⚔ Frivillig livvagt
for danske og norske konger. Kendes
fra Knud den store i England og frem til 1300-tallets Norge
Retsforeskrifter omkring hirden kaldes for vederlaget eller hhv.
vederlov og tingslid. En hird ledes af en drot. Hirden omdannes i den tidlige
europæiske middelalder til
kongens ombudsmænd;
herremandsstanden, godsejerne.
I middelalderen kaldtes militærpolitifolk for profossen og
stokkeknægte. I det 19. århundrede feltgendarmeri.
Se også: Køgemester.
Litteratur
Arup, Erik: Hirden. I: Danmarks Historie I, s.
171-175. Hedegaard, E. O. A.: Middelalderens kongelige hird : En
militærorganisatorisk undersøgelse. I:
Militært tidsskrift, 1982 s. 54-76.