-
- 1: Overbevisning.
2. Betalt sikkerhed for økonomiske tab.
- Bekendtgørelse af lov om forsikringsaftaler, 2015.
§ 1. Denne lov finder anvendelse på forsikringsaftaler,
der indgås med forsikringsaktieselskaber, gensidige
forsikringsselskaber eller andre selskaber og institutioner, der
driver forsikringsvirksomhed.
§ 2. Ved selskabet forstås i denne lov
forsikringsgiveren.
Stk. 2. Ved forsikringstageren forstås den, der med selskabet
har sluttet aftale om forsikring.
Stk. 3. Ved den sikrede forstås den, som, hvis en
forsikringsydelse kommer til udbetaling, har ret til ydelsen.
Stk. 4. Ved en forbrugerforsikring forstås en
forsikringsaftale, hvor forsikringstageren (forbrugeren) ved
aftalens indgåelse hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Selskabet har bevisbyrden for, at en forsikringsaftale ikke er en
forbrugerforsikring.
§ 35. Enhver lovlig interesse, der lader sig ansætte i
penge, kan være genstand for skadesforsikring. Forsikringen
kan tegnes for forsikringstagerens eller trediemands
interesse.
- Betænkning om forsikringsaftaleloven. / : Afgivet af
Justitsministeriets udvalg om revision af forsikringsaftaleloven,
2002.; Betænkning 1423)
Forsikringsaftaler reguleres først og fremmest af reglerne i
forsikringsaftaleloven. Loven trådte i kraft den 1. januar
1932 og er siden ændret flere gange, senest ved
indsættelsen af § 120 a om betydningen ved
sygeforsikring af sygdomme, som er indtrådt inden
forsikringstidens begyndelse.
- Beretning om statens selvforsikringsordning: Beretning fra
rigsrevisor fremsendt til Folketinget i henhold til § 18, stk.
1, i lov om revision af statens regnskaber m.m., 2004.
Statens selvforsikringsordning er ikke en forsikringsordning. Der
er derimod ifølge Finansministeriet tale om, at staten
– på samme måde som andre større enheder
har valgt at gøre – ikke tegner forsikringer, men
afholder udgifter til udbedring af skader med udgangspunkt i de
givne bevillinger.
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at
Finansministeriet ikke har sikret, at der er et klart
regelsæt for statens selvforsikringsordning. Uklare regler og
forskellig praksis har medført, at der i ministerier og
institutioner er usikkerhed om ordningens indhold og omfang,
herunder tvivl om adgangen til at tegne forsikring for de risici,
der ikke er omfattet af selvforsikringsordningen.
Statsrevisorerne kritiserer, at Folketinget ikke har sikkerhed for,
at væsentlige omdisponeringer af bevillingerne
forudgående forelægges Finansudvalget.
Statsrevisorerne gør opmærksom på, at det vil
være i overensstemmelse med principperne for mål- og
rammestyring, at styrelser og institutioner har et entydigt
regelsæt at holde sig til, når de skal vurdere risikoen
ved forskellige skadescenarier – fx når der skal
træffes beslutning om foranstaltninger til at forebygge
skader. Statsrevisorerne har bemærket, at der hverken inden
for eller uden for selvforsikringsordningen foreligger en samlet
registrering af antallet af skader i staten og deres
økonomiske omfang.
- Se også: Ankenævnet for
Forsikring ; Arbejdsløshedsforsikring ; Forsikringspligt
; Forsikringsrådet ; Forsikringstilsynet ; genforsikring ;
invalideforsikring ;
Livsforsikringsnævnet.
-
- Flere får ret i klager over forsikringer. / :
Michael Olsen. I: Politiken, 10. november 2018.
Send
kommentar, email eller søg i
Fredsakademiet.dk