fra ulandsbistanden. Det er i strid med vores internationale forpligtelser, hvis man fortsætter den nuværende model med give med den ene hånd og tage med den anden, lyder kritikken fra flere klimaorganisationer. / : Martine Amalie Krogh.. I: Information, 8. juli 2019.
Klimapolitisk redegørelse 2017. / : Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken, 2017.
Kloden koger. / : Mads Kastrup. I: Ekstra Bladet. 23. juni 2019.
OG DET ingenting var nøjagtigt, hvad Lars Løkke Rasmussen præsterede i sine fire år som regeringsleder. Han tog alle de nemme, kortsigtede gevinster og undlod at sætte nye initiativer i gang. Den største skandale er dog, at Løkke som en af sine første handlinger som regeringschef i 2015 halverede pengene til forskning i klimavenlige energiløsninger. Og vi taler ikke om småpenge. Løkke reducerede forskningspuljen med 500 millioner kroner. Om året.
Leder: Danmark har sat en ny standard for verden. I: Information, 21. juni 2019.
Leder: Der skal mobiliseres nu. I: Information, 24. maj 2019.
Leder: Det nytter. I: Information, 6. maj 2019.
Leder: Giv klimaet en ny lov. I: Information, 8. april 2019.
Leder:. Et grønt systemskifte. I: Information 27. juni 2019.
Leder: Folketingsvalg på en brændende klode. I: Information, 8, maj 2019.
Leder: Klimakampen spidser til. I: Information, 24. april 2018.
Leder: Klimaets reelle pris. I: Politiken. I: juni 2019.
Leder: Læren fra Australiens klimavalg. I: Information, 21. maj 2019.
Leder: Polsk kul & flæsk. I: Information, 22. juni 2019.
Leder: Regeringen har leveret en klimaplan med kurs mod katastrofen : Danmark opfylder ikke sine forpligtelser i Parisaftalen, hvis Folketinget vedtager klimaudspillet fra regeringen. 80 pct. af udspillets effekt opnås ved regnskabsøvelser, der ikke fordrer nogen ny klimaindsats / : Jørgen Steen Nielsen. I: Information, 10. oktober 2018.
Leder: Det røde Danmark vinder det grønne valg, nu kommer det svære: At vinde i virkeligheden : Valgkampen har været den grønneste nogensinde, og nu skal de røde partier vise, at de også er klar til den svære del: Nemlig at føre de grønne visioner ud i livet I: Information, 6. juni 2019.
Leder: Ungdomsoprøret. I: Information, 14. marts 2019.
Leder: Venstres kamp mod Klimarådet. I: Information, 7. januar 2019.
Også i USA er klimakrisen et ’hot’ valgemne. Demokrater kappes om at være mest offensiv : I løbet af det sidste år er klimakrisen pludselig kommet på de demokratiske vælgeres radar. Flere demokratiske præsidentkandidater har udarbejdet detaljerede klimaprogrammer, og selv nogle republikanerne lægger nu afstand til Trumps afvisning af menneskeskabte klimaforandringer. / : Martin Burcharth. I: Information, 15. juni 2019.
Regeringen har ikke beregnet de samlede klimakonsekvenser af infrastrukturplan til 112 milliarder kroner : Regeringen og Dansk Folkeparti bliver nu kritiseret for ikke at have beregnet, hvor meget den omfattende infrastrukturplan vil påvirke Danmarks CO2-udledning. Det vil være en meget tidskrævende opgave, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA). / : Martin Bahn. I: Information, 26. marts 2019.
Revolution. / : John Scales Avery. The Danish Peace Academy, 2019.
SF: Nationalbanken og Finanstilsynet skal føre tilsyn med klimarisici : Klimaforandringerne er en tikkende bombe under dansk økonomi. Derfor skal Nationalbanken og Finanstilsynet føre tilsyn med de klimarelaterede finansielle risici, mener SF. / : Sebastian Gjerding, Martin Bahn. I: Information, 4. juni 2019.
Skolebørn går forrest i enestående klimaprotester. / : Anddrea Dragsdahl. I: Information, 14. marts 2019.
Vismænd underkender udbredt argument i klimadebatten : Hvis Danmark bygger flere vindmøller eller indfører en flyafgift, vil det bare betyde, at andre lande kan udlede mere, lyder det ofte i klimadebatten. Men sådan forholder det sig ikke længere, efter EU’s kvotesystem er blevet reformeret . / : Lasse Skou Andersen: Martin Bahn. I: Information, 6. juli 2019.
Værsgo, Mette Frederiksen: Her er køreplanen for en grøn regering : Danmark skal gå forrest i kampen for grøn omstilling, men hvis vi igen skal være grønt foregangsland, skal tempoet op. For at hjælpe en ny regering under Mette Frederiksen med at blive grøn har Information samlet en række borgere og eksperters krav til, hvor den skal tage fat, så vi hurtigt og effektivt får vendt udviklingen. / : Martine Amalie Krogh, Mette Kyed. I: Information, 6. juni 2019.

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
© The Danish Peace Academy
Locations of visitors to this page